2. mar. 2019 kl. 21:25
Ken Petersen

Lokalbrugs lukker efter 122 år

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden august 1896 har der været en lokalbrugs i Nørreby ved Bogense, men snart er det slut. Det vil ramme lokalsamfundet hårdt, frygter flere stamkunder.


Efter 122 år med en brugs i Nørreby er det meget tæt på at være slut. Fredag meddelte bestyrelsen bag Lokalbrugsen Nørreby nemlig, at den havde besluttet at indsende en konkursbegæring.

Konkursbegæringen sker efter, at Coop den 18. februar sendte et brev til bestyrelsen, hvori man opfordrede bestyrelsen til at lukke butikken på grund af dårlig økonomi. I januar i år var underskuddet på 30.000 kroner, mens underskuddet for hele 2018 lød på 240.000 kroner.

Læs også: Domino's Pizza lukker i Odense og resten af Danmark
Gå tilbage Del
2. mar. 2019 kl. 16:24
Fyn

Domino's Pizza lukker i Odense og resten af Danmark

Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Hvis odenseanerne fremover bliver pizzasultne, så er det ikke længere muligt at bestille hos Domino's Pizza. Lørdag er virksomheden gået konkurs i Danmark.


Sultne pizzakunder bliver skuffede lørdag, hvis de forsøger at stille sulten fra kæden Domino's Pizza.

Når man ringer til selskabets restauranter, bliver man mødt af en indtalt telefonsvarer, der oplyser, at selskabet er gået konkurs i Danmark.

Beskeden er den samme i flere af restauranterne. Pizzakædens hjemmeside i Danmark er ligeledes nede.

Flere historier om dårlig hygiejne

Domino's Pizza stammer fra USA, og det er kun den danske del af kæden, der er lukket.

I efteråret sidste år blev der i blandt andet B.T. trykt en række historier om dårlig hygiejne i flere af restauranterne i Domino's-kæden.

Herefter forsøgte flere af dem at skifte cvr-nummer, hvilket formelt set er et ejerskifte. Det giver samtidig de formelt nye ejere en mulighed for at vælge frit, om de vil vise de gamle smileyrapporter til kunderne.

Det er en beslutning som gør ondt på Vibeke Pedersen. De sidste år har hun været formand for foreningen Lokalbrugsen Nørreby, og hun har længe kæmpet for at redde butikken, så det er hårdt slag, siger hun.

- Det har jeg det rigtig dårligt med. Det er jo ikke bare en indkøbsmulighed. Den her lille brugs er et socialt samlingssted. Rigtig mange kommer og får en sludder, for det er personligt her. Der bliver jo sagt hej med navns nævnelse, når man som kunde kommer her i butikken. Det finder man ikke ret mange andre steder.

Usikker fremtid for lokalområdet

Flere af de kunder, som TV 2/Fyn har talt med, er bekymrede for lokalsamfundets fremtid, når brugsen lukker.

Én af dem er Jacob-Steen Madsen, som flyttede til området for 15 år siden. Han handler i brugsen tre til fire gange om ugen.

- Jeg tænker, det er rigtig, rigtig ærgerligt. Det er surt, for det betyder en del for vores lokalområde, at man støder ind i folk og hører, hvad der sker. Omvendt er det også en konsekvens af, at det er dyrere at handle her end så mange andre steder, men det skal man jo vælge til som samfund, og det har vi åbenbart ikke gjort nok. Desværre, siger han.

Læs også: Mette Frederiksen varmer op til valgkamp: Besøger ældre i Assens Kommune
Gå tilbage Del
1. mar. 2019 kl. 21:21

Mette Frederiksen varmer op til valgkamp: Besøger ældre i Assens Kommune

Anders Høgh / TV 2/Fyn

Sagen om rengøringshjælp i Assens Kommune har skabt stor debat. Fredag var Socialdemokratiets formand på besøg hos én af de berørte borgere.


Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, havde følge af fire kameraer og to journalister, da hun fredag formiddag var på besøg hos 90-årige Birthe Rasmussen i Vissenbjerg.

Birthe Rasmussen er én af de ældre borgere, som er blevet ramt af besparelser i Assens Kommune. Hun fik i første omgang at vide, at hendes rengøringshjælp blev sat ned fra hver tredje uge til hver femte uge, og at hun ikke længere ville få vasket sit gulv.

Ikke acceptabelt

Onsdag besluttede byrådet i Assens Kommune så, at der igen skal gøres rent hver tredje uge - i hvert fald i resten af 2019.

Men selvom beslutningen altså allerede er omgjort, så er det ikke acceptabelt at tilbyde rengøring til de ældre borgere hver femte uge. Det mener Mette Frederiksen, som i den kommende valgkamp skal forsøge at tage statsministerposten fra Venstres Lars Løkke Rasmussen.

- Det, vi hører her, det er ikke, som det skal være. Det er det ikke. Det er ikke, fordi jeg vil påstå, at alt bliver godt, hvis vi får en ny regering, men vi kunne jo begynde med at lade være med at bruge penge på skattelettelser, og så stille og roligt begynde at gøre tingene bedre her, siger Mette Frederiksen under kaffebesøget hos Birthe Rasmussen.

Kraftigt fald i antallet af hjemmehjælpstimer

Da Assens Kommune i første omgang besluttede at ændre rengøringshjælpen fra hver tredje til hver femte uge, blev kommunen fra flere sider udsat for kritik. Blandt andet af landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), som indirekte kritiserede Assens Kommune under en spørgetime i Folketinget.

- Jeg bliver forarget, når jeg på tv kan se ældre mennesker, der ikke kan få gjort rent andet end med fem ugers mellemrum, sagde Lars Løkke Rasmussen i tirsdags.

Men det er en generel udvikling, at der er blevet færre hjemmehjælpstimer. Det viser nye tal, som FOA har lavet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik.

Ifølge opgørelsen er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med knap en million timer fra 2008 til 2017 på Fyn - og 6,5 millioner timer på landsplan. Fra 2011 til 2015, altså omtrent halvdelen af perioden, var det med en socialdemokratisk statsminister i spidsen for regeringen.

Men forudsætningerne for den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister kan ikke sammenlignes med forudsætningerne for nutidens blå regering, mener Mette Frederiksen.

- Alle på Christiansborg har jo et ansvar, når man lægger tilstrækkelig mange år sammen. Jeg synes, at der er en ret afgørende forskel på vores regeringsperiode, og så den der er nu. Nemlig at vi stod midt i en økonomisk krise, hvor der ikke var ret mange penge at gøre godt med. Det er jo en omvendt situation nu, siger Mette Frederiksen.

Valgkampen er i gang

Det er dog svært at tolke Mette Frederiksens besøg i Vissenbjerg som andet end, at valgkampen efterhånden er sparket i gang.

Det vurderer TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.

- Det her er måden, som socialdemokraterne vil vinde valget på. Det gælder om at vise Mette Frederiksen så mange steder som muligt rundt omkring i landet - i blandt almindelige mennesker.

- Mette Frederiksen har, siden hun blev formand for Socialdemokratiet, været rundt i hele landet. Hun har besøgt 350 byer i sin røde valgkampsbus. Det er den kontekst, som det her også skal læses i, siger Jesper Buch.

Der skal afholdes valg til Folketinget senest den 17. juni i år.

Nu frygter Jacob-Steen Madsen, at det vil blive sværere at få tilflyttere til, når der ikke længere indkøbsmuligheder i lokalområdet.

- Alt andet end lige må vi jo forvente, at der desværre er nogle huspriser, der falder. Det kan være sværere at få nye mennesker til. Da vi flyttede hertil for 15 år siden, så kiggede vi efter, om der var handelsmuligheder i nærheden. Der er der så ikke længere, og sådan er det jo så, siger han.

Konkurrence udefra

Henning Pedersen er født og opvokset i Nørreby, og ligesom Jacob-Steen Madsen har han altid handlet i lokalbrugsen - men måske ikke helt nok.

- Jeg har ikke handlet alle mine varer her, for jeg arbejder selv i Søndersø, hvor der både er Aldi, Rema 1000 og Netto, så hvis jeg skal være ærlig, så har jeg jo ikke lagt hele min handel her. Men sjovt nok så lagde jeg mine boner sammen i går, og jeg har faktisk handlet for 1.000 kroner her i sidste måned, men et eller andet sted så er det jo ikke nok, siger en ærlig Henning Pedersen og fortsætter:

- Jeg møder mine venner og kammerater her i brugsen og får en sludder for en sladder. Det kommer jeg da til at savne, men heldigvis har vi da stadig vores lokale klub, KGI, hvor jeg også har rendt nede i 50 år.

Borgermøde er sidste chance

Der er dog stadig et spinkelt håb for at redde brugsen i Nørreby, selvom det er meget lille. Lørdag har brugsforeningen nemlig indkaldt til borgermøde for at drøfte brugsens fremtid. Eneste punkt på dagsorden er at få tilkendegivelser fra medlemmer, der ønsker at tage kampen om bevarelse af butikken op.

Det er dog udelukket at drive butikken videre i Coop-regi, og derfor skal der findes en eventuel ny leverandør. Det vil kræve en total omlægning af butikken, og det har den nuværende bestyrelse ikke overskud til at påtage sig.

Læs også: Spareforslag droppet: Rikke og kollegerne beholder betalt frokostpause
Gå tilbage Del
1. mar. 2019 kl. 19:35

Spareforslag droppet: Rikke og kollegerne beholder betalt frokostpause

Flemming Ellegaard

Ansatte i Odense Kommune får nu alligevel lov til at beholde deres betalte frokostpause. Den halve time var en del af et kommunalt sparekatalog, men er blevet droppet.


Når pædagog Rikke Kragelund spiser sin frokost med kollegaerne i Børnehuset Stærekassen, får hun løn i frokostpausen. Men politikere i Odense Kommune foreslog i forrige uge at fratage medarbejdere i kommunen den betalte frokostpause for at spare penge.

Odense Kommune skal finde besparelser på mere end 200 millioner kroner årligt for at sikre velfærden for det stigende antal børn og ældre i kommunen. I forrige uge blev det, efter et økonomiudvalgsmøde, foreslået at finde en del af de besparelser ved at fjerne den betalte frokostpause for kommunens ansatte. Men nu er det spareforslag taget af bordet igen.

De kommunalt ansatte kan derfor fortsat få løn, mens de holder frokostpause. Og det er vigtigt, fortæller Rikke Kragelund.

- Det er vigtigt, fordi det skaber en sikkerhed for både personale og børn. Hvis vi selv skulle betale vores pause, så var vi jo sådan set frit stillet til at forlade matriklen. Og det er vi jo ikke nu. Nu er vi jo til rådighed, hvis der skulle ske noget med børnene. Så kan vi gå fra vores pause.

Fællestillidsrepræsentant: Skal holde tingene adskilt

Det er ikke blot i Børnehuset Stærekassen, der kan være behov for at udføre opgaver i frokostpausen. Vigtigheden af den betalte frokostpause gælder for samtlige ansatte i kommunen, forklarer Betina Andersen, der er fællestillidsrepræsentant for ansatte i Odense Kommune.

- Det er vigtigt, fordi der er nogle opgaver, der skal løses. Vi kan ikke bare gå en halv time midt på dagen og så sige "nå, men vi ses om en halv time". For der er opgaver, der kommer og går, og vi kan ikke vide, hvornår de kommer.

Betina Andersen mener, at politikerne skal holde tingene adskilt.

- Den betalte frokostpause, det er en del af partssamarbejdet. Politikerne må kigge på de vilkår og rammer, der nu engang er i Odense Kommune, når de skal lave de her omprioriteringer, siger hun.

Uvist hvor der skal spares

Dermed går kommunens frokostordninger fri, men det er endnu ikke besluttet, hvor pengene så skal spares henne.

Det siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Det har vi ikke sat område på endnu. Det er en ret stor øvelse, der skal til, for at vi kan sikre velfærden, når der kommer flere børn og ældre. Vi vil godt forberedes ordentligt. Det har vi bedt den kommunale forvaltning om at forberede - både økonomiudvalg og byråd - så vi kan få nogle gode drøftelser, og vi kan få taget den rette beslutning

Alligevel håber Vibeke Pedersen at andre i lokalområdet har modet og ideerne til at løfte opgaven.

- Altså jeg håber da på, at der måske er nogen, der har lyst til at prøve et eller andet. Vi har jo nogle ældre herude, som ikke er mobile. Det ville være lidt ærgerligt, hvis de ikke kan få handlet ind. Det bliver i hvert fald meget besværligt for dem. Så lad os se, om der dukker nogle gode ideer op, siger hun.

Bestyrelsen indsender konkursbegæringen mandag den 4. marts.

Lokalbrugsen i Nørreby lukker
Video: Ken Petersen

For 2 timer siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 2 timer siden
Tophistorie
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

For 9 minutter siden
Tua Holmboe

Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.

- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.

Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:

- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.

Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.

Bilister advares om ubehageligt fænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.

Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt

LYT
Del
Link
kopieret!

Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.

Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.

Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.

Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.

Du kan se, om dit hjem har været ramt her.

For 1 time siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 3 timer siden

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her