7. jul. 2020 kl. 7:38
Fyn
Natacha Djervad

- Ovnbagte patter: Nu går Nicolai Danmark rundt i tourettes tegn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

30-årige Nicolai Aagaard går Danmark rundt for at sætte fokus på syndromet tourette, som han selv lider af. Han håber, at folk dermed får bedre forståelse for lidelsen.

Tissemand, fisse og numsepædagog er blot nogle af de ord, der jævnligt ryger ud af munden på 30-årige Nicolai Aagaard. Han lider af tourettes, der får ham til at råbe ting, man normalt ikke ville sige. Oven i det har han også ADHD og OCD.

“Jeg har aldrig ro i hjernen. Jeg har konstant tankemylder og tics inde i hovedet”

— Nicolai Aagaard, Helsingør

Netop det sætter han fokus på på en gåtur rundt i det danske land. Den næste måneds tid vandrer han på Fyn.

- Jeg vil gerne sætte fokus på psykiske lidelser - og så er naturen bare den bedste medicin for mig, siger Nicolai Aagaard.

"Black pussy matter"

Syndromet Tourette

Ved Tourettes syndrom oplever personen at have forskelligartede tics jævnligt

 

Tics kan være en pludselig og hurtig ufrivillig bevægelse (motorisk tic) eller lyde (vokale tics) som hosten, snøften, rømmen sig, banden og gentagelse af specielle ord.

 

Gamle tics erstattes af nye, og antallet af tics varierer over dage, uger eller måneder.

 

Kilde: Sundhed.dk

På gåturen vil han gerne have selskab af folk fra lokalområderne og andre med psykiske lidelser og dermed udbrede forståelsen og kendskabet til dem.

Det er nemlig oftest forståelsen, som nogle mangler, fortæller Nicolai Aagaard. Han har oplevet, at folk omkring ham kan blive krænket og stødt over de ting, han siger. En gang imellem har han også oplevet, at folk bliver truende over for ham.

Han kan ikke styre, hvad han siger, og udbruddene opstår ofte som følge af hans omgivelser. Derfor har han haft flere upassende udbrud i coronatiden, men også en anden stor sag har affødt nye udbrud.

- Senest har Black Lives Matters fyldt meget. Så der begyndte jeg at sige "Black Pussy Matter" i stedet for. Det er lidt uheldigt, siger Nicolai Aagaard og griner lidt.

Han opfordrer folk til at grine med ham, når han har tics. Han håber, at flere efter gåturen vil forstå lidelsen og acceptere den. Men det er ikke den eneste grund til, at han går landet rundt.

Tics forsvinder i naturens ro

Nicolai Aagaard kommer fra Helsingør på Sjælland, men startede sin tur rundt i Danmark i Aarhus 1. marts. Han havde tilbagelagt 1.700 kilometer, da han mandag når Middelfart på Fyn.

Her glæder han sig til at besøge alle de fynske øer og komme mere ud i naturen. Hans sygdom betyder, at han konstant har en masse "larm oppe i hovedet", som han selv beskriver det.

- Jeg har aldrig ro i hjernen. Jeg har konstant tankemylder og tics inde i hovedet - det er ikke kun det, jeg siger højt. Jeg siger også ting højt inde i mit hoved hele tiden, forklarer han.

Læs også: Prøv det selv: Sådan føles ADHD (næsten)
Gå tilbage Del
17. sep. 2019 kl. 15:27

Prøv det selv: Sådan føles ADHD (næsten)

Olav Fonager

- Jeg er dobbeltteenager, forklarer 15-årige Rasmus M. Jensen om sin medfødte psykiske lidelse ADHD.



(Læs artiklen med opmærksomhedsforstyrelse her)

Tuschpennen glider let henover tavlen. Det hyler svagt.

O-P-G...

To meter til højre for sidder klassens klogeåge. Han vipper let med tæerne. 

Lugten af leverpostej stiger langsomt op fra tasken og kravler ind i dine næsebor.  

Forstå ADHD

Artiklen her skal give et indblik i, hvordan opmærksomhedsforstyrelserne ADHD og ADD kan føles. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview med Rasmus Jensen og hans mor samt ADHD-foreningen. 

I gennem vinduet kan du høre, hvordan de mindste elever har lokket vikaren til rundbold.

...-A-V-E

 Igennem en lille sprække i døren fanger du, at at rengøringsvognen triller stille afsted på gangen. Det ene hjul har sat sig fast. Det skurer let. 

- Hey? Har du...

Den kølige luft fra en lille vinduesprække prikker på dine arme. 

- ...forstået opgaven, lyder det med en bestemt stemme. 

- Hvad?

Dine læber bævrer let, mens du forsøger at fordøje alle indtryk, som var de skruet helt op på ti. 

Som en dobbeltteenager

- Jeg er dobbelt-teenager på grund af ADHD. Det er bare ikke nemt.

15-årige Rasmus Jensen sidder roligt i sofaen. Siden han var seks år, har han taget medicin for den psykiske lidelse ADHD.

Fakta: Hvad er ADHD?

  • ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
  • Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
  • Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
  • Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.

 

Kilde: ADHD-foreningen

- Hvis jeg ikke tager medicinen, kan jeg ikke fokusere på ting, og jeg kan godt få en kortere lunte. Derfor sørger jeg altid for at få taget min medicin, forklarer han.

Ifølge Rasmus Jensen betyder ADHD, at mange sanseindtryk bliver forstærket. Eksempelvis er lyden fra en bil, der passerer meget intens. Det samme gælder journalisten, der klikker med kuglepennen under et interview.

I praksis betyder det, at Rasmus Jensen har svært ved at samle fokus om eksempelvis lærerens gennemgang af tysk grammatik. Derfor er medicinen afgørende for hans indlæring.

Medicinen klarer det meste

Dorthe Pedersen har som mor fulgt med Rasmus Jensen, siden han fik konstateret ADHD som femårig. Han var ikke i tvivl om, at hendes søn skulle medicineres for den medfødte lidelse, men hun er opmærksom på, at ADHD-præparater som Ritalin og Adderall ikke kan klare alt.

- Medicinen kan ikke hjælpe med at lære de sociale spilleregler. Derudover er Rasmus også udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig. Medicinen kan ikke stå alene, understreger hun.

Derfor har hun løbende forsøgt at skaffe hjælp til sin søn. Alligevel kulminerede sønnes udfordringer da han på grund af en politianmeldelse kørte af sporret i efteråret 2018. Familien ønsker ikke at komme nærmere ind på politianmeldelsen.

Siden august har Rasmus Jensen været elev på Tommerup Efterskole.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået dertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.

Derfor har mor og søn meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med ADHD. Projektet er med i kapløbet om førstepræmie på én million forskningskroner ved et Sundere Syddanmark.

Sådan stemmer du på ADHD-projektet

I et Sundere Syddanmark er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en SMS med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



Han fortæller, at det er lidt ligesom toppen af isbjerget-billedet. Folk udefra ser kun den øverste top - altså de tics han dagligt kan have flere gange i minuttet. Men indeni ham foregår alt det af isbjerget, der er under vand.

“Jeg begyndte at sige "Black Pussy Matter". Det er lidt uheldigt”

— Nicolai Aagaard, Helsingør

Det har også medvirket til angstanfald, hvorfor Nicolai Aagaard også tager medicin. Men han har fundet ud af, at der er noget, der nærmest virker bedre: naturen.

- Naturen er en slags terapi. Her falder min hjerne til ro, og dermed falder jeg til ro. Jeg har oplevet, at når jeg har været en halv time ude i skoven, så har jeg ingen tics, siger Nicolai Aagaard.

Med gåturen rundt i Danmark vil han inspirere folk med psykiske lidelser til at komme ud i naturen. For det har virkelig hjulpet ham. Samtidig vil han snakke med folk, så de kan få en større forståelse for hans lidelse.

Læs også: Opråb fra far: Spareplan giver min handicappede søn et dårligere liv
Gå tilbage Del
7. maj. 2020 kl. 10:47
Opdateret: 7. maj. 2020 kl. 11:01

Opråb fra far: Spareplan giver min handicappede søn et dårligere liv

Ole Holbech

Mads Witt Demant frygter, at hans søn går et dårligere liv i møde, fordi Odense Kommune har opsagt kontrakt med center, der specialiserer sig i funktionsnedsættelser.

- Stop, stop, stop.

Lidt robotagtigt kommer ordene fra Andreas Witt Demants computer.

Han styrer den med sine øjne, og det er hans eneste måde at udtrykke sig på. Med den medfødte lidelse cerebral parese har han problemer med sproget.

Talecomputeren får han stillet til rådighed gennem Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), som Odense Kommune har en kontrakt med. Men 1. marts har kommunen opsagt dele af kontrakten per 1. december 2020.

Fakta: Hvad er Center for Kommunikation og Velfærd?

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi er et kommunikationscenter, der drives af Region Syddanmark. CKV leverer specialiserede og højt specialiserede ydelser inden for alle funktionsnedsættelser til fynske kommuners borgere. Det kan eksempelvis være borgere, der får talevanskeligheder efter en operation. Det betyder, at kommunerne ikke selv behøver at have specialister inden for alle funktionsnedsættelser ansat.

Det ærgrer Andreas Witt Demants far, at sønnen står til en anden og ukendt service.

- Vi har haft glæde af at komme indtil nogle eksperter, der har skræddersyet løsninger til Andreas, forklarer far Mads Witt Demant om familiens oplevelser ved CKV.

Han er desuden formand for CP Danmark Fyn, der arbejder for personer, der ligesom Andreas Witt Demants har cerebral parese (tidligere kaldt spastisk lammelse).

Politikerne i Odenses Ældre- og Handicapudvalget bør ifølge Mads Witt Demant tage stilling til, om man skal annullere forvaltningens beslutning.

Overfor udvalget har forvaltningen begrundet beslutningen med, at hjemtagningen af opgaverne vil udløse årlige besparelser på fire til seks millioner kroner.

- Det vil medføre en positiv business case, konkluderer forvaltningen i en orientering til Ældre- og Handicapudvalget.

I Svendborg Kommune har man gennemført lignende tiltag i 2017.

Disse områder vil kommunen selv tilbyde hjælp på

  • Tale – Det dækker eksempelvis taletræning til voksne, der har mistet taleevnerne efter en blodprop. 
  • Høre – Eksempelvis kommunikationskursus til voksne med hørenedsættelse
  • Informations- og kommunikationsteknologi – Indebærer blandt andet tilpasning af IT-baserede hjælpemidler
  • Videreformidling – Indkøb, service og lagerstyring af hjælpemidler.

 

Kilde: Møde i Ældre- og Handicapudvalget 3. marts 2020

Forvaltningen forventer, at hjemtagningen kan finde sted uden, at det går på kompromis med den service, som centret leverer til cirka 130 borgere i Odense Kommune inden for inden for områderne tale, høre og informations- og kommunikationsteknologi.

Derudover modtager omkring 1.150 borgere hjælpemidler, som CKV har videreformidlet.

- Det vil sikre, at Ældre- og Handicapforvaltningen leverer hjælpemidler på samme/bedre fagligt niveau for de samme/færre midler end gennem de nuværende ordninger, skriver forvaltningen om beslutningen.

Det har Mads Witt Demant svært ved at tro på. Derfor har han lagt en video på Facebook, som han håber, vil få politikerne i udvalget til at ændre forvaltningens beslutning.

- Jeg frygter, at man ikke har de rigtige kompetencer (i kommunen, red.), og at man derved giver borgerne et dårligere tilbud, så de ikke får mulighed for at ytre sig, siger han.

Forvaltningen oplyser, at man som led i hjemtagningen vil ansatte nye medarbejdere til at løse opgaverne.

Har tidligere fjernet opgaver fra CKV

Ifølge forvaltningen er det ikke første gang, man vil løse nogle af CKV's opgaver kommunalt.

I 2014 overtog Børn- og Ungeforvaltningen en række ydelser inden for tale- og høreområdet fra CKV.

- Erfaringerne fra 2014 har vist, at forvaltningen fagligt var rustet til at løfte opgaven, og at ventetiden blev reduceret ved levering af ydelser i eget regi til gavn for borgerne, skriver forvaltningen.

På udvalgsmødet tirsdag 12. maj skal politikerne drøfte forskellige besparelsesforslag, og give forvaltningen bud på hvor pengene kan findes blandt inden for handicapområdet og det specialiserede socialområde.

Odense Kommune vil fortsat købe ydelser af CKV inden for synsområdet, oplyser forvaltningen. Det drejer sig om cirka 430 borgere.

Hans tur på Fyn starter i Middelfart, hvorfra han går til Røjle Klint og videre til Bogense. Han har planlagt at være 28 dage på Fyn, hvorefter turen går videre til Sjælland. I alt vil han gå 3.800 kilometer.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her