Skattebetalt promovering af borgmesteren.

Sådan lyder dommen fra borgerlige partier i Odense over en annonce, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fyldte store dele i både tekst og billeder. Men sagen viser sig at være mere speget end som så.

En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser nemlig, at borgmesteren havde klare holdninger til, hvordan annoncen skulle være, inden den blev trykt i et tillæg til Fyens Stiftstidende 17. april.

Indtil videre har det ellers lydt, at det var borgmesterens embedsfolk alene, som bar ansvaret for annoncen. En juridisk redegørelse, som konkluderer, at dele af annoncen ikke i tilstrækkelig grad markerer, at det Odense Kommune og ikke borgmesteren, som er afsender, skriver juristerne i kommunen ellers, at borgmesteren ikke kan bebrejdes annoncen, da han alene er blevet forelagt annonceteksten. 

Nu viser en aktindsigt i samarbejdet mellem Borgmesterforvaltningen og det bureau, som har lavet annoncen, at Peter Rahbæk Juel udtrykte klare holdninger til tekstindholdet og foreslog deciderede rettelser, inden borgmesteren blev interviewet til annoncen.

Konservative har bedt Ankestyrelsen vurdere, om den konkrete annonce er tilladt, ligesom de også mandag har stillet byrådsspørgsmål om det, aktindsigten afslørede:

- Hvorfor er der i den juridiske vurdering angivet at 'Borgmesteren har alene været forelagt tekst'?, lyder spørgsmålet som Konservatives Tommy Hummelmose har sendt i et byrådsspørgsmål til borgmesterforvaltningen.

Nævnt seks gange

I den juridiske rapport lavet af jurister i Odense Kommune, vurderer man, at annoncen har overskredet rammerne for, hvordan kommunen skal kommunikere med offentligheden.  

Ifølge rapporten, er det det samlede udtryk i annoncen med to store billeder af borgmesteren, samt en tekst, der indeholder hans navn seks gange, som giver anledning til vurderingen.

Til sammenligning er Odense Kommune kun nævnt to gange i brødteksten, og byrådet nul gange.

I den juridiske rapport kan man også læse, at Venstres Claus Houden sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget borgmesteren havde fingre i tilblivelsen af annoncen, som skulle formidle klimamål vedtaget af byråd.

- Du skriver, at borgmesteren ikke har været inddraget i annoncen, men der er alligevel taget billeder og lavet interview. Hvilken kommunikation har der været med borgmesteren om annoncen?, lyder Houdens spørgsmål, som han stiller til stadsdirektøren, der tidligere har udtalt sig i sagen.

Har sat rammen

Nu viser aktindsigten, at borgmesteren er kommet med klare forslag til, hvordan det endelige udtryk i annoncen skulle være. I en mail til den person i Borgmesterforvaltningen, som har arbejdet med annoncen, skriver borgmesterens presserådgiver blandt andet:

"… Peter ønsker i hvert fald, at fortællingen om CO2-målet også er en fortælling om årsagerne bag alle de grønne tiltag," lyder det blandt andet fra Peter Rahbæk Juels presserådgiver i en mail til folkene, der sad med annoncen.

"...Men det er omtanken for hinanden og for vores børn, der styrer retningen – og den del, altså årsagerne bag, ønsker Peter også inddraget i fortællingen fremfor en fortælling, der er mere fokuseret på fakta," står der endvidere i mailen. 

TV 2 Fyn har flere gange forsøgt at få borgmester Peter Rahbæk Juel til at forholde sig til sagen og for at få ham til at forklare, hvor meget han har været involveret i tilblivelsen af annoncen. Borgmesteren ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser via sin presserådgiver til stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.

- Naturligvis har borgmesteren været bekendt med indholdet. Sådan må det naturligvis være, når man deltager i et interview, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

- Det, borgmesteren ikke har, er at kende annoncerne i deres helhed, ligesom han ikke har set billeder og billedtekst.

De konservatives Tommy Hummelmose efterlyser en undskyldning fra borgmesteren. Hummelmose mener, at borgmesteren eller Socialdemokratiet bør betale udgiften til annoncen på knap 25.000 kroner.

Han er overrasket over, at en aktindsigt afslører, at borgmesteren har blandet sig direkte i annoncens udformning. 

- I den juridiske vurdering lyder det, at borgmesteren alene var forelagt teksten, men det viser det sig nu ikke at passe, siger Hummelmose.

- Aktindsigten viser jo, at Peter Rahbæk Juel har været med til at sætte hele rammen for, hvordan annoncen skulle være.

På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på. 

Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret. 

En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.

- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.

Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.

Slut med at være økolandmand

Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.

- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.

Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.

Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.

- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.

Naturhegn som erstatning

Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.

Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.

- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.

Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå. 

- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.

- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.

Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.

TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt. 

Duer ikke, væk. 

Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.

Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.

- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.

Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.

- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så. 

Grimt ydre

I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget. 

- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han. 

Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil. 

- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.

Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for. 

- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han. 

I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret. 

- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.