Stine opgav arbejdet som sygeplejerske:
- Jeg følte mig ikke værdsat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tidligere sygeplejerske savner at arbejde som sygeplejerske, men hun vender aldrig tilbage.
For Stine Skau Blowers gik arbejdet som sygeplejerske udover hendes helbred.
- Jeg var nødt til at skifte job. Arbejdet var for hårdt for fødderne og de kunne ikke holde til det, siger hun.
Den tidligere sygeplejerske har tidligere arbejdet både på OUH's kræftafdeling og Psykiatrisk Afdeling i Svendborg. Men det var i arbejdet på Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense, at hun besluttede at forlade faget i 2009.
- Jeg stod ved en skillevej. Min læge gav mig et ultimatum. Enten stoppede jeg med at arbejde som sygeplejerske eller så ville jeg ende som førtidspensionist, fortæller Stine Skau Blowers.
Aftale på plads i Odense: Den er endt med status quo - næsten
Der er kun få ændringer i den nye konstitueringsaftale, som politikerne tirsdag aften har præsenteret på Rådhuset i Odense.
En ny konstitueringsaftale er netop blevet præsenteret på Odense Rådhus. Det skete efter endnu en omgang med lange forhandlinger, der har kørt siden søndag.
Helt ukendt er den dog ikke. Det er nemlig kun endt med få ændringer i forhold til den konstitueringsaftale, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige indgik på valgnatten.
- Jeg glæder mig over, at vi står tilbage med status quo efter uroen. Det har været et usædvanligt døgn, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Men lidt nyt er der sket. Enhedslisten, der søndag valgte at springe fra den aftale, de ellers havde indgået på valgnatten med alle partierne i det nye byråd - pånær Venstre - står uden for.
Det samme gør Venstre fortsat. For Enhedslisten er det endt med en plads i Økonomiudvalget. Derfor ser man også den nye aftale som en forbedring.
- De to årsager, der gjorde, at vi forlod aftalen, har vi fået opfyldt. Nu er vi ikke i konstituering med Nye Borgerlige og har fået indflydelse via Økonomiudvalget, siger Reza Javid, Enhedslistens politiske ordfører og spidskandidat til Odense Byråd.
Partiet havde før aftalen fald søndag posten som 1. viceborgmester, men den ligger nu hos Nye Borgerlige.
Har været alle scenarier igennem
Ifølge partierne har det været nogle meget specielle døgn, der har ført dem hele vejen rundt i manegen.
Men også Nye Borgerliges Andreas Møller er trods besværet kommet ud på den anden side med en god mavefornemmelse.
- Jeg er både glad og stolt. Hvis vi havde set det på Netflix, havde vi tænkt, at det var alt for urealistisk. Men vi har fået et tæt og tillidsfuldt samarbejde efter forhandlingerne, og det tegner godt for den retning, vi i fælleskab vil hen mod, siger han.
- Alle scenarier har været i spil de seneste tre døgn. Jeg er glad for, at vi er landet der, hvor vi er.
Sådan er rådmandsposterne fordelt
Borgmester: Peter Rahbæk Juel (S)
Børn- og ungerådmand: Susanne Crawley (R)
By- og kulturrådmand: Søren Windell (K)
Social- og beskæftigelssesrådmand: Christoffer Lilleholt (V)
Ældre- og handicaprådmand: Brian Dybro (SF)
Klima- og miljørådmand: Tim Vermund (S)
Sundhedsrådmand: Tommy Hummelmose (K)
Ingen hjælp at hente
Inden Stine Skau Blowers stoppede, bad hun om hjælp fra sin arbejdsplads og Dansk Sygeplejeråd til at ændre sin arbejdsgang.
- Min afdeling gjorde intet for at mindske mine arbejdstimer eller opgaver. Dansk Sygeplejeråd var heller ikke til meget hjælp. Jeg ville godt have talt med nogen, om jeg kunne været blevet i faget, men på andre vilkår. Jeg kunne ikke engang få et vejledermøde med Dansk Sygeplejeråd. Måske jeg bare har været uheldig, men der var ikke meget hjælp at hente.
Kredsformand hos Dansk Sygeplejeråd John Christiansen er ærgerlig over, at Stine Skau Blower ikke oplevede at få hjælp.
- Jeg undrer mig meget over, at hun ikke kunne få hjælp. Vi prøver at række ud og være der for alle vores medlemmer. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun har valgte at forlade faget. For vi mangler sygeplejersker på Fyn, forklarer John Christensen.
Et givende job
Stine Skau Blowers blev sygeplejerske, fordi hun ville være noget for andre og dygtiggøre sig indenfor faget.
- Det var patienterne jeg ville, men dem var der absolut ikke ekstra tid til. Jeg gik ofte hjem fra arbejde med følelsen af, at jeg ikke nåede give alle patienter den omsorg og nærvær, de fortjente.
Efter Stine Skau Blowers stoppede hos OUH, tog hun en bachelor i International virksomheds-kommunikation i spansk og tysk. I dag arbejder hun som sekretær hos en privat fertilitetsklinik i Fredericia, men hun savner at arbejde som sygeplejerske.
- Mit hjerte brænder særligt for arbejdet i psykiatrien. Men jeg vil ikke vende tilbage. Jeg har været for lang tid ude til, at jeg igen kunne arbejde som sygeplejerske, fortæller den tidligere sygeplejerske.
Stor konkurs sætter letbane-strid på pause
Mandag blev storentreprenøren Barslund erklæret konkurs. Barslund har anlagt flere kilometer vej, cykelstier og fortove for Odense Letbane.
Barslund meddelte først på eftermiddagen mandag, at virksomheden var erklæret konkurs. Barslund er - eller har været - en af landets største jordentreprenører, og har blandt andet stået for al etablering af veje, cykelstier og fortove på strækningen mellem Odense Banegård og idrætsparken i Bolbro i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane.
Netop det arbejde udløste en strid mellem Odense Letbane og Barslund. Barslund mente at have et tilgodehavende hos Odense Letbane og argumenterede med, at letbanen ikke havde været præcise nok i udbudsmaterialet.
Odense Letbane tager mandagens besked om storentreprenøren Barslunds konkurs til efterretning. Det vil herefter være op til boet efter virksomheden at vurdere, hvorvidt dialogen mellem parterne skal fortsætte, oplyser presseansvarlige Flemming Ø. Pedersen på vegne af letbanen.
Kurator: Det løber ingen steder
Der er udpeget to kuratorer af konkursboet; Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert og Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater. Sidstnævnte siger i en kort kommentar til TV 2 Fyn.
- Jeg ved, der en diskussion eller, om man vil, en tvist. Mere ved jeg endnu ikke. Det bruger jeg ikke energi på nu. Det løber ingen steder.
- Jeg fokuserer på virksomhedens daglige drift, og om vi kan finde vej der. Så må det andet komme senere. Det er rækkefølgen nu, siger advokat Henrik Steen Jensen.
Strides også med spansk hovedentreprenør
Ifølge Ritzau er tvisten med Odense Letbane ikke den eneste som Barslund har haft kørende.
Således skriver Ritzau, at Barslund har haft "en stribe kostbare tvister og et svensk motorvejsprojekt, som økonomisk var kørt helt af sporet".
Striden med Barslund er ikke den eneste, som Odense Letbane er havnet i. For godt halvanden måned siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at der er opstået en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense.
Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Kravet kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende.
Odense Letbane mener dog ikke, at Comsa har dokumentation for deres krav.
En anden årsag til, at Stine Skau Blowers ikke vil vende tilbage, er, at sygeplejersker ikke har fået bedre vilkår, siden hun selv forlod faget.
- Forholdene er de samme, som da jeg stoppede. Jeg følte mig ikke værdsat, og den følelse tror jeg, mange sygeplejerske har. Jeg kan sagtens forstå, at sygeplejersker forlader faget, siger Stine Skau Blowers.
En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viste tidligere på året, at der mangler omkring 4.700 sygeplejersker på landsplan. Præcis hvor mange sygeplejersker, der mangler på Fyn, kan ikke siges præcist - men manglen er mærkbar.
Stine Skau Blowers mener, der skal ske en ændring for at få sygeplejersker til at blive i faget.
- Der skal ske ændringer i arbejdstiden og bedre løn. Men jeg tror ikke, at der kommer til at ske noget.
Her er de største smittekilder til julefrokosten – og sådan kommer du uden om dem
Tre eksperter byder ind med tre smittefælder, tre løsninger og tre generelle råd til julefrokoster i en coronatid.
Den søde juletid nærmer sig – og det samme gør årets julefrokoster.
Selvom de seneste ugers stigende smittetal kan give de fleste festarrangører sved på panden, mener myndighederne dog ikke, at højtidens festligheder bør aflyses.
Men med coronavirus som gæst ved julebordet er der alligevel et par smittefælder at være opmærksom på – også selvom størstedelen af befolkningen nu er vaccineret.
Tre eksperter peger her på nogle af de største kilder til smitte ved årets julefrokoster – og giver gode råd til, hvordan du kommer uden om dem.
Hold igen med fællessang og -skål
Sang, taler og skrål er nogle af de helt store smittefælder. Det skyldes, at coronavirus spredes gennem de små dråber – de såkaldte aerosoler – som med høj kraft ryger ud af munden under en festsang eller en fællesskål.
Fordi aerosolerne er bittesmå og lette, hænger de længere i luften end de større og tungere dråber fra eksempelvis spyt. Og de er derfor eminente til at sprede smitte i større forsamlinger, siger Lone Simonsen, som er epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet:
- En buffet kan smitte folk enkeltvis, men gennem sang og råb spreder man flere aerosoler ud i lokalet og kan derfor smitte mange på én gang.
Det kan ifølge professoren danne grobund for en supersprederbegivenhed, hvis dråberne får frit løb gennem fællesviser arm i arm.
Smittespredningen kan især blive en udfordring, hvis lokalet er lille, deltagerne er mange, og luften er stillestående.
Løsningen: Udluftning, udluftning, udluftning. Sådan lyder anbefalingen fra både Lone Simonsen og professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.
Han sammenligner aerosolerne med tobaksrøg på et gammelt værtshus, hvor luften bliver tungere og tungere i løbet af aftenen.
- Hvis der luftes ud, bliver der også tyndet ud i røgen. Lidt på samme måde sker det med den smitte, som kan hænge i luften, siger professoren.
Pas på pakkelegen og buffeten
Skeen til sovsen, gaflen til kødet og flaskerne med snaps og rødvin kan hurtigt blive genstand for smittespredning, hvis der en coronasyg person på gæstelisten. Det fortæller Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.
- Der er altid en smitterisiko ved sådan en buffet, fordi der er så mange mennesker, som har fat i de samme ting, siger hun.
Det samme gør sig gældende for pakkelegen, hvor mange hænder nusser med de samme pakker og raflebægere.
Ifølge Allan Randrup Thomsen er det dog ikke kun fællesbestikket, som er en udfordring ved buffet og pakkeleg. Også det, at man kommer i kontakt med flere mennesker på vej til maden eller under legene, er en vej til smittespredning.
- Hvis man er syg, tager man jo smitten med sig rundt. Og jo flere man taler med, jo flere kan man give den videre til, siger han.
Løsningen: Det kræver god håndhygiejne, hvis man hårdnakket holder fast i buffeten. Håndsprit og langskaftet service i deleretterne kan være med til at mindske smitten, lyder det fra Jette Holt.
Og så bør man dele sig op, så der ikke ender med at stå en kødrand af mennesker i kø til medisterpølsen.
- Så må man sende folk op bordvis eller i små grupper. Og så sørge for at have håndspritten fremme, siger hygiejnesygeplejersken.
Portionsanretninger af maden kan også være vejen frem, hvis ressourcerne er til det.
Undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger
Julen er hjerternes fest, men hvis julefrokosten skal være coronasikker, kan juleglæden ikke vises gennem knus og kram. Eller en tæt svingom for den sags skyld.
- Hvis man vil de sociale arrangementer, må man give afkald på de her ting, siger Jette Holt.
Det er dog noget, som kan være svært at huske, når alkoholen i de sene nattetimer ryger indenbords, og fornuften sommetider ryger den anden vej.
Og selvom det kan være fristende at lave en tætpakket bordplan, er heller ikke det en coronavenlig løsning. For når man sidder tæt, får smitten ifølge Allan Randrup Thomsen også ekstra gode vilkår.
Løsningen: Hvis man vil være på den sikre side, kan det være en idé at slutte julefrokosten tidligere end normalt – og før snapsen løber med rationaliteten, lyder det fra Jette Holt.
- Selvom en julefrokost er rigtigt sjov, kan den ende med at ødelægge julen for en masse mennesker, hvis en person er smittet. Så man skal tænke sig rigtigt godt om, siger hun.
Samtidig kan julefrokosten gøres mere smittefri ved at holde god afstand til hinanden eller simpelthen ved at dele arrangementet op, så færre mennesker deltager. Selvom det kan være svært, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
- Helt lavpraktisk er det en løsning, fordi der er færre at smitte, hvis arrangementet er mindre, siger professoren.
De generelle råd
Men det er ikke kun smittefælderne, som er værd at have for øje, når invitationerne til julefrokoster lander i postkassen.
Eksperterne peger også på nogle generelle råd, som man ifølge dem bør tage med til julefest.
1. Tag testen før festen
Det kan være en god idé at lade sig teste, inden man tropper op til et arrangement. Især hvis der er ældre eller sårbare gæster med, siger Lone Simonsen.
- Hvis man er bekymret, kan det være en god idé bare at spørge åbent, om ikke folk vil tage en test. På den måde kan man være mere trygge sammen, lyder det.
Samme råd bakkes op af Allan Randrup Thomsen, som mener, at både vaccinerede og ikkevaccinerede bør søge kontakt med en vatpind før større arrangementer.
2. Er du i tvivl, så bliv hjemme
Hvis smitten ikke bliver bragt ind til festen, spreder den sig heller ikke.
Så hvis du er syg – bare det mindste – så bliv hjemme, lyder det fra Jette Holt:
- De, der smitter mest, er dem, der har symptomer. Om det så bare er den mindste kriller i halsen eller en lille smule snot, ville jeg ikke løbe risikoen.
3. Sprit, afstand og udluftning
Rådene fra Sundhedsstyrelsen sidder efterhånden på rygraden hos de fleste. Og de skal også med, når kollegaer, familier og venner mødes hen over julen.
- Vi skal selvfølgelig stadig holde fast i de gode vaner, siger Lone Simonsen.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret, bliver hjemme ved symptomer, holder afstand, spritter af og lufter ud.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.