Flere motorvejsspor på Fyn:
- Det er svært at få armene ned
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både direktøren for Fynsk Erhverv og fynske Jane Heitmann (V) er glade for planerne om en udvidelse af motorvejen syd om Odense. Planerne kom frem ved onsdagens infrastrukturaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
- Al god transportpolitik handler i meget høj grad om tid, altså den tid, som vi ikke gider at bruge i transporten, fordi vi kan gøre noget bedre med den.
Sådan startede transportminister, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, onsdagens pressemøde, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti præsenterer et nyt tiårigt forlig om infrastrukturen i Danmark.
Og netop transporttiden, som mange danskere bruger i myldretrafikken på motorvejen syd om Odense, er en af de ting, som der skal gøres noget ved.
Nu er det nemlig sikkert, at Fyn får en god bid af infrastruktur-kagen.
Nogle af de fynske tiltag er støjbekæmpelse på Thujavej i Odense, en ny togbane over Vestfyn og en udvidelse af motorvejen syd om Odense.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
HER ER DE FYNSKE PROJEKTER I AFTALEN
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny togbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Svært at få armene ned på Fyn
Netop udvidelsen af motorvejen syd om Odense vækker begejstring hos blandt andet direktøren for Fynsk Erhverv og fynske Jane Heitmann (V).
- Jeg er rigtig glad for beslutningen om udvidelsen til seks spor syd om Odense, udtaler Jytte Reinholdt til TV 2/Fyn.
Og den jubel deltager fynske Jane Heitmann (V), der er medlem af Folketingets Transportudvalg, gladeligt i.
- Det er et historisk løft af infrastrukturen og fuldt fokus på Fyn. Jeg kan næsten ikke få armene ned, udtaler hun til TV 2/Fyn.
Mai Mercado jubler over trafikaftale:
- Det er en kæmpe sejr for Fyn
Den konservative Mai Mercado er meget tilfreds med den infrastrukturaftale, regeringen onsdag har indgået med Dansk Folkeparti, og som blandt andet sikrer en udvidelse af Fynske Motorvej.
Onsdagens trafikaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder blandt andet en udvidelse af Fynske Motorvej, der nu står til at få tre spor syd om Odense.
Sammen med DF vil regeringen i alt bruge mere end 112 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse vejnettet.
Fynskvalgte Mai Mercado (K) jubler over aftalen, som hun kalder en kæmpe sejr for Fyn.
- Vi har langt om længe fundet pengene til en udvidelse af motorvejen syd om Odense, vi får den nye bane over Vestfyn, hurtigere tog mellem Odense og København, en støjpulje, øget pendlerfradrag over Storebæltsbroen og forbedret strækningen på Rute 9 mellem Svendborg og Maribo. Det har været en lang kamp at komme hertil, og nu har jeg bare svært ved at få armene ned, siger Mai Mercado til TV 2/Fyn.
Smalt forlig
Onsdagens infrastrukturforlig er indgået mellem regeringen og DF, og det kan altså blive opløst efter det kommende folketingsvalg, hvis regeringsmagten skifter.
Men Mai Mercado afviser, at et smalt forlig er en farlig vej at gå med en så stor investering, som forliget lægger op til.
- Socialdemokraterne og den øvrige opposition er meget velkomne til at tilslutte sig aftalen, siger Mai Mercado.
Hun peger på udvidelsen af motorvejen som det vigtigste fynske element i det 112 milliarder kroner store forlig.
- Og at udvidelsen er et af de allerførste projekter, der startes op. Det har vi diskuteret i så mange år, og nu er pengene endelig på plads. Samtidig muliggør det, at vi kan få lavet støjsikring langs den fynske motorvej, siger Mai Mercado.
Fynske elementer i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny togbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
- Storebæltsforbindelsen skal fra 2024-2030 stå for 7,9 milliarder af finansieringen.
Storebæltsbroen malkes
En stor del af finansieringen af forliget kommer fra Storebæltsbroen, der skal aflevere i alt 7,9 milliarder kroner fra 2024-2030.
Mai Mercado og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelse, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense skal efter planen begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53 Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Det kommer ifølge direktøren for Fynsk Erhverv til at betyde meget for fynboerne.
- Vi har netop afsluttet en undersøgelse blandt vores medlemmer i Fynsk Erhvervspanel, der viser, at netop det emne og den strækning har topprioritet, udtaler hun til TV 2/Fyn.
Ansatte faldt 25 meter ned da silotag kollapsede
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
Ansatte faldt 25 meter ned da silotag kollapsede
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
LYD
DEL
LYD
DEL
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejderne på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - altså to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks andre kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbudet.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg uden kommunale tilladelser
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Han havde direktør for Miljø. Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden, for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2 fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet, så der forhåbentlig kan være strøm i stikkontakten igen omkring klokken 20.30.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Pakkeshop oversvømmes med pakker
kopieret!
At der vælter 600-800 pakker ind ad døren om dagen er ikke unormalt for SuperBrugsen Ferritslev.
Det udfordrer Peter Bastholm, der til daglig er uddeler i den lokale SuperBrugsen. Butikken har nemlig svært ved at få plads til alle pakkerne.
Han har derfor en bøn til alle de shoppeglade fynboer: Hent dine pakker med det samme i stedet for at samle til bunke.
Peter Bastholm forklarer også, at det i sidste ende kan ende med, at de må sige nej til at modtage pakker, hvis lageret fyldes yderligere op.
Fynbo har indsamlet en million til efterladte børn
kopieret!
Indsamlingen til de to børn, der tilbage i juli måned mistede begge deres forældre i en dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er nu nået i mål.
Det fortæller nyborgenseren Jonas Patell Andersen til TV 2 Kosmopol. Han står bag indsamlingen, der i skrivende stund har rundet 1.025.000 kroner.
- Det er jo fuldstændigt vildt, at det er lykkedes at samle så mange penge ind, og så på så kort tid. Det er jo, selvom det er en meget tragisk sag, på en måde ret livsbekræftende, at folk kan stå sammen om en sag på den her måde.
Selv havde han da heller aldrig drømt om, at det ville være muligt at samle så mange penge ind til de to børn.
- Til en start tænkte vi på ingen måde, en million var et realistisk beløb at sigte efter. Det turde vi ikke engang drømme om, siger han til TV 2 Kosmopol.
Tirsdag startede retssagen mod en 24-årig mand, der er sigtet for uagtsomt manddrab, fordi politiet mener, han lå og kørte om kap med den billist, der kollidere med søskendeparret og deres forældre.
Tre dræbt ved siloulykke - men hvordan går det de sårede
kopieret!
Tre har allerede mistet livet siden ulykken på Flemløse Biogas for en uge siden.
Men endnu ved offentligheden ikke, hvordan det går med de kvæstede.
Seks blev kørt til behandling på fynske sygehuse efter et fald ned igennem en silo på 25 meter.
Hos OUH oplyser kommunikationståfgiver Lise Ravn Jedzini, at man ikke kan oplyse om de tilskadekomnes tilstand.
- Det følger af sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. I praksis betyder det, at vi er yderst varsomme med at udtale os om patienters tilstand. Det er en rettighed at komme på sygehuset uden at nogen andre kan få informationer om ens helbredstilstand. Dette gælder uanset om der er tale om presse, pårørende, offentlige myndigheder mv., hedder det i svaret til TV 2 Fyn.
Odense Bulldogs henter svensk målmand
kopieret!
Den rutinerede svenske målmand, Niklas Lundström, skal nu forsvare Odense Bulldogs mål på ishockeybanen. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Målmandens hockeyrødder går tilbage til AIK i Sverige, hvor han fik sin hockeyopvækst og spillede frem til 2014, inden han igen vendte tilbage til klubben i forrige sæson.
Lundström har også repræsenteret samtlige svenske ungdomslandshold fra U16 til U20, og deltog desuden som førstemålmand for Sverige ved VM for både U18- og U20-landsholdet. I 2011 blev Lundström draftet af NHL-holdet St. Louis Blues i femte runde.
Den 31-årige målmand har i denne sæson indtil nu holdt sig i form på isen, og nu går turen over Øresund og til Odense Bulldogs.
Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om underbetaling
kopieret!
Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.
Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.
Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.
Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.
- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.
Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Fandt ikke sted i Danmark
- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.
Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.
- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.
DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.
Fagforening stadig ikke tryg
Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.
- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.
OUH-entreprenør betaler millioner i forlig
Portugisisk entreprenør på Nyt OUH erkender at have krævet løn tilbagebetalt af deres medarbejdere. Nu skal de betale 4,5 millioner kroner for at have brudt overenskomsten.
Den portugisiske underentreprenør Vilaplano Construction har i et forlig med fagforbundet 3F erkendt, at selskabet lavede dobbelt lønregnskab mens det arbejdede på opførelsen af Nyt OUH.
Vilaplano Construction krævede ifølge Fagbladet 3F løn tilbage fra deres medarbejdere, når de kom hjem til Portugal.
Portugiserne har med forliget forpligtet sig til at betale 3,5 millioner kroner i erstatning for systematisk løndumping af 49 ansatte.
Underbetalingen er foregået i forbindelse med opførelsen af det nye Universitetshospital i Odense, Nyt OUH, hvor et stort antal udenlandske firmaer og arbejdere er i gang med byggeriet for Region Syddanmark.
En af de portugisiske bygningsarbejdere fortæller til Fagbladet 3F, at han, mens han arbejdede på Fyn, blev aflønnet med omkring 127 kroner i timen for, at få det til at se ud som om, at overenskomsten blev overholdt.
Men ved hjemkomsten til Portugal blev han og kollegerne mødt med et krav om at tilbagebetale en stor del af lønnen.
Inden afrejsen til Danmark havde han indgået en aftale om en timeløn på 14 euro svarende til 104 kroner. Han blev derfor mødt med at krav om alt tilbagebetale 6.680 euro (knap 50.000 kroner, red.) til Vilaplano Construction.
Beløbet var en nøje udregning af differencen på de 127 kroner, han havde fået i timeløn i de 18 måneder, han var i Danmark, og de 14 euro, som Vilaplano Construction havde lovet ham hjemmefra.
Ud over 3,5 millioner kroner i erstatning for underbetaling på Nyt OUH skal det portugisiske entreprenørselskab også betale en million kroner til 3F for at have snydt et stort antal ansatte for feriepenge på opførelsen af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund i perioden 2017-2019, skriver Fagbladet 3F.
Altså en samlet regning på 4,5 millioner kroner til portugiserne.
Vilaplano Construction er hyret af det italienske entreprenørselskab Itinera, som sidder på en stor del af milliardkontrakterne på både Nyt OUH og Sjællands Universitetshospital.
I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.
Egenkontrol på arbejdspladsen
På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.
Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.
DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.
Nu griber Arbejdstilsynet ind på ulykkessilo
kopieret!
Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics.
Det sker efter et besøg den 28. november - altså to dage efter ulykken, hvor tre blev dræbt og seks sårede.
- På baggrund af besøget er jeres virksomhed blevet pålagt et strakspåbud om at udbedre forhold, der er i strid med dansk arbejdsmiljølovgivning. I har fået strakspåbud om at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomhedens beskæftigede mod den sikkerhedsrisiko, som følger af støbeformens midlertidige ustabilitet i forbindelse med støbning af siloens tag. Det har I, fordi vi konstaterede følgende: Støbeformen kollapser ifm. støbning af siloens tag, hvorved taget og de beskæftigede falder 25 meter ned.
- Vi vil vurdere, om der er grundlag for at anmelde jeres virksomhed til politiet eller pålægge en bøde, hedder det videre.
Flere påbud til samme firma
Det er dog ikke første gang, at Bio Dynamcis fik påbud fra Arbejdstilsynet. Den 25. maj i år påtalte Arbejdstilsynet, at en udenlandsk medarbejder på Flemløse Biogas, der betjente en stor kran skulle have de nødvendige kvalifitationer “erhvervet i udlandet”. Det samme gjaldt føreren af en gaffeltruck og en teleskoplæsser med pallegaffel.
Envitec, der havde hyret underleverandøren Bio Dynamics, fik den 29. august et påbud om at registrere det specifikke arbejde, der blev udført på adressen i Flemløse.
Desuden er der i forbindelse med ulykken givet et påbud til den sjællandske virksomhed Unicon for at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomhedens beskæftigede mod den sikkerhedsrisiko, som følger af støbeformens ustabilitet ved støbningen af siloens tag.
Flemløse Biogas Aps. har også haft besøg af Arbejdstilsynet. Her hedder det, at “Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her