Flamingo, Rockwool og et plastikrør. Det var den fangst Lotte Mulvad fangede i morges, da hun ryddede op ved Odense kanal, hvor hun normalt sejler i kajak. Det er ikke en unormal fangst, og nu er hun træt af det. 

- Først ligger det i stenene ved vandet, dagen efter i vandet, så flyder det måske ud i fjorden og videre i Kattegat.

- Det er jo ikke godt, og det har jo været sådan her i adskillige år

Det er af hensyn til miljøet

Lotte Mulvad, der er pensionist og medlem af Odense Kajakklub ligger især mærke til alt det skrald, der ligger ved kanalen, når hun sejler. Hun er nu begyndt at gå ture, hvor hun med sin 'napper' samler skrald op i poser, hvorefter hun tipper det til kommunen, som så kommer og henter det. Hun gør det blandt andet af hensyn til miljøet. 

- Det er heller ikke godt for havmiljøet. Der ligger jo også små stykker, som fiskene måske tror, de kan spise, og så er det plastik.

Lotte Mulvad mener, at en løsning på problemet vil være tilsyn med de steder, der ligger rundt om kanalen, og hvor skraldet måske kunne komme fra. På den måde kan man se, hvem der er synder, og hvem der er ikke er. 

Lotte Mulvad har en mission om at samle så meget skrald som muligt, men det er svært at holde humøret oppe.

- Man bliver også opgivende. Det er jo bare endeløst

Drømmer om politisk indblandning

Lotte Mulvad synes, det er frustrerende, at det er et problem, og at det har været et problem i mange år. Især fordi Odense vil være en grøn kommune. 

- Vi vil gerne være en grøn kommune, men så går det jo ikke, at vi har sådan noget svineri i kanalen.

Bliver du sur eller ked af det over det her? 

- Begge dele. Jeg kan få lyst til at fylde sådan en pose og tage og stille den på rådhuset, så kan jeg sige ’ se her, det er sådan det ser ud’

Et kraftigt højspændingskabel, der af sundhedsmyndighederne bliver kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, ligger i jorden mellem en og to meter fra to udlejningshuse i Stige. 

Odense Kommune blev oplyst om en mulig sundhedsrisiko ved kablets placering, men undlod at gøre noget ved sagen.

- Vi har jo hørt rigtigt meget om højspænding og risikoen for at få forskellige sygdomme. Og hvis der bare er en lille risiko, ja, så synes jeg, at det er forkasteligt, at kommunen ikke har gjort noget ved det, siger Helle Trelle, der bor sammen med sin mand på Hedelundhegnet i Stige og har soveværelse få meter fra højspændingskablet.

Beboerne er ikke tidligere blev informeret om, at de nærmest bor oven på et højspændingskabel, der kan transportere 150.000 volt eller 150 kV tværs over Fyn. Den kapacitet gør kablet til et af de største kabler, vi har i Danmark.

TV2 Fyn har fået aktindsigt i sagen fra både Energinet og Odense Kommune.

- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle.

Byggeri oven på kabel

Da Energinet i 2003 og 2016 lagde et højspændingskabel tværs over Fyn fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn, blev kablet omhyggeligt lagt uden om eksisterende boliger og institutioner på den 26 kilometer lange strækning. 

I Stige ved Odense blev kablet i 2003 blandt andet trukket gennem det, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 blev der bygget udlejningshuse på jordstykket.

Beboerne flyttede ind i det nye kvarter på Hedelundhegnet i foråret 2017. I to tilfælde løber kablet mellem en og to meter fra husene, hvor der bor mennesker, selvom Energinet anbefalede en sikkerhedsafstand på seks meter til kablet.

-  Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen, siger Michael Trelle, der  bor med sin kone i en af de to boliger på Hedelundhegnet. 

Grethe Larsen og Frank Sørensen har i fire et halvt år boet i huset på Hedelundhegnet 3, hvor højspændingskablet smyger sig langs huset og rundt om terrassen.

- Vi sover op til væggen, og nu siger I, at der ligger sådan et kabel lige på den anden side af muren, som vi aldrig har hørt om. Det lyder da lidt rystende, siger Grethe Larsen.

Hverken Odense Kommune eller bygherre havde tilsyneladende været opmærksom på, at det nedgravede kabel var omfattet af et anbefalet forsigtighedsprincip.

Risiko for leukæmi

Den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO har klassificeret magnetfelter fra højspændingskabler som ”muligvis kræftfremkaldende”. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, at der bliver brugt et forsigtighedsprincip i nærheden af højspændingskabler. Det betyder, at boliger og højspændingskabler ikke bør ligge tæt på hinanden.

- Vi har stor forståelse for, at rigtig mange mennesker kan blive bekymret, hvis man bor i nærheden af højspænding, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet. 

Forskningen de senere år har især fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn. 

- Man kan ikke sige, at der en sammenhæng, men man kan heller ikke afvise det, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne anbefaler det her forsigtighedsprincip, siger Marian Kaagh.

Grim pæl

I baghaven hos Helle og Michael Trelle står der en pæl med teksten "højspænding" omkring ti meter fra huset.

- Udlejer sagde bare, at han ikke vidste, hvad det var, andet end at det var noget el. Jeg har været ved at trække den op, fordi jeg synes den er grim, siger Helle Trelle.

I tænkte ikke, at det var noget, der kunne være sundhedsfarligt for jer?

- Nej, nej overhovedet ikke, svarer Helle Trelle.

Opdaget ved tilfældighed

På Hedelundhegnet er hverken anbefalinger, forsigtighedsprincip eller afstandskrav overholdt i forhold til de to huse tættest på kablet.

- Det, der bekymrer os allermest, det er, at vores børnebørn sover herinde, og dem har vi jævnligt, hvor de ligger op ad væggen med kablet lige på den anden side, siger Helle Trelle.

Da byggeriet af udlejningshusene på Hedelundhegnet i Stige stod færdige i slutningen af 2016, opdagede Energinet ved et tilsynsbesøg, at der blev bygget i nærheden af højspændingskablet.

Husene var tilsyneladende blev opført, uden at Energinet var blevet hørt.

Energinet tog derfor kontakt til Odense Kommune i slutningen af 2016 og gjorde opmærksom på det anbefalede forsigtighedsprincip i forhold til højspændingskabler.

Uoverensstemmelser og fejl

Af det omfattende materiale TV2 Fyn har fået udleveret via aktindsigten fremgår det, at der var en lang korrespondance om kablet, om sundhedsrisikoen og om mulige løsninger mellem Odense Kommune, Energinet, entreprenører og advokater.

I den overordnede kommuneplan for hele Odense Kommune står der blandt andet, at der skal være ti meter til 132-150 kV jordkabler, men dette afstandskrav og forsigtighedsprincippet var ikke nævnt i lokalplanen for området.

”Der er derfor en uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen”, konstaterede forvaltningen i en intern korrespondance i december 2016.

Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:

”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”

Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet. 

Den nuværende direktør i By- og Kulturforvaltningen erkender, at der er begået fejl.

- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.

Flere bud på løsning

Energinet anbefalede, at Odense Kommune flyttede kablet seks meter væk fra de to huse. 

- Vi oplyste på daværende tidspunkt, at hvis man ønskede at flytte kablet ville det have en omkostning på to en halv million kroner. Og det valgte kommunen at sige, at det ønskede man ikke, siger Energinets vicedirektør.

Ifølge direktøren i By- og Kulturforvaltningen er begrundelsen for, at Odense Kommune undlod at gøre noget, at kommunalfuldmagten sætter stramme regler for, hvad en kommune må bruge penge på.

- En kommune må kun bruge penge på det, den lovligt kan bruge penge på, og at flytte anden mands kabel på anden mands jord, det kan man ikke lovligt bruge midler på, siger Morten Møller Iversen.

Men når nu kommunen har erkendt, at der begået en fejl i jeres planprocedure, ville det så ikke være rimeligt, at kommunen betalte for at rette op skaden – altså at flytte kablet?

- Det kan jeg sagtens forstå, at man kan have den holdning. Men vi er nødt til at handle lovligt, og det kan man altså ikke gøre i denne her sammenhæng, siger han.

Foretager sig intet

Entreprenør Per Pedersen Haarby A/S ejede grunden på Hedelundhegnet, og den 10. februar 2017 orienterede Odense Kommune via et brev entreprenøren om, at to boliger lå for tæt på kablet, og at det anbefalede sikkerhedskrav ikke var opfyldt. 

I brevet konkluderede kommunen: 

"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf.""

Brevet blev sluttet af med denne sætning:

”Vi går ud fra, at du selv orienterer nye ejere eller lejere af de berørte boliger om ovenstående.”

Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S, kan godt huske brevet.

- Vi vidste godt, at der lå et kabel, da vi byggede, og derfor overholdt vi en respektafstand til kablet. Vores byggetilladelse var godkendt, men kommunen havde aldrig fortalt os om et afstandskrav på seks meter og et forsigtighedsprincip, før jeg fik brevet i februar 2017 fra dem, siger Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S.

Kenneth Pedersen foretog sig dog ikke mere,  da kommunen heller ikke ville gøre mere ved sagen.

- Vil de ikke beskytte os?

Forsigtighedsprincipper bliver ellers jævnligt anvendt i Odense Kommune og brugt som begrundelse, når Odense Kommune indfører regler eller restriktioner. 

Det gælder aktuelt i forhold til både coronasmitte og forurening med stoffet PFOS. 

Men forsigtighedsprincippet blev ikke taget i anvendelse på Hedelundhegnet 3 og 7.

- Desværre kommer sagen for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet, forklarer Morten Møller Iversen. 

Den begrundelse forstår de nuværende beboere på Hedelundhegnet 3 og 7 ikke.

- Det er til at blive rigtig vred over, når vi tænker på, hvor mange penge de bruger på letbane og andre ting, så kan de ikke bruge de penge på borgernes sundhed. En udgift på et par millioner må være en lille post i et stort kommunalt budget, og når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os, siger Helle Trelle.

Afviser hensyn til økonomi

Ifølge kommunen har sagen dog intet med økonomi at gøre. 

Det kunne se ud som om, at Odense Kommune har tilsidesat omsorg for borgernes sundhed for at slippe for en udgift på få millioner kroner. Var det tilfældet?

- Det er helt forkert, det er udelukkende, fordi vi ikke har lovlig hjemmel til at afholde den udgift, og det betyder, at vi ikke har kunne flytte det kabel på kommunens regning. Men vi har heldigvis gjort grundejer og Energinet tydeligt opmærksom på, at der var en udfordring, siger Morten Møller Iversen.

Samtidig med, at kommunen afviste at følge anbefalingerne fra Energinet om at flytte kablet, så undlod kommunen også at orientere beboerne i de to berørte lejemål.

Ifølge Magnetfeltudvalgets Vejledning til håndtering af forsigtighedsprincippet, der henvender sig til blandt andet kommuner, står der ellers:

”Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen.”

Hvorfor følger I ikke vejledningens anbefaling om at orientere beboerne om, at de bor meget tæt på et magnetisk højspændingskabel?

- Det er vigtigt at holde fast i, at det kun er en vejledning, så vi kan ikke kræve ret meget. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget. Vi har gjort det, at vi har kommunikeret meget tydeligt til både ejere og ledningsejere, at her er en udfordring.

Og hvad tænker du om, at grundejerne ikke har orienteret ejerne?

- Det ville ærgre mig meget, hvis det er tilfældet, da vi meget tydeligt i februar 2017 gjorde opmærksom på, at det havde vi en forventning om, siger Morten Møller Iversen. 

Kommunen overvejede selv at orientere

Af aktindsigten i sagsbehandlingen fremgår det ellers, at Odense Kommune overvejede selv at orientere beboerne og finde erstatningsboliger.

Hvorfor har i en  intern dialog om at orientere beboerne, men ender med ikke at orientere dem?

- Det er, fordi den rigtige informationskanal er til grundejerne. De har informationskanalerne ud til de pågældende lejere, siger forvaltningsdirektøren.

Kenneth Pedersen fra Per Pedersen Haarby A/S erindrer ikke, om ejerne blev orienteret, og henviser til, at det ikke var hans ansvarsområde.

Men selvom både kommune og bygherre var orienteret om kablet, så fik lejerne tæt på kablet altså først oplysningen for få dage siden.

- Jeg synes, for at sige det lige ud, at det er noget forbandet svineri. Det kunne lige så godt have været en familie med ganske små børn, der var flyttet ind her, siger Helle Trelle.