Tilbagebetalt halvanden gang: Derfor er der stadig afgift på Storebæltsbroen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom Storebæltsbroen har betalt sig selv tilbage halvanden gang, så er der stadig en afgift for rejsende. Hvordan kan det være?
250 kroner.
Så meget skal man som standard hive frem fra lommen, når man benytter sig af Storebæltsbroen.
Og det er intet nyt, at der er en afgift for rejsende, når de skal fra Sjælland til Fyn eller omvendt. Sådan har det været lige siden 1998, da Storebæltsbroen for første gang kunne invitere bilister over broen. Da broen åbnede, kostede det, hvad der svarer til 306 kroner i dag, og over de seneste 24 år er prisen på en tur over Storebælt både blevet hævet og sænket.
Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til
Broafgifterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere nye motorveje, jernbaner og færger landet over.
Skal det være gratis at køre over Storebæltsbroen? Det mener flere end 60.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforlag, som Folketingets partier nu skal behandle.
Men netop som borgerforslaget skal en tur forbi politikerne i Folketinget, er broen igen i spil til at finansiere endnu et stort infrastruktur-projekt.
Kom med til debat i Nyborg 17. marts
Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig på event@tv2fyn.dk.
Vejdirektoratet og Sund & Bælt foreslår at finansiere en 37 kilometer lang bro over Kattegat med den broafgift, som brugere af Storebæltsbroen lægger hver gang, de kører over broen.
Det viser et nyt notat, som Politiken har fået aktindsigt i.
Men hvad er broafgifterne ellers gået til, siden broen åbnede i 1998? Vi har samlet et overblik her.
2009: Første gang broen finansierer andet end broen selv
Mens tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, mener flere af Folketingets politikere, at milliardindtægterne fra broen skal finansiere andre projekter.
I 2009 blev den daværende VK-regering sammen med en række partier enige om en infrastrukturaftale til 94 milliarder kroner, og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv.
Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere. Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland. Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Pengene blev blandt andet brugt til en udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Også udbygningen af motorvejen på Vestfyn var en del af aftalen.
Ifølge Sund & Bælt forlængede det tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen med seks år.
2018: Brotaksten sænkes – og finansiering af Fynske Motorvej
Som et led i finanslovsforhandlinger blev der i 2017 indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsbroen.
I finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti derudover, at indtægter fra Storebæltsbroen skulle bidrage med 2,4 milliarder kroner til finansieringen af udvidelsen af dele af Fynske Motorvej til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest.
Tilbagebetalingstiden blev dermed forlænget endnu engang – nu med fem år.
2021: Finansiering af infrastruktur over hele landet
I juni 2021 vedtog Folketinget Infrastrukturplan 2035 - en aftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i danske veje, jernbaner og broer.
Knap 8 milliarder kroner af regeringens nye infrastrukturaftale skal finansieres af betalingen til Storebæltsbroen. I alt er afsat 161 milliarder kroner i planen.
De 7,9 milliarder er blandt andet med til at finansiere udvidelser af Hillerøds- og Øresundsmotorvejen, endnu en forbindelse ved Limfjorden og en lang række andre trafikale projekter over hele landet. Også udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense i 2025 er et af de projekter, som Storebæltsbroen er med til at finansiere i fremtiden.
Det betyder, at tilbagebetalingstiden forlænges fra to til 36 år. Ifølge Sund & Bælt ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034.
Er Storebæltsbroen tilbagebetalt?
Ifølge Avisen Danmark havde at A/S Storebælt 30. september 2021 en gæld på 18,4 milliarder kroner. Den bliver tilbagebetalt med trafikindtægter fra brugerne af såvel vej- som baneforbindelsen. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansiere andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.
Færgedrift og Femern-forbindelsen
Udover nye motorveje, jernbane – og nu muligvis også andre broer – bruges indtægterne fra Storebæltsbroen ifølge Transportministeriet også til drift, vedligehold og tilskud til færgedriften på overfarten over Kattegat og færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs.
Sidstnævnte har været i kraft siden ændringen af loven om færgefart i 2005 blev ændret. Aftalen er, at der skal ydes tilskud til færgerne, hvis de ikke kan drives kommercielt.
Ifølge Transportministeriet er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med taksterne, når A/S Storebælt er gældfri. Der vil dog løbende være udgifter til drift, vedligehold og reinvesteringer på i gennemsnit 500 millioner om året.
Tilbage i 1998 var forventningen, at brugerne havde betalt for Broen i 2022 - altså i år. Men alligevel skal kreditkortet frem fra lommen i dag, når man skal passere Storebæltsforbindelsen.
En dyr omgang
I sin tid kostede storebæltsprojektet 26,5 milliarder kroner. Opgjort i løbende priser svarer det til cirka 38,1 milliarder kroner i dag.
Samlet har Storebæltsbroen siden sin åbning indtjent godt 53 milliarder kroner fra bilister, der har krydset broen, mens baneindtægter løber op i 13 milliarder kroner. Drift og reinvesteringer har kostet knap 11 milliarder kroner gennem årene. Derudover har der været finansielle omkostninger, for eksempel renter for cirka 27 milliarder. Betalingen af Storebæltsbroen er for længst klaret - faktisk har afgifterne til broen betalt udgiften tilbage halvanden gang.
Dermed er debatten om Storebæltsafgiften intet nyt.
Skal Storebæltsbroen være gratis? Se, hvad partierne mener
Kun et enkelt parti ønsker at gøre turen over Storebæltsbroen gratis. Dermed må de 61.919 danskere, der har skrevet under på borgerforslaget, se deres idé blive forkastet.
Opdatering
Du skal fremover stadig have dankortet op af lommen eller have registreret dit betalingskort, inden du suser gennem bommene i betalingsanlægget på Storebæltsbroen.
Kun et enkelt af Folketingets partier vil gøre det gratis at passere broen.
Det viser en rundringning, TV 2 Fyn har lavet.
- Det er ganske enkelt. Det har været Nye Borgerliges politik fra start, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri, og det er det fortsat, siger transportordfører Mette Thiesen til TV 2 Fyn.
Kom med til debat i Nyborg 17. marts klokken 17
Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig helt gratis på event@tv2fyn.dk.
Urealistisk borgerforslag
På under en måned nåede borgerforslaget om en gratis Storebæltsbro de 50.000 underskrifter, det kræves for at få et forslag til behandling i Folketinget.
Det bliver dog tidligst en realitet om 13 år, når Storebæltsbroen er betalt tilbage - og selv da er det ikke sikkert, at partierne vil gøre det gratis at køre over, da en eventuel forbindelse over Kattegat fra Røsnæs over Samsø til Odder muligvis skal finansieres af indtægterne fra Storebæltsbroen.
Sidste år stemte samtlige partier ja til en infrastrukturaftale, der eksempelvis dækker motorvejsudvidelsen på Vestfyn. Den aftale finansieres blandt andet af penge fra brugerbetaling på Storebælt.
Så selvom Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen kalder borgerforslaget sympatisk, finder han det også urealistisk.
- Vi har i flere omgange besluttet på tværs af partierne at trække penge ud af Storebæltsforbindelsen, og det betyder, at der stadig er en restgæld, der ikke er betalt før i 2035. Derfor kan vi ikke sige, at det skal være gratis at passere.
- Vi har ingen planer om at trække yderligere penge ud af Storebæltsforbindelsen, men jeg forudser, at det næppe nogensinde bliver gratis, fordi der stadig vil være en meget stor årlig vedligeholdelsesomkostning på en halv milliard kroner, siger han til TV 2 Fyn.
Storebælt som malkeko
Nye Borgerlige, der vil gøre broen gratis, stemte ligesom de øvrige folketingspartier ja til trafikaftalen, men Mette Thiesen mener alligevel godt, at pengene kan findes.
Det finansierer Storebæltsbroen
Indtægterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere anden infrastuktur i Danmark. Det gælder:
- Finanslovsaftalen for 2018, der blandt andet indeholder medfinansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn frem til og med 2024.
- Aftalen om infrastrukturplan 2035, hvor der trækkes 7,9 milliarder ud af Storebæltsforbindelsen i perioden 2024-2030.
- Lov om færgefart, hvorefter der ydes tilskud til færgedriften på en overfart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs, hvis de ikke kan drives kommercielt.
- Vi sætter os meget gerne ned med de andre partier og finder de penge andre steder. Hvis Nye Borgerlige bestemte alene, ville det blandt andet gå fra frås i det offentlige, og så kunne vi også passende sløjfe letbaneprojekterne, som er med i infrastrukturaftalen, fortæller hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den fynskvalgte transportminister Trine Bramsen (S), da hun er med FN's kvindesamling i New York.
Hun har dog så sent som 8. februar udtalt sig om sagen til Jyllands Posten.
- Som landet ligger lige nu, er der ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk. Samtidig vedkender jeg mig de aftaler, der er indgået, og at der er en bred politisk enighed i Folketinget om den model, der ligger nu.
En måned senere afviste hun dog i Fyens Stiftstidende, at Storebæltsbroen skal finansiere en forbindelse mellem Sjælland og Jylland.
- Det er ikke fair at bruge Storebæltsbroen som malkeko. Den holdning har jeg altid haft, og den ændrer sig ikke, fordi jeg er blevet transportminister, sagde hun til avisen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Socialdemokratiets transportsordfører Thomas Jensen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvad der skal ske med taksterne på Storebæltsforbindelsen, når broen er gældfri.
Fra tid til anden opstår debatten, og senest har et borgerforslag, der kræver en afskaffelse af afgiften, fået over 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at forslaget skal drøftes og til afstemning i Folketinget.
Men intet tyder på, at afgiften forsvinder foreløbigt. Ved det seneste borgerforslag er det kun Nye Borgerlige, der har tænkt sig at støtte op om forslaget, og det er måske heller ikke så mærkeligt.
For det kan siges kort.
- Man kan godt kalde det en pengemaskine, og det er det også. Det indrømmer vi ærligt, siger Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, der er medlem af folketingets transportudvalg.
Finansierer dansk infrastruktur
Betalingstiden af Storebælt er blevet forlænget på grund af politiske beslutninger - blandt andet har Folketinget taget godt ni milliarder kroner fra overskuddet frem til i år og brugt på andet infrastruktur.
Gennem infrastrukturaftalen fra 2021 har afgiften fra Storebælt finansieret flere fynske projekter, blandt andet støjafskærmning til motorveje, etape 2 af Odense Letbane og en ny jernbane på Vestfyn. Dertil skal man huske at tilføje omkostninger fra vedligeholdelsen af broen, der løber op i en halv milliard kroner om året.
Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn
Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.
Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.
Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.
Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.
Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.
Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00.
Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Debat hver torsdag
Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.
Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne.
Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk.
Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.
Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.
Derfor er der i dag stadig en gæld på i alt 18,4 milliarder kroner, før broen er betalt.
Så noget kunne tyde på, at fynboer og andet godtfolk kan forberede sig på at skulle hive kortet frem lidt endnu, når de skal passere Storebælt.
Fyns Politi: Meget stor krysantemumbombe dræbte 24-årig
kopieret!
Der var tale om en meget stor krysantemumbombe, som slog en 24-årig mand ihjel nytårsnat på Nyborgvej i Odense. Det kan Fyns Politi konkludere ud fra billede-materiale af fyrværkeriet, som det har set.
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet. I den sammenhæng lægger Fyns Politi vægt på, at man ikke kan være uvidende om, at en sådan bombe kan være dødbringende.
- Man burde have vidst, at der ville kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt, og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
Efterforskningen fortsætter
Det er Fyns Politis opfattelse, at den afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri.
Det er dog stadig uklart, hvor og hvordan de har købt den ulovlige bombe, siger Morten Ravn.
- Vi skal forsøge at klarlægge, hvor bomben kommer fra, og om der stadig er nogle lignende derude. En del af efterforskningen er også, at vi skal have fyrværkeri-eksperter ind over.
Morten Ravn understreger farligheden af denne type fyrværkeri og kommer med en kraftig opfordring.
- Der er en grund til at det er ulovligt, det er hamrende farligt. Det er kun professionelle, der skal håndtere den slags, siger han.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Hvad er en krysantemumbombe?
* Krysantemumbomber er et stykke kraftigt fyrværkeri, der består af en rund bombe, der affyres gennem et stærkt rør. Den kan variere i størrelse fra cirka en tennisbold til en stor fodbold.
* Bomben er lavet til at eksplodere i 100-200 meters højde. Når det sker, spredes indholdet af små brændende kugler sig med stor kraft til alle sider, hvilket danner et mønster på himlen.
* Sprængkraften er stor og spreder kuglerne ud, så diameteren på bomben kan blive omkring 130-140 meter i diameter.
* Navnet på fyrværkeriet skyldes mønstret på himlen, når fyrværkeriet eksploderer. Det ligner en blomst af typen krysantemum.
* Går en krysantemumbombe af ved jorden, kan de små brændende kugler fungere som projektiler.
* Kun professionelle fyrværkere må håndtere krysantemumbomber. Krysantemumbomber er ulovlige for private at sælge, købe og affyre.
Kilder: Den Danske Ordbog, Nordjyske, Politiken
/ritzau/
Tre mænd sigtet for uagtsomt manddrab efter nytårstragedie
kopieret!
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfald med fyrværkeri på Nyborgvej i Odense. Alle tre mænd er fra Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri, hvorfor vi sigter dem for uagtsomt manddrab, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.
Fyns Politi oplyser, at de i efterforskningen har fået adgang til billeder af det fyrværkeri, som blev antændt nytårsnat. ifølge politiet er der tale om “særdeles kraftigt” fyrværkeri.
- Vi vil samtidig på det kraftigste advare mod denne form for fyrværkeri, for hændelsen nytårsnat viser med alt tragisk tydelighed, hvor galt det kan gå, siger Morten Ravn.
Efterforsker stadig
Fyns Politi er stadig ved at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken og har derfor ikke yderligere at tilføje.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej kort efter midnat klokken 00.06.
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet, sagde overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, dengang til TV 2.
Fyrværkeriulykken påvirkede både naboer, jævnaldrende og holdkammeraterne i den fodboldklub, som den 24-årige, Tobias Lund, var medlem af.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie, lyder det i opslaget.
Stormvejr rammer Fyn - vandet er forsvundet i Svendborg
kopieret!
Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.
Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.
Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.
Kraftigt blæsevejr 7. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Nu starter retssag mod "Den Sorte Svane"
kopieret!
En retssag mod juristen Amira Smajic, der optrådte som muldvarp i dokumentaren Den Sorte Svane, starter 15. januar ved Retten i Odense.
Det fremgår af rettens liste over sager i uge 3.
Retssagen blev forsøgt afviklet i efteråret 2024, men Amira Smajic meldte sig syg, og derfor blev den aldrig afviklet.
Hun er tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Kreativ kriminalitet
I anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, er hun tiltalt for at snyde en forening for 1,2 millioner kroner ved brug af to såkaldte klientkonti.
Desuden har hun tilsyneladende forfalsket talrige dokumenter.
Her finder man eksempelvis et brev fra Socialstyrelsen, en mail fra Pressenævnet og et brev fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi. Dokumenterne mener politiet fremstillet for at skaffe Amira Smajic eller andre personlig vinding.
I tyveriforholdet fremgår det, at “Den Sorte Svane” i 2021 stjal en Audi A5 Sportsback, og i perioden fra 1. maj til 18. juni brugte hun den til at køre rundt på Sjælland.
Anklagerne ved Fyns Politi vil kræve Amira Smajic idømt en fængselsstraf, fremgår det i anklageskriftet.
Hun blev i august 2024 idømt en fængselsstraf for dokumentfalsk og afgivelse af falsk forklaring i Skifteretten.
Kæmpe overraskelse - Axelsen slået ud i første runde af stor turnering
kopieret!
Viktor Axelsen taber i første runde ved Super 1000-turneringen i Malaysia til Lee Yiu Lee med cifrene 17-21, 13-21.
På papiret var det et højst overraskende resultat, men i selve kampen var det tydeligt at se, at Axelsen var fysisk hæmmet, og til sidst gik han også mentalt ned.
Axelsen til at begynde med foran 5-2, men den asiatiske modstander hang godt med og udlignede til 5-5.
Det stod også 9-8 til Axelsen på pointtavlen, inden Lee Yiu Lee pludselig trak markant fra med syv point i træk.
Træneren fik råbt ind til Axelsen, at han skulle lade modstanderen lave fejlene og gøre duellerne længere. Men det hjalp ikke. Det endte med et stort nederlag til en slukøret Axelsen.
H.C Andersen statue har revet sig løs - flyder i vandet
kopieret!
Der venter folk et besynderligt syn ved i havnebadet i Odense, hvor H.C. Andersen ligger og flyder i vandet.
Tilsyneladende er statuen knækket midtover. Hvad den præcise årsag er, kan hverken By- og Kulturforvaltningen eller kunstneren bag statuen, Jens Galschiøt, umiddelbart svare på. Men sidstnævnte har alligevel en teori:
- Jeg tror, at den kæde, der holder statuen til bunden, er røget af. Det er en almindelig galvaniseret kæde, så den kan være rustet, lyder hans vurdering til TV 2 Fyn.
Når statuen så flyder i havnebadet, så er årsagen ganske simpel. Overkroppen er nemlig lavet med skum i, så den opfører sig som en bøje.
By- og Kulturforvaltningen er ved at undersøge sagen nærmere.
Arla skærer udvalg af plantedrikke ned efter skuffende salg
kopieret!
Salget af plantedrikke til danske forbrugere er ikke vokset i samme tempo, som mejerikoncernen Arla havde forudset.
Det tager man ifølge Jyllands-Posten nu konsekvensen af og skærer ned i det sortiment, som tilbydes supermarkedskunder i flere lande, herunder Danmark.
Helt konkret betyder det, at man fra og med næste uge kun vil kunne købe to varianter af Arla-plantedrikke i supermarkederne.
Uheld på motorvej
kopieret!
Opdateret 10.07: Der kan nu færdes i begge spor.
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på Svendborgmotorvejen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Her fremgår det også, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Uheldet er sket i retning fra Odense mod Svendborg mellem 11 Årslev og 12 Ringe N.
Der er ingen melding om, at politi eller beredskab er tilkaldt, dog er venstre spor spærret, og det efterlader kun et enkelt spor farbart.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Region Syddanmark anker millionbøde
kopieret!
Lillejuleaftensdag fik Region Syddanmark en dom af Retten i Kolding i form af to bøder i størrelsen 500.000 kroner hver.
Det gjorde de, fordi uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Men tirsdag oplyser Region Syddanmark, at de har valgt at anke dommen.
- Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen, siger IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard.
Sagen skal nu i Vestre Landsret.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Overlæge vil have flere til at indsende afføringsprøver - kan være livsvigtig
kopieret!
Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes gratis tarmkræftscreening i Danmark. Men alt for få indsender afføringsprøver, mener overlæge Anders Høgh.
- Der er kun 60 procent, der deltager og indsender afføringsprøven. Der, hvor jeg gerne vil hen, det er, at vi i Danmark, og også på Fyn, bliver bedre til at indsende afføringsprøven, siger Anders Høgh, endoskopiansvarlig overlæge ved kirurgisk afdeling A i OUH.
Anders Høghs afdeling på OUH er blevet kåret som danmarksmestre i at finde og fjerne mulige forstadier til tarmkræft. Det viser en ny kvalitetsrapport fra regionerne.
Om tarmkræftscreening
- Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet.
- Som første skridt indsendes en afføringsprøve, som undersøges for, om der er skjult blod i prøven.
- Er der blod i den indsendte afføringsprøve, får man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm.
- I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
- I 72 procent af kikkertundersøgelserne på OUH finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
- I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.
- I Danmark er der cirka 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt.
Axelsen med atypisk melding inden stor turnering
kopieret!
Det er sjældent, Viktor Axelsen stiller op til en turnering uden tårnhøje ambitioner, men sådan er det nu engang, når Malaysia Open begynder tirsdag.
Det skyldes hans egen beslutning om at deltage i Sport 2024 i Herning lørdag. Dermed prioriterede han med egne ord prisuddelingsshowet over sine forberedelser til den store turnering i Asien.
- Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke rigtig har nogen ambitioner andet end at fokusere på at blive klar og spille på et højt niveau. Og når jeg kommer på banen i første runde, mærker jeg lynhurtigt, hvad det kan blive til, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:
- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.
Fortryder ikke beslutning
Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.
Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.
- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.
Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.
Karsten Hønge undrer sig over "hovsaløsning" i fynsk vandkantsprojekt
kopieret!
Slå koldt vand i blodet og vent på en ny planlov.
Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til politikerne i Nyborg, hvor et byrådsflertal vil bygge 75 nye lejligheder tæt ved de tidligere færgelejer i byen.
- Alle ved, at vandstanden stiger, og at der kommer flere stormfloder, men vi er nødt til at have en overordnet plan. I Nyborg vælger man noget, der ligner en hovsaløsning, siger Karsten Hønge.
Udfordringer i Nyborg
- I SF har vi jo talt om det her i årevis. Så jeg synes, det vil være oplagt, at man også i Nyborg venter på, at vi får en planlov, som sørger for, at vi har et overblik over, hvilke kommuner og hvilke områder, der kan være udfordret. Herefter bygger vi efter det i stedet for nærmest at insistere på at bygge, hvor vi har nogle kæmpe udfordringer i for eksempel Nyborg, siger Karsten Hønge.
På teknik- og miljøudvalgsmødet i Nyborg mandag benyttede SF sig af sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.
Et enkelt medlem af Venstre undlod at stemme, da der var afstemning om at fremme sagens videre forløb.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger vil det samlede forløb, inden spaden eventuelt kan stikkes i jorden til det nye byggeri, varer halvandet til to år.
Forinden er der stor sandsynlighed for, at der Folketinget kan være vedtaget en ny planlov.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her