Pernille Weiss kommer ikke på konservativ EU-liste
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske Pernille Weiss (K) får ikke mulighed for at stille op på Konservatives liste til europaparlamentsvalget næste år.
Læs politikerens reaktion på afgørelsen her.
Det er netop blevet afgjort på partiets landsråd, som afholdes i Herning.
Stemmerne fordeler sig ifølge TV 2 således:
592 delegerede konservative der har afgivet sin stemme. Tre af disse er ugyldige og seks er blanke.
440 har stemt nej til at foretage ændringer - men 145 har stemt for at sætte Pernille Weiss på listen.
24,5 procent har altså stemt imod Søren Pape og forretningsudvalget.
Der er blevet stemt om et ændringsforslag til den liste over kandidater til europarlamentsvalget, som forretningsudvalget har indstillet.
Et ja kunne sende Pernille Weiss på listen, hvorefter der senere ville skulle stemmes om, hvorvidt hun skulle være spidskandidat eller være længere nede på listen.
Niels Flemming Hansen bliver spidskandidat.