30. okt. 2020 kl. 20:58
Fjord&Bælt

Dyreværnsgruppe skuffet over nyt marsvin i Fjord&Bælt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Organisationen World Animal Protection kritiserer, at Fjord&Bælt har fået et nyt marsvin. Ifølge organisationen er der ingen grund til, at marsvin holdes i fangenskab.

Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.

Det mener direktør for organisationen World Animal Protection Denmark, Gitte Buchhave, der kritiserer, at et ungt hunmarsvin er flyttet ind i bassinet hos Fjord&Bælt.

- Vi er skuffede over, at de - på trods af mange henvendelser - har fået et nyt marsvin, siger hun.

Læs også: Se videoen: Her møder verdens ældste marsvin sin nye legekammerat
Gå tilbage Del
29. okt. 2020 kl. 16:59

Se videoen: Her møder verdens ældste marsvin sin nye legekammerat

Fjord&Bælt

Fjord&Bælts 25 år gamle marsvin, Freja, har fået en ny ung legekammerat, som skal være med til at sikre fremtidens forskning.

Saga er navnet på et etårigt marsvin, som for nylig er flyttet ind i Fjord&Bælt. Her skal marsvinet dele bassin med 25 år gamle Freja, som har været på centret i 23 år og er kendt som verdens ældste marsvin.

Men på trods af aldersforskellen mellem de to marsvin, er de allerede blevet gode legekammerater, og Saga er faldet hurtigt til i de nye omgivelser.

- Det er virkelig dejligt at se, at hun er så tryg og nysgerrig. Ellers ville hun blive i den anden ende af bassinet, siger Kirstin Anderson Hansen, der er cheftræner og biolog på Fjord&Bælt.

Det nye marsvin blev fanget i et bundgarn ud for Korsør, hvorefter der blev taget kontakt til Fjord&Bælt. Sagen er nemlig den, at dyrene ikke må fanges aktivt, og derfor har centret været nødt til at vente på, at et marsvin blev fanget i et net ved et uheld.

- Så vi sejlede ud nogle stykker i en båd herfra til Korsør, og det viste sig at være en et år gammel hun, som var i god stand, fortæller Kirstin Anderson Hansen om det første møde med Saga.

Skal sikre fremtidens forskning

“De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år”

— Kirstin Anderson Hansen, cheftræner og biolog, Fjord&Bælt

Det er ikke så ringe endda at få et ungt marsvin til, for gamle Freja har med sine 25 år for længst overskredet sidste udløbsdato.

- De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år, siger Kirstin Anderson Hansen.

Derfor har centret i et stykke tid været klar til at få et nyt marsvin ind, som kan være med til at sikre forskning i marsvin de kommende år. Nye dyr skal helst have en alder, der gør dem egnede til træning, og lige præcis den alder har Saga.

På den måde kan centret også fremover fortsætte forskningen i havpattedyr i almindelighed og marsvin i særdeleshed.

- Hvis vi skal fortsætte med forskning og det, vi laver her, er vi nødt til at have nogle yngre dyr, siger Kirstin Anderson Hansen:

- Med Freja på 25 ved vi, at det har været fantastisk, men vi er nødt til at garantere, at vi kan fortsætte.

På Fjord&Bælt har man længe villet have et nyt marsvin, så derfor var glæden stor, da det unge marsvin Saga torsdag kunne sættes sammen med centrets gamle marsvin, Freja. Det på trods af, at Fjord&Bælts chefbiolog, Kirstin Anderson Hansen, er enig med Gitte Buchhave: Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.

- Ingen af os, der arbejder med de her dyr, er for fangenskab, siger hun og fortsætter:

- Men vi har en forståelse for, at vi er nødt til det, så vi kan sikre forskning i dyrene, mens de samtidig bliver mentalt og fysisk stimuleret, siger hun.

Svært at forske i frie individer

“Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre”

— Kirstin Anderson Hansen, cheftræner Fjord&Bælt

Ifølge World Animal Protection Denmark er det helt uacceptabelt at holde havpattedyr som marsvin i fangenskab. Også selvom de bliver brugt til forskning.

- I 2020 kan man kun forvente at den slags foregår hos den vilde population i naturen, hvor de hører til, siger organisationens direktør, Gitte Buchhave.

Helt så let er det dog ikke, siger chefbiolog Kirstin Anderson Hansen. På Fjord&Bælt forsker man blandt andet i havpattedyrs høreevne, og til det har man brug for trænede dyr, som kan give besked om, hvad de hører.

- Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre, siger hun.

Læs også: Naturfænomen presser Æbelø: 350 dyr skal nedlægges
Gå tilbage Del
25. okt. 2020 kl. 20:51

Naturfænomen presser Æbelø: 350 dyr skal nedlægges

Fotograf: Morten Albek Redigering: Josefine Lygum

Bestanden af dåvildt på Nordfyn vandrer fra fastland til nærtliggende Æbelø, hvor de yngler og søger føde. Det sætter øen på prøve, da den ikke kan fodre alle af naturens gæster. Derfor skal den nordfynske dåvildtbestand nu reduceres drastisk.

Motoren på den grønne John Deere traktor tændes. En gennemsigtig os begynder at stige op ad udstødningsrøret. Traktoren triller ned ad en skråning og fortsætter ud mod lavvandet – væk fra land. Destination: Æbelø.

Bag traktoren er der en tilhørende vogn. Inde i den sidder Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider og er med til at forvalte øen for Aage V. Jensen Naturfond.

Traktoren triller ind mod land og forsvinder ind i den tætte skov. Morgentågen har lagt sig som en tung dyne over Æbelø. Turen stopper foran ”Kærlighedsstien”. Jacob Palsgaard Andersen bevæger sig ned ad stien.

- Her står vi ved et skovabild. Det er et af de æbletræer, der har været med til at give øen dens navn. Bemærk sliddet på terrænet. Der er mærker af aktivitet fra dåvildt, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Han sætter sig på hug og tager et lille, grønt æble op fra jorden.

- Det er derfor, at de kommer hele tiden. Efterhånden som æblerne får lidt modenhed, så dumper de ned. Det er guf for dåvildtet.

Han trækker en kniv frem, skærer et stykke på størrelse med en tommelfingernegl af og begynder at tygge.

Et fjernt brøl lyder inde fra skoven.

Jacob Palsgaard Andersen stivner og lytter, mens han tygger videre på det sure æble. Lydene fra skoven minder mest af alt om bøvselyde. Hans øjne er stift rettet mod skovåbningen. Det er skyet, og derfor er der ikke meget lys inde bag træerne. Skovrideren spytter æblet ud og bevæger sig ind i skoven.

Hvert skridt er velovervejet og følges af et nyt. En kvist knækker, og skovrideren fryser. Lyden af rislende blade bryder brølene cirka 150 meter fremme i en kort stund. Han signalerer med fingeren, at der skal rykkes tættere på igen.

- Min afstandsmåler siger 90 meter.

Nogle skikkelser bag træerne begynder at bevæge sig. Lydene fortsætter.

- Vi er opdaget af hunnerne, men ham der, han fatter ikke en meter. Han har ikke set os.

Lydene stopper brat.

- Han stikker af nu.

Situationen på Æbelø

På Nordfyn har dåvildtet det godt. Dyrene har det faktisk for godt. Den seneste vurdering fra Danmarks Jægerforbund anslår tallet til at være 2.950 dyr på Nordfyn – for to år siden var tallet på 1.200. Udviklingen går så hurtigt, at det snart går ud over den nærtliggende natur. Nærmere bestemt naturen på Æbelø.

Æbelø ligger cirka fire kilometer fra den fynske nordkyst. Øen er fredet, og skoven på øen ligger urørt hen, så øens dyr og natur kan få lov til at udvikle sig uforstyrret. Dele af øen har i århundreder været brugt til land- og skovbrug, men tilbage i 1995 overtog Aage V. Jensen Naturfond Æbelø, der til dagligt står for forvaltningen. Fondens vision er at give øen ”tilbage til naturen”, og fonden prøver derved at genskabe de tidligere naturforhold, der var på øen, før den blev brugt til landbrug. Derfor er alt dyrkning ophørt.

Efter flere års spekulationer har man nu fået bekræftet en teori om, at en del af den nordfynske dåvildtbestand vandrer til Æbelø. Vandringen foregår på tværs af en masse småøer, der forbinder ”fastland” med Æbelø. Dåvildtet vandrer til øen primært på grund af fødesøgning, men samtidig den store brunstplads.

Naturen kan ikke følge med

“Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. ”

— Jacob Palsgaard Andersen, Skovrider, Aage V. Jensen Naturfond

Det har sat Æbelø i et kolossalt pres, hvor naturen ikke kan følge med de mange dyrs behov for føde. Der er ganske enkelt ikke nok mad til alle. Dåvildtet spiser forskellige planter på øen, inden de får mulighed for at blomstre.

Hvis udviklingen fortsætter, vil det blandt andet betyde, at hundredvis af insektarter bliver truet. Udviklingen har en negativ følge for øens andre dyr, og i værste fald ville en konstant stigning i bestanden også betyde, at der ikke er nok føde for dåvildtet, og de dermed vil sulte ihjel.

Derfor har Aage V. Jensen Naturfond valgt at træde i karakter. Dåvildtbestanden skal reduceres. Den skal reduceres meget.

Under den seneste tælling, der blev udført gennem termisk fotografering fra en drone, befandt der sig over 500 dyr på Æbelø og de nærtliggende øer, Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge.

Målet er at få tallet af dåvildt på øen reduceret ned til mellem 100 og 200 dyr. Det betyder, at omtrent 350 dyr skal nedlægges hen over jagtsæsonen for at få styr på situationen og lempe presset på øens natur.

Reducering af dåvildt

Nedlæggelsen af dåvildt skal finde sted hen over årets jagtsæson. Den begyndte i oktober og slutter i januar 2021. Årets første jagt har fundet sted, og det håndteres af en privat jagtlejer. Efter dåvildtet er blevet nedlagt, vil dyrenes kød ende til salg.

Desuden kommer der til at foregå fællesjagter på Nordfyn sammen med de lokale jagtforeninger, nabojægere og konsortier i december og januar. Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at pointen med fællesjagterne er, at alle, der deltager, jager samtidig på deres arealer.

Når vi skal forstyrre dyrene, så er det vigtigt, at vi giver dem en ordentlig en på ”goddawen’” og tager et større udtag, da vi alligevel forstyrrer dem. Vi holder gryden i kog og sætter dyrene i bevægelse, siger Jacob Palsgaard Andersen.


Kilde og foto: Mads Flinterup, Danmark Jægerforbund’ . Grafik: Louise Koustrup

Ingen anden udvej

Men kan man ikke undgå at nedlægge hundredvis af dyr. Ikke hvis man spørger Jacob Palsgaard Andersen. Det ville blot skabe nye problemer.

- Man kunne sagtens sætte foder ud, men så holder man bestanden kunstigt højt. Samtidig tilfører man næring i et system, vi ønsker at holde i balance. Det ville blot skabe en større ubalance.

Heller ikke ideen om, at sætte et rovdyr ud på øen overbeviser skovrideren.

- Der findes endnu ikke en top predator (rovdyr) i Danmark, der tager sig af det. Derfor må vi som mennesker indtage den rolle. Der skal også være folk på øen. Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. Et af formålene med fredningen, er at sikre, at publikum kan komme ud og opleve den her fantastiske ø.

Hos fonden er beskeden klar – naturen kommer først.

- Målsætningen er at sikre naturen. Når vi har naturens bevarelse som den overordnede målsætning, så bliver vi nødt til at gå ind og agere. Så bliver vi nødt til at gøre det for naturen. Vi vil gerne sikre, at der er en rig natur at opleve lige nu og i fremtiden. Derfor må vi være den ansvarlige forvalter, netop for at sikre naturen. Jeg ser ingen anden udvej, fortæller Jacob Palsgaard Andersen.

Brunsttiden for dåvildt foregår fra midten af oktober til start november.

Derfor er det svært at forske ved at bruge vilde dyr i havet, hvor også støj og forstyrrelser gør det svært  at teste dyrenes høreevne. Ifølge Kristin Anderson Hansen er det derfor umuligt at lave kontrollerede forsøg i det fri.

Bedre vilkår i havet 

Grunden til, at Fjord&Bælt forsker i havpattedyrs høreevne, er, at høreevnen er afgørende for deres færden i naturen, hvor de ofte svømmer mange hundrede meter om dagen. Blandt andet bruger de deres hørelse til at navigere efter fisk eller udenom store skibe.

- For 23 år siden, da Freja kom ind, var den største udfordring, at marsvin blev fanget i fiskenet. I dag er det blandt andet et problem, at blandt andet skibstrafik og etableringen af havvindmøller larmer rigtig meget, siger Kirstin Anderson Hansen.

Derfor arbejder Fjord&Bælt med at sikre data, der viser, hvordan det påvirker havpattedyr som marsvin, så man på den måde kan påvirke de politiske beslutningsprocesser.

- Vi kan ikke overbevise regeringer om at ændre deres politik, hvis vi bare gætter, siger hun.

6. jan. 2025 kl. 20:53
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen

LYT
Del
Link
kopieret!

En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.

Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.

- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.

Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.

6. jan. 2025 kl. 22:11
Tophistorie
Anders Høgh

Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvor længe vil I gå i skole?

Så kort tid som muligt.

Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.

- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.

I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.

Hjælp til lektier

Man kan også lade være.

- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.

Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:

Skema (gammelt)
Skema (nyt)

Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.

- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund. 

- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.

Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.

20 procent styres af eleverne

Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus. 

Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.

Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.

Er der evidens for, at modellen virker?

- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.

Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Eleverne glæder sig ekstremt meget

TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.

- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.

Samme følelse sidder hans klassekammerat med.

- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output. 

- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.

Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.

Hvor længe kører forsøget?

- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund. 

Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.

6. jan. 2025 kl. 19:17
Tophistorie
Rikke Mathiassen

Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det sprøjter ud med blod.

Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.

Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.

Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.

Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.

Klik her og se hvordan dukken fungerer i første afsnit af miniserien "Tines hjerteblod". Andet og sidste afsnit finder du i bunden af artiklen.

Havde aldrig set noget lignende

Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.

Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.  

Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.

- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.

Kan redde liv

Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.

Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.

- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.  

Store drømme

I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.

Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.

-  Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.

I andet og sidste afsnit af "Tines hjerteblod" skal det vise sig, om Tine Elisiussensen og hendes forretningspartner kan imponere iværksætter-ikonet Jesper Buch.
6. jan. 2025 kl. 21:24
TV 2 Fyn

Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere

LYT
Del
Link
kopieret!

På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.

Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag

Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.

6. jan. 2025 kl. 20:11
Anton Kranf

Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.

Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.

Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.

- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.

- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.

Læs også: Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 17:55

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

6. jan. 2025 kl. 18:19
Local Eyes

  • Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å

LYT
Del
Link
kopieret!

Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.

I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.

- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.

Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.

- Frustrerende

Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.

- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.

- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.

Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.

- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.

- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.

Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.

Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
/
6. jan. 2025 kl. 17:11
Anton Kranf

  • Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp

LYT
Del
Link
kopieret!

Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.

- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.

Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.

Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.

- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.

6. jan. 2025 kl. 16:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.

Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.

Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.

Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.

TV 2 Fyn følger situationen.

6. jan. 2025 kl. 15:17
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.

Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.

- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.

Malurt i bægeret

Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.

- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.

Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.

- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.

Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.

Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.

Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.

6. jan. 2025 kl. 14:10

Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.

Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.

Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.

Klap hesten

- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.

Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.

Skitsetegning Juul Frost Arkitekter.

Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.

Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.

SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.

I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.

- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.

Læs også: Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
Gå tilbage Del
4. jan. 2025 kl. 6:00

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.

- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.

6. jan. 2025 kl. 12:55
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern

LYT
Del
Link
kopieret!

Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.

BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.

På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.

- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.

En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.

6. jan. 2025 kl. 11:58
Anders Høgh

Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift

LYT
Del
Link
kopieret!

Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.

Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.

6. jan. 2025 kl. 11:14

Privatansatte får flere penge mellem hænderne

LYT
Del
Link
kopieret!

Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.

- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.

Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her