26. mar. 2019 kl. 12:05
Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Trine Bramsen:
  • Vi vil forbyde kviklån

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Socialdemokratiet vil forbyde kviklån, men i første omgang gælder det om få det gjort ulovligt at markedsføre lånene, siger Trine Bramsen.

Tirsdag skal Odenses beskæftigelsesudvalg beslutte, om kommunen skal stille gratis hjælp til rådighed til borgere, der er havnet i endeløs gæld på grund af for mange dyre kviklån.

Læs også: Ét klik fra gældsspiralen:
  • Det er skræmmende
Gå tilbage Del
15. mar. 2019 kl. 7:49

Ét klik fra gældsspiralen:
  • Det er skræmmende

Udsatte, handicappede og syge borgere skal have hjælp af Odense Kommune, hvis de bliver fristet af kviklån og ender i gældsspiralen. Det foreslår socialdemokraterne.

Et klik med musen, og lånet er i hus. Nogle reklamerer endda med, at man kan optage lån selv som registreret i Ribers.

Som uddannet socialpædagog, der nu arbejder med i en indsats med udsatte unge, er Claus Skjoldborg Larsen forarget.

“Ja, man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet”

— Claus Skjoldborg Larsen, soc.dem. byrådsmedlem i Odense 

- Det er skræmmende. Det er bare lige ét klik. Ja man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet, mener Claus Skjoldborg Larsen, der udover at være socialpædagog også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense.

Det er kviklån med renter på op til 759 procent om året, som har fået ham til at henvende til sig til forvaltningerne i Odense Kommune.

Negativ gældsspiral

Han mener, at kommunen skal gå aktivt ind og hjælpe borgere for at undgå den negative gældsspiral og har bedt forvaltningerne om at undersøge omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede og syge borgere i Odense Kommune.

- Vi ved allerede, at der er store problemer for udviklingshæmmede, som bor i eget hjem. Der bliver optaget nogle lån her, som i dén grad ikke er godt for dem. Det fastholder dem i noget, hvor de ikke ved, hvad de har sagt ja til, siger han til TV 2/Fyn.

Den socialdemokratiske gruppe i Odense Byråd står bag forslaget, som skal gøre det nemmere for psykisk handicappede, udviklingshæmmede, misbrugere og ganske almindeligt unge mennesker at gennemskue betingelser og konsekvenser ved kviklån.

Forslaget går på, at embedsværket skal komme med ideer til, hvordan kommunen kan hjælpe borgere ud af gældsspiralen. Det gælder Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foruden Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Venstres gruppe i byrådet er dog kritiske over for forslaget.

- Lige i forhold til kviklån tænker jeg, at vi kommer for langt ud, når forvaltningen skal være forældre for de voksne på det område.. Det bliver for farligt, fordi hvad er så det næste, mener Venstres Mark Grossmann.

Kviklån betaler dummebøder

Igennem sit arbejde kender Claus Skjoldborg Larsen også til kviklån som en vej til at betale dummebøder.

Han ser også et problem for kommunen i, at det bliver sværere at få gældsramte udsatte i gang med beskæftigelse eller uddannelse, fordi de skylder så mange penge, at de mister gejsten.

- De unge, som kommer i kløerne på banderne, betaler narkogæld med kviklån. Det er et kendt problem, at bander og andre kriminelle indhenter dummebøder eller gæld ved at tvinge svage eller bange borgere til at optage disse lån for at betale afdrage til de kriminelle, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Høje renter skaber forretning

Stadigt flere lån dukker op på nettet. For selvom udbyderne låner penge ud til mennesker, der ikke kan betale tilbage, kan det være en god forretning.

I Danmark er der ikke renteloft på lånene, og man skal som kunde ikke kreditvurderes for at optage de hurtige lån.

- Som det er i dag, hvor man bare kan tage en megahøj rente, jamen hvis man taber på den ene kunde, så tjener man bare på den anden. Så hænger forretningen sammen, fortæller Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet.

Hjælp til gældsramte borgere

Forvaltningerne skal belyse omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede, syge borgere i Odense Kommune

Forvaltningerne skal komme med forslag til kommunens muligheder for at forbygge og hjælp disse borgere.

Samarbejde med den Frie Rådgivning, der efter behov gøres mere tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

Udarbejdes en informationskampagne, der medvirker til at synliggøre faldgruber og risici ved kviklån

 

Uddrag fra socialdemokraternes forslag til byrådet 

Udvidet rådgivning for gældsramte

Forslaget fra den socialdemokratiske byrådsgruppe går på at etablere et samarbejde med den Frie Rådgivning i Vollsmose, som kan udvides og blive tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

En informationskampagne skal gøre faldgruber og risici ved kviklån og tårnhøje årlige omkostninger mere synlige. Selv om Venstre kalder forslaget sympatisk, mener de ikke, at det er kommunens opgave.

- Det er jo selvfølgelig sympatisk, at man vil tage hånd om de sårbare og dem, der ikke kan selv. Men går vi først ind og beder forvaltningerne om at påtage sig det ansvar, så bliver det et kæmpe projekt og koster mange ressourcer, som vi har få af i forvejen, mener Mark Grossmann.

"Mange af de virksomheder der står bag kviklån, synes at lukrere på de manglende krav om gennemsigtighed i lånevilkår, og udviser sjældent etisk ansvar overfor et kundesegment, der kan rumme en stor del borgere der ikke er rustet til at forstå konsekvenserne ved disse lån", lyder det blandt andet i forslaget.

Ken Petersen
Odense Kommune skal tage ansvar for at sikre effektiv og målrettet oplysning om kviklån til de sårbare borgere

Tanken med forslaget er, at Odense Kommune skal tage ansvar for at sikre effektiv og målrettet oplysning til de sårbare grupper i samfundet, så borgere undgår at blive dybt forgældede og økonomisk låste.

Men når man er myndig, er det så ikke ens eget ansvar at styre sin økonomi?

- Det kan man sige. Dine og mine børn har nok nogle forældre, som ved, hvad ÅOP - altså Årlige omkostninger i procent - betyder. Hvis man er udviklingshæmmet, så er man ikke lige klar over, at en rente på 759 procent simpelthen gør, at de aldrig, som i aldrig, kommer ud af lånet, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Forslaget skal behandles politisk på det kommende udvalgsmøde.

Forslaget er stillet af socialdemokraten Claus Skjoldborg Larsen, men hans fynske partifælle på Christiansborg Trine Bramsen vil gå endnu længere i kampen mod kviklån.

- Vi ønsker at forbyde den lånetype, fordi det lokker for mange unge ud i fordærv og håbløs gæld. Derfor skal det slet ikke være en lånetype, man kan udbyde. Lige nu er der ikke flertal i folketinget for at forbyde kviklån, men her og nu kunne man jo starte med at forbyde al form for markedsføring for de her lån, siger Trine Bramsen til TV 2/Fyn.

“Vi ønsker at forbyde den lånetype, fordi det lokker for mange unge ud i fordærv og håbløs gæld.”

— Trine Bramsen, socialdemokratisk medlem af Folketinget

Vil have loft over låneomkostninger

Finans Danmark har netop foreslået et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 50 procent. Hvis det bliver en realitet, vil det betyde, at låntageren maksimalt kan betale halvdelen af lånebeløbet i renter hvert år.

Som det er i dag, er der nemlig ingen begrænsning for de årlige omkostninger i procent, og det har betydet, at nogle kviklån har haft en årlig omkostning i procent på 759 procent.

Læs også: Finans Danmark foreslår loft på de dyre lån
  • 43-årig slås med 400 lån og regninger
Gå tilbage Del
25. mar. 2019 kl. 9:50
Opdateret: 25. mar. 2019 kl. 9:49
Fyn

Finans Danmark foreslår loft på de dyre lån
  • 43-årig slås med 400 lån og regninger

Reza Saharei

Sebastian Jensen skylder i dag 350.000 kroner fordelt på forskellige lån.

Et loft over de årlige låneomkostninger skal forhindre, at forbrugere optager lån, som de ikke kan betale tilbage.

Det mener brancheorganisationen Finans Danmark, som foreslår, at der indføres et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 50 procent.

Det skriver Politiken.

Finans Danmark har ellers i årevis ønsket at lade den frie konkurrence fastsætte omkostningernes størrelse.

Men en dom fra Østre Landsret, der blåstempler, at en lånevirksomhed krævede 759 procent i årlige omkostninger, har fået organisationen til at reagere.

Loft på 50 procent

Med Finans Danmarks forslag om et loft på 50 procent vil en kunde maksimalt kunne komme til at betale halvdelen af sit lånebeløb i renter hvert år.

- Det var en øjenåbner for os, at selv meget, meget høje omkostninger i størrelsen af 800 procent er inden for rammerne af paragrafferne.

- Derfor har vi genbesøgt vores synspunkt, og vi synes, det er uholdbart, at folk kan få lån med så høje omkostninger, siger direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard til Politiken.

Finans Danmark repræsenterer de største danske banker.

Skylder 350.000 kroner

Én af dem, der har mærket de høje renter fra lån på egen krop, er Sebastian Jensen.

Han stod for få uger frem i en artikel på TV 2 Fyn. Her fortalte han, hvordan han allerede da han var i starten af 20'erne, tog sit første forbrugslån for at kunne finansiere en ungdom med druk, stoffer og byture.

- Det var hurtigere og nemmere end at gå til banken. Banken undersøgte én meget nærmere og tjekkede, hvor meget man havde til forbrug hver måned, forklarer han til TV 2/Fyn.

Den lemfældige omgang med penge betyder, at Sebastian Jensen i dag som 43-årig skylder 350.000 kroner fordelt på omkring 400 forskellige lån og regninger.

Lånefesten fik dog en ende, da hans navn blev registreret i RKI - et register over "dårlige betalere".

Det betød, at det var næsten umuligt for ham at låne penge, og det gav ham skubbet til at komme ud af den onde cirkel af altopslugende lån og dyre renter.

Og spørger man Sebastian Jensen selv, regner han med at tingene nu går i den rigtige retning, og at han inden for de næste 20 år er gældfri.

Forbrugerrådet Tænk: Positivt

Det er dog ikke alle, der mener, at Finans Danmarks forslag om et loft på 50 procent over årlige omkostninger er dækkende.

Forbrugerrådet Tænk har igennem flere år argumenteret for, at der skal være et loft på 20 procent.

- Det er positivt, at vi nu er enige om, at der skal være en regulering gennem et loft, men vi skal i dialog med politikere om, hvor det skal ligge, siger formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip til Politiken.

- Og så håber jeg, at Finans Danmark vil tage skridtet fuldt ud og lægge loftet omkring de 20 procent, hvor vi kan se, at andre lande har lagt det.

Skånes bankerne?

De danske låneinstitutter ser med skepsis på forslaget. De mener, at et sådant loft vil skåne bankerne og ramme andre låneinstitutter uforholdsmæssigt hårdt.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er heller ikke klar til Finans Danmarks forslag, fortæller han til Politiken.

- Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der i øjeblikket arbejder på anbefalinger til, hvordan man håndterer hullerne i forbrugslånsmarkedet, og den afventer jeg, før jeg tager stilling til, hvad vi gør videre, siger han.

Hvis du har gæld, kan søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk.

Olav Fonager
 

Derfor er det en samfundspligt at beskytte borgerne mod uoverskuelige lånetyper, mener Trine Bramsen.

- De her lån er skabt til at binde mennesker, som ikke kan gennemskue lånene, til gæld. Det er vores pligt som samfund at beskytte mennesker mod at ende i en uoverkommelig gæld, og derfor vil vi meget gerne begrænse dem, siger hun og fortsætter:

- Jeg kommer til at tage det op på Christiansborg og stille spørgsmål til ministeren. De blå partier ønsker ikke at forbyde de her lån, men jeg vil have ministeren til at forholde sig til den teknologiske udvikling, hvor man nemt bliver mødt af tilbud om kviklån på telefonen, siger Trine Bramsen.

Rådgivning på dagsordenen

I Odense Kommune er Claus Skjoldborg Larsens (S) forslag på dagsordenen på tirsdagens møde i beskæftigelsesudvalget.

Her skal udvalget beslutte, om kommunen skal tilbyde hjælp og rådgivning til borgere, der fristes af kviklån med ekstremt høje renter.

- Jeg håber, at forvaltningen vil kigge på, hvad vi kan gøre anderledes. Vi skal se, om vi kan finde en måde, så der kommer rådgivning til dem, som er i klemme. Den Frie Rådgivning i Vollsmose kunne være fin at få udbredt til flere. Men jeg er glad for, at jeg har fået folketingsgruppen til at kigge på det, så der nu bliver arbejdet på det ovre på borgen, siger Claus Skjoldborg Larsen.

En opgave for Christiansborg

I øjeblikket er der i udvalget opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, mens Venstre og Konservative er imod.

Søren Windell fra de Konservative kalder det et sympatisk forslag, men han ser det dog som en sag for folketingspolitikerne og ikke de enkelte kommunalbestyrelser.

Læs også: Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
Gå tilbage Del
18. feb. 2019 kl. 13:58
Fyn

Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig

Peter Thorsøe

En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.

759,79 procent.

Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.

Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.

Kreditaftaleloven paragraf 22

Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...

 

Kreditaftaleloven

Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.

Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.

Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse

I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.

“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”

— Kenneth Hansen, økonom og tv-vært

- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.

Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.

- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.

Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.

- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:

- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.

Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter

Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.

- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.

Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.

- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.

Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.

“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”

— Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom, Forbrugerrådet Tænk

Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.

- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.

DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb,  forbrugeren betaler ved forsinket betaling.

Nedstemt lovforslag

I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.

Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:

- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.

Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.

- Det her er måske ikke en kerneopgave i Odense Kommune. Finansrådet er også ude og foreslå, at vi skal have et øvre loft på 50 procent i ÅOP. Så jeg synes lidt, at det er en Christiansborg-ting, som vi tager ned i kommunen, men samtidig er det jo os, der sidder med de borgere, det handler om.

- Så vi har også en udfordring her, men i stedet for at Odense måske skal lave en stor informationskampagne, så skulle vi måske have flere med, så vi ikke sidder her og opfinder den dybe tallerken, for det her er et landsdækkende problem, siger Søren Windell.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her