Hvis krigen kommer: Ulrich fra Nordfyn har gasmasker og dåsemad klar i kælderen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 31-årige familiefar Ulrich Jørgensen fra Nordfyn har konserves, pasta og drikkevand i kælderen til mindst 14 dage, hvis krigen kommer.
Da coronakrisen begyndte løb danskerne rundt og hamstrede toiletruller og mad i Bilka. Men ikke Ulrich Jørgensen. Han blev hjemme i huset på Nordfyn.
- Fjorten dage før Mette Frederiksen lukkede landet, gik jeg ud og købte ind for 2.500 kroner for at være på den sikre side. Jeg havde set, hvad der skete i Italien og andre steder, så jeg skulle ikke risikere at stå i kø.
Den 31-årige Ulrich Jørgensen bor med sin familie i sit velholdte hus i landlige omgivelser udenfor landsbyen Morud. Til daglig arbejder han med jord og beton. Ved siden af fuldtidsjobbet er han i gang med uddannelsen til struktør.
“Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen”
Vi er taget på besøg for at høre om hans bekymringer for fremtiden. Ulrich Jørgensen føler nemlig, at verden er blevet mere utryg, og han vil ikke tages på sengen, hvis Putins bomber pludselig sætter kurs mod Danmark.
Derfor er han "prepper" - et ord, som kommer fra det engelske ord "prepared". Det betyder forberedt. Forberedt på den værst tænkelige situation.
Ulrich Jørgensen har et mindre depot i kælderen med pasta, sukker, mel og dåsemad, så familien kan klare sig et stykke tid, hvis der sker en katastrofe eller udbryder krig.
Familien spiser løbende af depotet, så maden ikke bliver for gammel. Men fylder så med mellemrum op i forbindelse med de "normale" indkøb for at sikre, at der hele tiden er tilstrækkelig med forsyninger i kælderen.
Frygten for krig
Ulrich Jørgensen er ikke alene med sin frygt. Krigen i Ukraine bekymrer også mange andre danskere. Således viste en undersøgelse i sidste uge lavet af Epinion for DR, at "omkring fire ud af ti danskerne er bekymrede for, at der udbryder atomkrig eller at tredje verdenskrig nærmer sig".
Beredskab Fyn om undersøgelse af beskyttelsesrum:
- Der er højst sandsynligt ikke nok
I sidste uge opfordrede Beredskabsstyrelsen kommunerne til at danne sig et overblik over deres beskyttelses- og sikringsrum. Hos Beredskab Fyn forventer man ikke at få et fyldestgørende billede af situationen, men allerede nu regner beredskabchefen med, at der ikke er nok beskyttelsesrum.
De er godt gemt væk og glemt i det fynske landskab, men med krigen i Ukraine er fortidens beskyttelsesrum pludselig blevet noget, vi taler om igen.
I sidste uge opfordrede Beredskabsstyrelsen de fynske kommuner til at danne sig et overblik over deres beskyttelsesrum til internt brug. Det sker, fordi styrelsen ønsker at kortlægge beskyttelses- og sikringsrum over hele landet.
Ifølge Søren Ipsen, der er beredskabsdirektør i Beredskab Fyn, der er den lokale myndighed for opgørelsen, så bliver den igangværende kortlægning sandsynligvis ikke fyldestgørende. Det er nemlig ikke alle sikringsrum, der er blevet registreret gennem tiden.
Søren Ipsen forventer dog allerede nu, at der ikke kommer til at være nok beskyttelsesrum.
- Der er højst sandsynligt ikke nok beskyttelsesrum til hele befolkningen, fortæller han.
En anden tid
Søren Ipsen forklarer, at de potentielt manglende beskyttelsesrum skyldes den tid, de kommer fra. Ifølge direktøren blev de første beskyttelsesrum i form af betondækningsgrave bygget i 1940'erne og 50'erne. Sidenhen kom sikringsrum og andre offentlige beskyttelsesrum til.
- Der har man haft nogle modeller for, hvor mange (beskyttelsesrum, red.), der skulle etableres, siger han og fortsætter.
- Sidenhen, med de seneste årtier, er der også forsvundet nogle beskyttelsesrum. De er blevet fjernet, fordi de stod i vejen for udbygningen af trafikanlæg og lignende.
Men er det problematisk, at der ikke er nok i dag?
- Det må de nationale myndigheder vurdere, siger Søren Ipsen og fortsætter.
- Det er et område, der er i givet fald skulle have nogle midler, hvis man skal ud og etablere ydeligere beskyttelsesrum. Og det er noget man må tage på nationalt plan.
Hvad er et beskyttelsesrum?
Et beskyttelsesrum dækker flere ting. Begrebet dækker dog hovedsagligt disse tre:
- Betondækningsgrave: Også kaldet bunkere
- Offentlige beskyttelsesrum: Eksempelvis offentlig tilgængelige parkeringspladser
- Sikringsrum: Disse rum er typisk kældre i offentlige bygninger, virksomheder eller private etageboligejendomme. De kan bruges af beboere, ansatte og andre, der befinder sig i bygningen.
Fokus på omhu
Netop midler er noget som forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V) gerne vil se på, hvis det viser sig, at der ikke er nok beskyttelsesrum og andre sikkerhedsfaciliteter.
- Så er det jo oplagt, at vi tager det med i forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig og får kigget på, om der er brug for at bruge flere penge på at sikre, at borgerne kan komme i sikkerhed, fortæller Lars Christian Lilleholt.
Han synes desuden, at alle kommuner bør danne sig et overblik over deres beskyttelsesrum, selvom der indtil videre kun er tale om en opfordring fra Beredskabsstyrelsen.
Der er ingen militærtrussel mod Danmark. Så hvad skal vi bruge det til?
- Rettidig omhu er en fornuftig ting. For tre måneder siden var der ingen, der forestillede sig, at Rusland ville gå ind i Ukraine, siger Lars Christian Lilleholt.
Bevar roen
Både Lars Christian Lilleholt og Søren Ipsen understreger dog, at der lige nu er fredstid i Danmark.
Derfor opfordrer Søren Ipsen også fynboerne til at bevare roen i forhold til, om der er nok beskyttelsesrum, og om de, der er, kan gøres klar i tide.
- Vi gør ikke nogen rum klar, før vi får at vide af de nationale myndigheder, at vi skal. I den forbindelse vil de sætte tid på, hvor hurtigt de skal være klar, siger Søren Ipsen.
Indtil videre har Beredskab Fyn fået oplysninger om beskyttelsesrum fra Odense, Nyborg, Svendborg og Assens Kommune.
Beredskab Fyn forventer at få og kvalitetssikre oplysninger fra alle de fynske kommuner, som de dækker, inden d. 1. maj hvor kortlægningen skal afleveres til Beredskabsstyrelsen.
Ulrich Jørgensen deler bekymringen, men gør det i lidt mere ekstrem grad end de fleste andre. Derfor følger han med i forskellige Facebook-grupper, som henvender sig specielt til de danskere, som er væsentlig mere bekymrede for krig og katastrofer end det store flertal.
- Jeg følger med i grupperne, men ellers er jeg mere optaget af de amerikanske sider. Det er godt at være forberedt specielt i de her år, hvor verden er under forandring, siger Ulrich Jørgensen.
Facebook-gruppen Preppers i Danmark, som er den største herhjemme, er siden midten af februar nærmest vokset eksplosivt. Før krigen var der et stabilt medlemstal på omkring 4.000 medlemmer. I dag seks uger senere er der over 5.500 medlemmer. En stigning på 33 procent i perioden fra 5. februar til 6. april.
- Der er ingen tvivl om, at stigningen skyldes situationen i Ukraine. Når man ansøger om medlemskab i facebookgruppen, skal man svare på, hvad man forbereder sig til, og svarene på de spørgsmål viser, at det er "krig" og "atomkrig", de nye medlemmer vil forberede sig på, siger gruppens administrator Henrik Linde Geertsen til TV 2 Fyn.
Har altid "preppet"
Ulrich Jørgensen har dog altid været "prepper".
- Det handler om rettidig omhu, men krigen i Ukraine har da sat yderligere skub i tankerne, siger han og peger ud af køkkenvinduet.
- Derovre i skrænten drømmer jeg om at bygge en bunker. Men det er dyrt og vil kræve, jeg vinder i lotto. Så indtil videre må jeg nøjes med kælderen, fortæller han.
9. april?
- Det siger mig ikke det store
Datoen den 9. april udviskes i de yngre generationer. Historiker mener, vi bør bør vide, at der var soldater fra Fyn, der sloges ved den dansk-tyske grænse.
For mange er den 9. april en helt specielt dag. Flaget går på halv indtil middag, og dagen er fyldt med historie, som er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Det var nemlig på den dato, tyskerne for 82 år siden invaderede Danmark, og for alvor trak danskerne ind i 2. verdenskrig.
Men for mange passerer den 9. april som, hvilken som helst anden dato.
For mens flaget ved blandt andet Fyns Militærhistoriske Museum på Odense Kaserne endnu en gang blev sat på halvt, så smuttede livet rask videre i blandt andet gågaden i Odense.
- For mig er det bare en fridag. En lørdag. Jeg tænker ikke rigtig over det, siger Patrick Poulsen, da TV 2 Fyn møder ham og kammeraten Robert Uraha på den pulserende gågade.
- Jeg var ikke lige født på det tidspunkt. Det siger mig ikke det store, tilføjer Robert Uraha.
Begge er unge og således endnu en generation, hvor selve datoen bliver mere utydelig, mens året 1940 formentlig med tiden vil stå alene tilbage.
Patrick Poulsen og Robert Uraha er ikke alene om, at de historiske detaljer om besættelsen hører ældre generationer til.
Således er Karen Kofoed Pinholt og Søren Daugaard Nielsen heller ikke helt skarpe på datoen.
- Det er den dag vi blev befriet, siger Søren Daugaard Nielsen, men retter kvikt:
- Nej, det er det ikke. Er det det? Shit, jeg kan ikke huske det ...
Han erkender, at datoen ikke betyder det store for ham.
- Jeg er en anden generation. Jeg har ikke det store tankemylder over det.
Heller ikke Karen Kofoed Pinholt har tænkt over datoen, men synes, at det er godt, at dagen mindes.
- Det er godt, at huske historien og hvad man kommer fra, siger hun, mens Søren Daugaard Nielsen tilføjer:
- Det er specielt vigtigt, når der foregår det, der foregår i Europa (Ruslands invasion af Ukraine, red.), at man mindes om, hvad der er på spil.
Historiker: De gjorde en forskel
Til gengæld er Claus Skaarenborg ikke i tvivl om, hvad der skete 9. april 1940.
Han er nemlig militærhistorisk konsulent og bestyrelsesmedlem i Fyns Militærhistoriske Museum, og er aldersmæssigt også tættere på begivenheden.
Han mener, at man som fynbo bør vide, at der var soldater fra 6. regiment på Fyn, der gjorde en indsats for Danmark på denne dato for 82 år siden.
- Og som faldt for Danmark. De gjorde en forskel. De tog kampen op mod overmagten, siger Claus Skaarenborg.
- Det er også det vi ser i Ukraine, hvor Ukraine ikke bare lægger sig ned og siger; "vi overgiver os".
- Det var sådan set det, som de danske soldater prøvede dengang, det var at sige; "vi forsvarer vores land".
Det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark var et overraskelsesangreb.
Der opstod få kampe ved den dansk-tyske grænse, hvor der døde 11 danske soldater og tre grænsevagter.
I alt døde 16 danskere under invasionen, mens 21 blev sårede.
Den danske regering kunne hurtigt se, at Danmark ikke havde en chance mod den store tyske hær, og kapitulerede efter få timer.
Men han vil rigtig gerne have sin egen bunker, for utrygheden er blevet større og større.
- Jeg synes, den verden vi har nu, er utryg. Jeg er opvokset i halvfemserne og nullerne. Bortset fra terroren der fulgte med 9/11, var der ikke samme frygt, som jeg føler lige nu, hvor der står 4.500 atomsprænghoveder og peger mod os.
- At preppe findes i forskellige grader. Jeg gør det bare til husmandsbehov. Ud over krig er der jo også fødevaresituationen. Med de meldinger, som kommer om mangel og stigende priser gælder det om at være på den sikre side.
Ingen militær trussel
Det skal med til historien, at der ifølge de danske myndigheder ikke eksisterer nogen militær trussel mod Danmark, så der er absolut ingen grund til at samle depoter med madvarer eller forberede sig på krig.
Sådan lyder det fra lektor ved Forsvarsakademiet, Ramus Dahlberg, som også er historiker og katastrofeforsker.
- Jeg forstår godt trangen til at gøre noget, når man oplever, verden bliver mere usikker, men der er forskel på oplevet frygt og reel trussel. Det er følelser og ikke fornuft, man handler på, når man får travlt med at købe overlevelsesdragter eller fylde kælderen op med gullasch på dåse og andre langtidsholdbare fødevarer.
- Vi har brugt generationer på at skabe et samfund med et system med dygtige, veluddannede folk, der rådgiver os og holder øje med potentielle farer, så vi ikke alle sammen konstant skal gå og frygte og forberede os på det værste, siger Rasmus Dahlberg.
Gør ikke indtryk
Men Ulrich Jørgensen føler sig ikke tryg ved de officielle meldinger fra myndighederne. Han tror, "at der foregår mere derude, end vi nogensinde får at vide".
- De er bange for at skabe panik. Svenskerne tager truslerne om krig meget mere alvorligt end herhjemme. De er ikke med i NATO, så de er tvunget til at være oppe på stikkerne. Det kan vi se med uddelingen af pjecer til befolkningen om, at de skal have mad, drikkevarer og udstyr liggende, hvis krigen kommer.
9. april?
- Det siger mig ikke det store
Datoen den 9. april udviskes i de yngre generationer. Historiker mener, vi bør bør vide, at der var soldater fra Fyn, der sloges ved den dansk-tyske grænse.
For mange er den 9. april en helt specielt dag. Flaget går på halv indtil middag, og dagen er fyldt med historie, som er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Det var nemlig på den dato, tyskerne for 82 år siden invaderede Danmark, og for alvor trak danskerne ind i 2. verdenskrig.
Men for mange passerer den 9. april som, hvilken som helst anden dato.
For mens flaget ved blandt andet Fyns Militærhistoriske Museum på Odense Kaserne endnu en gang blev sat på halvt, så smuttede livet rask videre i blandt andet gågaden i Odense.
- For mig er det bare en fridag. En lørdag. Jeg tænker ikke rigtig over det, siger Patrick Poulsen, da TV 2 Fyn møder ham og kammeraten Robert Uraha på den pulserende gågade.
- Jeg var ikke lige født på det tidspunkt. Det siger mig ikke det store, tilføjer Robert Uraha.
Begge er unge og således endnu en generation, hvor selve datoen bliver mere utydelig, mens året 1940 formentlig med tiden vil stå alene tilbage.
Patrick Poulsen og Robert Uraha er ikke alene om, at de historiske detaljer om besættelsen hører ældre generationer til.
Således er Karen Kofoed Pinholt og Søren Daugaard Nielsen heller ikke helt skarpe på datoen.
- Det er den dag vi blev befriet, siger Søren Daugaard Nielsen, men retter kvikt:
- Nej, det er det ikke. Er det det? Shit, jeg kan ikke huske det ...
Han erkender, at datoen ikke betyder det store for ham.
- Jeg er en anden generation. Jeg har ikke det store tankemylder over det.
Heller ikke Karen Kofoed Pinholt har tænkt over datoen, men synes, at det er godt, at dagen mindes.
- Det er godt, at huske historien og hvad man kommer fra, siger hun, mens Søren Daugaard Nielsen tilføjer:
- Det er specielt vigtigt, når der foregår det, der foregår i Europa (Ruslands invasion af Ukraine, red.), at man mindes om, hvad der er på spil.
Historiker: De gjorde en forskel
Til gengæld er Claus Skaarenborg ikke i tvivl om, hvad der skete 9. april 1940.
Han er nemlig militærhistorisk konsulent og bestyrelsesmedlem i Fyns Militærhistoriske Museum, og er aldersmæssigt også tættere på begivenheden.
Han mener, at man som fynbo bør vide, at der var soldater fra 6. regiment på Fyn, der gjorde en indsats for Danmark på denne dato for 82 år siden.
- Og som faldt for Danmark. De gjorde en forskel. De tog kampen op mod overmagten, siger Claus Skaarenborg.
- Det er også det vi ser i Ukraine, hvor Ukraine ikke bare lægger sig ned og siger; "vi overgiver os".
- Det var sådan set det, som de danske soldater prøvede dengang, det var at sige; "vi forsvarer vores land".
Det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark var et overraskelsesangreb.
Der opstod få kampe ved den dansk-tyske grænse, hvor der døde 11 danske soldater og tre grænsevagter.
I alt døde 16 danskere under invasionen, mens 21 blev sårede.
Den danske regering kunne hurtigt se, at Danmark ikke havde en chance mod den store tyske hær, og kapitulerede efter få timer.
- Se bare på hvordan russerne har slået flere afhoppere ihjel i Vesten med novichok (gift, red.) eller små radioaktive kugler i enden af en paraply, som man har jaget ind i folks ben. Signaler, som vi burde have taget mere seriøst, siger Ulrich Jørgensen.
Han understreger, at det ikke er sådan, at frygten styrer hans liv.
- Jeg passer mit arbejde, og det er jo ikke sådan, at jeg ligger med hjelm på under sengen. Sidste år holdt jeg stor 30 års fødselsdag, og vi har lige bestilt ferie til Italien.
- Så må vi håbe, at vi kommer afsted.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.