Sygeplejersker får mere i løn end socialrådgivere, SOSU’er og pædagoger: Derfor vil de have højere indkomst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lønekspert forklarer i forbindelse med den kommende strejke, at sygeplejerskerne ligger over flere af de andre store offentlige faggrupper.
42.800 kroner får en sygeplejerske i gennemsnit i bruttoløn.
Et tal, der faktisk ligger højere end hos mange af de andre store faggrupper i det offentlige, siger professor emeritus i løn- og arbejdsforhold ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.
For hvor sygeplejerskerne ligger lige under skolelærerne, ligger de højere i gennemsnitsløn sammenlignet med SOSU’erne, pædagogerne og socialrådgiverne.
Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet
Fartovertrædelser blev torsdag målt i knob, da Fyns Politi torsdag patruljerede på Svendborgsund.
- Fandens også.
Sådan sagde bådejer Alexander Winther Russo, da han bare 14 minutter inde i jomfrusejladsen med sin nyerhvervede motorbåd blev stoppet af politiet torsdag eftermiddag.
Årsagen var, at han sejlede hurtigere end tilladt.
I Svendborgsund er hastighedsgrænsen fem knob, og blandt andet hastigheden var på Fyns Politis tjekliste under årets første patruljering til søs, efter sommervejret har fået trængslen i sundet til at eksplodere.
Derfor fik Alexander Winther Russo en påtale og et par røde ører.
- Jeg troede, motoren var så lille, at vi ikke kunne komme i karambolage med loven, siger han.
Så blev dagens maritime kontrol på Svendborgsund indstillet. Mere end 20 fartøjer blev kontrolleret. Dette gav 7 bøder for hastighedsovertrædelse - 3 speedbåde og 4 jetski. Lad nu være med at sejle for stærkt. Hilsen vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) June 10, 2021
Søkontrol med smil og solskin
Ud over hastigheden tjekkede politiet speedbådbeviser og forsikringer under torsdagens kontrolsejlads, som foregik sammen med hjemmeværnet. Selvom flere blev sigtet, var stemningen generelt imødekommende, fortæller politikommissær Henrik Strauss.
- Vi møder en masse glade mennesker, og langt de fleste vil rigtig gerne have styr på det hele, siger han.
Det gælder også Alexander Winther Russo, der nu kender hastighedsgrænsen i Svendborgsund.
“Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser”
- Vi er 100 procent rookies og så begejstrede for endelig at komme ud og opleve vandet, at vi ikke tænkte på, hvor hurtigt vi sejlede, siger han.
Han er dog langt fra den eneste nybegynder på havet, og mange har under det seneste års coronanedlukninger kastet deres kærlighed på sejlsport og anskaffet sig en kajak, en båd eller et paddleboard.
- Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser, men når det ikke er mere grelt end det, vi har set, hjælper vi på vej, siger Henrik Strauss.
Drone spotter fartsyndere
For at få øje på havets fartsyndere uden at fange fartsyndernes opmærksomhed brugte Fyns Politi en drone under torsdagens kontrolsejlads.
På den måde kan fartsynderne stoppes, så bløde trafikanter som kajakroerne Henrik og Lis Betzer kan føle sig sikre på havet.
- Vi er jo den svageste trafikant, så vi er nødt til at tage hensyn, siger Henrik Betzer.
Parret mener dog, at sejlerne generelt er gode til at tage hensyn og sagtne farten for at undgå store bølger.
- De er gode til at tage forholdsregler. Helt klart. Jeg synes da også, at når vi kommer i kajak, er de gode til at tage hensyn til os, siger Lis Betzer.
- Man kan ikke sige, at de ligger i bunden af lønhiearkiet, siger Flemming Ibsen.
Kredsformand for DSR Syddanmark John Christiansen siger, at det, sygeplejerskerne nu kræver i strejken, også handler om, hvad de kommer med.
Han udtaler sig i forbindelse med, at det mandag viste sig, at 66,7 procent af sygeplejerskerne havde stemt nej til nyt mæglingsforslag til overenskomst.
- Jeg siger ikke, vi nødvendigvis er ved at gå fra hus og hjem med den løn, vi får, men det handler om, at vi også vil have et niveau, der afspejler det uddannelsesniveau, vi har.
Bruttolønnen, som denne artikel tager udgangspunkt i, inkluderer tillæg, eget pensionsbidrag, og her er specialuddannede sygeplejersker med særlige tillæg også med til at påvirke billedet.
Arbejdsvilkår kræver deltid
Et andet sted, som professor emeritus Flemming Ibsen mener, at sygeplejerskerne kan sætte ind, hvis de vil tjene mere, er med fuldstidsarbejde.
Eksempler på sygeplejerskers løn:
Løn for sygeplejersker i regionerme, område 0 ifølge DSR:
- En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kr. om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).
- Efter 8 år stiger lønnen til 29.023 kr. om måneden (løntrin 6 uden tillæg)
- Og efter 10 år stiger lønnen til 30.414 kr. om måneden (løntrin 6 + et tillæg)
Kilde: DSR
- Man kan egentlig undre sig over, at når sygeplejerskerne er så lønfikserede ikke vælger at arbejde fuld tid. Så ville de jo få mere i løn, siger han.
Der er nemlig en forholdsvis stor andel af sygeplejerskerne, der er deltidsansatte.
Af kommunernes godt 17.000 sygeplejersker var omkring 9.000 på deltid i marts, og i regionerne hed det tal 9.000 ud af 42.000.
Bypark fik forkert navn - og så stod træer og bænke ensomme hen
Onsdag navngiver beboerne i den nye Odense-bydel Gartnerbyen deres fælles park. Og det kræver altså omhu. For i Glamsbjerg fik parken et forkert navn. Det fik store konsekvenser.
Gitte Schmidt er medlem af menighedsrådet i den lille by Glamsbjerg på Vestfyn. Og hun er stolt over at have været med til at skabe en ny grøn oase midt i Glamsbjerg.
- Hele byens befolkning er velkommen til at komme herop, når de har lyst til at få en stille stund, siger Gitte Schmidt, mens hun slår ud med armen mod skyggefulde træer, en lille sø og blomster i fuldt flor.
“Vi havde slet ikke tænkt tanken, at folk skulle mene, at det var noget, der tilhørte kirken, da vi døbte parken ”Kirkeparken””
Men helt nemt har parken altså ikke haft det.
For noget så umiddelbart ligegyldigt som parkens navn blev en udfordring.
Det sker ved et event organiseret i samarbejde med TV 2 Fyn.
Arbejdstitel hang ved
Parken i Glamsbjerg ligger lige ved siden af byens kirken. Derfor var det oplagt at give parkprojektet arbejdstitlen ”Kirkeparken.”
Men af uransagelige årsager holdt navnet ved, efter parken stod færdig. Men det fik folk til at tro, at parken tilhørte kirken. Derfor fravalgte nogle den.
- Vi havde slet ikke tænkt tanken, at folk skulle mene, at det var noget, der tilhørte kirken, da vi døbte parken ”Kirkeparken,” siger Carsten Mogensen, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen Glamsbjerg.
100 bud på nyt navn
Men navnet blev altså et problem.
- Ja, for det betød, at så troede folk, at det var en park, der hørte til kirken. Men vi var jo enige om, at det skulle være hele byens park. Hele byens have, siger Gitte Schmidt.
For at få flere borgere til at benytte parken, er byens borgere nu blevet spurgt, hvad de synes, den nye park skal hedde.
- Der kom næsten 100 bud på, hvad parken kunne hedde, fortæller Carsten Mogensen.
Og en vinder var der også imellem.
- Parken hedder "Glamsbjerghaven" nu. For det er jo hele byens have, fortæller Gitte Schmidt.
Og et godt råd til beboerne i Gartnerbyen i Odense, som netop nu står over en lignende opgave, giver Gitte Schmidt også gerne videre:
- Man skal kigge på det, man har lavet. Man skal mærke det og få det ind under huden. Og så finde det navn, som gør, at folk forstår, hvad det er.
Navngivningsfest i parken i Gartnerbyen - kom og vær med!
Onsdag den 16. juni
- 19.00 Anker Boye og og Signe Ryge byder velkommen til navngivningsfesten, som åbner med servering af lidt godt til ganen. Musikerne Frank Jensen & Jonas Petersen sørger for musikalsk underholdning.
- 19.10: Fra dyrskueplads over Gasa til ny bydel. Få den spændende fortælling om områdets udvikling af historiker og stadsarkivar Johnny Wøllekær fra Stadsarkivet i Odense.
- Nyd din mad og drikke. Fri leg med diverse havespil og almen hygge med naboerne.
- 19.30. Vi varmer op til kåringen af vinderen af konkurrencen. Tale ved Anker Boye, tidligere borgmester i Odense, jurymedlem og formand for Gartnerbyen P/S .
- 19.40: Det store øjeblik er kommet, hvor vinderen kåres og behørigt hyldes med præmieoverrækkelse.
- 20.00: Personlig rundvisning i området ved Anker Boye, hvor han fortæller om sine egne barndomserindringer fra området, og om hvordan han som borgmester var med til at sætte hele projekt Gartnerbyen i søen.
De mange sygeplejersker på deltid er der dog en god forklaring på, lyder det fra DSR’s kredsformand i Syddanmark.
- Det handler om, at arbejdsvilkårene derude er for pressede til, at man kan overkomme fuld tid, siger John Christiansen.
Det er over 5.000 sygeplejersker i Danmark, der skal begynde strejke fra natten til lørdag.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her