21. feb. 2022 kl. 20:18
Fyn
Fotograf: Privat Redigering: Anna-Sofie Pedersen

Se fynboernes billeder: Oversvømmelser overraskede lokale

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er historisk meget vand flere steder på Fyn, og det har udover at spærre veje druknet både skraldespande og bænke.

Flere steder stod under vand efter weekendens storm. Og særligt området ved Skovsøen i Odense er hårdt ramt.

Her var der mandag flere lokale, der overrasket var stoppet op for at iagttage det usædvanlige syn. 

Læs også: Kajakroer rydder op ved kanalen: Det har været sådan her i adskillige år
Gå tilbage Del
19. feb. 2022 kl. 16:56

Kajakroer rydder op ved kanalen: Det har været sådan her i adskillige år

Lotte Mulvad er træt af skrald, når hun skal en tur i kajaken. Nu har hun taget sagen i egen hånd.

Flamingo, Rockwool og et plastikrør. Det var den fangst Lotte Mulvad fangede i morges, da hun ryddede op ved Odense kanal, hvor hun normalt sejler i kajak. Det er ikke en unormal fangst, og nu er hun træt af det. 

- Først ligger det i stenene ved vandet, dagen efter i vandet, så flyder det måske ud i fjorden og videre i Kattegat.

- Det er jo ikke godt, og det har jo været sådan her i adskillige år

Det er af hensyn til miljøet

Lotte Mulvad, der er pensionist og medlem af Odense Kajakklub ligger især mærke til alt det skrald, der ligger ved kanalen, når hun sejler. Hun er nu begyndt at gå ture, hvor hun med sin 'napper' samler skrald op i poser, hvorefter hun tipper det til kommunen, som så kommer og henter det. Hun gør det blandt andet af hensyn til miljøet. 

- Det er heller ikke godt for havmiljøet. Der ligger jo også små stykker, som fiskene måske tror, de kan spise, og så er det plastik.

Lotte Mulvad mener, at en løsning på problemet vil være tilsyn med de steder, der ligger rundt om kanalen, og hvor skraldet måske kunne komme fra. På den måde kan man se, hvem der er synder, og hvem der er ikke er. 

Lotte Mulvad har en mission om at samle så meget skrald som muligt, men det er svært at holde humøret oppe.

- Man bliver også opgivende. Det er jo bare endeløst

Drømmer om politisk indblandning

Lotte Mulvad synes, det er frustrerende, at det er et problem, og at det har været et problem i mange år. Især fordi Odense vil være en grøn kommune. 

- Vi vil gerne være en grøn kommune, men så går det jo ikke, at vi har sådan noget svineri i kanalen.

En lille del af fangsten ved kanalen i Odense i dagens indsamling

Bliver du sur eller ked af det over det her? 

- Begge dele. Jeg kan få lyst til at fylde sådan en pose og tage og stille den på rådhuset, så kan jeg sige ’ se her, det er sådan det ser ud’

En af dem var John Djursfeldt, der har gået daglige ture ved søen gennem mange år.

- Jeg har ikke set noget lignende der før. Så jeg tænkte, at det da var pokkers, jeg havde ikke regnet med, at der ville være så meget vand, siger han.

- Folk stod og fotograferede og snakkede i munden på hinanden. Alle var enige om, at de aldrig har set det før.

Skraldespand og bænke under vand

Ved Skovsøen er der placeret en skraldespand, der normalt plejer at stå ved breden. Men den var der ikke meget tilbage af.

- Man kunne kun lige se ti centimeter af toppen af skraldespanden. Og nogle af bænkene stod også helt ude i vandet, siger John Djursfeldt.

Læs også: Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel
Gå tilbage Del
20. feb. 2022 kl. 11:58

Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel

Fotograf: Flemming Ellegaard / Redigering: Frank Weirsøe

To huse i Stige nord for Odense har et potentielt farligt højspændingskabel liggende i deres haver klos op ad deres huse. Odense Kommune afviste en anbefaling om at flytte kablet eller rive husene ned. Beboerne er aldrig blevet informeret om, at kablet ligger få meter fra deres soveværelser.

Et kraftigt højspændingskabel, der af sundhedsmyndighederne bliver kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, ligger i jorden mellem en og to meter fra to udlejningshuse i Stige. 

Odense Kommune blev oplyst om en mulig sundhedsrisiko ved kablets placering, men undlod at gøre noget ved sagen.

- Vi har jo hørt rigtigt meget om højspænding og risikoen for at få forskellige sygdomme. Og hvis der bare er en lille risiko, ja, så synes jeg, at det er forkasteligt, at kommunen ikke har gjort noget ved det, siger Helle Trelle, der bor sammen med sin mand på Hedelundhegnet i Stige og har soveværelse få meter fra højspændingskablet.

Beboerne er ikke tidligere blev informeret om, at de nærmest bor oven på et højspændingskabel, der kan transportere 150.000 volt eller 150 kV tværs over Fyn. Den kapacitet gør kablet til et af de største kabler, vi har i Danmark.

TV2 Fyn har fået aktindsigt i sagen fra både Energinet og Odense Kommune.

“Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen”

— Michael Trelle, lejer, Hedelundhegnet

- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle.

Byggeri oven på kabel

Da Energinet i 2003 og 2016 lagde et højspændingskabel tværs over Fyn fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn, blev kablet omhyggeligt lagt uden om eksisterende boliger og institutioner på den 26 kilometer lange strækning. 

I Stige ved Odense blev kablet i 2003 blandt andet trukket gennem det, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 blev der bygget udlejningshuse på jordstykket.

Opdatering

Efter TV2 Fyns omtale af Energinets højspændingskabel fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn har Energinet korrigeret de oplysninger, som virksomheden via en pressemeddelelse, udsendte i 2014. Energinet oplyser nu, at den del af højspændingskablet, der går mellem Fynsværket og Anderup i Odense blev lagt i 2003, og kun strækningen fra Anderup til Graderup blev lagt i 2016. Årstallene er korrigeret i artiklen, men TV2 Fyn vurderer ikke, at oplysningerne i øvrigt har betydning for dækningen af sagen.

Beboerne flyttede ind i det nye kvarter på Hedelundhegnet i foråret 2017. I to tilfælde løber kablet mellem en og to meter fra husene, hvor der bor mennesker, selvom Energinet anbefalede en sikkerhedsafstand på seks meter til kablet.

-  Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen, siger Michael Trelle, der  bor med sin kone i en af de to boliger på Hedelundhegnet. 

Grethe Larsen og Frank Sørensen har i fire et halvt år boet i huset på Hedelundhegnet 3, hvor højspændingskablet smyger sig langs huset og rundt om terrassen.

- Vi sover op til væggen, og nu siger I, at der ligger sådan et kabel lige på den anden side af muren, som vi aldrig har hørt om. Det lyder da lidt rystende, siger Grethe Larsen.

Hverken Odense Kommune eller bygherre havde tilsyneladende været opmærksom på, at det nedgravede kabel var omfattet af et anbefalet forsigtighedsprincip.

Risiko for leukæmi

Den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO har klassificeret magnetfelter fra højspændingskabler som ”muligvis kræftfremkaldende”. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, at der bliver brugt et forsigtighedsprincip i nærheden af højspændingskabler. Det betyder, at boliger og højspændingskabler ikke bør ligge tæt på hinanden.

- Vi har stor forståelse for, at rigtig mange mennesker kan blive bekymret, hvis man bor i nærheden af højspænding, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet. 

Forskningen de senere år har især fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn. 

- Man kan ikke sige, at der en sammenhæng, men man kan heller ikke afvise det, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne anbefaler det her forsigtighedsprincip, siger Marian Kaagh.


Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.


Grim pæl

I baghaven hos Helle og Michael Trelle står der en pæl med teksten "højspænding" omkring ti meter fra huset.

- Udlejer sagde bare, at han ikke vidste, hvad det var, andet end at det var noget el. Jeg har været ved at trække den op, fordi jeg synes den er grim, siger Helle Trelle.

I tænkte ikke, at det var noget, der kunne være sundhedsfarligt for jer?

- Nej, nej overhovedet ikke, svarer Helle Trelle.

Sundhedsrisiko ved højspænding

Højspændingskabler har tidligere været mistænkt for at kunne fremkalde en lang række alvorlige sygdomme for mennesker, som bor tæt på kablerne i længere tid. Forskning tydede for 20 år siden på at mennesker efter langtidspåvirkning havde forøget risikoen for både depression, søvnløshed, selvmord, abort, hovedpine, migræne og leukæmi.


Nyere forskning har ikke påvist en sammenhæng mellem disse alvorlige sygdomme, og det at bo nær højspænding. Forskningen har dog ikke kunne udelukke, at børn, der bor i nærheden af højspænding, har en forøget risiko for at udvikle leukæmi ved langtidspåvirkning.


Sundhedsorganisationen WHO klassificerer højspænding som "muligvis kræftfremkaldende".

Opdaget ved tilfældighed

På Hedelundhegnet er hverken anbefalinger, forsigtighedsprincip eller afstandskrav overholdt i forhold til de to huse tættest på kablet.

- Det, der bekymrer os allermest, det er, at vores børnebørn sover herinde, og dem har vi jævnligt, hvor de ligger op ad væggen med kablet lige på den anden side, siger Helle Trelle.

Da byggeriet af udlejningshusene på Hedelundhegnet i Stige stod færdige i slutningen af 2016, opdagede Energinet ved et tilsynsbesøg, at der blev bygget i nærheden af højspændingskablet.

Husene var tilsyneladende blev opført, uden at Energinet var blevet hørt.

Grafen viser strålingen ved gennemsnitlig belastning målt i enheden mikroTesla fra et nedgravet kabel i forhold til afstand fra kablets midte. WHO konkluderede i 2002, at børn, som udsættes for mere end 0,4 mikroTesla muligvis har en øget risiko for at få leukæmi. Derfor en den generelle anbefalede afstand til nedgravede højspændingskabler 10 meter. Ved Hedelundhegnet er den beregnet til seks meter. Kilde: Energinet og Kræftens Bekæmpelse.

Energinet tog derfor kontakt til Odense Kommune i slutningen af 2016 og gjorde opmærksom på det anbefalede forsigtighedsprincip i forhold til højspændingskabler.

Uoverensstemmelser og fejl

Af det omfattende materiale TV2 Fyn har fået udleveret via aktindsigten fremgår det, at der var en lang korrespondance om kablet, om sundhedsrisikoen og om mulige løsninger mellem Odense Kommune, Energinet, entreprenører og advokater.

I den overordnede kommuneplan for hele Odense Kommune står der blandt andet, at der skal være ti meter til 132-150 kV jordkabler, men dette afstandskrav og forsigtighedsprincippet var ikke nævnt i lokalplanen for området.

”Der er derfor en uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen”, konstaterede forvaltningen i en intern korrespondance i december 2016.

Energinet har beregnet, at strålingen ved kablet på Hedelundhegnet overskrider de anbefalede grænser seks meter fra kablets midte. Det røde bælte viser, hvor langt strålingen går ud fra kablet. Grafik David Moritz

Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:

”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”

Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet. 

Den nuværende direktør i By- og Kulturforvaltningen erkender, at der er begået fejl.

- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.

Flere bud på løsning

Energinet anbefalede, at Odense Kommune flyttede kablet seks meter væk fra de to huse. 

- Vi oplyste på daværende tidspunkt, at hvis man ønskede at flytte kablet ville det have en omkostning på to en halv million kroner. Og det valgte kommunen at sige, at det ønskede man ikke, siger Energinets vicedirektør.

I notat fra 19. januar 2017 om teknisk beskrivelse af afværgeforanstaltninger for magnetfelt anbefalede Energinet, at kablet blev flyttet, og at Odense Kommune tog initiativ til en aftale om arbejdets udførelse.

Ifølge direktøren i By- og Kulturforvaltningen er begrundelsen for, at Odense Kommune undlod at gøre noget, at kommunalfuldmagten sætter stramme regler for, hvad en kommune må bruge penge på.

- En kommune må kun bruge penge på det, den lovligt kan bruge penge på, og at flytte anden mands kabel på anden mands jord, det kan man ikke lovligt bruge midler på, siger Morten Møller Iversen.

Men når nu kommunen har erkendt, at der begået en fejl i jeres planprocedure, ville det så ikke være rimeligt, at kommunen betalte for at rette op skaden – altså at flytte kablet?

- Det kan jeg sagtens forstå, at man kan have den holdning. Men vi er nødt til at handle lovligt, og det kan man altså ikke gøre i denne her sammenhæng, siger han.

Foretager sig intet

Entreprenør Per Pedersen Haarby A/S ejede grunden på Hedelundhegnet, og den 10. februar 2017 orienterede Odense Kommune via et brev entreprenøren om, at to boliger lå for tæt på kablet, og at det anbefalede sikkerhedskrav ikke var opfyldt. 

I brevet konkluderede kommunen: 

"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf.""

Brevet blev sluttet af med denne sætning:

”Vi går ud fra, at du selv orienterer nye ejere eller lejere af de berørte boliger om ovenstående.”

Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S, kan godt huske brevet.

Uddrag fra kommunens brev til entreprenøren

- Vi vidste godt, at der lå et kabel, da vi byggede, og derfor overholdt vi en respektafstand til kablet. Vores byggetilladelse var godkendt, men kommunen havde aldrig fortalt os om et afstandskrav på seks meter og et forsigtighedsprincip, før jeg fik brevet i februar 2017 fra dem, siger Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S.

Kenneth Pedersen foretog sig dog ikke mere,  da kommunen heller ikke ville gøre mere ved sagen.

- Vil de ikke beskytte os?

Forsigtighedsprincipper bliver ellers jævnligt anvendt i Odense Kommune og brugt som begrundelse, når Odense Kommune indfører regler eller restriktioner. 

Det gælder aktuelt i forhold til både coronasmitte og forurening med stoffet PFOS. 

“Når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os”

— Helle Trelle, lejer, Hedelundhegnet

Men forsigtighedsprincippet blev ikke taget i anvendelse på Hedelundhegnet 3 og 7.

- Desværre kommer sagen for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet, forklarer Morten Møller Iversen. 

Den begrundelse forstår de nuværende beboere på Hedelundhegnet 3 og 7 ikke.

- Det er til at blive rigtig vred over, når vi tænker på, hvor mange penge de bruger på letbane og andre ting, så kan de ikke bruge de penge på borgernes sundhed. En udgift på et par millioner må være en lille post i et stort kommunalt budget, og når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os, siger Helle Trelle.

Afviser hensyn til økonomi

Ifølge kommunen har sagen dog intet med økonomi at gøre. 

Det kunne se ud som om, at Odense Kommune har tilsidesat omsorg for borgernes sundhed for at slippe for en udgift på få millioner kroner. Var det tilfældet?

- Det er helt forkert, det er udelukkende, fordi vi ikke har lovlig hjemmel til at afholde den udgift, og det betyder, at vi ikke har kunne flytte det kabel på kommunens regning. Men vi har heldigvis gjort grundejer og Energinet tydeligt opmærksom på, at der var en udfordring, siger Morten Møller Iversen.

Samtidig med, at kommunen afviste at følge anbefalingerne fra Energinet om at flytte kablet, så undlod kommunen også at orientere beboerne i de to berørte lejemål.

Ifølge Magnetfeltudvalgets Vejledning til håndtering af forsigtighedsprincippet, der henvender sig til blandt andet kommuner, står der ellers:

”Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen.”

Uddrag fra vejledning om forsigtighedsprincippet

Hvorfor følger I ikke vejledningens anbefaling om at orientere beboerne om, at de bor meget tæt på et magnetisk højspændingskabel?

- Det er vigtigt at holde fast i, at det kun er en vejledning, så vi kan ikke kræve ret meget. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget. Vi har gjort det, at vi har kommunikeret meget tydeligt til både ejere og ledningsejere, at her er en udfordring.

Og hvad tænker du om, at grundejerne ikke har orienteret ejerne?

- Det ville ærgre mig meget, hvis det er tilfældet, da vi meget tydeligt i februar 2017 gjorde opmærksom på, at det havde vi en forventning om, siger Morten Møller Iversen. 

Kommunen overvejede selv at orientere

Af aktindsigten i sagsbehandlingen fremgår det ellers, at Odense Kommune overvejede selv at orientere beboerne og finde erstatningsboliger.

Hvorfor har i en  intern dialog om at orientere beboerne, men ender med ikke at orientere dem?

- Det er, fordi den rigtige informationskanal er til grundejerne. De har informationskanalerne ud til de pågældende lejere, siger forvaltningsdirektøren.

Kenneth Pedersen fra Per Pedersen Haarby A/S erindrer ikke, om ejerne blev orienteret, og henviser til, at det ikke var hans ansvarsområde.

Men selvom både kommune og bygherre var orienteret om kablet, så fik lejerne tæt på kablet altså først oplysningen for få dage siden.

- Jeg synes, for at sige det lige ud, at det er noget forbandet svineri. Det kunne lige så godt have været en familie med ganske små børn, der var flyttet ind her, siger Helle Trelle.

TIDSLINJE OVER FORLØBET

TIDSLINJE OVER FORLØBET

Videre langs Skovsøen ad broen langs Skovalleen var det helt umuligt at gå, fortæller han.

- Der var nok kun en halv meter op til broen, siger John Djursfeldt.

Ikke meget at gøre

Odense Kommune bekræfter da også, at der er tale om historisk meget vand. Det er dog også svært at gøre meget ved, lyder det.

Der er sat skilte op for at gøre folk, der færdes i området, opmærksomme på de voldsomme vandmasser, oplyser kommunen. 

John Djursfeldt
En skraldespand er næsten forsvundet under vandmasserne ved Skovsøen.
John Djursfeldt
Vandet står noget højere under broen end sædvanligt.
John Djursfeldt
Flere stier ved Skovsøen er helt ufremkommelige.
Ole Holbech
Odense Å ved Bellinge.
Ole Holbech
Skovsøen mandag.
Lene Pontoppidan Aremark
Aremark Årslev.
Jan Frøslee
Oversvømmelserne ved vandmøllen i Korinth.
Henni Ulmer
Kulturbotanisk Have i Odense,

Oversvømmet vej i Søndersø.
Sandie Hansen Jensen
Munke Mose.
Mads Boel
Stavis Ådal.
Mads Boel
Mads Boel

Del dine billeder

Hvis du har billeder af oversvømmelser eller andet fra det ganske fynske land, er du altid velkommen til at dele dem med os i Facebook-gruppen Den Fynske Redaktion.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Tophistorie
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her