Tusindvis af fynske juletræer klar - den største salgsweekend på vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lige nu topper sæsonen for de fynske juletræsproducenter. Træer i tusindvis fældes, pakkes og sælges til hele Europa.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder travlhed hos de fynske juletræsproducenter.
Det gælder også hos Skovdyrkerne ved Tommerup, der er læsseplads for juletræer og pyntegrønt.
Her bliver op til 20.000 juletræer hver dag læsset på en lastbil og sendt ud for at pynte i de europæiske stuer.
- Den næste weekend bliver den største salgsweekend i Europa - der kommer der til at ske noget, siger Asger Toft Ravn, skovfoged hos Skovdyrkerne.
Køreledninger på Odense Letbane revet ned på trafikeret vej
Et køretøj med lift har mandag eftermiddag ved et uheld revet køreledninger ned på Middelfartvej i Odense. Søg andre veje, lyder det fra politiet.
Flere køreledninger er mandag eftermiddag blevet revet ned, og flere master er blevet ødelagt på Odense Letbane ved Middelfartvej i Odense-bydelen Bolbro.
De nedrevne køreledninger ligger på vejen og giver trafikale udfordinger på Middelfartvej.
- Der er en varebil med en lift, som er stødt på ledningerne og har revet dem ned. De har så væltet en lyskrydsstander, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Køreledningene hænger i 5,5 meters højde. Et køretøj har en maksimumhøjde på fire meter, så der er tale om en betydelig overskridelse. Det er endnu for tidligt at sige, om episoden får konsekvenser for føreren af bilen. Det er politiet ved at undersøge, men der er umiddelbart tale om et uheld.
Søg andre veje
Uheldet skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Der er teknikere i gang med at reparere lyskrydset, men der kan gå lidt tid, før trafikken er normal.
- Man kan godt passere derude, men der kan hurtigt gå en time, så hvis det er muligt, så søg andre veje, siger vagtchefen.
Der er både politi, beredskab, folk fra letbanen og teknikere på stedet.
Odense Letbane reparerer skaderne
Odense Letbane oplyser, at der ikke var tændt for kørestrømmen på letbanestrækningen, da uheldet skete omkring klokken 16.20.
- Vi er i gang med at danne os et overblik over skaderne og i gang med at reparere køreledningerne, siger Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig hos Odense Letbane.
Der er mindst to master, der er blevet ødelagt som følge af mandagens uheld. Flemming Ø. Pedersen håber, at skaderne på Odense Letbane er repareret i løbet af tirsdag.
Øjenvidne: Det så voldsomt ud
Der var en del øjenvidner til uheldet. En af dem var Magnus Vilsgaard, der fortæller, at køretøjet tog alle ledningerne med sig, og at en lygtepæl væltede.
- Jeg er imponeret over, at der er ingen, der er kommet til skade. Det så voldsomt ud, siger Magnus Vilsgaard.
Letbanen er i gang med at blive testkørt på strækningen. Den er endnu ikke åbnet, og den forventes tidligst at åbne i 2022.
Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer produceres der årligt 12 millioner juletræer i Danmark. Heraf eksporteres ti millioner træer til udlandet.
Men spørgsmålet er, om efterspørgslen af det traditionelle grantræ fortsætter.
Kan være udfordringer
Ifølge en den fynske juleekspert Mette Ladegaard Thøgersen er juletræet en relativ ny tradition. Det kom til Danmark for omkring 200 år siden.
- I en historisk kontekst har vi haft traditionen i relativt kort tid, så det er svært at spå om fremtiden. Der er i hvert fald nogle udfordringer i forhold til bæredygtigheden og det at gå ud og fælde en masse træer for at smide dem ud bagefter, siger Mette Ladegaard Thøgersen, der er leder af den kulturhistoriske afdeling hos Østfyns Museer.
- På den måde tror jeg, traditionen bliver udfordret ved, at man tænker i nye baner. Men det er også på mange måder et ikonisk symbol for juleaften.
Tror på, at traditionen består
Ved Tommerup tror man på, at traditionen består, netop fordi det har sådan en fremtrædende plads i den danske jul.
- Jeg tror, julen er kommet for at blive, og juletræet er med til at skabe glæde og samle familien, siger skovfogeden.
Mandagens coronatal: Smitten er rekordhøj - men der er et forbehold
På grund af uregelmæssig indberetning og prøve-flow ser dagens covid-19 tal højere ud, end de er.
På Fyn er der i løbet af de seneste syv dage registreret 2.217 positive covid-19-tilfælde.
Både her og på landsplan, hvor 7.146 har fået en positiv test, sætter smitten rekord. Men det meget høje tal skyldes en fejl i indberetningerne fra teststederne.
Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden har resulteret i et kunstigt høje tal mandag.
Inden for det seneste døgn er der registreret 200.896 pcr-prøver ifølge SSI. De positive tests dækker over prøver fordelt over hele weekenden og ikke bare søndag.
Omikron-smitten stiger
Tilfældene af den nyeste covid-19-variant, omikron, er fortsat stigende i Danmark.
3. december var der 18 tilfælde af covid-19-varianten, men mandag skriver SSI, at der er fundet i alt 261 tilfælde.
SSI skriver på sin hjemmeside, at instituttet er bekymret for stigningen i omikron-smitten.
- Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har være ude at rejse eller har haft forbindelse til rejsende, siger Henrik Ullum, administrerende direktør i SSI.
| Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 1036 | 914 | 122 |
| Nordfyns | 113 | 108 | 5 |
| Svendborg | 235 | 203 | 32 |
| Kerteminde | 103 | 99 | 4 |
| Langeland | 32 | 35 | -3 |
| Nyborg | 132 | 121 | 11 |
| Assens | 223 | 203 | 20 |
| Middelfart | 136 | 106 | 30 |
| Faaborg-Midtfyn | 179 | 145 | 34 |
| Ærø | 28 | 29 | -1 |
| Total | 2217 | 1963 | 254 |
| Incidenstal - kommune | 6/12 | 05/12 | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 503,5 | 444,2 | 13,3 |
| Nordfyns | 380,9 | 364,1 | 4,6 |
| Svendborg | 398 | 343,8 | 15,8 |
| Kerteminde | 429,6 | 412,9 | 4,0 |
| Langeland | 260 | 284,4 | -8,6 |
| Nyborg | 412 | 377,7 | 9,1 |
| Assens | 545,5 | 496,6 | 9,8 |
| Middelfart | 344,3 | 268,3 | 28,3 |
| Faaborg-Midtfyn | 345,8 | 280,1 | 23,5 |
| Ærø | 464,7 | 481,3 | -3,4 |
Plastikjuletræet, der har vundet frem de seneste år, mener han ikke er et bedre og mere bæredygtigt alternativ.
- De rigtige træer er et naturligt materiale, og når man er færdig med dem, kan de enten brændes og give varme eller blive flishugget, siger han.
Rigtige træer er bedre end plastik
Her giver Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, skovhuggeren ret. For selv om der er en udbredt opfattelse af, at plastikjuletræer er bæredygtige, fordi de kan genbruges, er det slet ikke nok.
- Et rigtigt træ er bedre end plastik, fordi vi som regel ikke bruger plastiktræer så mange gange, at det kan betale sig. De skal anvendes i rigtig mange år, før det opvejer den energi og det forbrug, som det koster at producere dem, siger hun.
Dårligere bemandet end fængsler i Bulgarien: Nyborg Fængsel er presset som aldrig før
Der mangler fængselsbetjente i hele landet. Men i Nyborg Fængsel står man overfor nogle udfordringer, som vi ikke har set andre steder, fortæller Bo Yde Sørensen, der er formand i Fængselsforbundet.
- Vi har ikke fængselsbetjente til at drive Kriminalforsorgens institutioner, og det er det problem, der trumfer alle andre.
Så kort kan den nuværende situation i de danske fængsler beskrives, hvis man spørger formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.
For antallet af indsatte i landets fængsler stiger og stiger, og samtidig flygter eller sygemeldes fængselsbetjentene på stribe. Det presser de danske fængsler til det yderste.
I Nyborg Fængsel er presset nu så stort, at bemandingen er værre end østeuropæiske fængsler. I gennemsnit håndterer en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel 2,8 indsat. Det er over det danske gennemsnit på 2,2 og over dobbelt så meget som vores naboer i Norge.
Til sammenligning ligger gennemsnittet på 2,4 i et gennemsnitligt fængsel i Bulgarien.
Færre ansatte til flere fangere
Tilbage i 2005 var der 212 fængselsbetjente i Nyborg Fængsel. I dag er det tal på 130.
Manglen på fængselsbetjente bekymrer formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, dybt.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Bo Yde Sørensen og fortsætter:
- Jeg vil betegne det som en eksistentiel krise. Men der er ingen tvivl om, at det store fængsel i Nyborg står overfor nogle udfordringer, som vi ikke har set andre steder, siger Bo Yde Sørensen.
For det er ikke kun, når det kommer til bemanding, at Nyborg Fængsel skiller sig ud.
Nyborg Fængsel er det fængsel i landet, der har fået flest påbud fra Arbejdstilsynet. Siden 2019 har fængslet fået i alt 27 påbud, hvor størstedelen har været med udgangspunkt i arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået tilsendt.
Bo Yde Sørensen beskriver en Kriminalforsorg, der hænger fast til kanten med det yderste af neglene.
- Vi har haft masser af udfordringer og kriser i Kriminalforsorgen, men den situation vi står i lige aktuelt, den trodser enhver beskrivelse.
Vi har på TV 2 Fyn talt med en række tidligere fængselsbetjente fra Nyborg Fængsel, der fortæller om en hverdag, hvor underbemanding, manglende psykisk førstehjælp og dårligt arbejdsmiljø var en del af arbejdslivet.
Hver syvende er blevet syg
Cornelia Schmidt er tidligere fængselsbetjent. Hun forsøger at kontrollere intense rystelser i hendes hånd, mens hun fortæller om hendes tid i Nyborg Fængsel.
- Dem som skulle passe på os, synes jeg ikke, gjorde det, fortæller hun.
Hun stoppede som fængselsbetjent, og årene efter sit farvel med Nyborg Fængsel blev Cornelia Schmidt forfulgt af en række sygdomme. I dag ryster hun. Hun har tics og PTSD.
Og Cornelia Schmidts historie er langt fra enkeltstående. Mikkel Andersen blev også syg efter sin tid som fængselsbetjent i Nyborg Fængsel.
- Mit liv er ikke længere eksisterende, og det har stået på i tre år nu. Der er ikke noget, der tyder på, det bliver bedre, siger Mikkel Andersen, der var fængselsbetjent i Nyborg Fængsel i 16 år.
Mikkel Andersen blev sygemeldt i 2017. Han er efterfølgende blevet erklæret 85 procent invalid.
- Jeg har ingen energi. Jeg har ikke overskud til noget som helst. Jeg sover det meste af dagen, siger Mikkel Andersen og fortsætter,
- Jeg snakker stadig med nogle af mine kolleger fra Nyborg Fængsel, og de siger til mig, at hvis jeg troede, at det var slemt dengang, at jeg var der, så kan du gange det med 100 i dag, siger Mikkel Andersen.
13,5 procent af de nuværende fængselsbetjente på landsplan opfylder diagnosekriterierne for PTSD.
Hvis vi sammenligner med politibetjente, er det tal på 3,7 procent.
Bo Yde Sørensen ser på tallene med stor alvor.
- Det her er en problematik, vi altid har haft. Men den har aldrig været så voldsom, som den er i øjeblikket. Antallet har aldrig været så stort, som det er blevet igennem de senere år, siger Bo Yde Sørensen.
Chef i Nyborg Fængsel "gør sit arbejde godt nok"
Vi har spurgt Henrik Marker, der er institutionschef i Nyborg Fængsel, hvad han tænker om kritikken.
- Vi har nok fået flest påbud, fordi vi var en af de første Arbejdstilsynet besøgte efter den nye, brancheindrettede indsats, siger han.
Men har I gjort jeres arbejde godt nok i Nyborg Fængsel?
- Ja, det har vi. Vi har altid fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på konkret opfølgning over for alle medarbejdere. Der er ikke en vigtigere opgave for cheferne i Nyborg Fængsel end at tage sig af sine medarbejdere, siger Henrik Marker.
Henrik Marker forklarer, at når han hører om de tidligere kollegaer, der er blevet syge, er det ikke rart.
- Det er naturligvis ikke rart at høre, at de har det sådan, som de har i dag, og det er derfor vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at der sker noget lignende.
En flerårsaftale er på vej til Kriminalforsorgen, som efter hensigten skal sikre bedre forhold og vilkår. Men Cornelia Schmidt giver ikke meget for snakken om flere midler.
- Jeg synes, at det er lidt fladt, at vi siger, at det handler om penge. Det koster ikke penge at behandle folk ordentligt. Det gør det ikke, siger Cornelia Schmidt afslutningsvis.
Derimod har et rigtigt juletræ vokset og lavet fotosyntese - betegnelsen for den proces, hvor træet optager CO2 og omdanner det til ilt - indtil det bliver fældet.
- Man kan i stedet gå efter noget, der er dyrket i Danmark, og som er økologisk. Og så kan juletræerne jo anvendes, efter de har været pyntet og udtjent deres pligt, siger seniorforskeren.
- Man kan lave små ting som et pindsvineskjul, og der er også mange genbrugsstationer, der samler dem ind og bruger dem.
