Venter månedsvis på Erhvervsstyrelsen: Lokale projektmagere har hundredetusindvis af kroner til gode
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Erhvervsstyrelsen kan uddele 93 millioner kroner gennem LAG-midlerne. Tilskudsmodtagere oplever dog ventetid på udbetaling på op til ni måneder.
Erhvervsstyrelsen kan give tilskud til projekter, der styrker vækst og etablering af arbejdspladser ude i landdistrikterne.
Det er de såkaldte Landdistriktsaktionsgruppe-midler (LAG), der er finansieret af staten og EU.
I år er der 93 millioner kroner at søge og 27 lokale aktionsgrupper, der kan søge. Én af dem er gruppen MANK, der består af Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde.
SF: Udenlandske gartneri- og bygningsarbejdere skal i karantæne
SFs politiske ordfører opfordrer beskæftigelsesministeren til at tvinge udenlandske ansatte i karantæne. Forslaget møder modstand fra gartnerierhvervet.
- Der er ganske mange udefra, der arbejder i Danmark, og det er en arbejdskraft, der mange steder er værdsat.
Sådan sagde statsminister, Mette Frederiksen, da hun mandag lagde op til genåbning af det danske samfund. Samtidig lagde hun vægt på, at dem udefra ikke må bringe smitte til Danmark.
Det er en stramning, der ikke kan komme hurtigt nok, mener SFs politiske ordfører Karsten Hønge.
- Jeg synes, det er uforsvarligt, vi ikke har taget den beslutning for flere uger siden. Men nu synes jeg godt nok, at tiden er oppe over. Det er nu, beskæftigelsesministeren skal reagere, siger han onsdag til TV 2/Fyn.
Og han mener ikke, det kun er udenlandske arbejdere på gartnerierne, der skal i karantæne. Det samme skal gælde dem, der arbejder på det nye supersygehus og letbanen.
- Hvis du kommer fra eksempelvis Spanien eller Italien, lande vi ved er hårdt ramt af coronavirus, så vil det da være fuldstændig uforsvarligt, hvis vi ikke starter med en karantæne, siger Karsten Hønge.
Han får opbakning fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten og vil derfor indlede forhandlinger med beskæftigelseministeren.
Der er styr på udenlandsk arbejdskraft
Hos Nyt OUH mener man, at der er styr på, at de udenlandske arbejdere på arbejdspladsen ikke tager smitte med fra udlandet til Danmark.
- Totalentreprenøren kommer fra Norditalien og har implementeret anbefalinger og retningslinjer, der har været gældende i Norditalien. Det har betydet, at de allerede tilbage i februar stoppede rejser for egne ansatte mellem Italien og Danmark. I øvrigt følger de anbefalinger og de kraftige opfordringer, som kommer fra de danske myndigheder, om, at man skal i karantæne, når man kommer herop, forklarer Nyt OUHs direktør, Torben Hedegaard Jensen.
Men det er ikke nok, mener Karsten Hønge. Man skal også sørge for, at den udenlandske arbejdskraft ikke bor for tæt sammen.
- Det skal ikke være en karantæne, der betyder, at vi hver dag efter fyraften oplever de to mennesker, der er i karantæne, kommer i nærkontakt med ti andre kolleger. Det er en opgave for myndighederne, siger han.
Ifølge den politiske ordfører kan opgaven ligge hos Arbejdstilsynet, sundhedsmyndighederne eller politiet.
Direktøren for Nyt OUH forklarer, at de udenlandske arbejdere bor i Vollsmose.
- Der bor de under rammer, som på mange måder matcher det, mange familier lever under, siger Torben Hedegaard Jensen.
Modstand fra gartnerier
Forslaget møder modstand hos det fynske gartneri-erhverv. For en uge siden sagde bestyrelsesmedlem i Dansk Gartneri Jan Jager, at karantænen ikke giver mening på grund af den måde, man arrangerer arbejdet i gartnerierne.
- Vi går separat og adskilt og er i en form for karantæne, siger Jan Jager.
Et konsulentfirma i branchen advarer til gengæld imod, at ansætte udenlandsk arbejdskraft uden først at sætte dem i karantæne.
- Det er for at beskytte sig selv og sine ansatte og sikre, at virksomhederne kan køre videre, fortæller konsulent Jens Skov Rasmussen.
Det er en advarsel, Karsten Hønge mener, man skal tage alvorligt.
- Jeg skal tage alvorligt, at jeg ikke må tage op og besøge nogle bekendte i et sommerhus på Nordfyn, fordi vi skal begrænse smittespredningen. Så synes jeg ikke rigtig, man kan tage det alvorligt, hvis man samtidig hver uge ser hundredevis af arbejdere komme til Danmark og dagen efter stå på en dansk byggeplads, sidde i en dansk skurvogn eller være i et dansk gartneri.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger arbejder regeringen på et udspil.
Odense Letbane har ikke vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.
Sven Harder er ejer af Måle Bagerbod, der har fået godkendt tilskud fra LAG MANK. Det er ni måneder siden, men pengene er endnu ikke dukket op.
- Det er en mental udfordring, at man regner med, at pengene er på vej. Men det er de ikke, og man ved ikke, hvornår de kommer, fortæller ejeren af bagerboden til TV 2/Fyn.
Derudover er det økonomisk udfordrende for Sven Harder. LAG-midler fungerer sådan, at modtagerne af tilskud selv lægger ud. Han har 100.000 kroner til gode.
- Det betyder, at vi så skal kigge os om efter, hvor vi skaffer den likviditet, vi havde regnet med, forklarer han.
Startede som en sjov idé
Bagerboden i Måle startede med, at Sven Harders børn fik en idé. De synes, at der skulle sættes et bord udenfor, og moren skulle levere bagværk.
- Der gik ikke ret lang tid, så begyndte biler at holde og skulle have brød. Hun er god til at bage, hende jeg har giftet mig med, siger han.
I starten var det kun for sjov. Nu har de et sted, hvor folk kører til for at opleve brødet og landsbyen. Hvis det ikke havde været for coronakrisen, ville pladsen foran huset i Måle være fyldt med påske-gæster.
Millionbeløb til TUBA: Hjælp til børn og unge i misbrugsfamilier
Organisationen TUBA, som hjælper og rådgiver unge i misbrugsfamilier, oplever flere henvendelser end normalt. Trygfonden hjælper nu med millionbeløb.
Den landsdækkende organisation Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere (TUBA), som har en afdeling i Odense, har travlt i denne tid.
TUBA hjælper og rådgiver udsatte børn og unge i alderen 14-35 år, som lever med misbrug i deres hverdag.
Under corona-krisen har isolationen medført, at flere kontakter organisationen. Det fortæller Henrik Prien, som er leder for TUBA i Region Syd.
- Unge som i forvejen oplever en høj grad af isolation og ensomhed omkring det misbrug, de står i, oplever i denne krise, at de er endnu mere isoleret. Nogle af de frirum, som de normalt har såsom skole og fritidsaktiviteter, er der ikke. Så er de unge mere isoleret i misbrug i hjemmet.
TUBA giver ekstra hjælp i denne tid, og derfor har organisationen modtaget en donation fra TrygFondens sociale akutpulje. En donation på 1.474.000 kroner.
Glade for hjælpen
Sundhedstyrrelsen skønner, at 122.000 børn vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug lige nu. Det er alle disse børn, som under corona-krisen oplever store udfordringer.
Derfor er TUBA glade for donationen fra Trygfonden.
- Det er en rigtig stor hjælp, og det betyder, at vi kan hjælpe flere unge her og nu, fortæller Henrik Prien.
Perspektiv og forståelse
29-årige Marianne Scheer Pedersen benyttede sig af et gruppeforløb hos TUBA for to år siden. Hun er vokset op med en alkoholisk far og en stedfar med psykotiske tendenser.
- Det var en blanding af de to hjem, der ikke var superrart at vokse op i, fortæller hun og uddyber.
- Det var en splittet følelse. Jeg var meget på vagt det ene sted, og det andet sted var man efterladt til sig selv.
Efter en periode med mange mareridt besluttede hun at kontakte TUBA. Inden Marianne Scheer Pedersen startede i gruppeforløbet var hun skeptisk.
- Jeg tænkte bare, hvor meget kan det gøre for mig at sidde i en cirkel og snakke med mange mennesker, forklarer hun.
Men det gjorde en stor forskel for hende.
- Du kunne fortælle en historie uden nogen så chokeret ud eller ikke vidste, hvordan de skulle reagere. Der var fuld forståelse, siger Marianne Scheer Pedersen, der opfordrer andre unge i samme situation at søge hjælp.
- Det at få et fællesskab og kunne sige ting højt i et fællesskab, der føles trygt. Det føles meget mere trygt, end man regner med.
Herik Prien kommer med samme opfordring.
- Hvis man skulle være interesseret i det, så kan man benytte sig af vores chatrådgivning og vores brevkasse. Samtidig kan man også kontakte os og få en videosamtale, som et første skridt. Ræk ud og kontakt os, slutter han.
- Der ville sidde folk alle vegne og glæde sig til, de skulle til stranden eller i skoven, siger Sven Harder.
Ejeren af Måle Bagerbod mener, LAG-midlerne er et nødvendigt tiltag, men måden, det fungerer på nu, kan skabe problemer.
- Lige nu er det faktisk sådan, at man skal have rigtig god økonomi fra starten for at kunne tåle at vente rigtig længe på de LAG-midler. Det var ikke det, der var meningen, forklarer Sven Harder.
Opbakning fra MANK
Formand for LAG MANK Carsten Pedersen er enig i Sven Harders betragtning.
- Helt overordnet er det ikke godt nok, at man skal vente så lang tid på pengene, siger han.
Det er små virksomheder, som Måle Bagerbod, LAG-midlerne er målrettet. Det er små, gode idéer, som bankerne ofte ikke tror på, forklarer Carsten Pedersen.
Camping trods corona: Lejrchef lettet over regeringens udmelding
Campingpladserne i Danmark må gerne holde åbent trods coronakrisen, så længe de overholder bestemte krav.
Campingpladsen Camp Hverringe ved Kerteminde er i den seneste tid blevet omdannet til en regulær skilteskov.
Årsagen er, at pladsen holder åbent i påsken. Det har været planen i længere tid, men i går aftes blev det endeligt bekræftet, da regeringen meldte ud, at landets campingpladser gerne må holde åbent på trods af coronakrisen.
- Det var da en lettelse, må jeg sige, efter vi har ventet den længe, fordi vi jo synes, det var okay, hvis man vel at mærke tog en masse forbehold, siger Torben Frydenlund Rasmussen, der er lejrchef i Camp Hverringe.
Samme følelse af lettelse sidder de med hos First Camp Hasmark Strand Camping i Otterup, der har haft åben siden 3. april.
- Vi er glade for, at det er meldt klart ud, for vi tror, der har været nogle misforståelser. Når folk spørger nu, om man gerne må campere mens der er corona, så kan vi sige, at det er helt i orden at vi har åbent, siger destinationschef Palle Christensen.
Regngøring efter hvert toiletbesøg
Betingelserne for at kunne holde åbent i påsken er, at det skal være muligt at holde afstand til øvrige gæster og personale.
Samtidig skal pladsernes restauranter og lege- og badelande holdes lukket.
Desuden skal der også rengøres oftere - minimum tre gange dagligt på fællesarealer - , og der skal være nem adgang til håndhygiejne.
Tre gange er dog ikke nok, for campingpladsen i Otterup. Fordi der er flere mennesker på campingpladsen henover påsken, har de valgt at indføre rengøring efter hvert eneste toiletbesøg for at være på den sikre side.
Sprit ved alle døre
For at imødekomme anbefalingerne har begge campingpladser sat holdere med håndsprit og engangsservietter op ved alle døre. Samtidig har man lukket ned for pladsernes køkkener og dens aktivitetshus.
Trods de mange tiltag er det dog ikke alle, der synes, det er en god idé, at pladserner holder åbent. Og der har været en blandet modtagelse, fortæller Torben Frydenlund Rasmussen.
- Langt størsteparten har været glade for, at vi åbnede. Vi har også haft nogle, der ikke mente, vi viste samfundssind nok. Der har vi henvist til sundhedsmyndighedernes vejledninger hele tiden. Fordi vi har lavet sådan et kæmpe arbejde med skiltning, så har vi egentlig åbnet med god samvittighed, siger han.
Campisterne er trygge
Nogle af dem, der i øjeblikket optager en plads hos Hasmark Strand Camping, er René og Tina Larsen fra Særslev, der oprindeligt skulle have tilbragt påsken i Italien. Familien var i første omgang skeptiske ved i stedet at tage på camping under coronaudbruddet.
- Men vi tænkte, at vi lige kunne tage herned og se, hvordan forholdene var. Hvis der var fyldt og alt for mange mennesker, ville vi tage hjem igen, siger René Larsen.
Det var ikke tilfældet, fortæller familien, der valgte at blive.
- Det er bedre end derhjemme, her er afspritning og rengøring over det hele. Folk hører efter, og det gør bare en mere tryg, siger Tina Laursen.
Procedure for sygdom
Begge campingpladser har som en del af forberedelsen til at holde åbent også en plan for, hvad der bliver gjort, hvis en gæst udviser symptomer på covid-19.
På Camp Hverringe er der en værnedragt med maske og briller til rådighed, som personalet ifører sig, hvis man har mistanke om, at en gæst er syg.
- Så sørger man for, at gæsten bliver isoleret der, hvor vedkommende er. Vi sørger for, at der bliver taget kontakt til lægefaglig hjælp, som kan tage over derfra og forklare dem, hvordan de skal opføre sig, siger Torben Frydenlund Rasmussen og fortsætter:
- Så skal vi have dem ud af pladsen hurtigst muligt. Efterfølgende skal stedet, hvor de har været, stå i 48 timer, før vi begynder at rengøre og så videre.
Ifølge formanden er ventetiden et udtryk for LAG-midlernes succes. Han oplyser, at Erhvervsstyrelsen modtager mange ansøgninger, og det forlænger ekspeditionstiderne. Alene hos den lokale aktionsgruppe er der fem til seks, der venter på penge.
- På landsplan er det endnu værre, fortæller Carsten Pedersen.
Ikke godt nok
Tirsdag svarede erhvervsminister, Simon Kollerup, på, om en sagsbehandlingstid på ni måneder er rimelig.
- Nej, ni måneder er ikke en rimelig sagsbehandlingstid, og det skal vi arbejde for at bringe ned, skrev han i et svar til folketingets Udvalget for Landistrikter og Øer.
I svaret oplyste erhvervsministeren desuden, at der for nyligt er etableret en task force, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden på udbetalingssager. Målet er at komme ned på 60 arbejdsdage fra sommer.