Kat død i brand

Beboer indlagt til observation for røgforgiftning efter lejlighedsbrand, der kostede katten livet

Det kostede en kat livet, da der natten til søndag udbrød brand i en førstelejlighed i Nørregade i Faaborg. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi politikommissær Thomas Bentsen.

- Vi får en anmeldelse af, at der er brand i en toetagers ejendom kl. 2.43 i nat, siger han. Da redningsmandskabet kommer frem, er beboerne ved at blive evakueret ud af naboejendommen.

Det lykkedes relativt hurtigt at slukke branden, og lejlighedens beboer blev kørt til observation for røgforgiftning på Svendborg Sygehus.

- Branden er tilsyneladende opstået ved komfuret i køkkenet, og da der angiveligt ikke er lavet mad, kan det være noget elektrisk, forklarer vagtchefen. 

Oversigt

    Oversigt