Landmænd kan få behov for forsikring mod tørke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I USA er forsikring mod tørke allerede udbredt. I Danmark har landmændene ikke den mulighed endnu. Men det kan blive nødvendigt, mener landbrugsorganisation. På Langeland bjærger landmand den ringeste høst i mands minde.
- Det, jeg har høstet indtil videre, er den ringeste høst i mine 31 år som landmand. Kvaliteten fejler ikke noget, men kernerne er små og for få.
Sådan lød det for nylig fra Langelands-landmand Hans Jakob Clausen, da han for første gang i år sænkede sin mejetærskers skærebord i vinterbyggen.
Den ringe høst får økonomiske konsekvenser. Landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer vurverer, at tørken kommer til at koste landmændene 4,5 milliarder kroner i tabt fortjeneste.
“Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden.”
I dag er det ikke en mulighed at forsikre sig mod tørkeskade, men i takt med at klimaet forandrer sig, og vejret bliver mere ekstremt, kan landbruget meget vel få brug for en sådan forsikring.
Sådan lyder det nu fra Troels Toft, sektordirektør for planteavl hos landbrugets videnscenter, Seges.
- Jeg tror, det er meget realistisk, at vi skal arbejde i de baner fremadrettet. Der skal selvfølgelig være et ønske fra landmændene om det, men vi er klar til at gå videre med det, hvis de vil det ude på de danske bedrifter, siger han til Landbrugsavisen.
Tørke sender dyr til slagtning: - Vi har aldrig set noget lignende
Landmænd kan ikke få foder nok til dyrene, der derfor slagtes tidligere end beregnet. Landbrugets egne eksperter kalder situationen den værste nogensinde.
De fynske landmænd kan ikke producere nok foder på grund af tørken. For at undgå at dyrene sulter, har flere landmænd måtte sende deres dyr til slagtning.
Det er knastørt i hele landet, og selvom solen tager sig et velfortjent hvil i disse dage, er der lange udsigter til regn - dermed er der også uoverskueligt længe til, at foderdepoterne igen kan fyldes op.
- Der er dyr, der er sendt til slagtning allerede nu, fordi man ikke kan se sig ud af den her situation, fortæller Troels Toft, sektordirektør i landbrugets videnscenter Seges.
Stress og panik
Allerede nu er flere landmænd begyndt at fodre med vinterfoder, og sektordirektøren har aldrig oplevet tilsvarende.
- Vi har ikke set noget lignende før. Vi har målt og regnet på det siden 1970, og det her er det værste nogensinde. Det er et stort problem at få foder nok, siger han til TV 2/Fyn.
Karl Kampp fra Tved har været landmand i 25 år, og i år er det en daglig kamp at holde liv i hans 250 kreaturer.
- Jeg har ikke prøvet noget lignende. Stress, panik - hvad skal man kalde det. Jeg tænker, at alle kvægbønder har svært ved at sove om natten, siger han.
Frygter 2018
Det ser slemt ud på Fyn, men endnu værre ser det dog ud andre steder i landet.
- Vi har fået nogle tordenbyger tilbage i midten af juni, og så har vi overvejende god jord på Fyn. Det hjælper da på det. I Vestjylland, hvor jorden er mere sandet og ikke kan holde på vandet, er det katastrofalt, fortæller Troels Toft.
Flere landmænd frygter, at høsten 2018 kommer til at koste dem rigtigt mange penge.
- Det bliver alvorligt. Der skal brede skuldre til at bære, hvis man mister en årsløn, siger Troels Toft.
Kornpriserne i butikkerne
Endnu vil forbrugerne dog ikke mærke, at priserne på mel og andre kornprodukter stiger.
Vejret i resten af verden kan holde priserne på normalen.
- Det vil være afgørende, hvordan høsten ser ud i midt-vesten i USA, i Sydøsteuropa og Rusland, hvor man også producerer meget korn. Hvis det er sådan, at der er tørke der på samme tid, bliver der mangel på korn, og så stiger prisen. Så stiger prisen på brødet ude ved bageren også, forklarer Troels Toft.
Ifølge TV 2 Vejret skal landmændene vente til 16. juli med at få lidt vådt fra himlen. Der er dog ikke tale om mange millimeter, og temperaturerne på omkring 25 grader vil hurtigt få de savnede dråber til at fordampe.
Det er den værste tørke nogensinde registreret, vi oplever i øjeblikket. Mange sammenligner med tørkesommeren 1992. Men situationen er ifølge Troels Toft endnu værre i år.
Han fortæller til TV 2/Fyn, at vandunderskuddet i år er det største, siden man begyndte at måle tilbage i 1970.
Mere ekstremt vejr
I dag kan landmænd forsikre sig mod haglskader, men ikke mod tørkeskader. I USA er det ganske udbredt at forsikre sig mod tørkeskader.
Over for landbrugsavisen vurderer Troels Toft, at vi i fremtiden kommer til at se flere lignende tørkeperioder.
- Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden. Sidste år havde vi nærmest ingen sommer, og efteråret var et af de mest fugtige i nyere tid, og nu er vi i den modsatte grøft. Derfor tror jeg også, at vi skal til at gøre noget ved problemet, siger han.
Dilemma: Dyrene mangler halm, men Fynsværket fyrer 200.000 tons af
Tørken betyder mangel på foder til dyrene. Danske Halmleverandører opfordrer nu fjernvarmeværker, der fyrer med halm, til at gå i dialog med deres lokale leverandører. Ellers kommer landmændene til at mangle halmen som foder til deres dyr. Fynsværket håber landmændene vil levere.
På Fynsværket, der leverer varme til 90.000 boliger i Odense, brænder de over 200.000 tons halm af om året.
“Vi har også hørt, at landmændene har udfordringer med at skaffe den mængde halm, vi skal bruge. Men vi regner med, at de vil lægge et ekstraordinært stykke arbejde for at få bjærget nok.”
Men på grund af tørken kan landmændene få svært ved at levere så meget.
Skal landmændene levere hele den mængde halm, de har forpligtet sig til, kan det risikere at gå ud over dyrene. På grund af tørke har høsten af græs til vinterfoder været ekstraordinært ringe i år. Og her kan halm sammen med andre fodermidler indgå i alternative foderblandinger.
Landmændenes dilemma får nu Danske Halmleverandører til at opfordre fjernvarmeværker og lokale halmleverandører til at sætte sig om det runde bord og finde løsninger på udfordringen.
- Vi har sendt breve til Fjernvarmeforeningen og de lokale halmleverandører og opfordret dem til at drøfte situationen. Det er en helt ekstraordinær situation i år, hvor landmænd allerede er begyndt at slagte deres dyr, fordi de ikke kan skaffe vinterfoder nok til dem, siger Hans Stougaard, der er formand for Danske Halmleverandører.
Han bor ved Glamsbjerg og er også formand for Fynske Halmleverandører.
- Jeg er ikke ude og sige, at fjernvarmeværkerne skal sløjfe deres kontrakter med leverandørerne. Det er ikke mit bord, men jeg opfordrer til, at vi alle sætter os sammen som voksne mennesker og drøfter situationen, siger Hans Stougaard.
Samtidig opfordrer Hans Stougaard landmændene til at presse så meget halm som muligt.
For normalt er det langtfra alt det halm, der ligger på markerne, når mejetærskeren har været der, som bliver til halmballer. Ofte vælger landmændene at snitte halmen og nedmulde den til gavn for jorden.
- Men i den her ekstraordinære situation er det vigtigt, at alle landmænd vælger at presse halmen til baller, så både dyr og fjernvarmekunder kan få gavn af den, siger Hans Stougaard.
Fynsværket håber på halm
På Fynsværket, som er Fyns største aftager af halm til afbrænding, håber fjernvarmedirektør Jan Strømvig stadig på at få de mængder halm, han har kontrakt på.
- Vi har også hørt, at landmændene har udfordringer med at skaffe den mængde halm, vi skal bruge. Men vi regner med, at de vil lægge et ekstraordinært stykke arbejde for at få bjærget nok, siger Jan Strømvig.
“Det er en helt ekstraordinær situation i år, hvor landmænd allerede er begyndt at slagte deres dyr, fordi de ikke kan skaffe vinterfoder nok til dem.”
Selvom der er mangel på halm i år, regner Jan Strømvig ikke med, at fjernvarmekunderne får det at mærke på regningen.
- Nej, for vi har jo kontrakt på halmen, så prisen er allerede aftalt, siger Jan Strømvig.
Han afviser ikke, at Fynsværket kan ende med at supplere afbrændingen af halm med andre brændsler. Men heller ikke det, forventer han, vil give mærkbare konsekvenser for fjernvarmeprisen.
- Vi kan godt delvist fyre med anden form for biomasse. Så vil vi formentligt vælge at fyre med flis, og det koster næsten det samme som halm, siger han.
I Nordjylland har den største biogasproducent, Grøngas, valgt at komme landmændene til undsætning ved at fyre op under biogasanlæggets gylle med tørret frugtkød fra oliven i stedet for halm.
Grøngas bruger årligt 15.000 tons halm.
