Kutteren er sat til salg: Far og søn frustreret over torskekvoter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To af de fiskere, der bliver ramt af de begrænsede fiskekvoter er far og søn Ulrik og Mads Kølle i Bagenkop.
De har svært ved at se, hvordan de skal fortsætte med at drive fiskeri fra Langeland.
De kan godt begynde at vende sig til den - stilheden på Bagenkop Havn.
- Vi skal jo til at gøre tingene på en anden måde. Det er jo sådan set dødsstødet for fiskeriet her i Bagenkop, siger Ulrik Kølle Hansen, der lever af at fiske torsk i Østersøen.
Ulrik Kølle Hansen har været fisker i Bagenkop, siden han var 14 år gammel. Men for ham er dagens besked fra EU, at torskekvoten for Østersøen bliver reduceret med 88 procent fra 2022, det sidste søm i kisten.
- Når vi snakker om en reduktion på 88 procent, er vi derhenne, hvor der ikke er nogen værdi i det for os at drive erhverv her fra Bagenkop mere. Det er slut. Hovedindtægten har været vores torskefiskeri, og den forbindelse er blevet kappet, siger Ulrik Kølle Hansen.
Skibet skal sælges
Sønnen Mads Kølle Neperus er femtegenerationsfisker og havde drømt om at føre den stolte familietradition videre. Men selvom kvoterne skulle stige igen, er det også slut for ham.
- Så sælger vi skibet nu her. Og hvis vi så får flere torsk næste år, skulle vi så købe et nyt skib? Det kan man jo ikke få nogen med på, siger han.
Fiskeriforening forventer konkurser efter EU-aftale om kvoter
EU-aftale om fiskekvoter trækker tæppet væk under fiskeri i Østersøen, vurderer Danmarks Fiskeriforening.
EU-landenes aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år vil få store konsekvenser for dansk fiskeri.
Sådan lyder meldingen fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
- Det er et slag i ansigtet for alle de medlemmer, som har hjemme i Østersøen. Det her trækker tæppet totalt væk under fiskeri i området.
- Det betyder, at der vil være fiskere, der går konkurs. Der vil være havne, der lukker, siger han.
På Fyn får aftalen også store konsekvenser, vurderer formand for Bælternes Fiskeriforhandlinger Allan Buch.
- Vi har nogle fiskerihavne, som vi virkelig har prøvet at holde gang i, og de bliver hårdt ramt at det her. Det er en alvorlig situation, fordi vi i forvejen er pressede og kvoterne allerede er langt nede, lyder det fra Allan Buch.
EU's medlemslande har tirsdag indgået en aftale, der indebærer, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen næste år. Det skyldes, at flere bestande er alvorligt pressede.
I den vestlige Østersø må der ifølge aftalen næste år fanges 489 ton torsk. Det er en reduktion på 88 procent sammenlignet med i år, hvor kvoten er 4000 ton.
Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket med 50 procent. Det betyder, at kvoten går fra 1575 ton til 788 ton.
Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 ton til 63.811 ton.
Svend-Erik Andersen oplyser, at aftalen vil påvirke cirka 150-200 danske fartøjer, som fanger torsk i Østersøen. Det er overvejende små fartøjer, hvor skipperen er ejeren og selv hjælper til med at hive fiskene i land.
Økonomisk hjælp
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har bebudet, at der vil komme hjælp til de fiskere, som på baggrund af aftalen opgiver erhvervet. Der vil blandt andet komme en ophugningsordning.
Det vil sige, at en fisker, som ikke vil mere, kan få ophugget sin kutter og få penge for den. Tiltaget ser fiskeriforeningen positivt på.
- Vi lægger stor vægt på, at det bliver etableret, så nogle af dem, der ikke kan se sig selv i fiskeriet i fremtiden i Østersøen, ikke skal lide unødigt økonomisk på grund af den her drastiske beslutning, siger Svend-Erik Andersen.
EU's medlemslande har besluttet at sænke fiskekvoterne, efter at Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices) har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.
Ulrik Kølle Hansen er også utilfreds med, at fiskernes torskekvoter kun gælder for et år ad gangen.
- Rent erhvervsmæssigt havde jeg ønsket mig, at når man kan lave flerårige kvoter, og man kan lave flerårige genopretningsplaner, syntes jeg det havde været på sin plads, at vi kunne have en kvote, der rakte mere ud i fremtiden end bare et år ad gangen.
Hvorfor lige os?
De to fiskere fra det sydlige Langeland stiller sig uforstående for, hvorfor de skal rammes af så kraftig en kvotereduktion.
- Nu laver man en plan for torskefiskeri. Man har jo ikke lavet en plan for, hvilke andre årsager der kan være (til den lave torskebestand, red.). Vi har prøvet et stop, vi har prøvet at have lukkede kasser, hvor det ikke har hjulpet. Nu snakker man om et sælproblem. Kunne man måske gøre noget der? Hvis man vil gøre noget for torsken, er man nødt til at gå all in, siger Mads Kølle Neperus.
Nyt boligudspil møder skepsis i Odense: Rådmand frygter flere bydele som Vollsmose
Regeringen vil have flere almene boliger til landets største byer, og det møder skepsis fra Venstre-rådmand Christoffer Lilleholt i Odense. Han mener, at den type boliger skaber problemer for kommunen.
Familier med en almindelig indkomst skal have mulighed og råd til at bo i byerne. Sådan lød ordnene fra statsministeren, da hun for en uge holdt sin tale til Folketingets åbning.
Tirsdag kom regeringen så med et boligudspil, hvor de vil gøre det muligt at bygge 22.000 flere almene boliger i landets største byer. Det skriver TV 2. Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) betyder det, at udspillet også kan finde vej til Odense.
- Man har svært ved at finde meget billige boliger, og mange af de gamle boliger skal renoveres. Så hopper huslejen op, og det betyder, at folk, der er på overførselsindkomster som for eksempel kontanthjælp, har svært ved at bo der. Der går vi ind og siger, at man skal kunne bygge de her 55 kvadratmeters lejligheder til 3.500 kroner (i husleje, red.). Det vil også gælde i for eksempel Odense.
I Odense møder udspillet dog blandede reaktioner. Christoffer Lilleholt (V), der er rådmand for Kommunens By- og Kulturforvaltning, mener ikke, at byen har et behov for flere billige almene boliger. Snarere tværtimod.
- Da Socialdemokratiet sidst forsøgte at styre boligmarkedet var tilbage i 70'erne, hvor man byggede nogle kvarterer, som vi i den grad har store problemer med i dag. Byggerier som Vollsmose, Korsløkke og Solbakken. Vi har virkelig mange, der både skal have betalt huslejen og deres ydelser, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 FYN og fortsætter.
- Jeg mener, at Odense har taget et kæmpe ansvar. Og hvis vi bygger flere af de almene boliger, vil vi få endnu flere udfordringer. Vi har i forvejen rigtig mange billige boliger, og det skal vi være glade for.
Mere til det private
I regeringens udspil fremgår det, at regeringen med udspillet vil etablere en fond med en startkapital på ti milliarder kroner. Tanken er, at man i de store byer kan holde kvadratmeterprisen nede med tilskud fra fonden.
Christoffer Lilleholt ser dog med tvivl på en plan, hvor det offentlige betaler dele af folks husleje. Han mener i stedet, at der skal mere fokus på det private boligmarked. Han ser nemlig en stor mangel på både private lejligheder og parcelhuse i kommunen.
- Jeg tror, at hvis man kommer til Odense, kan man se, at der allerede bliver bygget på hvert gadehjørne, og jo mere vi også bygger af de private boliger, jo mere falder prisen. Udbuddet bliver større, og på den måde bliver konkurrencen større, og det skal vi jo tilskynde, siger rådmanden og forsætter:
- Vi kan se kommuner rundt omkring os, der i den grad bygger byer næsten op af Odense Kommunes grænse, fordi man ikke kan få en byggegrund. Så vi mangler grunde, hvor nogle af dem, som er blevet færdig med deres uddannelse og måske skal have børn, kan få lov til at bygge deres eget hus i en forstad til Odense.
En by for alle
Hos borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er man noget mere positivt stemt over for udspillet. Han mener, at Odense Kommune skal have del i de penge, der er afsat i udspillet. Byen har nemlig vokseværk, og derfor ser han gerne, at der kommer flere billige boliger til folk.
- Vi risikerer at havne i en situation, som man er i København, hvor almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo i store dele af København. Der vil jeg ikke hen. Odense skal være en by for alle, siger Peter Rahbæk Juel.
Det er særligt blandt de lave indkomster som ældre og nyuddannede, der behov for flere billige boliger.
- Det er nogle seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet eller gerne vil, og der ved vi, at rigtig mange kun har folkepensionen og ATP. Derfor er det vigtigt, at der er seniorboliger og bofællesskaber, hvor også de små pensionistindtægter har råd til at bo. En anden gruppe, jeg er optaget af, er de unge, der skal ud og bosætte sig som børnefamilier. Vi kan se, at de har svært ved at komme ind på ejerboligmarkedet, når priserne er steget, som de er, siger borgmesteren.
Cirka 25 procent af den samlede boligmasse i Odense er i dag almene boliger.
Selvom de nye kvoter gælder for Østersøen, er det heller ikke bare sådan lige at skifte farvand.
- For at kunne fiske hernede i indre farvand må skibet kun være 17 meter langt. Det vil sige, at vores skibe er ret små. Nu skal de op i Skagerak og fiske i blæsevejr. Altså, vi har ikke skibe til at kunne drive et fiskeri deroppe, siger Mads Kølle Neperus og fortsætter.
- Det må vi så prøve, men vi ved jo, at vi ikke vil kunne komme ud alle de dage, vi normalt plejer.
Rødspætter er ikke nogen erstatning
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) kaldte det et plaster på såret, at fiskerne stadig måtte fange rødspætter, men det giver Langelandsfiskerne ikke meget for.
- Du kan ikke fange rødspætter uden at have en bifangst. Men bifangstkvoten er jo så lav, at vi ikke kan have nogen bifangst.Vi kan ikke fange rødspætter. Hvad gør vi, hvis der nu er 200 kasser torsk i den? Det er jo der, vi har problemet, siger Ulrik Kølle Hansen.
Fynske fiskeres fremtid afgjort: EU-lande indgår aftale om fiskekvoter i Østersøen
EU's medlemslande har forhandlet om fiskekvoter en god del af natten mellem mandag og tirsdag. Nu er de enige. Aftalen kommer dog til at gå hårdt ud over de fynske fiskere vurderer formanden for Bælternes Fiskeriforening.
Efter langvarige forhandlinger har EU's medlemslande tirsdag landet en aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år.
Det oplyser Slovenien, som har EU-formandskabet, på Twitter.
Det fremgår ikke, hvad medlemslandene er blevet enige om. Men der var på forhånd lagt op til, at fiskekvoterne skulle reduceres markant. ifølge Rasmus Prehn
Og det er også den vej, det har båret hen imod under forhandlingerne. Det har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) oplyst undervejs.
Ifølge formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch går aftalen særlig hårdt ud over de fynske fiskere.
- Vi har nogle fiskerihavne, som vi virkelig har prøvet at holde gang i, og de bliver hårdt ramt at det her. Det er en alvorlig situation, fordi vi i forvejen er pressede og kvoterne allerede er langt nede, lyder det fra Allan Buch.
Mindre reduktion på torsk
EU's medlemslande har forhandlet om kvoterne på baggrund af et udspil fra EU-Kommissionen.
Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen, oplyser fiskeriminister Rasmus Prehn til TV 2.
Selvom reduktionen på torsk er mindre end i det oprindelig udspil, så er det stadig problematisk for de fynske fiskere, fortæller Allan Buch.
- Hvis vi ikke må fange torsk som bifangst, så er vi nødt til at smide fisken ud, og så mangler vi noget indtægt, og det er aldrig godt, siger han.
EU-Kommissionens forslag lagde op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022.
Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.
Fiskeriminister Rasmus Prehn har betegnet de lavere fiskekvoter for blandt andet torsk, sild og laks som "dybt ulykkeligt" og "utrolig træls" for danske fiskere.
Men han har understreget, at det er nødvendigt at skrue ned for fiskeriaktiviteten i Østersøen.
- Hvis vi gerne vil have fisk i fremtiden, er vi nødt til at gøre noget alvorligt, sagde han tidligere tirsdag, mens forhandlingerne stadig var i gang.
Rammer også andre erhverv
Udover at aftalen rammer fiskeriet, kommer den ifølge Allan Buch også til at gå ud over en lang række tilhørende erhverv som isværker, skibstømrere og elektrikere.
- Det er jo også noget, der forsvinder i forhold til turismen, fordi der er rigtig mange turister, der elsker at komme på havnene og se, at der er liv og aktivitet, og det forsvinder jo også, når fiskerne forsvinder, siger Allan Buch.
Der er flere grunde til, at fiskesituationen er så alvorlig i Østersøen.
Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler i Østersøen, der spiser fiskene.
- Det er svært for os, når de siger, at nu skal vi kun fange den ene art eller den anden art. Vi har faktisk brug for at skrabe så mange penge sammen som muligt, og så har vi faktisk brug for de rødspætter, der går i (garnet, red.) og de torsk, der går i, siger Mads Kølle Neperus og fortsætter.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er med blandede følelser. Det, vi egentlig har mest lyst, er jo bare at fiske og passe vores erhverv. Og fiskeriet er jo gået op og ned gennem flere hundrede år, og det tror jeg, det bliver ved med at gøre.