Omfattende omlægning til fjernvarme kan tage op mod syv år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis over 250.000 husstande skal over på fjernvarme, vil det ifølge organisation tage mellem fem og syv år.
Hvis alle husstande med gasfyr skal over på en anden varmekilde, kommer det nok til at tage som minimum en håndfuld år.
Det vurderer Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for fjernvarmeselskaberne.
I et interview med Berlingske siger statsminister Mette Frederiksen (S), at alle 400.000 private husstande, som har gasfyr, skal over på en anden energikilde.
Dusør på 20.000 kr.: 22 kanoer stjålet fra aafarten
22 kanoer og tre trailere er stjålet fra Odense Aafarts vinteropmagasinering. Værdien er i omegnen af 400.000 kroner.
Kanoer til en værdi i omegnen af 400.000 kroner er stjålet fra Odense Aafart. Det oplyser Morten Skytte, som ejer Odense Aafart.
Han fortæller, at der er stjålet i alt 22 kanoer og tre trailere.
Tyveriet er sket det sted, hvor kanoerne var opmagasineret for vinteren, og de forsvandt i begyndelsen af marts og blev meldt stjålet til Fyns Politi for cirka tre uger siden.
- Jeg sidder med en mærkelig og ubehagelig fornemmelse. Jeg føler det som et overgreb. Det rammer hårdt min retsfølelse, siger Morten Skytte.
Han har valgt indtil i dag, lørdag, at holde tyveriet hemmeligt for offentligheden, men har ladet tyveriet sive ud til kolleger over hele landet.
- Så de er så varme, at de kommer aldrig ud at sejle uden at blive opdaget.
- De er mærket med indhuggede bogstaver og telefonnummer, som ikke kan fjernes, fortæller Morten Skytte.
Han er dog overbevist om, at kanoerne befinder sig på Fyn.
- Det jeg kan sige er, at der er kommet nogle tip ind, og at vi føler os tæt på, at finde dem.
- Rygtet siger, at de på Fyn, så der sidder nogen, der ved, hvor de er henne, siger Morten Skytte, men vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget han ved, og hvor langt politiets efterforskning er.
Ved middagstid lørdag efterlyste Morten Skytte de stjålne kanoer på Facebook. Her udlovede han samtidig enn dusør på 20.000 kroner til den, som kan hjælpe ham til at finde kanoerne.
140 års jubilæum
Odense Aafart åbnede sæsonen i sidste weekend, men måtte åbne 140 års jubilæet uden kanoer. Men nye kanoer er på vej.
- Vi har bestilt nye, så folk skal nok komme ud alt sejle, lover Morten Skytte.
Ifølge Morten Skytte var det eneste der forsvandt fra vinteropmaganiseringen aafartens 22 kanoer og de tre trailere.
- Det er bestillingsarbejde, konstaterer han.
De stjålne kanoner er af mærket Linder 525 og er af aluminium.
Et hurtigt opslag på internettet viser, at en Linder 525 rask væk koster 15.000 kroner.
Således er værdien af kanoerne alene i omegnen af 330.000 kroner. Dertil kommer de tre trailere, som hurtigt koster over 20.000 kroner stykket.
Det kan være fjernvarme eller individuelle varmepumper, der hvor det kan give mening, siger hun.
I Dansk Fjernvarme er vurderingen, at ud af de 400.000 husstande vil omkring to tredjedele - altså over 250.000 - kunne få tilbud om fjernvarme.
Sker ikke med det samme
En omstilling i den størrelsesorden kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden.
- Jeg vil gerne kunne sige, at det maksimalt tager fem år. Men det mere realistiske er nok mellem fem og syv år, før alle er med, siger Kim Mortensen.
Det er især et enormt planlægningsarbejde, som gør, at det vil tage flere år at hjælpe borgere fra en energikilde til en anden.
Gustav får 13.000 kroner tilbage i skat: Se, hvor mange penge fynboerne i alt skal have tilbage
Nu tjekker den overskydende skat, som knap 300.000 fynboer har betalt for meget i 2021, ind på bankkontoen.
Se, hvilke fynboer der får flest penge tilbage i skat.
Tusindvis af kroner strømmer ind på fynboernes bankkonti fredag, når knap 1,5 milliarder kroner bliver udbetalt i overskydende skat til det fynske folk.
For nu begynder Skattestyrelsens udbetaling af den overskydende skat, som er blevet betalt for meget i 2021.
I alt udbetales 19,9 milliarder kroner tilbage til danskerne, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
En af dem, der skal have penge tilbage, er 24-årige Gustav Kramer, som er studerende og bosat i Odense. Han skal have 13.000 kroner tilbage, og pengene ryger direkte ind på opsparingen.
- Det er bevidst, men det er ikke bevidst, at det skulle være så mange penge. Jeg har sat min forskudsopgørelse sådan, at jeg var sikker på ikke at gå i minus.
- Jeg ser det som en bonus. Jeg tænker ikke over, at det kunne være fordelt over hele året. Det er en positiv ting, når jeg skal have så mange penge udbetalt på én gang, siger Gustav Kramer.
Skal helst gå i nul
Selvom udbetalingen er en festdag for mange, er det dog, som Gustav Kramer nævner, et udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af 2021.
- Jeg kan godt forstå, hvis de fleste ønsker at få penge tilbage, men udbetalingen af overskydende skat, er et udtryk for, hvor god man er til at lave ens forskudsregistrering. Man skal selvfølgelig helst gå i nul, det er formålet, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.
De knap 300.000 fynboer, der skal have overskydende skat tilbage, får i gennemsnit 4.989 kroner.
De fynboer, der i årets løb har betalt for lidt i skat og skal betale restskat, skal i gennemsnit betale 7.103 kroner tilbage.
Faaborg-Midtfyn Kommune får mest tilbage i skat
Borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune har i gennemsnit mest overskydende skat sammenlignet med de resterende fynske kommuner.
Her skal godt 2.000 borgere i gennemsnit have 5.450 kroner tilbage. Omvendt er den gennemsnitlige overskydende skat lavest i Langeland Kommune, hvor knap 8.000 borgere i gennemsnit har overskydende skat for 4.190 kroner.
Hvis man har gæld til det offentlige, bliver gælden modregnet i de overskydende skatter inden udbetaling, hvorefter en eventuel resterende del bliver udbetalt.
Udbetalingen af overskydende skat kan tilbageholdes af Skattestyrelsen, hvis den vurderer, at en borger mangler at give oplysninger til årsopgørelsen, eller hvis der er store udbetalinger, som skal gennemgås.
Derfor opfordrer Dansk Fjernvarme også til, at myndighederne hurtigst muligt indleder arbejdet med at få udbredt adgangen til fjernvarme.
- Det, der haster, er, at der bliver lavet kommunal varmeplanlægning ude i kommunerne.
- Aalborg Universitet er kommet med et rigtig fint bud på, hvordan den kunne se ud.
- Vi synes, at den plan meget hurtigt skal på bordet, og så skal kommunerne have en kort frist til at gennemføre varmeplanlægningen, siger Kim Mortensen.
Han siger også, at der gerne hurtigt må komme overblik over planlagte fjernvarmeprojekter, så boligejerne ved, om de kommer til at få fjernvarme i deres område eller ej.
Arbejdskraft kan give problemer
I Green Power Denmark - tidligere kendt som Dansk Energi - bliver ambitionen fra statsministeren hilst meget velkommen.
Det kommer dog til at kræve flere penge og mere information, hvis alle med et gasfyr skal over på en anden energikilde, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion og -udvikling og handel i Green Power Denmark.
Hun peger også på et par forhold, der kan udfordre hele processen.
- Det, der kan være udfordringen, i forhold til hvis det her skal ske rigtig hurtigt, er manglen på arbejdskraft.
Hvis krigen kommer: Ulrich fra Nordfyn har gasmasker og dåsemad klar i kælderen
Den 31-årige familiefar Ulrich Jørgensen fra Nordfyn har konserves, pasta og drikkevand i kælderen til mindst 14 dage, hvis krigen kommer.
Da coronakrisen begyndte løb danskerne rundt og hamstrede toiletruller og mad i Bilka. Men ikke Ulrich Jørgensen. Han blev hjemme i huset på Nordfyn.
- Fjorten dage før Mette Frederiksen lukkede landet, gik jeg ud og købte ind for 2.500 kroner for at være på den sikre side. Jeg havde set, hvad der skete i Italien og andre steder, så jeg skulle ikke risikere at stå i kø.
Den 31-årige Ulrich Jørgensen bor med sin familie i sit velholdte hus i landlige omgivelser udenfor landsbyen Morud. Til daglig arbejder han med jord og beton. Ved siden af fuldtidsjobbet er han i gang med uddannelsen til struktør.
“Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen”
Vi er taget på besøg for at høre om hans bekymringer for fremtiden. Ulrich Jørgensen føler nemlig, at verden er blevet mere utryg, og han vil ikke tages på sengen, hvis Putins bomber pludselig sætter kurs mod Danmark.
Derfor er han "prepper" - et ord, som kommer fra det engelske ord "prepared". Det betyder forberedt. Forberedt på den værst tænkelige situation.
Ulrich Jørgensen har et mindre depot i kælderen med pasta, sukker, mel og dåsemad, så familien kan klare sig et stykke tid, hvis der sker en katastrofe eller udbryder krig.
Familien spiser løbende af depotet, så maden ikke bliver for gammel. Men fylder så med mellemrum op i forbindelse med de "normale" indkøb for at sikre, at der hele tiden er tilstrækkelig med forsyninger i kælderen.
Frygten for krig
Ulrich Jørgensen er ikke alene med sin frygt. Krigen i Ukraine bekymrer også mange andre danskere. Således viste en undersøgelse i sidste uge lavet af Epinion for DR, at "omkring fire ud af ti danskerne er bekymrede for, at der udbryder atomkrig eller at tredje verdenskrig nærmer sig".
Ulrich Jørgensen deler bekymringen, men gør det i lidt mere ekstrem grad end de fleste andre. Derfor følger han med i forskellige Facebook-grupper, som henvender sig specielt til de danskere, som er væsentlig mere bekymrede for krig og katastrofer end det store flertal.
- Jeg følger med i grupperne, men ellers er jeg mere optaget af de amerikanske sider. Det er godt at være forberedt specielt i de her år, hvor verden er under forandring, siger Ulrich Jørgensen.
Facebook-gruppen Preppers i Danmark, som er den største herhjemme, er siden midten af februar nærmest vokset eksplosivt. Før krigen var der et stabilt medlemstal på omkring 4.000 medlemmer. I dag seks uger senere er der over 5.500 medlemmer. En stigning på 33 procent i perioden fra 5. februar til 6. april.
- Der er ingen tvivl om, at stigningen skyldes situationen i Ukraine. Når man ansøger om medlemskab i facebookgruppen, skal man svare på, hvad man forbereder sig til, og svarene på de spørgsmål viser, at det er "krig" og "atomkrig", de nye medlemmer vil forberede sig på, siger gruppens administrator Henrik Linde Geertsen til TV 2 Fyn.
Har altid "preppet"
Ulrich Jørgensen har dog altid været "prepper".
- Det handler om rettidig omhu, men krigen i Ukraine har da sat yderligere skub i tankerne, siger han og peger ud af køkkenvinduet.
- Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen, fortæller han.
Men han vil rigtig gerne have sin egen bunker, for utrygheden er blevet større og større.
- Jeg synes, den verden vi har nu, er utryg. Jeg er opvokset i halvfemserne og nullerne. Bortset fra terroren der fulgte med 9/11, var der ikke samme frygt, som jeg føler lige nu, hvor der står 4.500 atomsprænghoveder og peger mod os.
- At preppe findes i forskellige grader. Jeg gør det bare til husmandsbehov. Ud over krig er der jo også fødevaresituationen. Med de meldinger, som kommer om mangel og stigende priser gælder det om at være på den sikre side.
Ingen militær trussel
Det skal med til historien, at der ifølge de danske myndigheder ikke eksisterer nogen militær trussel mod Danmark, så der er absolut ingen grund til at samle depoter med madvarer eller forberede sig på krig.
Sådan lyder det fra lektor ved Forsvarsakademiet, Ramus Dahlberg, som også er historiker og katastrofeforsker.
- Jeg forstår godt trangen til at gøre noget, når man oplever, verden bliver mere usikker, men der er forskel på oplevet frygt og reel trussel. Det er følelser og ikke fornuft, man handler på, når man får travlt med at købe overlevelsesdragter eller fylde kælderen op med gullasch på dåse og andre langtidsholdbare fødevarer.
- Vi har brugt generationer på at skabe et samfund med et system med dygtige, veluddannede folk, der rådgiver os og holder øje med potentielle farer, så vi ikke alle sammen konstant skal gå og frygte og forberede os på det værste, siger Rasmus Dahlberg.
Gør ikke indtryk
Men Ulrich Jørgensen føler sig ikke tryg ved de officielle meldinger fra myndighederne. Han tror, "at der foregår mere derude, end vi nogensinde får at vide".
- De er bange for at skabe panik. Svenskerne tager truslerne om krig meget mere alvorligt end herhjemme. De er ikke med i NATO, så de er tvunget til at være oppe på stikkerne. Det kan vi se med uddelingen af pjecer til befolkningen om, at de skal have mad, drikkevarer og udstyr liggende, hvis krigen kommer.
- Se bare på hvordan russerne har slået flere afhoppere ihjel i Vesten med novichok (gift, red.) eller små radioaktive kugler i enden af en paraply, som man har jaget ind i folks ben. Signaler, som vi burde have taget mere seriøst, siger Ulrich Jørgensen.
Han understreger, at det ikke er sådan, at frygten styrer hans liv.
- Jeg passer mit arbejde, og det er jo ikke sådan, at jeg ligger med hjelm på under sengen. Sidste år holdt jeg stor 30 års fødselsdag, og vi har lige bestilt ferie til Italien.
- Så må vi håbe, at vi kommer afsted.
- Mange steder er der også udfordringer med at få de materialer, der er brug for.
- Det kan godt blive et ekstra bump på på vejen i forhold til det tempo, vi gerne så, siger Kamilla Thingvad.
En betydelig del af den naturgas, der i dag forbruges i Danmark, stammer fra Rusland.
Til Berlingske siger statsministeren, at Danmark skal blive uafhængig af den russiske gas. Hun ønsker imidlertid ikke at sige hvor hurtigt.
