Pas på snyd: Jensens Bøfhus misbrugt til snyd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forbrugerombudsmanden advarer mod, at Jensens Bøfhus' navn bruges til at lokke kunder i en abonnementsfælde.
En frokostbøf på Jensens Bøfhus for to personer til ti kroner. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også.
Forbrugerombudsmanden advarer mod, at Jensens Bøfhus' navn, logo og billeder bliver misbrugt til at lokke forbrugere i en abonnementsfælde på internettet.
En forbruger har klaget til Forbrugerombudsmanden, fordi hun fulgte et link fra en mail, hvor Jensens Bøfhus' logo og billeder fremgik.
Med meget lille skrift fremgik det, at hun ved at takke ja til tilbuddet blev bundet af et abonnement. Samtidig var det kun en konkurrence, hun deltog i, om at vinde frokostbøffen til ti kroner.
Jensens Bøfhus' har også selv kontaktet ombudsmanden, fordi restaurantkæden er blevet kontaktet af en masse danskere, der har modtaget mailen.
Fynske rigmænd køber Jensens Bøfhus
Otte fynske erhvervsfolk med store formuer har overtaget Jensens Bøfhus.
Otte fynske erhvervsfolk med store formuer har overtaget Jensens Bøfhus og alle tilhørende selskaber.
En række fynske långivere som i efteråret 2017 ydede lån til Jensens Bøfhus-koncernen, har nu købt alle aktier og overtaget forpligtigelser i Jensens Food Group fra den hidtidige eneejer Palle Skov Jensen, oplyser Jensens Bøfhus i en pressemeddelelse.
Den hidtidige ejer, Palle Skov Jensen, er ikke længere ejer af koncernen og forlader bestyrelsen i forbindelse med overtagelsen.
- De seneste måneders aktiv markedsføring af bøfhusene viser, der er plads til Jensens Bøfhus i markedet. Nu har jeg i 34 år arbejdet med at skabe en familievenlig bøfrestaurant som millioner af gæster har været og er glade for. Udviklingen viser for mig, at bøfhusene fortsat er bæredygtige og at markedet efterspørger konceptet, udtaler Palle Skov Jensen sig i pressemeddelelsen.
Sommeren skabte overskud
Efter en årrække med faldende salgstal og flere år med stort underskud er det henover sommeren lykkedes at skabe overskud på driften, samt øge omsætningen og antallet af gæster markant i Jensens Bøfhus restauranterne, lyder det i følge pressemeddelelsen.
Det var blandt andet kampagnen ”God bøf eller gratis”, som har skabt nyt liv i den snart 30 år gamle restaurantkæde og var med til at gøre sommeren god for Jensens Bøfhus.
- Vi har nu en positiv drift og med den nye konsolidering og omstrukturering af ejer- og kapitalstruktur bag kæden, får vi også ro på bagsmækken, så vi kan koncentrere os om det Jensens Bøfhus kan, nemlig at servere gode bøffer til gode priser og yde et godt værtsskab, siger bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen.
De otte erhvervsfolk kom til for et år siden og ydede lån og vejledning til en turnaround, som er godt i gang med at gøre bøfkæden til en rentabel forretning. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger skydes der nu frisk kapital på 25 millioner kroner ind ud over det lån på cirka 40 millioner, der blev ydet for et år siden.
Overtagelse af gæld og nye aftaler
Via opslag i diverse databaser har Avisen Danmark identificeret de nye ejere til at være disse otte personer:
Hans Bøgh-Sørensen, Enrico Krog Iversen, Steen Haustrup og Jørn Bonnesen, alle fra Odense, Torben Østergaard Nielsen, Middelfart, Georg Gundersen, Assens, Rene Søgaard Larsen, Frørup og Jørgen Lindegaard Hjort, Ringe, der deler sin part med Ole Pape Jensen, Odense.
Da Jensens Bøfhus-koncernen har slæbt rundt på en stor gæld, er overtagelse af gæld og nye aftaler med kreditorerne en væsentlig del af de aftaler, der ligger bag overtagelsen.
Købet af koncernen får ingen betydning for kædens gæster.
Typisk svindelnummer
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen kalder den type mails for et typisk eksempel på en abonnementsfælde.
- Forbrugerne lokkes til at give deres betalingsoplysninger, hvorefter bagmændene hæver knap 600 kroner om måneden på deres konto. Det kan løbe op i store beløb, hvis ikke forbrugerne opdager det lige med det samme, siger hun i en pressemeddelelse.
Bagmændene bag abonnementsfælderne bruger ofte kendte brands til at lokke forbrugerne i fælden, forklarer hun.
Jensens Bøfhus har solgt sit hovedsæde i Odense
Barfoed Group har købt Jensens Bøfhus’ hovedsæde i Læssøegade. Bøfkæden fortsætter dog som lejer.
Restaurantkæden Jensens Bøfhus har solgt sit hovedsæde i Læssøegade i Odense.
Køberen er den danske ejendomsfamilie Barfoed, der har købt en af Odenses mest kendte restaurationsejendomme, hvis historie går helt tilbage til 1800-tallet.
Ejendommen, der har været til salg siden starten af året, er købt for cirka 23 millioner kroner, oplyser Barfoed Group.
- Det er en ejendom, som har en meget unik placering, og som rummer nogle meget spændende udviklingsmuligheder, siger koncerndirektør Frederik Barfoed.
Fortsætter som lejer
Selv om Jensens Bøfhus har solgt sit hovedsæde, fortsætter bøfrestauranten som lejer i ejendommen.
Ejendommen har gennem mere end 200 år været et yndet udflugtsmål tæt på Skovsøen, Engen og Hunderupskoven.
Barfoed Group starter i august en større renovering af facader og arealer omkring ejendommen.
Tiårig aftale
Bøfkæden har igennem det seneste år solgt flere af de ejendomme, hvor man både har restaurant og er ejendomsejer. Desuden har koncernen sat en jagtejendom til 59 millioner kroner på Nordfyn til salg. De seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner.
Jensens Bøfhus-koncernen har både hovedsæde og administrationslokaler i ejendommen, og i udbudsmaterialet, der blev offentliggjort tidligere på året, blev det slået fast, at salget også indebærer en tiårig lease-back-aftale, så Jensens Bøfhus kan blive på adressen.
Ejendommen er på 1.296 kvadratmeter kontor og restaurant og 648 kvadratmeter kælder.
Troværdighed lokker i fælden
- Mailen eller hjemmesiden kan se rigtig ud, fordi der er brugt det rigtige logo og navn, men vi er desværre nødt til at være meget kritiske og læse det med småt. Særligt hvis vi skal give vores betalingsoplysninger, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Derudover opfordrer Forbrugerombudsmanden til, at forbrugere straks skal kontakte deres banker, hvis de uberettiget har fået trukket penge.