Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
- Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjemmeplejen på Nordfyn kunne være bedre, end den er nu. I hvert fald hvis man spørger Birgit Folden, der stillede flere spørgsmål ved mandagens borgerdebat i Nordfyns Kommune.
- Det kunne være bedre i Nordfyns Kommune. Der er absolut plads til forbedring, og der er også plads til flere ansatte.
Sådan sagde den nordfynske vælger Birgit Folden til aftenens debatpanel, for i borgerdebatten ved Nordfyns Kommunes valgfolkefest blev der diskuteret løsninger på det rekrutteringsproblem, der er i hjemmeplejen.
Bremser snakken om kollektiv transport: Ikke altid et kommunalt ansvar
Ved valgfolkefesten i Geværdfabrikken i Otterup blev der ikke givet mange løfter omkring forbedring af bustransporten i Nordfyns Kommune.
Et af de hotteste emner for de unge i Nordfyns Kommune er den kollektive transport.
Sådan lyder oplægget fra TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, der faciliterede den første debat ved valgfolkefesten i Nordfyns Kommune.
“Hver gang, man skal bevæge sig rundt i den her kommune, så er det ikke kommunens opgave at finde svaret på det”
Kritikken fra de unge går blandt andet på, at det er svært at komme mellem de fire store byer i kommunen. En præmis som Morten Andersen (V) delvist accepterer.
- Det er rigtigt, mellem Bogense og Otterup går der ikke busser. Er det et ønske, jeg vil arbejde for bliver indfriet? Nej, for jeg tror ikke, det er den måde, vi udnytter pengene bedst, siger Morten Andersen.
I stedet opfordrer han til, at de unge i stedet udnytter den flexkørsel, der er i kommunen. Og det bakker Helle Waagner (S) op om.
- Den kollektive transport fungerer ikke optimalt. Der er plads til forbedringer. Men vi har udfordringer med, at vi ikke har en stor hovedby. Derfor tænker jeg, at vi skal være mere kreative, og jeg tænker, at flere unge med fordel kan rette blikket mod, at vi faktisk har flextrafik-løsningen, siger Helle Waagner.
Anders Thingholm (K) er i udgangspunkt også enig, men han mener, der skal kigges på prisen.
- Flexkørslen er rigtig vigtig, og det er den for alle – særligt dem, der bor i vores store landdistrikt. Jeg vil meget gerne have, at vi gør det lidt billigere, for jeg er sådan set enig i, at det er for dyrt. Men tallene på den kollektive trafik er blodrøde lige nu, siger Anders Thingholm.
Ikke altid et kommunalt ansvar
Netop de unge ude i landdistrikterne kom der fokus på. En seer meldte undervejs i debatten ind med, at det er rigtig svært at komme frem og tilbage til sin ungdomsuddannelse, når man bor på landet.
“Jeg synes vi som kommunalbestyrelse i højere grad skal facilitere, at borgerne selv kan finde løsninger”
- Hvis man bruger plusturen på ungdomskortet, der koster 400 kroner om måneden, så synes jeg, man har gode muligheder for at komme rundt til knudepunkterne. Jeg synes, der er gode muligheder, siger Anders Thingholm.
- Jeg er faktisk enig med Anders Thingholm i, at løsningen ligger der. Løsningen er ikke at sætte flere busser ind og oprette flere ruter, siger Morten Andersen.
Hvorfor ikke?
- Fordi så taler vi om en helt anden økonomi. Det her er muligheden for, at man ikke behøver at være afhængige af en bil.
Derfor mener Morten Andersen også, at borgerne selv må tage sin tørn for at få det til at gå op.
- Man må jo også sige; pas nu på med at gøre det hele til en kommunal opgave. Vi vil gerne være med til at løse opgaven, men jeg er nødt til at anholde synspunktet om, at hver gang, man skal bevæge sig rundt i den her kommune, så er det kommunens opgave at finde svaret på det. Det, synes jeg, ikke det er, siger Morten Andersen.
Helle Waagner erklærer sig enig med Morten Andersen i, at det ikke nødvendigvis er en vigtig opgave for kommunen at forbedre det nuværende udgangspunkt for den kollektive trafik.
- Jeg synes, vi som kommunalbestyrelse i højere grad skal facilitere, at borgerne selv kan finde løsninger, siger Helle Waagner.
For det er svært at finde medarbejdere til at passe kommunens ældre borgere. I skrivende stund er der 34 ubesatte stillinger i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune. I år bruger man 39.279 kroner per borger over 67 år i kommunen, hvilket placerer Nordfyn i bunden af statistikken sammenlignet med de resterende kommuner på Fyn.
Derfor ville Birgit Folden også høre konkrete forslag på, hvordan situation kan vendes.
- Der er alt for meget minuttyranni. Der er alt for meget dokumentation. Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt, siger Birgit Folden, der også er medlem af Seniorrådet i Nordfyns Kommune.
Større interesse for faget
Hvad vil I gøre for at få flere til at blive rekrutteret til ældreplejen?
- Jeg ved, at vi politisk kan sige, at vi gerne vil have skolepraktikken tilbage, sådan så vi får endnu flere til at synes, at hjemmeplejen er interessant, forslår Anne-Lise Sievers fra SF.
Udover at skabe interesse til faget hos unge mennesker, så mener flere fra panelet, at der skal gøres yderligere for at fastholde dem, der er påbegyndt uddannelsen. Blandt andet Anders Thingholm fra Konservative.
- Det er afgørende, hvordan de studerende bliver mødt. De skal have ordentlig vejledning og ikke føle, at de bare er en ekstra arbejdskraft.
Hvad kræver problemet af jer?
- Vi skal lytte endnu mere til medarbejderne og være helt skarp på, hvilke udfordringer der er, siger Anders Thingholm.
Et forslag, som Niels Bjarne Lund fra Enhedslisten er enig i.
Smitteplaget fynsk kommune vil øge trygheden på valgdagen
På smitteplagede Nordfyn er man i gang med at sikre tryghed ved det forestående kommunal- og regionsrådsvalg. Man kan stadig nå, at brevstemme.
Mens antallet af coronasmittede fynboer fortsætter med at stige, er kommuner landet over i gang med at sikre trygheden for alle, som skal stemme ved kommunal- og regionalvalget den 16. november.
For selv om man er smittet med coronavirus, har man ifølge Grundloven som borger i Danmark ret til at stemme.
- Man skal ikke have coronapas på valgstederne, da man i Grundloven har ret til at afgive sin stemme. Så der er ingen, der bliver afvist, siger Kristian Vendelbo, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening (KL), til TV 2.
På Nordfyn døjer man i disse dage med det højeste incidenstal på Fyn. Således er der mandag registreret 128 smittede over de seneste syv dage.
Det betyder, at man er i færd med at iværksætte en række foranstaltninger, der ikke kun skal sikre, at eventuelt smittede kan afgive deres stemme den 16. november, men som også skal give de øvrige vælgere tryghed.
Valg under trygge forhold
Således vil vælgerne på kommunens 13 valgsteder ikke kun blive mødt med nødvendig informationsmateriale, men også blive tilbudt mundbind, visir, engangshandsker og håndsprit.
- Vi følger anbefalingerne fra myndighederne, og vi sørger for markeringer med afstandstape.
- Vi undersøger også, om vi kan skaffe engangsskriveredskaber - ellers vil der blive foretaget grundig afspritning, siger kommunaldirektør Morten V. Pedersen fra Nordfyns Kommune til TV 2 Fyn og tilføjer:
- Det skal nok komme til at foregå under trygge forhold.
Fakta: Valg og corona
Når du skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget er der en række ting, du selv kan gøre for at det er trygt og sikkert at stemme den 16. november 2021.
- Hold afstand i køen
Det er vigtigt, at du holder afstand i køen, både for din egen, men også for de andres skyld.
- Medbring egen blyant eller kuglepen
Du har mulighed for at medbringe dit eget skriveredskab. Det skal være rød, sort, blå eller grøn. Blyant er også tilladt.
- Du kan bruge værnemidler
Du kan bruge værnemidler, men det er ikke et krav.
- Stem i de mindst travle perioder
Afstemningn begynder klokken 08.00 og slutter klokken 29.00, men kom gerne forbi og stem i de mindst travle perioder. Der er typisk mest aktivitet mellem klokken 08.00 og 09.00, 16.00 og 18.00 samt mellem klokken 19.00 og 20.00.
- Stemmebokse og skriveredskaber
Der er spritservietter til rådighed i stemmeboksene, så det er muligt at spritte skriveredskab og skriveplade af inden afstemningen.
- Udluftning
Der bliver jævnligt udluftet på valgstederne.
- Håndsprit
Der er håndsprit tilgængeligt på valgstedet, så du har mulighed for at afspritte dine hænder både, inden du går i stemmeboksen og bagefter.
Kilde: Odense.dk
Stem fra bilen
Morten V. Pedersen forventer desuden, at der sker en stigning i de såkaldte vognstemmer. Det er under normale omstændigheder forbeholdt de vælgere, som kan være gangbesværede og som derfor kan stemme fra bilen.
Vognstemmerne vil under den forestående valghandling også kunne bruges af personer, som er smittede med covid-19.
- Men er man utryg ved situationen, kan man også vælge at stemme fra bilen, siger Morten V. Pedersen.
Han opfordrer iøvrigt til, at man så vidt muligt møder op på afstemningsstederne uden om de tidspunkter, hvor der traditionen tro er mest pres på.
Man skal altså holde sig væk fra tidspunkterne først på dagen og ved fyraftenstid, da der typisk er mest aktivitet mellem klokken 08.00 og 09.00, 16.00 og 18.00 samt mellem klokken 19.00 og 20.00.
Mulighed: Brevstem
Desuden er det muligt at brevstemme frem til fredag den 12. november klokken 16.00. Det gælder alle valgberettigede, men kan være en god idé, hvis man allerede ved, at man er smittet med coronavirus, er i risikogruppen eller bare ønsker større tryghed.
Således kan man undgå lange køer og mange mennesker samlet på et sted på selve valgdagen.
Sådan brevstemmer du:
- Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot i den kommune, hvor du bor.
- Du kan for eksempel møde op på et borgerservicecenter og brevstemme. Nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller andre steder. Kontakt kommunen eller gå ind på kommunens hjemmeside for at se, hvor du kan brevstemme, og hvad åbningstiderne er.
- Du skal huske at medbringe legitimation, for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort, når du møder op for at brevstemme.
- På brevstemmestederne er der oversigter over, hvem der stiller op (kandidatlister, navne på kandidaterne og indgåede liste- og valgforbund).
- Hvis du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Men du kan godt brevstemme igen inden for fristen – den nyeste stemme tæller.
- Kommunerne har indgået en aftale med PostNord, som skal sikre, at alle brevstemmer mellem kommunerne når frem til det rette valgsted til tiden.
- Man har siden den 16. august 2021 kunnet brevstemme i udlandet, for eksempel på ambassader og konsulater.
- Fra den 26. oktober 2021 har man kunnet brevstemme på sygehuse, på plejehjem og i fængsler med videre, hvis man opholder sig dér.
- Det kræver, at jeg taler med medarbejderne. Hører deres bekymringer. Det er den eneste måde, vi kan komme videre på, hvis vi ved, hvad der rør sig ude hos dem, der arbejder, siger han.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
GOG vandt søndag 36-35 på udebane over TTH Holstebro i Herreligaen i håndbold.
Sejren kom dog først i land, da et truende nederlag blev vendt til en sejr i de døende minutter.
Opdateres…
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her