Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen betyder, at kun halvdelen af testkapaciteten bliver brugt. Det fortæller Region Syddanmark til TV 2/Fyn.
22.800 syddanskere. Så mange kunne siden den 28. marts have været testet for coronavirus. Men tallet er langt lavere. Faktisk er kun 11.197 blevet testet.
Det viser tal fra Region Syddanmark.
- Vi har enkelte dage været over 1.200 test, men de øvrige dage ligger vi nogle gange nede på kun en fjerdedel, af det vi kan håndtere, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
Det er de praktiserende læger, der henviser patienter til sygehusene for corona-test.
- Vi får ikke henvist det antal personer, som vi kunne teste, siger Kurt Espersen.
Ny plan: OUH skruer ned for corona-beredskabet
Antallet af indlagte med coronavirus blev ikke i første bølge så højt som frygtet. Derfor laver de nu en ny plan på OUH.
Odense Universitetshospital ændrer nu på planerne for det store coronaberedskab, som er blevet klargjort lynhurtigt i løbet af den seneste måned.
Baggrunden er, at antallet af coronapatienter på OUH fortsat falder. For to uger siden var der 44 indlagte, men onsdag var der blot 15 indlagte, hvoraf to ligger i respirator og fire ligger på intensiv.
“Vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter”
Den postive udvikling betyder, at OUH nu er igang med en ny plan for coronaberedskabet.
- Vi er i gang med en ny proces, ja vi starter sådan set forfra, siger Michael Dall, lægefaglig direktør ved OUH, til TV 2/Fyn.
Nogle af de reserverede afsnit til coronapatienter lukkes nu derfor ned, og personalet rykkes tilbage til deres vante opgaver og afdelinger. De skal dog fortsat være klar, hvis udviklingen pludselig vender. Og det regner Michael Dall faktisk med, at den gør.
- Vi havde en eskaleringsplan, og nu er vi ved at tilrettelægge en ny eskaleringsplan, fordi vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter, siger den lægefaglige direktør.
I den nye plan skal OUH have 54 sengepladser og også hurtigt kunne levere 14 ekstra intensivpladser - udover de cirka 60, der allerede findes i Svendborg og Odense.
Ikke brug for lynuddannede sygeplejersker
Sundhedsstyrelsen vurderede i marts, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - ville blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
Men antallet af indlagte med covid-19 er på OUH slet ikke kommet i nærheden af det niveau, som Sundhedsstyrelsen frygtede.
Derfor har de på heller ikke haft brug for de mange sygeplejersker, der med en uges lynuddannelse til assisterende intensivsygeplejersker blev gjort klar til at hjælpe de intensive corona-patienter.
Men Michael Dall er glad for, at de fik uddannet mange, som der i første omgang ikke blev brug for – og at det ikke var omvendt.
- Det må være lidt det samme, som når brandvæsenet rykker ud til en ulykke, hvor de ikke kender omfanget af ildebranden, ja så er det nok bedst, at man sender alle sine stigevogne med i første omgang, og så må man jo trække nogle hjem, hvis det viser sig, at der ikke er brug for dem. Derfor vil jeg sige, at i den her anden omgang, i den nye eskaleringsplan, har vi et andet grundlag at planlægge ud fra, og det er det, der forhåbentlig skal hjælpe os med at lave en mere rationel planlægning den her gang.
- Jeg kan godt forstå, hvis personalet har følt, at man har siddet standby til en opgave, som så ikke kom. På den anden side må man også bare være taknemmelig for, at vi ikke har fået tilstande som man har set i både Spanien og Italien, siger Michael Dall.
Regionen holder sig til Sundhedsstyrelsens kriterier, og tester dem, der skal testes, forklarer Kurt Espersen.
- Vi tester også egne medarbejdere, der falder ind under kriterierne, i høj grad. Der er bare ikke personer nok, der falder ind under kriterierne i vores region, siger koncernchefen.
Falsk tryghed
Kurt Espersen mener, det er vigtigt at holde fast i kriterierne, for der skal være en mening med at teste.
- Man kan blive testet for at få sin smittestatus bekræftet, og så man eventuelt kan indlægges på sygehuset, så vi kan isolere patienten på den rigtige måde, siger han.
Øget testkapacitet: SDU hjælper OUH i kampen mod corona
Syddansk Universitet går sammen med Odense Universitetshospital om coronatests. Det kan ifølge universitetslektor potentielt gøre ventetiden kortere.
Fynboerne kan potentielt se frem til kortere ventetid på at blive coronatestet.
Forskere fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet (SDU) er nemlig gået sammen med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) om at teste for covid-19, så testkapaciteten kan øges.
Det kan ifølge universitetslektor på SDU Jesper Bonnet Møller komme corona-bekæmpelsen til gode.
- Det har jo alt sammen noget at gøre med at spore smittespredning. At vi får opsporet dem, der potentielt har infektion. Det er jo mange gange sådan, at man enten er symptomfri eller kun har meget milde sypmtomer, siger Jesper Bonnet Møller til TV 2/Fyn.
SDU hjælper nu OUH med 200 tests dagligt. I løbet af næste uge forventer Jesper Bonnet Møller, at kapaciteten kommer op på omkring 400 tests, hvis det er nødvendigt.
Gammel metode
Fordelen ved at få SDU involveret i coronatests ses ikke kun i øget testkapacitet. De maskiner, der normalt bruges til test af corona, har OUH ikke kunnet skaffe nok reagenser og testkits til. Derfor har testkapaciteten været begrænset.
På SDU bruger de en gammel, kendt teknik, der ikke er afhængig af de materialer, der er i restordre.
- Den er helt lav-teknisk og kan udføres i et hvilket som helst laboratorie verden over, fordi den er baseret på ganske almindelige kemikalier, som ikke er i restordre, forklarer Jesper Bonnet Møller.
Den normale coronatest fungerer automatisk og kan give svar efter et par timer. Her er SDUs metode mere arbejdstung og kræver en del håndtering.
- Vi har lige søgt penge, så vi kan prøve at se, om man kan flytte processen til en mere automatiseret metode, hvor en simpel robot kan overtage manuelle trin, siger Jesper Bonnet Møller.
Det skal ifølge universitetslektoren kunne øge kapaciteten og sikre en høj grad af ensartethed.
Første trin
Det er ikke hele testforløbet, SDU skal hjælpe med. De skal hjælpe OUH med at oprense arvemateriale fra prøverne. Det er nemlig her, flaskehalsene opstår, og resurserne er i restordre.
På OUH er de glade for hjælpen fra SDU, fordi der er mangel på testudstyr som for eksempel reagenser. Det fortæller ledende molekylærbiolog på OUH Marianne Skov.
- Det har vist sig at være svært at få nogle af de her ting, og det er man jo afhængig af, hvis man skal køre på et bestemt system. Det, SDU hjælper os med, er at lave trin ét med nogle helt simple reagenser, siger hun.
Når SDU er færdig med trin et, sendes reagensen videre til OUH, der laver trin to. Herefter finder OUH ud af, om testen er positiv eller negativ.
Selvom testkapaciteten endnu ikke er stor på SDU, betyder bidraget meget for OUH.
- Alt hvad vi kan spare på plast og reagenser, det kan vi gemme og bruge senere. Så på den måde har alt ret, siger Marianne Skov.
Ifølge den ledende molekylærbiolog udfører OUH mellem 300 og 1300 prøver om dagen.
Tilfredstillende samarbejde
Samarbejdet startede ved, at OUH spurgte, hvad SDU-instituttet havde af udstyr og personale, hvis testkapaciteten skulle opgraderes.
Herefter gik det hurtigt. Tirsdag i sidste uge afprøvede man testen, torsdag startede man testen op, og i dag onsdag kører man 200 tests om dagen. Så længe SDUs bidrag gavner, vil Jesper Bonnet Møller fortsætte med at hjælpe.
- Det giver en utrolig tilfredsstillelse, at det faktisk kan bruges til noget, det man laver.
Ifølge koncerndirektøren kan corona-test dog også have en uønsket effekt.
- Hvis man testes negativ og går ned i Netto eller Brugsen en halv time efter og bliver smittet der, så siger den test ikke ret meget. Oven i købet er den måske bare falsk tryghed, siger Kurt Espersen.
Udvid test til flere grupper
Kurt Espersen oplyser, at regionen dagligt drøfter kriterierne for corona-test med Sundhedsstyrelsen.
- Sundhedsstyrelsen er godt klar over, vi kan teste mere, end vi gør i øjeblikket. Det tror jeg også indgår i deres overvejelser om at ændre de kriterierne, siger koncerdirektøren.
Mindeceremonier aflyses:
- Coronavirus bør ikke forhindre os i at sige tak
I år er det 75 år siden, at Danmark blev befriet. Det vil dog ikke blive fejret helt som planlagt på grund af coronavirus.
2020 markerer 75 året for beskeden om Danmarks befrielse den 4. maj 1945. Den bliver dog ikke markeret som planlagt.
- Det er med stor beklagelse at måtte meddele, at alle vores planlagte mindeceremonier d. 4. maj aflyses. Årsagen er, som alle ved Corona-virussen, så det vil være umuligt at gennemføre mindeceremonierne på lovlig vis, skriver Erik Hansen i en mail til TV 2/Fyn.
Blandt andet mindegudstjeneste, koncert og faneborg for at markere 75 året for Danmarks befrielse er blevet aflyst på grund af coronavirus, oplyser medstifter af 4. maj komiteen, Erik Hansen. Og det er ærgerligt, mener han.
- Det er så trist, at man skal aflyse sådan noget. Der er jo stadig mange familier, der mistede deres kære i forbindelse med anden verdenskrig, siger han.
Ifølge Erik Hansen plejer der at dukke 6-800 mennesker op til mindehøjtidelighederne.
Corona bør ikke forhindre os
Begivenheden er en vigtig markering af afslutningen på en mørk tid.
- Det er en tak for de 75 års frihed, for hvad de mennesker gjorde i de forbandende fem år. Jeg har jo selv oplevet det. For på det tidspunkt i 45, der var jeg 8 år, så jeg var udmærket klar over, hvad der skete omkring mig.
Selvom de planlagte arrangementer er blevet aflyst, vil dagen stadig blive markeret. Dog med lidt mere afstand.
4. Maj komiteen, der er ansvarlige for mindehøjtideligheden, kommer til at fejre frihedsdagen med en flagallé langs cykelstien i Ansgars Anlæg i Odense og opstille flag ved monumentet, hvor alle de allieredes flag indgår.
Desuden vil komiteen lægge en blomsterhilsen på de forskellige mindesteder, og de opfordrer andre til at gøre det samme.
- Jeg håber bare, at Odenses borgere kommer og lægger en buket eller sætter et lys i vindueskarmen for at takke dem, der gjorde noget for 75 år siden. Jeg synes virkeligt, at der er noget at sige tak for, siger Erik Hansen.
Komitéens 25 års fødselsdag
75 året for befrielsen, var dog ikke det eneste, der skulle have været fejret den 4. maj. Også komitéens egen 25 års fødselsdag er blevet aflyst.
Komitéen blev stiftet i 1995 af Erik og to andre, efter de var medarrangører af et lignende arrangement. Arrangementet, der ifølge Erik Hansen var en stor succes, ville ikke blive gentaget af økonomiske årsager, og derfor ville de gøre noget.
- Alle de mennesker, der er gået til for at få budskabet frem, dem mindedes vi først og så fejrede vi det, så blev vi enige om, at vi ville lave den her komité.
Nu, 25 år efter, er Erik alene med arbejdet, efter den sidste af hans medstiftere døde i januar.
I stedet for at fejre fødselsdagen udgiver de et fødselsdagsskrift, som fortæller om de 25 år, komiteen har eksisteret. Desuden udgiver de en pin med komitéens logo, for at fejre deres 25 års fødselsdag.
Han mener, man godt kan begynde at overveje udvidelse af kriterierne.
- For eksempel kunne man begynde at teste folk, der skal indlægges. Så man kan mindske smittespredning på vores sygehuse, siger Kurt Espersen.
Så mange har Region Syddanmark testet
Den 27. marts meldte Region Syddanmark ud, at testkapaciteten var udvidet til 1.200 test dagligt. Her er, hvor mange der er blevet testet på de enkelte dage siden:
- 28. mar: 194
- 29. mar: 196
- 30. mar: 422
- 31. mar: 423
- 01. apr: 565
- 02. apr: 1.040
- 03. apr: 1.284
- 04. apr: 443
- 05. apr: 291
- 06. apr: 1.159
- 07. apr: 1.070
- 08. apr: 825
- 09. apr: 330
- 10. apr: 323
- 11. apr: 310
- 12. apr: 319
- 13. apr: 304
- 14. apr: 1.088
- 15. apr: 611
Kilde: Region Syddanmark
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald (S), er netop blevet ekskluderet fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn nu afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
De ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har valgt at udelukke ham. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, og at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter eksklusionen.
- Jeg fastholdte, at jeg synes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den synes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald.
- Jeg synes absolut ikke, at jeg har tabt. Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han videre og tilføjer, at borgerne må tage stilling til hans videre deltagelse i kommunalpolitik, når der er kommunalvalg i november.
Opdateres …
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her