5. jun. 2017 kl. 10:43
0 seconds of 0 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 
Lilienhoff
Lilienhoff
Lilienhoff
Lilienhoff
Ole Holbech
Ole Holbech
Ole Holbech
Ole Holbech
1 / 9

Historisk fyr solgt to millioner under udbudspris

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Del

Det historiske Keldsnor Fyr i Bagenkop er blevet solgt. Fyret er stadig i brug, men anvendes i dag også som sommerhus.

Til salg-skiltet på Rathvej i Bagenkop er taget ned, og det historiske Keldsnor Fyr har fået ny ejer. Udbudsprisen på seks millioner kroner blev forhandlet godt to millioner ned, og den endelige pris endte på 4,2 millioner kroner.

Læs også: Se billederne: Christian IV byggede slottet - nu kan det blive dit

Keldsnor Fyr nåede kun at ligge til salg hos liebhavermæglerkæden Lilienhoff i et halvt år, inden både køber og sælger havde underskrevet købsaftalen, og boligen var solgt med millionrabat.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Russerne spottet fra toppen

Keldsnor Fyr er øens højeste fyrtårn og er nogenlunde på højde med Rundetårn i København. Det 34 meter høje fyrtårn, der rager ud over vandet fra Langelands sydspids, har stadig lys i toppen og fungerer dermed fortsat som egentligt fyrtårn.

Fyrejendommen ligger på en grund, der er mere end 7.000 kvadratmeter stor. Fra toppen af fyret er der blandt andet udsigt over Østersøen og Femern Bælt. Keldsnor Fyr blev opført i 1905 og blev en del af historien under Den Kolde Krig. Herfra holdt man udkig efter russiske skibe på vej på Cuba.

Lilienhoff
Udsigten fra Keldsnor Fyr var ideel under Den Kolde Krig, hvor der blev holdt skarpt øje med russernes færden.

I dag bruges fyret dog også som sommerhus og endda et pænt stort et af slagsen på 400 kvadratmeter. De mange kvadratmeter fordeler sig på tre separate afdelinger.

Indtil underskrifterne på købsaftalen var sat, fungerede Keldsnor Fyr ifølge Boliga som sommerhus for stifter af benzinselskabet Haahr-benzin, Olaf Haahr.

I 2006 købte Olaf Haahr fyrtårnet for seks millioner kroner - det samme, som udbudsprisen i 2017.

I januar 2017 erklærede Olaf Haahr sig selv konkurs.

For 2 timer siden.
Tophistorie
TV 2 Fyn

Kunder kræver millioner fra konkursramt bolighus - men kommer sidst i rækken

LYT
Del

Flere hundreder kunder som nåede at købe møbler hos Bolighuset Werenberg, inden det gik konkurs, kommer formentlig aldrig til at få sine penge tilbage.

Ifølge kurator og Focus-advokat Morten Elbrønds første cirkulæreskrivelse fra den 25. oktober 2024 er der krav for godt 20 millioner kroner i boet.

Men samtidig er der nærmest ingen aktiver lige nu i kassen.

3,5 millioner kroner af dem er såkaldt separatistkrav - det vil sige krav fra kunder, der menes at kunne identificere den vare, de har betalt for, for eksempel fordi de kan genkende møblet på et varelager.

- Konkursen har afstedkommet et overordentligt stort antal henvendelser. Vi har bedt alle kunder, der har forudbetalt om at anmelde som separatistkrav, og på den baggrund har nogle af kunderne kunnet afhente deres møbler, fortæller Morten Elbrønd til TV 2 Fyn. Han vil ikke sætte præcist tal på, men det drejer sig om flere hundreder.

Men kunderne er de sidste i rækken, der får sine penge tilbage fra konkursboet - hvis der da stadig er penge tilbage, når resten har fået sine penge.

For 5 timer siden.
Tophistorie
Fyn

Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien

LYT
Del

De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.

Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.

Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.

Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.

For 3 timer siden.
Tophistorie
0 seconds of 23 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:23
00:23
 

Lokalplan sendes i høring: Lev med larmen, lyder det fra rådmand

LYT
Del

Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.

Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.

I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.

Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.

- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.

For 1 time siden.

Grillkonge giver stafetten videre til ny generation

Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.

Læs mere
0 seconds of 44 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:44
00:44
 
0 seconds of 45 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:45
00:45
 
Thomas Larsen Bjerre

Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel

LYT
Del

Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.

Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.

- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.

For 5 timer siden.
TV 2 Fyn / Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa

LYT
Del

Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.

Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.

- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn

0 seconds of 41 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:41
00:41
 
Alexander Aagaard Anton Kranf

"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet

LYT
Del

Snart kan danskerne finde et mix af hakket oksekød og hakket kyllingekød blandt kølediskene i Netto, Bilka og Føtex.

På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.

- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.

Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.

- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.

I går kl. 17:00
Fyn
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Mercado vrisser - byggebagmands sygdom er ressourcespild

LYT
Del

Den tyske byggebagmand Osman Celiks akutte rygsmerter får nu næstformanden i Folketingets retsudvalg, Mai Mercado, til at kræve handling fra justitsminister Peter Hummelgaard.

Som omtalt i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende var retten i formiddag klar til at tage hul på en sag om moms- og skattesvindel for 3,5 millioner kroner, da den tyske entreprenør hen over weekenden sendte en sygemelding til retten.

I går kl. 14:56
OB/PR

Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB

LYT
Del

Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.

På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.

Claus Fisker / Ritzau Scanpix

GOG profil ramt af blodprop i hjernen

LYT
Del

GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.

I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.

- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.

Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".

Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu

LYT
Del

Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.

Det er den, der ligger i Kerteminde.

Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.

Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.

- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.

I går kl. 13:00
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen

LYT
Del

Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.

I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.

Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.

Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.

0 seconds of 42 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:42
00:42
 
Anton Kranf

Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst

LYT
Del

Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.

Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.

Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.

Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.

Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere