Trods vejarbejde: Næsten 200 fartbøder på et halvt år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 1. april er der blevet uddelt 192 bøder for at køre for stærkt ved vejarbejdet på Fynske Motorvej. Men cirka halvdelen af de danske bilister ser det ikke som et problem, at man kører for stærkt. Det viser ny undersøgelse fra Codan.
Natten til fredag den 6. september blæste en bil afsted ved vejarbejdet på Fynske Motorvej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Bilen blev målt til at nå en topfart på 170 kilometer i timen, og det kostede føreren en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 9.500 kroner. Og det er langt fra et enestående tilfælde, at der bliver kørt for stærkt på den 12 kilometer lange strækning.
Kørte 170 kilometer i timen - måtte køre 80
Ved vejarbejdet på Fynske Motorvej er en bilist fanget i at køre i gennemsnit 144 kilometer i timen over en strækning på fire kilometer.
En bilist blev natten til fredag taget i at køre for stærkt ved vejarbejdet på Fynske Motorvej.
I gennemsnit blev bilisten målt til at køre 144 kilometer i timen på strækningen, hvor man på grund af vejarbejdet kun må køre 80 kilometer i timen.
Bilisten blev ifølge Fyns Politi målt over en strækning på fire kilometer.
Toppede på 170 kilometer i timen
Den højeste hastighed, der blev målt, var 170 kilometer i timen. Hastighederne er blevet målt af en civil politivogn, oplyser politiet.
Som resultat heraf har bilisten fået en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 9.500 kroner.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med kørslen på Fynske Motorvej, der er i gang med at blive udvidet til tre spor. Derfor er der hastighedsnedsættelse fra 130 kilometer i timen til 80 kilometer i timen på en 12 kilometer lang strækning. Samtidig bliver bøden fordoblet, når der køres for stærkt på en strækning med vejarbejde.
Faktisk har Fyns Politi uddelt 192 bøder på strækningen, siden vejarbejdet gik i gang 1. april, hvor man samtidig sænkede hastighedsbegrænsningen fra 130 til 80 kilometer i timen.
Men det kan vise sig at blive en svær opgave at få danskerne til at holde sig til begrænsningerne. I hvert fald viser en ny undersøgelse lavet af Radius for forsikringsselskabet Codan, at lidt mere end halvdelen af de danske bilister mener, det kan være okay at køre for stærkt.
- Jeg synes, det er skræmmende, at halvdelen af danskerne synes, det er okay at køre en smule for stærkt. Det vidner altså om en kultur - som vi dog er ved at ændre - men hvor vi helt klart ikke er i mål endnu, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
64 procent har kørt for stærkt
Ifølge Codans undersøgelse indrømmer 64 procent af bilisterne i Region Syddanmark, at de på et tidspunkt i løbet af det seneste år kørt for stærkt. Og den tendens kan man godt genkende hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
- Jeg kan jo godt nikke genkendende til det, og jeg kan også se det, når jeg kører derude, at der bliver kørt stærkt. Og så kan vi så også sammenligne med vores tal og sigtelser - og der bliver kørt stærkt. Det kan vi sagtens se, siger Christian Berthelsen.
Smutveje bores ud: Grævlinger og ræve slipper for at vove pelsen
Tre tunneller på 62 meter skal snart lede ræve, grævlinger og andre vilde dyr sikkert under Fynske Motorvej. Prisen for hver tunnel ligger på et par millioner kroner.
Når lysene slukkes i tre nye tunneller under Den Fynske Motorvej, er der fri bane for de vilde dyr, der skulle få lyst til at krydse seks asfalterede vognbaner uden at vove pelsen.
Grævlinger og ræve får - ligesom bilisterne på den vestlige del af E20 - tre spor, så de lettere kan komme fra A til B uden alt for meget bøvl. Men i stedet for vejbaner får pelsdyrene tre faunapassager på 62 meter med en diameter på 1,5 meter.
- De ligger oppe på et par millioner kroner, de tunneller, vi får bygget, siger Robin Højen Madsen, der er projektchef ved Vejdirektoratet.
Men selvom der er god plads i rørene, der udgør faunapassagen, er den ikke for alle dyr.
- Den type dyr, vi regner med, er ræve og grævlinger. Det er ikke store kronhjorte eller råvildt, siger Robin Højen Madsen.
Ikke for råvildt
En tunnelboremaskine sørger for, at trafikken ikke står stille, men faunapassagerne etableres.
- Det er for ikke at genere trafikanterne, når vi borer under. Jeg ved ikke, om de har bemærket, at den ene allerede er boret under, og at vi er godt i gang med den næste, siger Robin Højen Madsen.
Af de tre underjordiske faunapassager er to borede rør, mens den tredje graves under vejbanen. Derfor vil man også udnytte tiden, når motorvejen omkring Spedsbjergvej lukkes for at bygge en ny vejbro, til at arbejde på tunnelen.
Ifølge Robin Højen Madsen skal faunapassagerne først og fremmest sikre, at dyrene kan bevæge sig på tværs af motorvejen.
- Det er nødvendigt, fordi en motorvej skaber en barriere. Fordelen er nu, at de får en passagemulighed, og vi får lavet nogle ledelinjer, så vi kan lede dyrene hen mod de her faunapassager, siger han.
Hvis alt går efter planen, vil den sidste faunapassage være klar i slutningen af næste uge.
Politiet har fire gange siden april foretaget fartkontrol på strækningen, hvilket har medført 162 bøder. Derudover er der i andre sammenhænge givet 30 bøder på strækningen, viser en aktindsigt fra Fyns Politi.
Med til historien hører det dog også, at der på de fire dage med kontroller i alt var omkring 16.800 biler, der passerede. Det betyder, at det kun er omkring 1 procent af bilisterne, der har fået bøder for at køre for stærkt.
Klassiske undskyldninger
Ifølge Jesper Søndergaard Hemmingsen fra Rådet for Sikker Trafik er det ofte klassiske undskyldninger, der bliver disket op med, når rådet laver undersøgelser, hvor de spørger bilister, hvorfor de kører for stærkt.
- Det er de gode, klassiske undskyldninger om: at man havde travlt, at der ikke var andre på vejen, at forholdene tillod, man sagtens kunne køre en smule for stærkt. Så det er alle de her klassikere, hvor vi prøver at bilde os selv ind, at det med at bryde loven faktisk er okay.
Den slags holder dog ikke, fortæller politiassistent Christian Berthelsen.
- Vi bliver nødt til allesammen at overholde de samme regler, for ellers er det, det går galt. Hvis vi ikke overholder reglerne allesammen og overholder de samme regler, så er det, der sker uheld i trafikken siger han.
Borgmester jubler over ny jernbane, men ærgrer sig over én ting
Middelfarts borgmester er glad for, der kommer en ny jernbane, men ærgrer sig over det ikke falder sammen med udbygningen af Fynske Motorvej.
Der skal anlægges en ny jernbane over Vestfyn, og det er til stor glæde for Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han har længe efterspurgt et lokalt S-togsnet henover det vestlige Fyn.
- Jeg tænker, det er rigtig fornuftigt set af regeringen, at der skal laves et ekstra spor henover Vestfyn. Det giver rigtig god mening på landsplan, fordi det binder landsdelene sammen, fortæller han til TV 2/Fyn.
Regeringen har afsat 147 millioner kroner til den kommende jernbane, men det er først i 2023, pengene skal bruges. Trods glæden over den nye jernbane, ærgrer det også Middelfarts borgmester, at det ikke falder sammen med udbygningen af den vestfynske motorvej, som begyndte i april.
- Man kunne have sparet 400 millioner kroner, hvis man havde truffet den her beslutning for to år siden, men der var bare ikke et flertal i Folketinget til at træffe den her beslutning, forklarer Johannes Lundsfryd.
Men glæden over en kommende jernbane overskygger dog ærgrelsen.
- Det ser ud til, at Folketinget vil den vej, fordi det er en rigtig beslutning at lave den vestfynske jernbane, så det synes jeg, vi skal bruge dagen til at glæde os over, lyder det fra borgmesteren.
Nemmere for fynboer i de mindre byer
Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for passagertog. I forhold til den nuværende bane forkortes strækningen fire kilometer, og samtidig bliver der mulighed for at køre med op til 250 kilometer i timen.
Det, er Johannes Lundsfryd overbevist om, vil gøre hverdagen lettere for borgere i de mindre byer langs jernbanen.
- Toget er rygraden i den kollektive trafik på Fyn og ved at styrke rygraden, så kommer man også i en situation, hvor man faktisk kan lave 20-miutters drift på rigtig mange af de mindre stationer, siger han.
Forslaget om pengene til den nye jernbane over Vestfyn er en del af regeringens forslag til en ny finanslov, der præsenteres onsdag.
Borgere er blevet opkøbt
TV 2/Fyn spurgte borgere i Nørre Aaby, hvad de synes om den kommende jernbane.
To af dem fået deres huse opkøbt, da opførelsen af den nye jernbane vil være til gene for dem.
- Vi var nødt til at flytte, fordi den bro der skal laves på Assensvej, hvor jernbanen skal køre under, ville komme ind i vores forhave. Det var heldigt for os, fordi vi boede på et gammelt elværk, hvor der er forurening i jorden, så vi har ikke kunnet sælge det, fortæller Mary Degn fra Nørre Aaby.
Det samme er sket for Lena Graversen Goerke fra Indslev, men hun måtte gennem et længere forløb med advokat, før hendes hus blev opkøbt.
- Vi har kæmpet i to år for at blive opkøbt, fordi Vejdirektoratet ikke mente, at vi skulle opkøbes, når vi kun var naboer til projektet, selvom de ville tage vores indkørsel, siger hun.
Ifølge Jesper Søndergaard Hemmingsen tager det tid at ændre folks trafikvaner, og derfor skal man blive ved med at have fokus på de bilister, der ikke overholder reglerne.
- Vi skal blive ved med at fortælle folk, hvad konsekvenserne er. Vi skal blive ved med at fortælle dem, at det er ikke noget, vi siger for at hæmme deres hverdag. Og så skal vi fortælle folk, at det har rent faktisk nogle konsekvenser, når man bryder reglerne. Og dem, der ikke forstår må så få en hilsen af politiet, siger han.