Da coronakrisen begyndte løb danskerne rundt og hamstrede toiletruller og mad i Bilka. Men ikke Ulrich Jørgensen. Han blev hjemme i huset på Nordfyn.
- Fjorten dage før Mette Frederiksen lukkede landet, gik jeg ud og købte ind for 2.500 kroner for at være på den sikre side. Jeg havde set, hvad der skete i Italien og andre steder, så jeg skulle ikke risikere at stå i kø.
Den 31-årige Ulrich Jørgensen bor med sin familie i sit velholdte hus i landlige omgivelser udenfor landsbyen Morud. Til daglig arbejder han med jord og beton. Ved siden af fuldtidsjobbet er han i gang med uddannelsen til struktør.
Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen
Vi er taget på besøg for at høre om hans bekymringer for fremtiden. Ulrich Jørgensen føler nemlig, at verden er blevet mere utryg, og han vil ikke tages på sengen, hvis Putins bomber pludselig sætter kurs mod Danmark.
Derfor er han "prepper" - et ord, som kommer fra det engelske ord "prepared". Det betyder forberedt. Forberedt på den værst tænkelige situation.
Ulrich Jørgensen har et mindre depot i kælderen med pasta, sukker, mel og dåsemad, så familien kan klare sig et stykke tid, hvis der sker en katastrofe eller udbryder krig.
Familien spiser løbende af depotet, så maden ikke bliver for gammel. Men fylder så med mellemrum op i forbindelse med de "normale" indkøb for at sikre, at der hele tiden er tilstrækkelig med forsyninger i kælderen.
Frygten for krig
Ulrich Jørgensen er ikke alene med sin frygt. Krigen i Ukraine bekymrer også mange andre danskere. Således viste en undersøgelse i sidste uge lavet af Epinion for DR, at "omkring fire ud af ti danskerne er bekymrede for, at der udbryder atomkrig eller at tredje verdenskrig nærmer sig".
Ulrich Jørgensen deler bekymringen, men gør det i lidt mere ekstrem grad end de fleste andre. Derfor følger han med i forskellige Facebook-grupper, som henvender sig specielt til de danskere, som er væsentlig mere bekymrede for krig og katastrofer end det store flertal.
- Jeg følger med i grupperne, men ellers er jeg mere optaget af de amerikanske sider. Det er godt at være forberedt specielt i de her år, hvor verden er under forandring, siger Ulrich Jørgensen.
Facebook-gruppen Preppers i Danmark, som er den største herhjemme, er siden midten af februar nærmest vokset eksplosivt. Før krigen var der et stabilt medlemstal på omkring 4.000 medlemmer. I dag seks uger senere er der over 5.500 medlemmer. En stigning på 33 procent i perioden fra 5. februar til 6. april.
- Der er ingen tvivl om, at stigningen skyldes situationen i Ukraine. Når man ansøger om medlemskab i facebookgruppen, skal man svare på, hvad man forbereder sig til, og svarene på de spørgsmål viser, at det er "krig" og "atomkrig", de nye medlemmer vil forberede sig på, siger gruppens administrator Henrik Linde Geertsen til TV 2 Fyn.
Har altid "preppet"
Ulrich Jørgensen har dog altid været "prepper".
- Det handler om rettidig omhu, men krigen i Ukraine har da sat yderligere skub i tankerne, siger han og peger ud af køkkenvinduet.
- Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen, fortæller han.
Men han vil rigtig gerne have sin egen bunker, for utrygheden er blevet større og større.
- Jeg synes, den verden vi har nu, er utryg. Jeg er opvokset i halvfemserne og nullerne. Bortset fra terroren der fulgte med 9/11, var der ikke samme frygt, som jeg føler lige nu, hvor der står 4.500 atomsprænghoveder og peger mod os.
- At preppe findes i forskellige grader. Jeg gør det bare til husmandsbehov. Ud over krig er der jo også fødevaresituationen. Med de meldinger, som kommer om mangel og stigende priser gælder det om at være på den sikre side.
Ingen militær trussel
Det skal med til historien, at der ifølge de danske myndigheder ikke eksisterer nogen militær trussel mod Danmark, så der er absolut ingen grund til at samle depoter med madvarer eller forberede sig på krig.
Sådan lyder det fra lektor ved Forsvarsakademiet, Ramus Dahlberg, som også er historiker og katastrofeforsker.
- Jeg forstår godt trangen til at gøre noget, når man oplever, verden bliver mere usikker, men der er forskel på oplevet frygt og reel trussel. Det er følelser og ikke fornuft, man handler på, når man får travlt med at købe overlevelsesdragter eller fylde kælderen op med gullasch på dåse og andre langtidsholdbare fødevarer.
- Vi har brugt generationer på at skabe et samfund med et system med dygtige, veluddannede folk, der rådgiver os og holder øje med potentielle farer, så vi ikke alle sammen konstant skal gå og frygte og forberede os på det værste, siger Rasmus Dahlberg.
Gør ikke indtryk
Men Ulrich Jørgensen føler sig ikke tryg ved de officielle meldinger fra myndighederne. Han tror, "at der foregår mere derude, end vi nogensinde får at vide".
- De er bange for at skabe panik. Svenskerne tager truslerne om krig meget mere alvorligt end herhjemme. De er ikke med i NATO, så de er tvunget til at være oppe på stikkerne. Det kan vi se med uddelingen af pjecer til befolkningen om, at de skal have mad, drikkevarer og udstyr liggende, hvis krigen kommer.
- Se bare på hvordan russerne har slået flere afhoppere ihjel i Vesten med novichok (gift, red.) eller små radioaktive kugler i enden af en paraply, som man har jaget ind i folks ben. Signaler, som vi burde have taget mere seriøst, siger Ulrich Jørgensen.
Han understreger, at det ikke er sådan, at frygten styrer hans liv.
- Jeg passer mit arbejde, og det er jo ikke sådan, at jeg ligger med hjelm på under sengen. Sidste år holdt jeg stor 30 års fødselsdag, og vi har lige bestilt ferie til Italien.
- Så må vi håbe, at vi kommer afsted.