Ukrainere skal have hjælp med alt fra bolig til CPR-nummer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommunerne skal bruge tid og kræfter på ukrainere, og det kommer alle til at mærke, siger kommuners formand.
Fredag er det en uge siden, de første ukrainere fik opholdstilladelse efter den nye særlov.
Frem til tirsdag havde 309 ukrainske flygtninge fået tilladelsen, der giver dem mulighed for at bo og arbejde i Danmark i op til to år.
Når opholdstilladelsen er i hus, overtager kommunerne efter fire hverdage ansvaret for ukrainerne.
Letbane-uheld kommer ikke bag på ekspert:
- Vi så det også med elcyklerne
Ni ud af ti uheld sker på grund af menneskelig adfærd. Derfor komme det ikke bag på ekspert, at letbanen giver uheld i trafikken.
Fire bilister og en cyklist har været i karambolage med letbanen indtil videre. Der har været buler, men ingen alvorligt tilskadekomne.
Hos Letbanen Odense vidste man godt, at uheld kunne ske, når letbanetogene for alvor begyndte at køre.
- Det er, hvad vi har set fra lignenede byer, hvor man har fået letbane rundt om i verden. Et hvert uheld er et for meget, men det er desværre uundgåeligt, forklarer Dan Ravn, direktør, drift & vedligehold, Odense Letbane.
Indtil videre har det ikke været letbanen, men andre trafikanter, der har været skyld i uheldene. Det kommer ikke bag på Jesper Hemmingsen, der er specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.
- Hvis vi ser på trafikulykker generelt, så ved vi, at 90 procent af ulykker sker på grund af menneskelig adfærd, siger Jesper Hemmingsen.
Det er særlig uopmærksomhed, der er årsagen, når trafikanter støder sammen i trafikken.
- Det kan lyde helt tosset, at man kan overse en stor metalboks, som et letbanetog jo er. De fleste i Odense og på Fyn ved jo godt, at den er på vej. Alligevel kommer det bag på folk, at der pludselig er tog på skinnerne, tilføjer Jesper Hemmingsen.
Derfor er det vigtigt, at man er ekstra opmærksom, uanset hvordan man færdes i trafikken.
- Vi forsøger selvfølgelig at informere, så meget vi overhovedet kan. Specielt overfor de bløde trafikanter, som vi er mest bekymrede for, siger Dan Ravn, Odense Letbane.
Mere opmærksomhed, alle steder
Det er ifølge Jesper Hemmingsen en god opfordring at være mere opmærksom i trafikken. Både i Odense, hvor letbanen nu kører, og generelt i trafikken.
- Det kunne de fleste trafikanter faktisk lære noget af i hele landet. For vi kan se, det er det, der fylder mest i ulykkerne, siger Jesper Hemmingsen.
Det kan være, når to trafikanter overser hinanden på grund af telefoner, reklame eller fordi man bare ikke får set sig ordentlig for.
- Det kan lyde vildt banalt, når jeg siger det, at man skal se sig ordentlig for. Men det fylder utrolig meget i ulykkerne. Både dem med letbaner og dem uden, forklarer Jesper Hemmingsen.
Nye elementer, nye problemer
Det er ikke kun, når der begynder at køre tog inde i byen, at det kan komme bag på folk i trafikken. Alle nye elementer kræver en vis tilvænning af trafikanterne.
Det skete også da elcyklen begyndte at tage fat i den danske befolkning.
- Det kom bag på de andre trafikanter, at det ikke kun var midaldrende mænd i lycra, der råber bagfra, der kan komme stærkt på cykel. Det kan unge, ældre kvinder og alle mulige andre på en elcykel med 25 kilometer i timen også, siger Jesper Hemmingsen.
Når det sker, er der en naturlig stigning af uheld i trafikken, indtil de andre trafikanter vender sig til det nye element, og så falder det igen.
Det begynder man nu at mærke ude i kommunerne, forklarer Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL).
- Det betyder helt lavpraktisk, at så har vi bolden. Listen over, hvad vi skal kunne levere med fire dages varsel, er næsten uendelig:
- Vi skal have flygtningene ind i det danske system. Det er jo lige fra, at man skal have et CPR-nummer, et sundhedskort, NemID og en læge. Vi skal også have fundet en bolig til familien.
Sidstnævnte bliver ifølge KL-formanden formentlig den største udfordring.
- Der er jo ikke noget sted i Danmark, hvor der står 20.000 boliger og venter på en international krise.
- Vi skal ud i det almindelige boligmarked, ud i de bygninger, som kommunerne besidder, og prøve at finde pladser.
- Det er nemmest med de første, vi skal finde pladser til. Men når antallet stiger, bliver det sværere og sværere. Det tror jeg, bliver den allerstørste udfordring, vi kommer til at se ind i.
Det er uvist, hvor mange ukrainere der er kommet til Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine for en måned siden.
10.200 ukrainere havde frem til tirsdag påbegyndt en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
For kommunerne er det en stor opgave, der kommer til at trække veksler på mange medarbejdere, lyder det fra Martin Damm.
- Man kommer virkelig til at skulle pukle på borgerservice, på skoler og i dagtilbuddene. Det skal jo gå stærkt, når der kommer et stort antal på kort tid, siger han.
Men borgerne kommer også til at mærke, at opgaven vil fylde meget hos kommunerne, lyder det fra KL-formanden.
- Vi kommer til at prioritere opgaver og lade noget ligge for en stund. Det vil den almindelige dansker også komme til at mærke.
Martin Damm nævner blandt andet opgaven med at hjælpe borgere med at overgå fra NemID til MitID.
- Helt aktuelt er der kø i borgerservice, fordi alle skal have MitID. Borgerne vil opleve, at nogle ting kommer til at tage længere tid.
- Der er jo heller ikke overskud af læger i Danmark. Og når nu alle ukrainere også skal have en læge, kan det være, at det kommer til at tage længere tid at komme til. Det kan næsten ikke være anderledes.
Ingen naturnationalparker på Fyn: Borgmester er ærgerlig, men ikke overrasket
Miljøministeriet har torsdag udpeget ti nye naturnationalparker. Ingen af dem er på Fyn.
Svanninge Bakker og Sydlangeland var blandt Miljøministeriets 23 forslag til Danmarks nye naturnationalparker, men ingen af områderne, kom på den endelige liste.
Og det ærgrer Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune og formand for Geopark Sydfyn.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg da var ærgerlig ved det. Men jeg var nok heller ikke så overrasket, siger han.
For at blive udpeget som en naturnationalpark, skal parkerne opfylde en række kriterier. Kriterier som hverken Svanninge Bakker eller Sydlangeland opfylder.
- Vi har vidst fra starten af, at udfordringen er, at staten ikke ejer særlig meget jord på Fyn og de omkringliggende øer. Og det betyder, at de forudsætninger der er i loven for, hvor store naturnationalparkerne skal være, de er faktisk ikke opfyldt, forklarer Hans Stavnsager.
Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge er i forvejen udnævnt som et af de 15 mest ikoniske naturområdet i landet, også kaldet en "naturkanon".
Bedre vilkår
Når et område bliver udpeget som en naturnationalpark bliver parken indhegnet, hvorefter der blandt andet udsættes vilde heste og køer til at græsse i parken.
Formålet med parkerne er, at styrke den danske natur og biodiversitet og derfor modtager de udpegede naturnationalparker også økonomisk støtte.
- Staten har sat mange penge af til naturgenopretning og øget biodiversitet. Men også til at skabe bedre vilkår for friluftsaktiviteter, og de penge går vi glip af på Fyn, siger Hans Stavnsager.
Netop derfor håber Hans Stavnsager, at de fynske parker på sigt vil få chancen for at blive naturnationalpark.
- Vi håber på, at Folketinget på et tidspunkt vil kigge på at revidere loven, så også ikke statsejede arealer kan komme i spil, siger han.
