250 kroner.
Så meget skal man som standard hive frem fra lommen, når man benytter sig af Storebæltsbroen.
Og det er intet nyt, at der er en afgift for rejsende, når de skal fra Sjælland til Fyn eller omvendt. Sådan har det været lige siden 1998, da Storebæltsbroen for første gang kunne invitere bilister over broen. Da broen åbnede, kostede det, hvad der svarer til 306 kroner i dag, og over de seneste 24 år er prisen på en tur over Storebælt både blevet hævet og sænket.
Tilbage i 1998 var forventningen, at brugerne havde betalt for Broen i 2022 - altså i år. Men alligevel skal kreditkortet frem fra lommen i dag, når man skal passere Storebæltsforbindelsen.
En dyr omgang
I sin tid kostede storebæltsprojektet 26,5 milliarder kroner. Opgjort i løbende priser svarer det til cirka 38,1 milliarder kroner i dag.
Samlet har Storebæltsbroen siden sin åbning indtjent godt 53 milliarder kroner fra bilister, der har krydset broen, mens baneindtægter løber op i 13 milliarder kroner. Drift og reinvesteringer har kostet knap 11 milliarder kroner gennem årene. Derudover har der været finansielle omkostninger, for eksempel renter for cirka 27 milliarder. Betalingen af Storebæltsbroen er for længst klaret - faktisk har afgifterne til broen betalt udgiften tilbage halvanden gang.
Dermed er debatten om Storebæltsafgiften intet nyt.
Fra tid til anden opstår debatten, og senest har et borgerforslag, der kræver en afskaffelse af afgiften, fået over 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at forslaget skal drøftes og til afstemning i Folketinget.
Men intet tyder på, at afgiften forsvinder foreløbigt. Ved det seneste borgerforslag er det kun Nye Borgerlige, der har tænkt sig at støtte op om forslaget, og det er måske heller ikke så mærkeligt.
For det kan siges kort.
- Man kan godt kalde det en pengemaskine, og det er det også. Det indrømmer vi ærligt, siger Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, der er medlem af folketingets transportudvalg.
Finansierer dansk infrastruktur
Betalingstiden af Storebælt er blevet forlænget på grund af politiske beslutninger - blandt andet har Folketinget taget godt ni milliarder kroner fra overskuddet frem til i år og brugt på andet infrastruktur.
Gennem infrastrukturaftalen fra 2021 har afgiften fra Storebælt finansieret flere fynske projekter, blandt andet støjafskærmning til motorveje, etape 2 af Odense Letbane og en ny jernbane på Vestfyn. Dertil skal man huske at tilføje omkostninger fra vedligeholdelsen af broen, der løber op i en halv milliard kroner om året.
Derfor er der i dag stadig en gæld på i alt 18,4 milliarder kroner, før broen er betalt.
Så noget kunne tyde på, at fynboer og andet godtfolk kan forberede sig på at skulle hive kortet frem lidt endnu, når de skal passere Storebælt.