Mathilde er i skole hjemmefra: - Jeg havde ikke klaret det uden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et nyt forløb på HF+VUC Søndersø giver mulighed for at følge undervisningen hjemmefra. Det giver et pusterum til de elever, der ellers ikke ville have klaret det.
Når klasselokalerne fyldes om formiddagen på HF+VUC Fyn - Søndersø, mangler Mathilde Skytte Lundsby nogle gange i lokalet. I stedet sidder hun hjemme hos sig selv med en bærbar på skødet.
Alligevel er hun præcis lige så meget en del af undervisningen som sine klassekammerater.
- Det giver en anden form for ro. Ikke fordi der er mega meget larm oppe i klassen, men det giver bare en ro, forklarer Mathilde Skytte Lundsby.
Hun er en af dem, der går på HF+VUC Fyn - Søndersø SIM-forløb. SIM står for simultan, men det er ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at de studerende, der går på linjen, klarer sig godt på trods af angst, stress og andre psykiske udfordringer.
- Jeg har døjet med nogle problemer både derhjemme og andre steder, der gjorde, at jeg ikke kunne stå op og komme i skole hver dag, forklarer Mathilde Skytte Lundsfryd og tilføjer:
- Jeg ville ikke have klaret det uden.
Med SIM-undervisning kommer hun ikke bagud, selvom hun tager timerne i sit eget tempo.
FAKTA: Hvad er SIM-forløbet?
På SIM-forløbet kan den studerende følge undervisningen hjemmefra på sin computer.
Derefter bliver den lagt online, så den kan ses igen, og læreren vejleder løbende elektronisk.
Kursister, der går på SIM-forløbet, møder de samme krav, der stilles til andre studerende.
De bliver hverken undervist mere eller mindre end hvis de ikke var på forløbet.
- Det er ikke nyt at streame undervisning, men vores måde at kombinere delelementerne på, er unik, fortæller Michael Juul Nielsen, underviser på HF+VUC Fyn - Søndersø.
Forløbet er rettet mod kursister, der lider af psykiske udfordringer. Det kan være angst, selvskade, selvmordstanker, borderline m.m.
Tingkærskolen regner sig til toppen: Gik fra bunden til Fyns bedste
På Tingkærskolen i Odense har man knækket koden til det matematiske univers. Hemmelighed bag er niveautilpasset undervisning, hvor eleverne selv kan vælge i hvor høj grad, de skal udfordres.
For syv år siden lå Tingkærskolen i bunden af Cepos liste for undervisningseffekt - et mål for hvor godt skolens elever klarer sig i forhold til deres sociale og økonomiske baggrund.
Men siden har folkeskolen på Ørbækvej i Odense iværksat en ny undervisningsstategi. Efterfølgende er karaktersnittet steget, og skolens fremskridt gør, at de nu er Fyns bedste. På landsplan tager skolen sjettepladsen.
Hvad er Cepos
Center for Politiske Studier er en borgerlig-liberal tænketank. Den er uafhængig af økonomiske midler fra politiske organisationer eller politiske partier, men har en stor række af private donorer.
Det viser de sidste tal om undervisningseffekt fra Cepos.
Det er specielt i matematik, at eleverne får høje karakterer.
Ved sidste års afgangsprøver scorede eleverne på Tingkærskolen 1,2 karakterpoint over, hvad der var forventet af dem i matematik med hjælpemidler.
I matematik uden hjælpemidler lå de 0,6 over det forventede niveau, og i muntlig matematik var det 0,8 karakterpoint.
Det skriver bt.dk.
Den nye undervisningsstrategi blev sat i gang efter Cepos' tidligere målinger, i håb om at forbedre niveauet på skolen.
Inddeling i niveauer er en nøgle
En af strategierne som skolen arbejder med er niveauinddeling.
- Vi ser ikke klassen som en 6.A eller 6.B, men vi ser dem som en årgang, siger René Steen Nielsen, der er matematiklærer på Tingkærskolen.
- Det giver super god mulighed for at differentiere på niveau. Det har været mærkbart på elevernes faglige niveauer, tilføjer han.
Og eleverne selv er også glade for de klare rammer der er sat i undervisningen:
- Jeg får kontrol over det og jeg ved hvad jeg skal gå i gang med, siger Liva Vest, der er elev i 7. klasse på Tingkærskolen.
Samtidig arbejder skolen med at gøre målet med dagens undervisning klart for eleverne, så eleverne er orienteret om, hvad der forventes af dem.
- Når man ved, hvad man skal lære, og man ved, hvordan man kommer derhen, så motiverer det også mere, siger skoleleder for Tingkærskolen, Bjarne Larsen.
Godt til dem, der ellers ville falde igennem
Michael Juul Nielsen er underviser på HF+VUC Fyn - Søndersø. Han en af dem, der har fået SIM-forløbet op at stå. Ifølge ham har skolen mindsket antallet af studerende, der dropper ud.
- Forløbet er for alle, men især til dem, der har en presset hverdag, forklarer han.
- Det ser for eksempel rigtig godt ud for de kursister, vi har, der har været virtuelle hele året. Vi får dem igennem eksamen, og det er jo det, der er vores måleparameter. Men udover at bestå, kan vi også mærke, at de er gladere.
Sebastian Riis Rasmussen går også på SIM-forløbet. Han giver sin underviser ret.
- Det er fantastisk. Jeg kan rigtig godt lide at kunne sidde derhjemme og arbejde i mit eget tempo, fortæller han.
- Jeg ved ikke, om jeg ikke havde klaret det uden, men det går meget bedre nu, hvor jeg har SIM, for i starten havde jeg stadig problemer med at snakke med mennesker.
Sebastian Riis Rasmussen er diagnosticeret med social angst. Det gør, at han har svært ved at omgås mennesker, han ikke kender godt. Efter at have forsøgt sig med gymnasiet, har han fundet sin rette hylde på HF+VUC Fyn - Søndersø.
Se video: Her viser Michael Juul Nielsen, hvordan SIM-undervisning fungerer
Ledigheden stiger blandt de nyuddannede i Odense
Efter 150 ansøgninger har Ayla Aagaard ikke landet det første job
Det er blevet sværere at lande det første job for de fynske akademikere. Nye tal viser, at ledigheden blandt de nyuddannede akademikere er steget.
Flere og flere fynske akademikere har lang udsigt til jobbet, når de får eksamensbeviset i hånden.
For ledigheden blandt de nyuddannede akademikere i Odense er steget det sidste år. Det viser tal fra Jobindsats.dk
Det mærker Ayla Aagaard fra Munkebo, der efter at have fået titlen som diplomingeniør i integreret design har været ledig i et år.
- Det eneste jeg hører hele tiden, er, at virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og så sidder vi herude og virkelig prøver på at komme ind, siger hun.
“Det eneste jeg hører hele tiden, er, at virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og så sidder vi herude og virkelig prøver på at komme ind”
Efter 150 ansøgninger og flere samtaler med virksomheder har hun endnu ikke landet et job.
- Jeg får rigtig god feedback på mit CV, mine ansøgninger og mine samtaler, men det ender altid med, at jeg bliver sorteret fra til fordel for nogen, der har mere erfaring eller hurtigere kan stå på egne ben, siger hun.
Ledigheden blandt nyuddannede stiger - men falder generelt
Til trods for at ledigheden i Odense Kommune på et år er faldet med 7 procent, så oplever de nyuddannede akademikere det modsatte. Her er ledigheden på et år steget med 6,5 procent.
“Der går en masse viden tabt, som ikke bliver brugt, så dem skal vi have igang med at arbejde”
Den stigende ledighed blandt de nyuddannede kan også udvikle sig til et længere ophold uden for arbejdsmarkedet. For omkring 40 procent er ledige i mere end tre måneder.
Det bekymrer brancheorganisationen Dansk Industri.
- Der går en masse viden tabt, som ikke bliver brugt, så dem skal vi have igang med at arbejde. På den lange bane kan vi risikere, at virksomhederne mister indtjening. Dermed mister vi skatteindtægter, og så har politikerne knap så mange penge at dele rundt af, så det er en dårlig cirkel, siger Poul Strandmark, der er formand for DI Fyn.
Ifølge Poul Strandmark kan en del af forklaringen være, at mange små og mellemstore virksomheder måske er lidt tilbageholdne med at ansætte folk, der lige er kommet ud fra universiteterne.
- Jeg tror måske, at der både blandt direktører, ejere og medarbejdere er en frygt for, at der kommer en kloge-åge ind og skal vælte tingene rundt, siger Poul Strandmark.
Men han peger på, at det er nødvendigt for virksomhederne, at de også begynder at overveje at få akademikere ind, fordi da især bliver brug for mere viden i fremtiden.
- Det går så hurtigt, at hvis vi ikke kommer med på vognen, så kører en masse viden fra os. Derfor skal vi gå efter at få mere viden ind i virksomhederne, siger han.
For Ayla Aagaard, hvis jobjagt nu forsætter på andet år - håber hun, at flere små- og mellemstore virksomheder tør at tage chancen og få en ledig nyuuddannet akademiker som hende ind ind i firmaet.
- Jeg kunne da godt håbe, at de stadigvæk turde investere i at tage nye ind og lære af de helt nye kompetencer og nye viden, vi kommer med, siger hun.
Og ifølge Dansk Industris fynske formand så burde virksomhederne i nogle tilfælde turde at tage chancen og ansætte en nyudannet akademiker.
- Det er klart, hvis man ansætter mennesker i en virksomhed, så skal man kunne lave en "return on investment", som viser, at det er en god forretning. Og nogle gange må man sige: det starter ikke så godt, men det ender flot, siger Poul Strandmark.
Snart klar til hele Fyn
SIM-forløbet har kørt i flere udgaver i de seneste år, men der har været brug for at skære til og præcisere. Når skoleåret begynder igen, er forløbet for første gang helt på plads. Og ikke nok med det - det bliver også udrullet til andre fynske kommuner.
- Nu udvider vi konceptet til alle HF-fag her i Søndersø, og i fremtiden kommer der også til at være SIM-undervisning i Nyborg, Middelfart, Faaborg og Svendborg, forklarer Michael Juul Nielsen, som dog gør opmærksom på at HF-Idræt og HF-billedkunst er undtaget.
Han fortæller, at det ikke kun er på Fyn, forløbet har vagt opsigt. Danmarks Vejlederforening har blandt andet bedt om et besøg, hvor Michael Juul Nielsen og hans kollegaer skal fortælle om deres erfaringer med SIM-undervisning.
- Man bliver jo pavestolt. Vi brænder for at fastholde vores kursister og den gruppe unge, der er snublet undervejs. Så er blive inviteret til sådan noget er en ære i sig selv, og det bliver man utrolig glad for, siger han.
Se indslaget, der blev sendt på TV 2/Fyn den 8. juni 2018:
Skoler presset af svigtende forældre
Der er ringe opbakning til valgene til skolebestyrelserne på de fynske skoler. Flere skoleledere melder om dalende interesse hos forældrene, som gør det svært at finde kandidater.
Der er valg i Danmark i disse uger, men det er et nærmest overset valg. Interessen for at deltage i valgene til skolebestyrelserne på landets folkeskoler er nemlig særdeles sparsom.
Flere fynske skoleledere fortæller, at det har været vanskeligt at finde kandidater til skolebestyrelsen.
- Det ville bestemt være ønskværdigt, at flere forældre viste større interesse og stillede op til skolebestyrelsen, siger Pia Smiszek Nielsen, der er skoleleder på Højby Skole i Odense.
- Man kommer lige i hus hver gang - men så heller ikke mere end det, fortæller Klavs Norup Lauridsen, skoleleder på Langeskov Skole.
Fredsvalg langt de fleste steder
TV 2/Fyn har lavet en rundspørge til skolelederne på alle de 99 fynske folkeskoler. 86 har svaret.
Kun på seks af skolerne er der kampvalg. På 77 af skolerne er der fredsvalg, hvilket betyder, at der kun er det antal personer, som kræves til skolebestyrelsen. På tre skoler er det endnu ikke afklaret, om der bliver kamp om pladserne i skolebestyrelserne.
- Det er vanskeligt at finde så mange at der bliver kampvalg, men det lykkes altid at finde det nødvendige antal kandidater, forklarer skoleder Jesper Lundorff på Issø-Skolen i Svendborg Kommune.
Fire-årig valgperiode afskrækker
Som medlem af skolebestyrelserne er man valgt for fire år ad gangen, og netop den lange valgperiode kan afholde nogle forældre fra at stille op. Det mener Erling Pedersen, der er skoleleder på Lumby Skole, Søhusskolen og Stige Skole i Odense Kommune.
- Ja, det er svært at finde kandidater. Det skyldes blandt andet, at forældrene synes, at det er længe at binde sig for fire år. Når det er sagt, er det min oplevelse, at det bliver sværere for hver gang vi har valg. Jeg oplever også, at forældrene, når de endelig er kommet ind i bestyrelsen, synes at arbejdet er meget spændende, forklarer Erling Pedersen.
Mere opmærksomhed om valget
Flere forældre melder om, at de mangler tid til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, men ifølge flere skoleledere skal der også skabes mere opmærksomhed omkring valget.
- Generelt er vi nødt til at gøre opmærksom på sådan en opgave. Jeg tror, at alle tænker ”det er der nok nogle andre, der melder sig til", siger Jan Møller-Iversen der er skoleleder på Søndersøskolen.
- Det har ikke været direkte vanskeligt, men yder man ikke en indsats, stiller der ikke bare nogle forældre op. Mange forældre har i dag så mange ting at se til, at de ikke føler, de har overskud til at træde ind i bestyrelsesarbejdet, forklarer Vibeke Kryssing Tingberg Munck, skoleleder Espe Skole & Børnehave.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden
kopieret!
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.
Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl.
- Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.
Årsag er ukendt
På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.
Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.
Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.
DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.
Bilister advares om ubehageligt fænomen
kopieret!
Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.
Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.
Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.
Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt
kopieret!
Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.
Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.
Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.
Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.
Du kan se, om dit hjem har været ramt her.
Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro
kopieret!
2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.
Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.
Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.
Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.
Har brug for tillid
- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.
- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.
Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.
Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.
- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.
Frygter utålmodige politikere
KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.
Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.
Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.
Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.
Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.
Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her