Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jon D. Pedersen, leder af Dalumgaard Rideklub, har mistet en hest, han drømte om at få en million kroner for. I alt er fem heste på Fyn døde af herpes.
Det store udbrud af herpes har ikke kun haft store konsekvenser for de fynske heste. Fem heste har mistet livet til sygdommen, hvilket har betydet store økonomiske tab for staldene.
- Det største tab har jeg i den hest, jeg har mistet. Min partner og jeg havde drømme om, at vi skulle have mellem 800.000 og 1,5 millioner kroner, så det var en hest, der havde potentiale til meget, fortæller Jon D. Pedersen, der er leder af Dalumgaard Rideklub.
“Vi har været oppe at behandle 42 heste med forskellige grader af sygdomme på grund af hesteherpes.”
Al aktiviteten i Rideklubben har været skruet ned på grund af de syge heste. Hos trænings- og salgsstalden Hessehøj i Nørre Aaby har sygdommen krævet en masse ekstra arbejde.
- Kunderne har ikke fået, hvad hestene stod her for, selvom vi har arbejdet dobbelt så meget, må vi give dem halv pris, fortæller Hans Jørgen Hoeck, der er daglig leder på Hesselhøj.
Tre heste døde: Sådan beskytter du din hest mod herpes
Hesteherpes er en alvorlig sygdom, så det er meget vigtigt, at du opdager, om dine heste er blevet smittet, inden du tager til stævne eller dyrskue.
Tre heste på Fyn er døde af en aggressiv form for herpes, der i løbet af de seneste uger har hærget flere steder på Fyn, hvor mange heste er blevet smittet.
Dyrlæge Sisse Holm-Thomsen fra Norets Hestepraksis i Dræby ved Munkebo fortæller, at der er tale om en alvorlig sygdom. Hvis du vil beskytte dine heste, er det derfor vigtigt, at du opdager, hvornår en af dine heste får herpes, så den ikke smitter de andre.
“Man skal holde øje med, om hestene får feber, om de holder op med æde, og om de virker utilpasse eller nedstemte”
- Man skal holde øje med, om hestene får feber, om de holder op med æde, og om de virker utilpasse eller nedstemte, siger Sisse Holm-Thomsen.
- Det er en alvorlig lidelse. Hestene kan dø af det. De kan få lammelser, som kan være fatale for dem. Hopperne kan få abortstorme, hvor de kaster føllene i den sidste del af drægtigheden - eller også får de svagtfødte føl, og så dør føllene efter fødslen, forklarer dyrlægen.
Det skal du også holde øje med
Herpesvirus er en almindelig sygdom, som i sin mildeste grad kun giver hestene snotnæse, så de får en almindelig forkølelse.
Hvis de begynder at være snottede, slingre med bagparten eller mister koordinationen, kan det dog være tegn på, at de har fået en langt mere alvorlig type herpesvirus, som kan være fatale for hopper eller deres føl.
- Hvis man har hopper, der kaster (aborterer, red.), skal man være meget opmærksom på, at foster og moderkage kan indeholde rigtig meget virus, siger Sisse Holm-Thomsen, der ikke har nogen kur til de heste, der bliver ramt udbruddet.
- Man kan ikke behandle det. Vi kan symptombehandle. Vi kan lave støtteterapi og behandle infektionerne sekundært, men ellers er det støtteterapi, forklarer hun.
Sådan skal du gøre inden dyrskue eller stævner
Ifølge Dansk Ride Forbund smitter herpesvirus primært som dråbeinfektion fra luftvejene - både i direkte kontakt fra hest til hest og via tøj, skotøj, foder og udstyr.
Du har mulighed for at vaccinere dine heste mod typer af herpesvirus, men vaccinationen dækker ikke optimalt mod den alvorligste af slagsen.
“Hestene kan dø af det. De kan få lammelser, som kan være fatale for dem”
Hvis dine heste skal deltage i stævner eller et dyrskue, bør du i ti dage op til begivenheden tage temperaturen dagligt af dine heste, så du mindsker risikoen for, at dine heste er smittet, anbefaler Dansk Ride Forbund.
Sæt hestene i karantæne i op mod tre uger
Hvis du opdager, at en af dine heste har fået symptomer på herpesvirus, skal du sørge for, at den ikke kommer i kontakt med de andre heste i stalden og tilkalde en dyrlæge. Hesten skal være i karantæne i to uger.
Hvis en af dine heste får konstateret herpesvirus, skal den i karantæne i mindst tre uger. Alle, der er i kontakt med hesten, skal desinfekteres og skifte tøj efter kontakt.
Flere ridestævner på Fyn er blevet aflyst på grund af risikoen for at blive smittet. Hestens herpesvirus smitter ikke mennesker.
Behandlet 42 heste
- Vi har været oppe at behandle 42 heste med forskellige grader af sygdomme på grund af hesteherpes, fortæller Hans Jørgen Hoeck.
Hesselhøj har måtte aflive tre heste, der led af hesteherpes, men stalden frygter, at en mere må lade livet.
- Vi er ikke naive, så vi ved godt, at der nemt kan komme én mere. Vi budgetterer med én, men håber da, at det ikke bliver tilfældet. Vi har vænnet os til tanken om, at der kan komme én mere, siger Hans Jørgen Hoeck.
Hos Dalumgaard Rideklub fortæller Jon D. Pedersen, at to heste har mistet livet, 18 har været smittet og fire heste har fortsat lammelser fra sygdommen.
- Jeg er glad for at være på den anden side. Og glad for at flere heste ikke er blevet ramt, siger Jon D. Pedersen.
Rideklubben har haft deres heste i karantæne i godt en måned, men nu er der ved at være ro på igen. Det samme gør sig gældende hos Hesselhøj. Begge har dog stadig deres heste i karantæne.
I alt er fem smittede heste på Fyn blevet aflivet.
Rideforbund beroliger efter panik: Aggressiv hesteherpes er under kontrol
Der er ikke direkte sammenhæng mellem de tre fynske heste, der er døde af hesteherpes, og den pony fra Bjerringbro, der i sidste uge blev aflivet med samme sygdom. Det mener Dansk Ride Forbund.
Tre fynske heste er blevet aflivet efter at være blevet smittet med en særligt aggressiv form for hesteherpes, herpes virus 1. I sidste blev en pony fra Bjerringbro aflivet, fordi den også havde symptomer på herpesvirus.
Men at alle fire heste er døde af herpesvirus, er ikke det samme som, at virussen har spredt sig fra Fyn, påpeger Dansk Ride Forbund.
“Det er faktuelt forkert, at virus har spredt sig fra Fyn. Vi ser ingen tegn på spredning lige nu, og for hver dag, der går, bliver vi mere rolige”
- Det er faktuelt forkert, at virus har spredt sig fra Fyn. Vi ser ingen tegn på spredning lige nu, og for hver dag der går, bliver vi mere rolige. Som det ser ud nu, er den aggressive herpes under kontrol, siger dyrlæge Mette Uldahl, der er veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund.
Hun forklarer, at det ikke er unormalt, at der opstår enkelttilfælde af herpes, som de fleste gange giver tegn på forkølelse, men som en sjælden gang imellem kan koste en hest livet.
- At en hest på Sjælland eller i Sverige får symptomer på herpes, er ikke det samme, som at den aggressive og meget smitsomme virus, som er på Fyn lige nu, har spredt sig, siger Mette Uldahl.
Hun vurderer, at det sker hvert 15. eller 20. år, at herpesvirus ændrer sig og bliver så ekstremt smitsom, som den herpes, der er fundet på Fyn.
Mange heste har herpes
Det er ikke unormalt, at en hest har herpesvirus hvilende i kroppen. Op mod 80 procent af alle heste har sygdommen, og ind imellem bliver virussen reaktiveret og gør hesten syg.
- Mange mennesker har også herpes i kroppen, og når vi så bliver forkølede eller stressede, slår det ind imellem ud og giver et forkølelsessår. Det er det samme med heste, hvor sygdommen er udbredt over hele landet. Men ind imellem kommer der en ændring i virus, der gør den mere aggressiv og alvorlig - som på Fyn, siger Mette Uldahl.
Derfor forsøger hele branchen at inddæmme den særligt aggressive hesteherpes på Fyn. Og det går indtil nu efter planen, mener Mette Uldahl.
Hesteherpes
- Herpesvirus 1 forårsager feber, luftvejslidelser, lammelser og eventuelt abort hos drægtige hopper.
- Sygdommen starter oftest som en luftvejsinfektion med feber og hoste. Efter cirka to uger kan der tilstøde lammelser.
- Virussen smitter primært som dråbeinfektion fra luftvejene ved såvel direkte kontakt fra hest til hest samt indirekte kontakt via tøj, skotøj, trailer, foder og udstyr til heste og så videre.
- Der kan også forekomme smitte fra andre legemsvæsker.
- Herpesvirus 1 smitter ikke mennesker.
- Som det har været de seneste par dage, så virker det til at være i kontrol. Vi er ikke på vej i panik, nærmest tværtimod. Hesten fra Bjerringbro har ingen tilknytning til Fyn og kom fra en lukket besætning. Men vi holder selvfølgelig stadig enormt meget øje, siger Mette Uldahl.
Panik på Facebook
Den mulige spredning af den aggressive virus, der er på Fyn, har været med til at skabe stor panik blandt hesteejere, siger dyrlægen.
- Det bliver skrevet meget på Facebook, og folk bliver bange, fordi de ikke forstår, hvad de er oppe imod. Og jeg kan godt forstå, det er svært at skelne mellem en virus, som vi har over det hele, og så i den alvorligere udgave på Fyn lige nu, siger Mette Uldahl.
- Rigtig mange er bange, og der går mange rygter, så det er vigtigt, at vi får givet besked om, hvad det drejer sig om. Positive prøver kan give skrækeffekt, men positive prøver er der hvert år i Danmark, forklarer veterinærkonsulenten.
Hun understreger, at tilfældet i Bjerringbro er et enkelttilfælde. Det var en lille pony, som var en del af en mindre og lukket besætning på tre heste, der fik sygdommen.
- Vi ved, at de ikke har haft kontakt til andre og slet ikke til Fyn. Så vi er helt sikre på, at den ikke hænger sammen med virus på Fyn, siger Mette Uldahl.
Kan ikke udrydde herpes
Ifølge Dansk Ride Forbund har dyrlæger i sidste uge taget omkring 50 prøver til analyse for forekomst af herpesvirus og andre typer smitsomme sygdomme. Resultatet af disse prøver blev offentliggjort i mandags, og der er ikke fundet positive prøver for herpesvirus type 1.
- Virussen på Fyn er meget aggressiv, og vi vil gerne have lukket den stamme ned. Vi kan ikke udrydde herpes, men vi kan lukke ned for stammen på Fyn. Og som det ser ud lige nu, er den under kontrol, siger Mette Uldahl.
Fire unge mænd forsøgte en decembernat i 2023 at detonere en så stor bombe, at den kunne have slået flere mennesker ihjel. Deres plan mislykkede dog, og sprængladningen gik aldrig af.
Nu risikerer de fængsel på livstid i en stor og alvorlig sag, der skal for retten i næste måned.
Tirsdag kom det imidlertid frem, at Fyns Politi har anholdt endnu fire personer i sagen. De fremstilles i grundlovsforhør 9.30 onsdag.
Men de fire tiltalte, som skal for retten i februar, udsatte potentielt mange mennesker for fare. Hvis bomben var eksploderet ude på gaden, ville den have været livsfarlig for folk ud for den.
Det vurderer Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
- Når man laver sprængninger i fredstid, er den militære sikkerhedsafstand for en 5 kilo sprængladning på murværk en radius på 600 meter. Hvis man er tættere på end 100 meter, er der betydelig risiko for at komme til skade, siger Peter Hald.
TV 2 Fyn har fået aktindsigt i anklageskriftet mod de fire unge mænd, og her bliver man klogere på, hvad det var for en 4,434 kilo tung bombe, de tiltalte ville sprænge i luften.
Kan få mindre bygninger til at falde sammen
Det var plastisk sprængstof af mærket Fordyn Dynamite, og begynder man at læse om det, finder man ud af, at det blandt andet bruges til at sprænge klipper og beton i stykker.
Det er med andre ord kraftige sager.
Peter Hald fortæller også, at sådan en bombe kan få mindre bygninger til at falde sammen, og placerer man den op ad en mur, vil den sprænge et så stort hul, at en mand kan kravle igennem det bagefter. Var den eksploderet ude på Nyborgvej, kunne den have slået folk på gaden ihjel med trykvirkningen og nedfaldende bygningsdele.
- På indersiden af muren ville den også være livsfarlig på grund af trykvirkningen og flyvende mursten. Den ville rive et stort hul i muren og sende murbrokker ind i bygningen, siger han.
- Man skal ret tæt på en “lille” ladning på 5 kilo for at blive slået ihjel af trykket. Sprængstykker når meget længere, men med dem er det tilfældigt, om du bliver ramt.
To varetægtsfængslet: Forsøgte at sprænge bombe i Odense
To mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter forsøg på bombesprængning med plastisk sprængstof i Odense.
Fyns Politi gennemførte lørdag en aktion, hvor fem personer blev anholdt mistænkt for forsøg på bombesprængning.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
To mænd på 18 og 19 år er efter aktionen blevet sigtet for sammen med flere gerningsmænd at forsøge at lave en bombesprængning, ved at have placeret plastisk sprængstof på Nyborgvej i Odense den 30. december 2023 klokken 03.30, fremgår det af pressemeddelelsen. De andre tre personer er blevet løsladt.
Politikredsen vil ikke fortælle hvor stor mængden af sprængstof i bomben var, men ifølge Ekstrabladet var der 4,5 kilo plastisk sprængstof, som skulle være antændt med et kanonslag.
Fyns Politi fik fredag eftermiddag de to sigtede varetægtsfængslet, efter et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg som startede klokken 13.30. Varetægtsfængslingen skal foreløbigt vare i fire uger, oplyser politiet til TV 2 Fyn.
På Nyborgvej i Odense, hvor sprængningen blev afværget, holder bandegrupperingen NBV til. Banden er ifølge en risikovurdering fra NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) i åben konflikt med Vollsmose-banden V.O.
Politiet har dog ingen kommentarer til TV 2 Fyn om, hvorvidt det er bandekriminalitet der er tale om i forbindelse med gårsdagens episode. Fyns Politi ønsker generelt ikke at kommentere yderligere på den igangværende efterforskning, lyder det.
Plastisk sprængstof
Plastisk sprængstof har en konsistens som marcipan, der kan formes og anbringes på steder, hvor eksempelvis dynamit ikke kan anvendes. Sprænggelatine, som er nitroglykol gelatineret med cellulosenitrat, er det mest almindelige plastiske sprængstof, ifølge lex.dk.
Sprængstoffet bruges primært i militære sammenhænge, men bruges også af private aktører til eksempelvis industrielle sprængninger. Det kræver dog tilladelse af politiet at opbevare og bruge sprængstoffet.
Flere gange i år er det lykkedes kriminelle at udløse eksplosioner ved beboelsesejendomme i Odense. Senest i Lærkeparken i Vollsmose, hvor en krysantemumbombe raserede en opgang. Det skete den 25. december.
Den 22. september blev en form for bombe detoneret ved et hus i Bredagerløkken i Odense. Politiet har siden bekræftet at denne hændelse efterforskes som banderelateret. En 59-årig kom til skade ved sprængningen.
Anklageskriftet beskriver også, hvordan de fire tiltalte først forsøgte at komme ind i opgangen på Nyborgvej for at sprænge bomben der. Var det lykkedes, kunne trappen falde sammen, dørene ind til lejligheden ville blæse ind, og de 25 personer, der var i lejlighederne den 30. december, ville være i livsfare, vurderer Peter Hald.
Bomben skulle ifølge anklageskriftet detoneres ved hjælp af et såkaldt Cobra 8-kanonslag. Det er et kraftigt kanonslag, men til at antænde dynamit duer det ikke.
- Der er ikke smæk nok på, siger Peter Hald.
Mislykkede to gange
Det var i dagene mellem jul og nytår i 2023, at bomben skulle eksplodere på Nyborgvej i Odense.
Ifølge anklageskriftet forsøgte tre af de tiltalte første gang at komme ind i opgangen den 28. december klokken 23.50, hvor der på dette tidspunkt opholdt sig 19 personer rundt om i lejlighederne. Men det lykkedes ikke at få adgang, og de tiltalte forlod stedet.
Natten til den 30. december kom de så tilbage. Nu med den fjerde medtiltalte. Omkring klokken 03.30 forsøgte de igen at få adgang til opgangen, og det var på dette tidspunkt, at der opholdt sig 25 personer derinde. Men heller ikke denne gang lykkedes det, og i stedet blev sprængstoffet gjort klar til at eksplodere ude foran opgangen.
Det fejlede også, fordi en politibil ankom til stedet og forstyrrede de fire tiltalte. To af dem blev anholdt umiddelbart efter, og de sidste to blev anholdt i løbet af efteråret 2024.
Konflikt mellem personer, der færdes i bandemiljøet
De tiltalte er henholdsvis 18, 19, 20 og 20 år. Den yngste er svensk statsborger, og det er politiets teori, at han blev hyret til at fragte sprængstoffet over Øresund.
Spørger man Peter Hald, giver det god mening, at bombens indhold skulle komme fra Sverige. Det er ikke noget sprængstof, man bare lige går ud og køber i et byggemarked.
- Men Sverige er én stor klump granit med lidt jord og nogle svenskere ovenpå. De sprænger ofte for at få klipper væk, og der skal ikke meget mere end en uærlig entreprenør eller mellemhandler til, før sprængstof kan ende, hvor det ikke skal, siger han.
Står det til anklagemyndigheden skal den 18-årige svensker udvises, ligesom to af de andre gerningsmænd skal det. Alle fire risikerer fængsel på livstid.
Udover at have forsøgt at sprænge bomben er de også tiltalt for at have indført, transporteret og besiddet sprængstoffet både rundt på Fyn og rundt i Danmark. Den 19-årige er også tiltalt for at have stjålet en bil den 30. december 2023. Han og en af de 20-årige er tilmed tiltalt for at have været i besiddelse af mindst 31,46 gram kokain og 128,05 gram skunk med henblik på videreoverdragelse.
- En onsdag, hvor der er mest gråvejr, og der kan også være lidt dis og tåge fra morgenstunden, lyder det fra TV 2’s meteorolog Andreas Nyholm.
Både morgenen og eftermiddagen bliver umiddelbart tør, mens der midt på dagen og ud på aftenen godt kan komme lidt regn.
Dagen bliver mild og vindstille med 5-6 varmegrader, men fynboerne må desværre indstille sig på at undvære solen, som ellers tittede frem tirsdag.
Det er dog en håbefuld meteorolog, der leverer dagens vejrudsigt:
- Det ser pænere ud frem mod weekenden, hvor februar starter.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
Region Syddanmark har netop godkendt at afsætte 13 millioner kroner til oprensning af tre giftgrunde - heraf tre til området ved det tidligere Fingarveri/SWEWI i Svendborg.
Her er der tidlige blevet påvist en kraftig PFAS-forurening, som er problematisk, fordi PFAS-stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Derudover er der også konstateret forurening med terpentin og klorerede opløsningsmidler.
Region Syddanmark vil etablere et nyt anlæg til fjernelse af PFAS ved garveriet, der ligger tæt på et areal med boringer til drikkevand. Samtidig vil man undersøge andre PFAS-kilder i indvindingsoplandet til vandværkets kildepladser i byen, skriver Region Syddanmark.
Ulvedal Osts franske leverandør tilbagekalder Morbier-oste, der er solgt gennem den danske ostehandler, efter en stikprøve har vist fund af E.Coli-bakterier.
Ostene er solgt i supermarkeder, specialbutikker og ved andre forhandlere, og det er dem med pakkedato i perioden 25. november 2024-27. januar 2025, der nu ikke skal spises.
Ulvedal Ost skriver i en pressemeddelelse, at kunder kan få pengene tilbage ved at henvende sig i den butik, hvor osten er købt.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.