13. maj. 2020 kl. 14:23
Fyn
Anders Høgh / Redigering: Mads Ingemann.

Status for de ældste klasser: Næsten alle kan komme i skole mandag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune er klar til at byde de ældste elever tilbage fra på mandag. Og flere steder vil skoledagen ligne en almindelig skoledag fra før coronakrisen.

Der er ikke længe til, at eleverne fra 6.-10. klasse igen får mulighed for gense venner og lærerer.

På et pressemøde torsdag i sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksens (S) nemlig, at de ældste elever må begynde at vende tilbage til skolen fra den 18. maj.

Det fremgår desuden af aftalen om genåbning, at kommuner og skoler har fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering af opstarten for de ældste elever inden for de sundhedsfaglige retningslinjer.

Læs også: Far undrer sig: Kerteminde udskyder skolestart for ældste klasser
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 10:31

Far undrer sig: Kerteminde udskyder skolestart for ældste klasser

Ole Holbech. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix. Redigering: Malte Jørstad

De ældste elever i Kerteminde Kommune kommer alligevel ikke i skole på mandag. Kommunen har udskudt skolestarten til 25. maj, da kommunen ikke kan nå at blive klar. I Svendborg er de helt klar til at modtage alle elever mandag morgen.

I snart en måned har Marslev skole haft undervisning for de 122 elever i 0.-5. klasse. Mandag må også skolens 14 elever i 6A vende tilbage som led i anden fase af genåbningen af Danmark. Dermed kan skolen være fuldtalllig for første gang siden 13. marts.

Men det er kommunen ikke klar til, lyder beskeden i et brev sendt til forældre.

- Jeg synes, at det er under al kritik, og det virker som om, at Kerteminde forsøger at finde en undskyldning for ikke at åbne på mandag, siger Peter Knudsen, der har en datter i 6. klasse på Marslev Skole.

Peter Knudsen undrer sig over, at man har kan blive klar til at tage imod de sidste 14 elever på Marslev Skole.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen ikke gør sit yderste for at hjælpe vores børn i stedet for blot at lave en generel udsættelse og skære alle skoler over en kam, siger Peter Knudsen.

Fakta: Myndigheder har givet grønt lys til genåbning af skoler

  • 13. marts stoppede al fysisk undervisning på danske skoler på grund af coronakrise
  • 15. april kunne 0.-5. klasses elever gradvist vende tilbage
  • 18. maj må 6.-10. klasse komme på skolerne igen

Udliciteret rengøring stopper åbning

Kertemindes borgmester er ked af, at kommunen ikke bliver klar til at modtage eleverne fra mandag.

- Der var ikke noget vi hellere ville end åbne skolerne for de ældste klasser på mandag, men vi mangler retningslinjer for hvordan det skal foregå, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Forventningen er, at skolerne ikke vil være klar før den 25. maj, skriver Kertemindes skolechef til forældrene i kommunen. Dermed misser eleverne tre fysiske skoledage i Kristi himmelfartsugen.

Ifølge borgmesteren skyldes udsættelsen, at kommunen ikke selv står for rengøringen på skolerne.

- Vi har udliciteret vores rengøring, og vi kan ikke stille ekstra krav til dem om rengøringen, når vi ikke kender retningslinjerne. Derfor kan vi ikke åbne mandag, siger Kasper Ejsing Olsen.

Unge- og skolechef i Kerteminde Kommune Annemette Winther har tidligere over for Kjerteminde Avis forklaret, at man forventede en genåbning for de ældste elever i kommunens skoler 18. maj. Men mandag valgte man at udskyde genåbningen.

- Før vi har fået retningslinjer og bekendtgørelse, kan vi ikke planlægge, hvordan vi skal tage imod eleverne og følge lovgivningen, forklarer hun.

Skolechefen fremhæver blandt andet, at man ikke ved, hvor mange lokaler man har brug samt hvilke krav, der bliver stillet til rengøring.

- Men vi har regnet på forskellige scenarier, understreger hun.

Ole Holbech
De ældste elever på Marslev skole skal vente lidt endnu.

Forud for genåbningen 0.-5. klasse udarbejdede Sundhedsstyrelsen en vejledning til skoler. Onsdag eller torsdag ventes der nye retningslinjer i forbindelse med, at 6.-10. klasse kan vende tilbage.

- Opgaven er ikke bare, at vi skal have de store elever ind, men også, at vi skal omorganisere for de små, fremhæver Annemette Winther.

Svendborg er klar trods manglende retningslinjer

I Svendborg Kommune afventer man også nye retningslinjer. Det afholder dog ikke skolechef Nanna Lohmann fra at garantere, at de ældste elever kan vende tilbage til skolerne mandag 18. maj.

- Alle elever starter i skole mandag, og vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt, understreger hun.

Den sydfynske skolechef mener ikke, at manglen på nye retningslinjer har gjort det umuligt at forberede genåbningen.

- Vi mener, at vi kan tage udgangspunkt i de generelle retningslinjer om at holde afstand, være ude og have fokus på håndhygiejne og rengøring, siger hun.

I praksis betyder det, at skolerne i Svendborg har skaffet sig ekstra plads ved at låne lokale. Derudover opererer man med særlig coronaundervisning.

- Vi kører stadig undervisning efter et coronaskema i moduler. De ældste elever møder ind fra 8.00 til 13.30, og der vil være færre voksne end normalt. Men det vigtigste er, at eleverne kan komme i skole, siger Nanna Lohmann.

Vil arrangere møder mellem elever

Eleverne i Kerteminde kommer dog ikke helt til at undvære hinanden indtil 25. maj.

- Vi satser på at samle eleverne mindst én gang i løbet af næste uge, så de kan mødes. Men der bliver ikke tale om undervisning før 25. maj, som det ser ud nu, siger borgmesteren.

Det er uvist, hvilken type arrangmenter der kan lade sige sig gøre. Det afhænger af de retningslinjer, som myndighederne udsender.

- Vi vil enormt gerne have eleverne tilbage og vi ved, at de har godt at se hinanden igen, siger skolechef Annemette Winther.

Men de fynske skoler afventer stadig officielle retningslinjer for genåbningen fra sundhedsmydighederne, og det får nu betydning for alle de ældste elever i Kerteminde Kommune.

Kan ikke blive klar uden retningslinjer

I Kerteminde har man nemlig til valgt at udskyde elevernes tilbagevenden forløbigt til 25. maj, da kommunen ikke kan blive klar til at modtage dem.

- Vi har stadig ikke fået retningslinjerne hverken for undervisning, det pædagogiske arbejde eller for rengøringen, og det gør, at vi afventer. Vi har sat en masse forberedende arbejde i gang, men for at gøre skolerne endeligt klar, kræver det retningslinjerne og et par dages koordiering, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Læs også: Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 13:09

Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil

Ole Holbech. Redigering: Olav Fonager.

De ældste elever har brug for at komme tilbage til skolen hurtigst muligt. Det mener både Svendborgs skole- og uddannelseschef og formanden for Danske Skoleelever på Fyn.

De ældste elever på landets skoler hungrer efter at komme tilbage til skolen igen.

“Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien”

— Nanna Lohman, skole- og uddannelseschef, Svendborg Kommune

Og spørger man Nanna Lohman, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, er det enormt vigtigt, at de ældste elever får lov at komme tilbage hurtigst muligt.

- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn og fortsætter:

- De har brug for voksne, der er der hver dag og kammerater, de kan grine med. Så kan det godt være, at det bliver i kortere tid end normalt, men der er behov for, at lærere og elever igen kan se hinanden i øjnene.

Eleverne påvirkes psykisk

Formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, mener ligesom Nanna Lohman, at de ældste elever bliver påvirket psykisk af ikke at være tilbage i skolen endnu.

Det går ifølge Mikkel Kaa Hovvang Olsen især ud over de elever, der i forvejen er ensomme eller har psykiske problemer.

- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen, der er formand for Danske Skoleelever på Fyn.

Derfor anbefaler han, at så mange som muligt skal tilbage til skolerne. Han understreger samtidigt, at det skal være under ordentlige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

- Der er mange elever, som ikke kan følge med i undervisningen online. Måske fordi de ikke er vant til at arbejde alene og har brug for andre elever eller en lærer, der kan støtte dem. Der bliver tabt mange elever. Det er superærgerligt, men også forudsigeligt, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen.

Vil gerne have elever tilbage før ferien

Selvom det lige nu ikke er muligt at invitere de ældste elever tilbage, så stopper det ikke Svendborgs skole- og uddannelseschef i at tænke i alternative løsninger.

- Vi overvejer meget, hvordan vi kan få vores ældste elever tilbage, eventuelt bare en lille del af dagen for at styrke deres relationer til hinanden. Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien, siger Nanna Lohman.

“Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer”

— Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening

Hendes idé lige nu er, at man kunne kombinere fjernundervisning med sociale aktiviteter. Og med hensyn til pladsmangel på skolen har Nanna Lohman også en idé til en løsning.

- Vi er udfordret på pladsen på vores skoler, men der er flere kulturinstitutioner i Svnedborg, blandt andet Naturama, der har tilbudt os noget plads. Vi har også mange idrætsfaciliteter, der står tomme, som man kunne bruge, siger hun.

Kræver ændringer i retningslinjer

Eleverne har gået hjemme siden den 11. marts, og derfor er deres savn til skolen til at forstå. Men ifølge Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere folketingspartier er det ikke sandsynligt, at de ældste elever kommer i skole før sommerferien.

Det bliver for trangt med de nuværende retningslinjer, og formanden for Danmarks Lærerforening kaldte det i sidste uge derfor for helt umuligt.

- Mange skoler er fyldt helt op, fordi eleverne bruger langt mere plads, når der skal være længere mellem den enkelte elev. Derfor er det ikke muligt i øjeblikket, sagde Anders Bondo Christensen til Ritzau.

- Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer, mener han.

For at få eleverne tilbage i skolerne mener Nanna Lohman også, at man bør lempe på nogle af kravene til afstand, mens alle andre regler om hygiejne og rengøring sagtens stadig kan opretholdes.

Ifølge borgmesteren skyldes udsættelsen, at kommunen ikke selv står for rengøringen på skolerne, og han hæfter sig ved, at udmeldingen fra regeringen var, at de ældste elever tidligst kunne vende tilbage den 18. maj.

Læs også: Udsigt til kortere skoledag: Nye afstandskrav gør livet lettere på fynske skoler
Gå tilbage Del
11. maj. 2020 kl. 22:16
Fyn

Udsigt til kortere skoledag: Nye afstandskrav gør livet lettere på fynske skoler

Anders Høgh / Redigering: Mads Ingemann

Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen betyder, at man kun behøver at holde én og ikke to meters afstand. Det gør det lettere at få de store elever tilbage på skolebænken, mener man på flere fynske skoler.

Mandag i næste uge kan de danske skoleelever i 6. til 10. klasse igen vende tilbage til skolebænken, efter de har været sendt hjem i lidt over to måneder.

Det sker som et led i fase 2 af genåbningen af Danmark, hvor også efterskoler, restauranter og caféer får lov at åbne igen.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen revideret i anbefalingerne om at holde afstand i det offentlige rum. Hidtil har det heddet, at man skal holde to meters afstand, men søndag blev det meldt ud, at det i de fleste tilfælde er nok med én meter.

Skolelederen på Birkhovedskolen i Nyborg, Carsten Højgaard, er glad for, at der er slækket på anbefalingerne om afstand.

- Det har hjulpet, for vi kan bruge vores lokaler på en anderledes måde, end vi gør nu, så vi øger jo vores kapacitet, siger han.

Kortere skoledage

Selvom kapaciteten øges, har skolen stadig brug for at benytte eksterne lokaler for at leve op til kravene. Dermed er der altså stadig logistiske udfordringer, omend de er blevet lidt mindre, lyder det fra lederen.

- Jeg tror, vi er nødt til at slække lidt på skoledagens længde for de store elever for at kunne få hele logistikken til at gå op, fordi vi jo også bruger relativt meget personale ved de små elever, siger Carsten Højgaard.

Birkhovedskolen har i alt 500 elever. På Kroggårdsskolen i Odense er der i alt 650 elever, og også her er nyheden om et mindre afstandskrav kærkommen.

Her betyder det, at man ikke er afhængig af at finde andre lokaler.

- Forskellen vil helt klart være, at det faktisk er muligt at rumme alle elever på én gang i de eksisterende lokaler, vi har her på matriklen. Vi slipper for at skulle ud at låne lokaler ude i byen, og vi slipper for at skulle forlade matriklen, siger Stefan Kelstrup, skoleleder på Kroggårdsskolen.

Toiletter skaber problemer

Det er mandag den 18. maj, at skolerne får lov at tage imod de mere end 300.000 store elever, der siden 13. marts har været sendt hjem.

Dermed har skolerne en uge til at forberede sig på at få eleverne tilbage. På Kroggårdsskolen er man i færd med at måle op, så man kan indrette klasselokalerne på en måde, hvor anbefalingen om afstand bliver afholdt.

Men det er ikke alting, der er faldet på plads endnu, for selvom skolen har plads til alle 650 elever, er der stadig udfordringer.

- Det handler blandt andet om toiletfaciliteter. Vi har simpelthen ikke nok toiletter til, at vi kan leve op til de standarder, der er fra Statens Serum Institut, og det tror jeg ikke udelukkende er et problem på Kroggårdsskolen. Jeg tror faktisk, det er et bydækkende problem, siger Stefan Kelstrup.

- Jeg er godt klar over, at de ældste elever glæder sig så meget til at komme tilbage, at de ikke hørte ordet 'tidligst' den 18. maj på pressemødet, og vi gør alt, hvad vi kan for, at det her kan gå så hurtigt som muligt, siger Kasper Ejsing Olesen.

Overblik: Kun én kommune udskyder genåbning for de ældste elever

Kun én kommune på Fyn har valgt at udskyde de ældre elevers tilbagevenden til skolen, simpelthen fordi de afventer specifikke retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

 

Få overblikket over de fynske kommuners måde at håndtere genåbingen for de ældste elever herunder:

 

Odense Kommune:

- Alle skolerne i Odense åbner for de ældste elever mandag. Det vil blive en skoledag, hvor undervisning med fysisk fremmøde på skolerne kombineres med fjernundervisning. Fælles for størstedelen af skolerne er, at der tilrettelægges en skoledag, der ligger i det tidsrum som en ’almindelig’ skoledag er placeret fra 8-15, siger Odenses skolechef Nikolaj Juul Jørgensen

 

Nordfyns Kommune:

- Vi er ved at være klar til at tage imod eleverne fra på mandag. Vi går ud fra, at vi overholder retningslinjerne. Men der vil være tale om en markant anderledes skoledag for de ældste elever med kortere dage, siger Gitte Høj Nielsen, Chef for Skole og Dagtilbud i Nordfyns Kommune.

 

Svendborg Kommune:

- Alle elever starter i skole mandag, og vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt. Vi mener, at vi kan tage udgangspunkt i de generelle retningslinjer om at holde afstand, være ude og have fokus på håndhygiejne og rengøring, siger skolechef i Svendborg Kommune Nanna Lohmann. 

 

Nyborg Kommune:

- Vi starter op med samtlige elever. Det bliver en næsten normal skoledag fra cirka klokken 8 til 14. Vi har skaffet ekstra lokaler og hevet vikarer ind, så vi er helt klar, siger skole- og kulturchef Lars Kofoed fra Nyborg Kommune.

 

Langeland Kommune: 

- Vi er klar til at tage imod alle elever fra 6. til 10. klasse klokken 8.25 på mandag. Det bliver dog undervisning efter nødundervisningsbekendtgørelsen og undervisningen vil derfor være reduceret og slutte klokken 13.25, siger skolechef på Ørstedskolen på Langeland Poul Børge Nielsen.

 

Kerteminde Kommune:

- Der var ikke noget vi hellere ville end åbne skolerne for de ældste klasser på mandag, men vi mangler retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Vi har udliciteret vores rengøring, og vi kan ikke stille ekstra krav til dem om rengøringen, når vi ikke kender retningslinjerne. Derfor kan vi ikke åbne mandag, siger borgmester i Kerteminde Kommune Kasper Ejsing Olesen (S).

 

Assens Kommune:

- Alle starter. Og skoledagen ser ud som den gjorde før nedlukningen, siger Esben Krægpøth, der er vicedirektør for Velfærd – Børn Unge og Uddannelse i Assens Kommune

 

Faaborg-Midtfyn Kommune:

- Jeg forventer at alle skoler åbner mandag. Der kan være lidt variation i mødetider og undervisningsformer for de enkelte skoler, men vi orienterer snarest alle forældre om, at vi er klar mandag til at tage imod de ældste elever, siger Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S).

 

Middelfart Kommune:

- På nær ganske få klasser, så starter eleverne på alle skoler fra på mandag. De sidste klasser skal passes ind, så der ikke bliver for mange i busserne til skolerne. Åbningen på mandag er betinget af, at vi opfylder de nye retningslinjer, som vi endnu ikke har modtaget, siger borgmesteren i Middelfart Johannes Lundsfryd (S).

 

Ærø Kommune:

- Vi arbejder på at åbne for alle elever, men vi ikke helt hvad vi skal åbne til. Vi ved ikke, om det er undervisning eller nødundervisning. Og vi har derudover den problematik, at begrænsninger i pladserne i busserne kan betyde eleverne ikke kan nå frem til tiden, siger børn- og ungechef Jess Jørgensen.

Benytter sig af generelle retningslinjer

Alle andre skoler på Fyn er imidlertid ved at være så godt som klar til, at eleverne igen bliver fuldtallige, og det er også noget, som skolechef i Svendborg Kommune Nanna Lohman længe har set frem til.

- Vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn.

Og selvom man alle steder venter på officielle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, så tager alle andre kommuner end Kerteminde udgangspunkt i myndighedernes generelle retningslinjer om afstand og hygiejne.

De nye retningslinjer forventes at lande hos skolerne enten onsdag eller torsdag, men det er altså ikke tid nok for Kerteminde Kommune til at forberede sig.

Kommunens borgmester håber dog, at de kan blive klar tidligere end den 25. maj.

- Vi har givet forældrene en sikkerhed i at fortælle, hvad vi arbejder hen mod, men vi håber meget, at vi kan overraske og blive klar noget tidligere, men vi tør ikke love noget, siger Kasper Ejsing Olesen og fortsætter:

- Eleverne har et enormt behov for at se nogle andre end dem, de har set under hele corona-tiden, så derfor har vi også sagt, at der skal arrangeres noget socialt for dem i tilfælde af, at skolerne ikke er klar til at åbne på mandag, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Tophistorie
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

10. nov. 2024 kl. 8:00
Tophistorie
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Stjernekok afslører sine fif: Det må du absolut ikke gøre, når du steger din and

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

OBS! Denne artikel blev oprindeligt udgivet mortensaften, men da den også er relevant juleaften, bliver den genudgivet her.

Mortensaften: En aften på året, hvor ande- og gåsehungrende sjæle sætter tænderne i det saftige stykke fjerkræ. 

Med ild i kaminen og rødvin i glasset holder tusindvis af fynboer velsagtens en form for generalprøve til juleaften om blot halvanden måned.

Vi mindes Sankt Morten, der i 300-tallet i et forfejlet forsøg gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop.

Som hævn beordrede han alle husstande til mindst en gang om året at spise en gås. Det blev dog lige bekosteligt nok, hvorfor anden senere måtte agere ufrivillig stedfortræder.

Der findes et hav af måder at tilberede en god and på, påpeger stjernekokken Thomas Pasfall.

- Hver husmor, hver sin opskrift og hver sin måde at gøre tingene på, siger han til TV 2 Fyn og slår fast, at fremgangsmåden, han vil fortælle om, er den, der virker for ham.

Privatfoto
Thomas Pasfall drev fra 2013 til 2024 Restaurant Pasfall i Odense, der gennem otte år blev hædret i Michelin Nordic Guide. I dag er han køkkenchef på Restaurant Tangkroen i Aarhus.

De største bryster

Måske du allerede har anskaffet dig en and til i aften, men hvis ikke, er der ifølge Thomas Pasfall et par ting, du kan være opmærksom på.

- Jeg kan bedst lide racen berberiand, fordi den udvikler de største bryster og de største lår, siger han og tilføjer, at en friskslagtet landand fra en gård er at foretrække, men at en frossen fra køledisken også går an.

“Anden må meget gerne veje 3400 gram eller mere.”

— Thomas Pasfall

Efter de yderste vinger, halsen og lidt af lårbenene er blevet skåret fra, og anden er skyllet og renset godt indvendig, fremhæver Thomas Pasfall, at den bør fyldes med æblestykker, kvarte skiver appelsin, svesker og måske en stang rosmarin og timian.

- Når den så bliver stegt, giver dampene og smagene, der sidder inde i skroget, smag til kødet, siger han og tilføjer, at de desuden bidrager til smagen i saften i bradepanden under anden, som skal bruges til fond senere.

- Krydr den godt med salt og peber, og giv den nogle lette ridser på brystet uden at skære gennem skindet.

Hemmeligheden bag de lækre brunede kartofler

- Mange kan jo ikke undvære de brunede kartofler, så dem kan du også lave på den gode måde, siger Thomas Pasfall.

- Kombinér rigeligt med perlesukker, flormelis og klaret smør på en pande. Det er hemmeligheden. Varm ingredienserne op, og så får du en meget fin karamelliseret masse.

- Vend aspargeskartofler i den karamelliserede masse. De smager simpelthen bedst. Sådan får du rigtig gode brunede kartofler.

Et absolut no-go

Nu er anden klar til stegning. Forvarm ovnen til 160 grader, placer den på en rist, og steg den i en time.

- Når tiden er gået, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i en halv time, eller hvordan det lige passer.

Herefter skrues ovnen op på 210 graders forvarme.

- Og så giver du anden 40 minutter mere, siger han og påpeger, at hvis du har en ovn, der bliver meget varm, bør du nøjes med 200 grader i stedet.

“Så bliver anden dejligt sprød på alle kanterne.”

— Thomas Pasfall

Netop rækkefølgen er ifølge Thomas Pasfall afgørende, hvis intentionen er, at andekødet skal blive mørt og saftigt. Nogle begår nemlig den fejl at give den høj varme fra start, og det er her, at grundstenen til et spoleret måltid bliver lagt.

- Hvis du lægger for hårdt ud, bliver kødet tørt, og så har du et problem.

For at du kan være sikker på, at anden er færdigstegt, fremhæver Thomas Pasfall et særligt trick:

- Løft i låret. Kommer der klar saft frem, er den færdig. Kommer der blod frem, er den ikke færdig endnu.

Undgå bitter rødkål med simpelt fif

- Til et sådant måltid hører selvfølgelig en god rødkål. Snit rødkålen fint, og damp den op i lidt rødvinseddike, siger Thomas Pasfall.

- Tilføj ribssaft, lidt andefedt og halve appelsiner, du har bagt i ovnen først, så bitterheden er brændt væk.

- Kog den fuldstændig mør, og smag til med lidt honning, salt og peber.

Når de 40 minutter er gået, skal anden hvile igen, inden den skæres ud. Herefter kan skroget knuses og koges sammen med saften fra bradepanden til en sovs.

Velbekomme.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

24. dec. 2024 kl. 6:00

Kold start på grå juleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.

Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.

Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.

Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her