5. nov. 2019 kl. 18:03
Ole Holbech

Ung fynsk kunstner sælger censureret maleri med Trump og Paludan til kunstsamler

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En kunstinteresseret dansker bosiddende i Schweiz har købt et omstridt maleri fra Kerteminde. Maleriet var opstillet foran byens rådhus, men blev fredag fjernet af byens politikere.

Et farverigt maleri af Trump, Johnson og danske Rasmus Paludan er nu blevet genstand for interesse fra udlandet. En kunstsamler i Schweiz har købt maleriet, der er lavet af en 19-årig ung mand fra Kerteminde.

Læs også: Kunstværk med Trump og Paludan fjernet fra rådhus
Gå tilbage Del
1. nov. 2019 kl. 13:49

Kunstværk med Trump og Paludan fjernet fra rådhus

Ole Holbech

Kunstværket blev fjernet, efter det på et byråd blev det besluttet, at det ikke hører hjemme foran en offentlig institution som rådhuset.

Besøgende på Kerteminde Rådhus er de seneste par dage blevet mødt af et stort og iøjnefaldende kunstværk.

På værket, som er blevet til på en kunstcamp arrangeret af Johannes Larsen Museet og Kerteminde Kommune, ser man Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og den amerikanske præsident Donald Trump. Bag dem står partiformanden for Stram Kurs, Rasmus Paludan.

Men fredag formiddag er kunstværket blevet fjernet. Det er sket, efter Knud Ahrnkiel fra Miljøpartiet aftenen inden tog det op på byrådsmødet.

- Et politisk budskab hører ikke hjemme foran et rådhus. Derfor gjorde jeg det. Havde det været et billede af Pernille Skipper, Stefan Löwen (Sveriges statsminister, red.) og Morten Østergaard, som jeg heller ikke bryder mig om, der havde stået der, havde jeg rejst nøjagtig den samme debat, siger han til TV 2/Fyn.

Må ikke provokere

På billedet viser danske Rasmus Paludan langefingeren med den ene hånd og laver et fredstegn med den anden, som hviler på Trump. Og dét budskab skal man ikke mødes med på en offentlig institution som rådhuset, hvor der kommer mange mennesker, mener Knud Ahrnkiel.

Ole Holbech
 

- De skal ikke føle sig provokeret af hverken den ene eller den anden politiker, siger han.

Det eneste tidspunkt politikeren mener, at der skal være politiske budskaber foran et rådhus, er i forbindelse med valg - ellers skal det være neutralt, lyder det.

Ifølge Miljøpartiets medlem handler det ikke om, at de unge ikke må interessere sig for politik.

- Det skal de. Og jeg har ikke noget imod de unge mennesker, der har malet det her. Jeg forstår bare ikke hensigten. Dét tænker jeg ikke, vi skal bruge kommunens skattekroner på. Det vil jeg meget nødigt have, at man fortsætter med, når man holder et arrangement som det, siger han om kunstcampen.

Borgmester bakker op

Beslutningen om at fjerne maleriet bliver bakket op af Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S). Faktisk havde han selv bedt om at få det fjernet inden byrådsmødet.

- Problemet er, at det har et politisk motiv. Jeg vil skynde mig at sige, at de ikke har gjort noget som helst forkert, for museet har søgt om tilladelse til at stille det op. Det, vi så ikke har været gode nok til at sige, er, at lige foran rådhuset skal der ikke været noget med politisk observans eller nogen politiske holdninger, siger han.

Borgmesteren understreger dog, at billedet ikke behøver blive fjernet helt, men bare skal flyttes til et andet sted i byen.

Beslutning ærgrer museum

Beslutningen og postyret omkring værket ærgrer Jeppe Priess Gersbøll, der er afdelingsleder på Johannes Larsen Museet. Han mener ikke, at museet har insinueret en politisk holdning, men som institution er apolitisk.

- Det er et socialt og kreativt projekt, og det er synd, at en enkelt ting skal påvirke det, siger han.

Museet er dog alligevel gået med til, at maleriet ikke længere skal stå udstillet foran rådhuset.

- Vi har valgt at flytte det, fordi vi ikke ønsker, at det her skal tage fokus fra projektet, der giver de unge et kreativt frirum, siger han.

Kunstværket er lavet af en ung mand, der har deltaget på kunstcampen, som blev afholdt i weekenden. TV 2/Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ham, men det har ikke været muligt.

Salget af maleriet er blevet formidlet af kunstneren Søren Parmo fra Måløv på Sjælland.

“Jeg er som person også patriot og forstår deres iver i det politiske”

— Anonym kunstsamler

- Køberen ønsker at være anonym, men jeg kan fortælle, at der er tale om en dansk kunstsamler bosiddende i Schweiz. Han har besøgt mit atelier og købt nogle af mine værker. Han har også flere "tunge" kunstværker i sin samling, fortæller Søren Parmo.

Køberen er patriot

Til Søren Parmo har den anonyme køber begrundet sin interesse for salget således:

- Jeg er som person også patriot og forstår deres iver i det politiske, og jeg forstår deres forskelligheder. Her på værket er der intet filter, ingen medier, der fordrejer eller fortier budskabet. Budskabet er der bare, og den enkelte beskuer må selv finde ud af hvad det er, skriver køberen.

Maleriet er blevet til i et projekt kaldet "Ung kunst i Kerteminde", hvor unge på Johannes Larsen Museet har malet forskellige motiver, og efterfølgende blev kunstværkerne, efter aftale med Kerteminde Kommune, opstillet forskellige steder i byen.

Læs også: Fra udsat til værdsat kunstner:
  • Jeg havde opgivet drømmen om at blive clean
Gå tilbage Del
9. jun. 2019 kl. 11:46

Fra udsat til værdsat kunstner:
  • Jeg havde opgivet drømmen om at blive clean

Natacha Danielsen

Kunstner Henrik Jürgensen havde som misbruger opgivet håbet om at blive clean og dermed også håbet om nogensinde at udstille igen. Nu er begge dele gået i opfyldelse.

På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg er der henover sommeren et rum, som fortæller en del af kunstner Henrik Jürgensens liv. Et liv der har været præget af misbrug i over 30 år.

- Det ene misbrug tog det andet. Fra alkohol til hash og herefter overtog heroinen, fortæller Henrik Jürgensen.

For første gang i over 15 år får Henrik Jürgensen igen udstillet sine billeder på Danmarks Forsognsmuseum i Svendborg. Det sker i forbindelse med et nyt projekt 'Fra Udsat til Værdsat', der bliver støttet af Trygfonden og Velux Fonden. Ifølge museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen er det vigtigt at give de udsatte en stemme.

- Som samfund har vi igennem historien ikke gjort ret meget for at lade udsatte borgere komme til orde, og derfor er vi i virkeligheden gået glip af en forfærdelig masse viden, som ville sætte os i stand til at løse sociale problemer langt mere effektivt. Deltagerne i ”Fra Udsat til Værdsat” er jo eksperter i en række sociale udfordringer, fordi de selv har gennemlevet dem, siger Jeppe Wichmann Rasmussen.

Natacha Djervad Danielsen
Figuren på billederne kalder Henrik Jürgensen for en smule selvbiografisk.

Gik skævt allerede fra barndommen

For Henrik Jürgensen startede problemerne allerede, da han var 12 år, og hans mor blev syg.

- Det bliver lidt dysfunktionelt det hele. Der var ikke nogen i skolen, som sagde: "Din mor er blevet syg. Hvordan går det?" Det blev mere afstumpet, og min far var ikke den, jeg havde den bedste kommunikation med, fortæller Henrik Jürgensen.

Efter flere år som misbruger kom Henrik Jürgensen på et misbrugscenter, hvor han begyndte på en metadon-nedtrapning.

- Det er svært for normale mennesker at sluge, hvor ekstremt det egentlig er. Jeg føler meget, jeg har mistet min normalitet, efter jeg har været på misbrugscenter, hvor man hører den der aggresive tone hele tiden. Jeg bliver selv aggresiv, når jeg bliver nedtrappet. Det er mange dage, hvor du ikke sover. Det er ligesom at få tortur. Du bliver skør i hovedet af det, og jeg havde ikke nogen, jeg kunne ringe til og sige: "Jeg har det ad helvede til i dag", siger Henrik Jürgensen.

Glad for en chance mere

I dag er Henrik Jürgensen oven på og glad for at være med i Forsorgsmuseets projekt.

- Det er jo ligesom at få lov til at prøve en gang til, og så er det jo også en form for selvterapi og noget, jeg bare skal ud med, siger Henrik Jürgensen.

Udover at Henrik Jürgensen passer ind i projektet, er hans billeder, ifølge Jeppe Wichmann Rasmussen, interessante på grund af det selvbiografiske lag og i form af de materialer, de er lavet på.

Natacha Djervad Danielsen
Alle materialer, Henrik Jürgensen maler på, er kasserede ting fra containere nær hans værksted. Dette lærred er et gammelt spækbræt.

Henrik Jürgensens billeder er nemlig lavet på skrottede Ikea-borde, gamle spækbrætter og stumper af træ. Kasserede ting, som han har fundet i sin container eller hamret sammen.

- Det har Henrik nok også følt, at han selv har været en gang imellem. Kasseret. Derfor er det ret modigt at være så ærlig, som Henrik er. Det er der ikke mange af os, der tør være. Han deler sine inderste tanker og følelser med den, der oplever hans billeder, og det er vanvittigt inspirerende, siger Jeppe Wichmann Rasmussen.

Fjernet fra rådhuset

Maleriet af den amerikanske præsident Donald Trump, den britiske premierminister Boris Johnson og lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan, blev opstillet foran rådhuset i Kerteminde.

Men det faldt ikke i god jord hos nogle politikere. Både Knud Ahrnkiel fra Miljøpartiet og borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) krævede maleriet fjernet fra pladsen foran rådhuset.

- Lige foran rådhuset skal der ikke været noget med politisk observans eller nogen politiske holdninger, lød begrundelsen fra borgmesteren.

Derfor blev maleriet fragtet tilbage til lageret på Johannes Larsen Museet.

Læs også: Nøgen mand smadrer kæmpe, lysende kunstværk
Gå tilbage Del
31. maj. 2019 kl. 19:28
Opdateret: 31. maj. 2019 kl. 19:27

Nøgen mand smadrer kæmpe, lysende kunstværk

Privatfoto
/

En nøgen mand har fredag eftermiddag ødelagt en stor kunstinstallation på Heartland Festival.

Den odenseanske kunstner Magnus Fuhrs store, lysende stjerne, som rigtig mange fynboer har set lyse op i Skovsøen i Odense sidste sommer, er fredag eftermiddag blevet smadret af en nøgen mand.

Den lysende stjerne, der er skabt af Magnus Fuhr og kunstgruppen Chaos Engine, som han er en del af, var en af de mange kunstinstallationer på årets Heartland Festival, hvor den var placeret ude i den store sø, der er en del af festivalområdet.

Over for tv2.dk vurderer Magnus Fuhr, at kunstværket koster op mod 300.000 kroner.

- Det er altid svært med den slags, men jeg vil da skyde på, at stjernen har en pris i 2-300.000 kroners klassen, vurderer kunstneren selv.

Sidst på fredag eftermiddag svømmede en nøgen mand ud i søen, hvorefter han kravlede op på stjernen. Uheldigvis kunne den ikke bære hans vægt, og stjernen blev derfor ødelagt.

- Det er super ærgerligt. Jeg håber meget, at den kan repareres, men det kræver nogle særlige materialer, som jeg ikke ved, om vi kan skaffe. Jeg er ked af det. Det er forfærdelig trist, siger Magnus Fuhr, som er kunstneren bag den lysende stjerne, til TV 2/Fyn.

Vagtchefen hos Fyns Politi bekræfter over for TV 2/Fyn, at sagen er blevet meldt til politiet, der klokken 19.30 er på vej til Kværndrup for at undersøge affæren.

- Det er korrekt, at vi har fået en anmeldelse for hærværk. Vi er på vej derned nu, og vi skal have talt med anmelderen, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen.

Vil reparere den

Heartland Festival har sagt til Magnus Fuhr, at de vil forsøge at reparere kunstværket så hurtigt, som de kan fremskaffe de fornødne materialer.

Magnus Fuhr er både kendt og anerkendt for at lave større kunstinstallationer til en række festivaler, blandt andet er han manden bag det store Tinderbox-logo, ligesom han har lavet et stort, lysende kranie til metalfestivalen Copenhell.

Kunstneren er ikke selv til stede på Heartland Festival, men ankommer til festivalpladsen senere på aftenen fredag for ved selvsyn at bese skaderne på den store, lysende stjerne.

Privatfoto
Mange har set stjernen lyse op over Skovsøen i Odense. Her som den lyste på Heartland Festival, indtil den blev smadret.

Et øjebliksbillede

Den unge mand, der har malet motivet, kalder sig blot "Bjolle" på det omstridte kunstværk. TV 2/Fyn har talt med den unge kunstner, men han ønsker ikke at stå frem med navn på nuværende tidspunkt.

Han kalder billedet for "Politisk katastrofe", og tankerne bag billedet beskriver han således:

- På billedet har jeg skrevet: ”Jeg bryder mig bare ikke om dem” og grunden til, at jeg ikke bryder mig om dem, er, fordi de minder ekstremt meget om hinanden. Deres politik føler jeg, gør verden til et mere bekymrende sted at være i, lyder det fra kunstneren.

Han er tilknyttet CUBA, center for Uddannelse, Beskæftigelse og Aktivitet i Kerteminde Kommune, og har ønsker om at gå videre med sin kunst.

- Jeg har haft en længere samtale med ham, og han er glad for, at hans maleri er blevet solgt, da han har ambitioner om at arbejde mere med malerier og kunst i fremtiden, fortæller Søren Parmo.

Ole Holbech
Sådan ser værket ud som nu er købt af en udlandsdansker

Køberen fra Schweiz tror også på den unge mands evner og mener, at værket fortæller noget om vores samtid.

- Jeg synes, at værket er interessant, fordi det kommer fra en meget ung kunstner og reflekterer den verden, vi er i. Det er et slags øjebliksbillede set af den unge kunstner. Jeg tror, at det er op til beskueren at tolke budskabet, men jeg ser tre meget forskellige mennesker på billedet, som alle tre vil det bedste for deres lande, men har forskellige måder at kommunikere det ud på, skriver den anonyme køber.

Køberen ønsker ikke at oplyse købsprisen på maleriet.

Maleriet med det politiske budskab har fået flere byrådsmedlemmer op i det røde felt, og derfor er maleriet nu blevet fjernet med ordrer fra borgmesteren
22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her