17. feb. 2019 kl. 12:30
Fyn
Peter Thorsøe

Ny guldåre: Christoffer skaffer lån for tusindvis af kroner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Onlinetjenesten Lendme sammenligner lån. På to år har den fynske direktion formået at få sorte tal på bundlinjen.

Hvide vægge, hvide borde og et hvidt gulv.

HAR DU TAGET FORBRUGSLÅN?

TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.

 

Hvis du har lyst til at hjælpe, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk

Velkommen til kontoret for Lendme – en online lånesammenligningstjeneste, der i 2016 blev stiftet af de tre fynboer Grunnet Wang, Frederik Murmann og Christoffer Nylandsted.

- I dag kan vi leve af det, lyder det fra Christoffer Nylandsted, der er medejer og daglig leder for virksomhedens 11 ansatte.

Antallet af forbrugslån buldrer afsted, og alene sidste år blev der formidlet lån for syv milliarder kroner, fremgår det af Danmarks Statistik.

Det er på samme niveau som umiddelbart før finanskrisen.

Lendme begyndte at formidle de første lån i maj 2017.

Lånetilbuddene er ifølge idémændende personlige, da brugere indtaster deres oplsyninger og derefter bliver tilbudt lån fra de syv banker, der samarbejder med Lendme.

Læs også: RKI - se kortet: Så meget skylder din nabo
Gå tilbage Del
15. jan. 2019 kl. 18:17
Fyn

RKI - se kortet: Så meget skylder din nabo

Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix (arkiv)

Næsten hver 20. fynbo er registreret i RKI. På Langeland finder man den største andel af skyldnere, mens Kerteminde er hjemsted for den gennemsnitlige højeste gæld.

57.032 kroner.

Så mange penge skylder den gennemsnitlige fynbo, der er registreret i RKI. Det viser en opgørelse fra Experian, som selskabet har lavet for TV 2/Fyn. Det er Experian, der driver RKI, som er landets største register over dårlige betalere.

Kan du ikke se kortet over kommunerne, så klik her.

Tallene fra Experian viser, at 4,49 procent af fynboerne i 2018 var registreret i RKI. Ifølge kreditsammenligningstjenesten er der tale om et fald på landsplan i antallet af personer i RKI.

- Udviklingen indikerer, at flere danskere er blevet bedre til at håndtere deres privatøkonomi, forklarer Mette Frølund, der er kundeansvarlig for RKI hos Experian. Hun fortsætter:

- Men en stor del af årsagen til, at vi ser et fald, er også at forhandlere og virksomheder er blevet gode til at kreditvurdere deres kunder, inden de lader dem købe på afbetaling eller oprette lån. På den måde undgår virksomhederne dårlige betalere, og kunderne undgår gældsfælder.

Store kommunale forskelle

Ifølge opgørelsen er det særligt fynboer mellem 31 og 50 år, som Experian har noteret i RKI. Der er dog store forskelle på Fyn,

I Assens Kommune er ni procent af de 21-30 årige registreret i RKI. I Faaborg-Midtfyn Kommune finder man samme tendens. Her drejer det sig om 9,4 procent af gruppen.

RKI

Data og analysevirksomheden Experian administrerer og driver RKI-registret. Hvis man som
virksomhed har købt abonnement til RKI hos Experian, har man mulighed for at tjekke, om
vedkommende står registreret i RKI inden der ydes et lån eller en kredit.
 

Nøgletal fra Experians RKI-rapport, årsopgørelse for 2018:

  • 202.727 personer er registreret i RKI. Det svarer til 4,34 procent af den danske befolkning. Det er et fald fra 212.161 personer samme tid sidste år.
  • Danskerne skylder i alt 13,1 milliarder kroner væk i misligholdt gæld.
  • Det seneste år er den samlede gæld for samtlige RKI-registreringer i Danmark nedbragt med cirka 850 millioner kroner.
  • Den aldersgruppe, hvor flest er registreret i RKI er de 31-40-årige.
  • I gennemsnit skylder en registreret person i RKI 64.861 kroner væk i misligholdt gæld.

Kilde: Experian

I Odense er de unge tilsyneladende bedre til at passe deres gæld. Her er det "kun" fire procent af de 21-30 årige, som er registreret i RKI.

Dykker man ned i tallene er der også store foreskelle på, hvor meget de forskellige fynske aldergrupper skylder. I Svendborg skylder gruppen af personer mellem 81-90 år i snit 240.420 kroner. Til sammenligning ligger det beløb på 2.287 kroner i Nyborg Kommune.

Forklaringen på den store forskel i den aldrende grupper er, at der i Svendborg er ganske få personer som skylder meget, mens beløbet i Nyborg er delt ud på et højere antal personer.

Hvis man er registreret i RKI kan man søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet og KFUM.

Siden de første lån er det kun gået frem for de tre stiftere og deres foretagende, der ligger tæt på succeshistorier som arkitektens Bjarke Ingels BIG og netmediet Videnskab.dk. Og i 2018 kom succesen også til Lendme. Ifølge Christoffer Nyland var det første år med overskud på 1.3 millioner kroner.

Sådan fungerer Lendme

  • Lendme samarbejder med syv banker.
  • På lendme.dk vælger bruger lånebeløb, løbetid og en række andre informationer. Derefter indhenter Lendme personlige lånetilbud fra de forskellige banker. 
  • En typisk ÅOP (omkostninger i procenter) ligger på syv for lån, der bliver præsenteret igennem Lendme. 
  • Lendme får en kommission fra bankerne, når der bliver oprettet lån igennem siden.
  • Man skal være mindst 23 år for at bruge Lendme.  

 

Kilde: Christoffer Nylansted, medejer og daglig leder i Lendme

- Vi har den unikke fordel af at være mægler. Vi er ikke banken selv. Som forbruger stoler man måske lidt mere på den, som henter tilbuddene i stedet for, at man går direkte til banken selv, forklarer han.

Digitalisering giver vækst

Hos Forbrugerrådet Tænk mener man også, markedet for forbrugslån har ændret sig. Tidligere krævede forbrugslån, at forbrugerne gik i banken for at låne penge. I dag kan tage et lån med sin smartphone, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk:

- Det hele er blevet digitaliseret. Vi ser lån på alle mulige platforme, og vi bliver bombarderet af lånetilbud, mener han.

Dykker man ned i tallene for, hvor mange penge danskerne låner, ser man også et marked i vækst.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal af 2018 havde taget forbrugslån for syv milliarder kroner.

Tallene dækker over virksomheder, der yder lån uden sikkerhed, og altså ikke lån taget hos de banker, som Lendme samarbejder med.

Kan du ikke se grafen, så klik her.

Økonomisk rådgiver Kenneth Hansen, der er kendt fra tv-programmet Luksusfælden, mener ligesom Forbrugerrådet Tænk, at reklamer og digitalisering spiller en stor rolle for danskernes lånelyst.

“Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt”

— Kenneth Hansen, økonomisk rådgiver

- Jeg har set en kæmpe udvikling. Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt, fortæller han og fortsætter:

Læs også: Se regnestykket: Fynsk familie kører elbil og sparer penge på det
Gå tilbage Del
6. feb. 2019 kl. 11:14
Fyn

Se regnestykket: Fynsk familie kører elbil og sparer penge på det

Fynsk familie ejer to elbiler. Hver bil sparer dem cirka 1.000 kroner om måneden. Også ifølge FDM er elbilerne billigere end benzin- og dieselbiler. Dog kun så længe særlig afgiftrefusion gælder. Den udløber 1. januar.

I det nordlige Odense bor Rune Duban Grandal sammen med sin kone Sara Tummasardottir og deres to børn på tre og ti år.

“For os kan det i hvert fald godt svare sig. Men det kræver, at man kører nogle kilometer. En dyrere bil, der skal spare pengene hjem på brændstof, det kan kun lade sig gøre, hvis man har et højt kørselsbehov.”

— Rune Duban Grandal, elbilejer, Odense.

For to et halvt år siden købte de deres første elbil. Idéen var Rune Duban Grandals. Sara Tummasardottirs samtykke var til gengæld ikke uden en vis bekymring.

- Jeg tænkte ej, kan vi så køre rigtig langt? Kan vi så komme på bilferie? Hvor lang tid tager det at køre over til familien i København?

I dag har familien to elbiler.

- Jeg kan ikke forestille mig at køre på andet, siger Sara Tummasardottir.

Skøre eller first moovere

Familien købte egentligt den første elbil på grund af dieselskandalen, der afslørede, at blandt andre Volkswagen havde fiflet med deres bilers udledning.

Fokus på elbiler

  • Elbiler reducerer drivhusgasudledningen. Men der findes stadig forsvindende få elbiler på Fyn.
  • TV 2/Fyn undersøger elbilens muligheder og barrierer på Fyn.

- Det ønskede vi ikke at være en del af. Da vi købte den første var der ligesom to lejre. Der var dem, der syntes vi var seje first moovere, og så var der dem, der bare syntes vi var skøre, siger Rune Duban Grandal.

I dag sparer familien rent faktisk penge på at køre elbil.

- For os kan det i hvert fald godt svare sig. Men det kræver, at man kører nogle kilometer. En dyrere bil, der skal spare pengene hjem på brændstof, det kan kun lade sig gøre, hvis man har et højt kørselsbehov, siger Rune Duban Grandal.

Han pendler hver dag til Fredericia. Og han har regnet ud, at besparelsen på driften løber op i 800-1000 kroner om måneden per elbil.

- Både brændstof - eller strøm, om man vil - er billigere, og så er serviceregningen heller ikke så høj som på en fossil bil, siger Rune Duban Grandal.

Bilejernes organisation, FDM, har også regnet på, hvad der bedst kan betale sig. FDM konkluderer, at elbilen er en kende billigere end fossile biler. 

FDM lægger alle udgifter sammen: Indkøb af bil, udgift til brændstof og vedligehold, lån, forsikring og værditab. Udgangspunktet er desuden, at bilerne, der sammenlignes, kører 20.000 kilometer om året i fem år.

Af regnestykket fremgår det, at elbilen koster 3,02 kroner per kilometer, mens dieselbilen koster 3,14 kroner per kilometer. Benzinbilen er dyrest. Den koster 3,20 øre per kilometer.

Rune Duban Grandal og hans kone Sara Tummasardottir har allerede to elbiler. Men om lidt skifter de den ene ud til en nyere model. De har købt den nye Hyundai Kona Electric. Foto: Flemming Ellegaard.

El bliver dyrere i 2020

Men fra 1. januar 2020 kan det regnestykke blive vendt på hovedet. For i dag får bilejerne såkaldt afgiftreduktion for den el, de lader på deres biler.

Det betyder, at hver kilowattime til bilen bliver godt en krone billigere end den strøm, man ellers forbruger.

Men ordningen med afgiftrefusion udløber med udgangen af i år. Den fortsætter kun, hvis den genforhandles politisk, og det er der endnu ingen politikere, der har taget initiativ til.

“Der har i forvejen været en masse utryghed omkring afgifter og beskatning af elbiler. Og nu får vi så utryghed omkring afgiftrefusionen. Det går ud over folks lyst til at køre på el.”

— Ilyas Dogru, forbrugerøkonom, FDM.

Hvis afgiftrefusionen ikke fortsætter, vil det gøre elbilen til det dyreste alternativ. Derfor er forbrugerøkonom Ilyas Dogru heller ikke tilfreds med, at politikerne endnu ikke har taget stilling til refusionens fremtid.

- Der har i forvejen været en masse utryghed omkring afgifter og beskatning af elbiler. Og nu får vi så utryghed omkring afgiftrefusionen. Det går ud over folks lyst til at køre på el, siger han.

Hos Dansk Elbilalliance er branchechef Lærke Flader heller ikke tilfreds. Hun peger på, at el i forvejen er beskattet hårdere end fossile brændsler.

- Elafgiften er i forvejen tre gange så høj som på diesel og to gange så høj som på benzin. Hvis politikerne virkelig mener, at de vil have en million elbiler på vejene inden 2030, så bliver de nødt til at skabe ro om skatter og afgifter, siger hun.

Tilbage i Odense er Rune Duban Grandal heller ikke tilfreds med udsigten til dyrere strøm:

- Det kan bestemt godt være med til at skabe en usikkerhed. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Rune Duban Grandal.

Alligevel har familien netop investeret i men ny elbil til erstatning for den ene. For selvom det skulle blive en lille smule dyrere at køre på el i fremtiden, så går de ikke tilbage til benzin eller diesel.

- Jeg gider ikke køre andet end el. Det er fantastisk at køre elbil. Det er nemt, siger Sara Tummasardottir.

- Hvis vi ikke selv har råd, så kan vi låne pengene.

Ifølge Christoffer Nylansted fra Lendme spiller digitalisering en stor rolle for danskernes optag af lån og dermed virksomhedens succes.

- Man ser et skifte i, hvordan og hvorhenne danske forbrugere optager lån. Det foregår meget mere online og digitalt, understreger han.

Ingen tilbud om kviklån

Hos Lendme gør man en dyd ud af, at man udelukkende tilbyder lån fra banker, forklarer Christoffer Nylansted.

Hvad er et kviklån?

Der er ingen officiel definition på et kviklån. Men et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.​​​​​​

- Vi er meget kræsne i forhold til, hvilke banker vi tager ind. Vi tager ikke kviklånsselskaber ind på vores platform, siger medejeren.

Håbet er, at fravalget af kviklånsudbydere er i brugernes favør.

- Vi kender godt det ry, som branchen har. Det er det, vi ønsker at gøre op med. Vi ønsker at gøre det mere gennemsigtigt for danske forbrugere at finde det billigste lån på et marked, der har været lidt uigennemsigtigt, fortæller Christoffer Nylansted.

Læs også: Anette hjælper gældsramte: Ny lov skal give hende mindre arbejde
Gå tilbage Del
18. feb. 2019 kl. 11:42
Opdateret: 18. feb. 2019 kl. 19:30
Fyn

Anette hjælper gældsramte: Ny lov skal give hende mindre arbejde

Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Et nyt lovforslag skal give bedre forbrugerbeskyttelse inden for forbrugslån. Det kan betyde mindre arbejde hos Forbrugerrådets frivillige rådgivning i Odense. Men lovforslaget er ikke kun rosenrødt, advarer forbrugerombudsmanden.

I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.

Har du taget forbrugslån?

TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.

 

Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk

Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.

I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.

- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.

I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.

Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.

Andet end kun forbedringer

Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.

“Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden”

— Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom, Forbrugerrådet Tænk

- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.

- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Kvik- og forbrugslån

  • Et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.​​​​​​
  • I 2017 tog danskerne forbrugslån for mere end ti milliarder kroner hos medlemmerne af brancheorganisationen Finans og Leasing.
  • Størstedelen af de borgere, som Forbrugerrådet rådgiver i Odense har taget et kvik- eller forbrugslån. 

Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.

Frygter færre retssager

Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.

- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.

Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.

- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.

Han tilføjer:

- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.

Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.

I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.

Opdatering

  1. Erhvervsministeriet oplyser til TV 2/Fyn: - Regeringen ønsker at styrke tilsynet med forbrugslånsudbydere. Det er for at sikre, at forbrugere ikke optager lån, de ikke har råd til at betale tilbage. Derfor foreslår regeringen med den nye lov at flytte tilsynet med udbydere af forbrugslån til Finanstilsynet, der samtidig skal foretage en godkendelse af udbyderne. Flytningen af tilsynet følger af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra maj sidste år, og fremgår også af Socialdemokratiets ti forslag til bedre kontrol med kviklån fra juli. Finanstilsynet får med forslaget også mulighed for at gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhederne. Tilsynet skal gebyrfinansieres af forbrugslånsvirksomhederne efter Finanstilsynets sædvanlige praksis. Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.

Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.

Brancheorganisation glæder sig over lovforslag

Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.

Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.

- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.

Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.

- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.

Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.

Lendme har endnu ikke præsenteret årsregnskab for 2018, men de forrige årsregnskaber er blevet offentliggjort i maj.

Se hele indslaget om den fynske succes Lendme. 
Video: Peter Thorsøe
2. jan. 2025 kl. 13:10
Tophistorie
Fyn

I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.

Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.

- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.

Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.

Landsdækkende eftersøgning

Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.

- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.

Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.

Dåb og bryllup til februar

Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.

Den 1. februar for at være nøjagtig.

Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.

- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.

Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06

2. jan. 2025 kl. 15:41
Tophistorie
Peter Salomon

Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.

Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.

Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.

- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.

Hvis man  har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.

Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.

2. jan. 2025 kl. 10:56
Tophistorie
Sune Jørgensen

Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.

Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.

Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.

Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.

Grafik TV 2 Vejret

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
2. jan. 2025 kl. 15:02
Fyns Politi

Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.

Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.

Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.

Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.

Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.

Leder efter flere spor

På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.

Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.

Politiet vil høre fra dig hvis:

  • Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.

  • Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet

  • Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement

  • Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet

2. jan. 2025 kl. 14:13
Fyn
Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

Nu bliver det dyrere at tanke din bil

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.

For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.

Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.

Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.

Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.

For benzin er afgiftsstigningen mindre.

Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.

Benzin- og dieselbiler hitter

Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.

Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret.  Det har Skatterådet besluttet.

Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.

2. jan. 2025 kl. 12:31
Jakob Fenger, TV MIDTVEST

Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.

På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.

Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.

2. jan. 2025 kl. 11:12
Arkiv, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.

For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.

Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.

2. jan. 2025 kl. 10:14

Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet

LYT
Del
Link
kopieret!

I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.

- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.

- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.

Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.

Helikopter, droner og hunde

Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.

Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.

Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.

I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

To fynske øer undtaget taxiloven

LYT
Del
Link
kopieret!

Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.

Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.

I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.

2. jan. 2025 kl. 8:58

Flere tog aflyst på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.

Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.

- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.

2. jan. 2025 kl. 7:32

Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor

LYT
Del
Link
kopieret!

Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.

Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:

- Du er smuk.

Og så inviterede han hende med i byen samme aften.

Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.

Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:

- Vi har jo ingenting til fælles!

Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.

Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.

- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.

Morten Albek

Jeg sagde vist nok ja

For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:

- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.

Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.

Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.

Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?

Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.

- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.

Rasmus og Annette har været sammen siden 1991. Det har de ikke tænkt sig at ændre på.

Som nat og dag

Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.

Og så er de gode til at sige undskyld.

- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.

For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.

- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.

For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:

- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.

Morten Albek

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

2. jan. 2025 kl. 6:13

Glatte veje flere steder

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.

Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.

2. jan. 2025 kl. 6:00
Sune Jørgensen

Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.

- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.

- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.

Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her