Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Knud Theil Nielsen, der arbejder på Nyborg Statsfængsel, er det kun en lille procentdel, der står bag problemerne på fængslet. En procentdel der består af bandemedlemmer.
- Det drejer sig om de indsatte, vi kalder banderelaterede. Det er primært dem, der skaber problemerne.
Sådan lyder det fra tidligere byrådsmedlem Knud Theil Nielsen, der er fængselsoverlærer og tillidsrepræsentant for de civilansatte på Nyborg Statsfængsel efter de seneste dages fokus på forholdene i Nyborg Statsfængsel.
Fængselsbetjent overfaldet i Nyborg Fængsel
En fængselsbetjent blev onsdag overfaldet af et medlem af banden Loyal To Familia i Nyborg Fængsel.
En mandlig fængselsbetjent blev onsdag overfaldet af et bandemedlem i Nyborg Fængsel.
Ifølge Fængselsforbundet var der tale om et umotiveret overfald, der foregik i fængslets gårdtursareal, hvor den mandlige betjent blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket flere gange.
“Guderne må vide, hvad de har gang i. Spørgsmålet er, om de ved det selv”
Betjenten blev efterfølgende kørt på skadestuen.
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye er rystet over endnu et banderelateret overfald i fængslerne, men slår samtidig fast, at overfaldsmændene aldrig kommer til at vinde kampen.
- Guderne må vide, hvad de har gang i. Spørgsmålet er, om de ved det selv. De opnår dog intet ved det. Tværtimod. Det eneste svar som de får, er endnu flere opstramninger, endnu flere restriktioner og endnu flere visitationer, siger Kim Østerbye til forbundets hjemmeside.
Formanden opfordrer justitsministeren til at stramme straffen for bandeoverfald.
- Vi bliver nødt til at trække en tydelig streg i sandet; også selvom det har den konsekvens, at vi skal tage os af bandemedlemmerne længere tid i Kriminalforsorgen, siger Kim Østerbye.
Kritik fra Arbejdstilsynet
Overfaldet skete samme dag, som TV 2/Fyn kunne fortælle om yderst kritisable arbejdsforhold for personalet i fængslet.
Kritikken kom i en rapport fra Arbejdstilsynet, der efter et besøg i fængslet i januar har beskrevet, at de ansatte er vidne til, at "der er indsatte, der ikke kan være i fred for andre indsatte, og det er en følelsesmæssig belastning for de ansatte (...) de ansatte føler, at de ikke passer deres arbejde godt nok, når de ikke kan beskytte svage indsatte".
“Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i rapporten, der videre beskriver, at de ansatte i Nyborg Fængsel ofte vold mellem de indsatte, at svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.
Nyborg Fængsel har efterfølgende fået påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte.
Personalemangel
Men ifølge Kim Østerbye skyldes problemerne overbelægning - altså alt for mange indsatte - og mangel på mandskab til at passe på de indsatte.
- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn.
I onsdags blev en fængselsbetjent overfaldet af et indsat bandemedlem. Ifølge Fængselsforbundet var der tale om et umotiveret overfald, der foregik i fængslets gårdtursareal, hvor den mandlige betjent blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket flere gange.
Lille gruppe bruger magt
Knud Theil Nielsen har undervist de indsatte i dansk, samfundsfag og regning i de sidste 40 år. Som lærer har han ikke selv meget at gøre med de indsatte, han fortæller, er roden til problemerne.
Betjente brød reglerne: Overfald direkte konsekvens af personalemangel
Overfaldet på en betjent i Nyborg Fængsel skyldes personalemangel, lyder det nu fra tillidsrepræsentant.
Onsdagens overfald en på fængselsbetjent i Nyborg er en direkte konsekvens af mandskabsmanglen i fængslet.
Sådan lyder det nu fra fængselsbetjentenes fællestillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel.
Det viser sig, at betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega brød proceduren, da overfaldet skete. Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes.
“ Jeg vil ikke sige, at de brød proceduren. De fik en hverdag til at fungere med de ressourcer, der var til rådighed”
Men på grund af mangel på personale var de altså kun to betjente, da den indsatte pludselig overfaldt den ene betjent.
- Jeg vil ikke sige, at de brød proceduren. De fik en hverdag til at fungere med de ressourcer, der var til rådighed. Desværre er det bare for få ressourcer, vi har til rådighed, når det kommer til personalet.
- Der havde tidligere på dagen været et slagsmål i forbindelse med en gårdtur, som betød, at en afdeling var lukket ned. Derfor var der ekstra travlt på afdelingen. Det er en stresset hverdag, og vi var kun de kollegaer, vi nu var. Det er beklageligt, men der mangler simpelthen ekstra kollegaer til at varetage de her situationer, siger Martin Sørensen til TV 2/Fyn.
Personalemangel et gammelt problem
Fællestillidsmanden forklarer, at det i lang tid været et problem, at fængselsbetjentene mangler kollegaer i Kriminalforsorgen.
Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er helt enig med fællestillidsmand Martin Sørensen. Han peger på to ting, som de udløsende faktorer for de problemer, der lige nu er.
- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye.
Fællestillidsmanden opfordrer politikerne til at prøve at tænke rekrutteringen på en helt ny måde for at løse problematikken med mangel på fængselsbetjente.
“Jo flere betjente, du har, jo hurtigere kan du gribe ind, og flere kan jo gribe ind”
- Det er ikke et problem, der er nyt, det har stået på i lang tid. På et tidspunkt bliver man nødt til at indse, at det her problem løser ikke sig selv. Man må gøre en aktiv indsats for at løse det.
- Hvis man ikke kan rekruttere medarbejdere på den måde, man gør det nu, må man sætte sig ned og se på, hvad man kan gøre for at ændre det og rekruttere det ønskede antal medarbejdere, som vi har brug for, siger Martin Sørensen.
Fællestillidsmanden kan ikke direkte sige, at onsdagens overfald kunne have været undgået, hvis der havde været flere betjente på job.
Men det havde kunnet gøre en klar forskel, påpeger Martin Sørensen.
- Jo flere betjente, du har, jo hurtigere kan du gribe ind, og flere kan jo gribe ind. Dem der var, de reagerede fuldstændig korrekt. Men situationen med flere bandefolk og flere hårde kriminelle med lange straffe giver et ekstremt arbejdspres, siger Martin Sørensen.
Betjenten hjemme igen
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger har betjenten, der blev overfaldet - en mand i begyndelsen af 30'erne - det efter omstændighederne godt.
Betjenten blev slået flere gange med knytnæve i hovedet og sparket adskillige gange på kroppen.
Overfaldet skete sent på eftermiddagen onsdag. Betjenten blev efterfølgende kørt på skadestuen, men han er nu hjemme igen.
- Det er indskrænket til at være nogen ganske små grupperinger, som bruger deres magt. Dels i forhold til øvrige indsatte, og desværre også i forhold til personalet. Det er jo ikke sjovt for personalet at gå på arbejde vel vidende, at man næsten risikerer at få et eller andet i hovedet eller blive overfaldet, siger han.
Da en fængselsbetjent blev overfaldet i onsdags, kunne TV 2/Fyn samtidig fortælle om en rapport fra Arbejdstilsynet, der tegner et kritisk billede af miljøet i Nyborg Statsfængsel. En rapport TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
Hverdag i Nyborg Fængsel: Afpresning og våbenproduktion i cellerne
Arbejdstilsynet påbyder at forbedre forholdene for de ansatte i Nyborg Fængsel. De ansatte er vidne til vold mellem de indsatte, afpresning af de indsattes familier og våbenproduktion i cellerne.
Der er ganske enkelt ikke mandskab nok i kriminalforsorgen.
“Der er alt for få ressoucer i de helt almindelige fængsler, og så får vi de her kaotiske tilstande, hvor indsatte begår vold mod hinanden.”
Sådan lyder kritikken fra Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, i kølvandet på Arbejdstilsynets kritik af forholdene for både indsatte og ansatte i Nyborg Fængsel.
I Nyborg Fængsel oplever de ansatte vold mellem de indsatte, svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.
- Alle ressourcer er jo flyttet ind på bandeafdelingerne, hvor fangerne alt andet end lige er lettere at håndtere, fordi de er låst inde og ikke opholder sig på fællesarealer. Og det betyder, at der er alt for få ressoucer i de helt almindelige fængsler, og så får vi de her kaotiske tilstande, hvor indsatte begår vold mod hinanden, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn.
TV 2/Fyn har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet, som var på besøg i Nyborg Fængsel i januar. Arbejdstilsynet har påbudt fængslet at forbedre forholdene for de ansatte.
De ansatte er ifølge Arbejdstilsynet vidne til, at "der er indsatte, der ikke kan være i fred for andre indsatte, og det er en følelsesmæssig belastning for de ansatte (...) de ansatte føler, at de ikke passer deres arbejde godt nok, når de ikke kan beskytte svage indsatte," står der blandt andet i Arbejdstilsynets rapport.
Og der står videre i rapporten:
"Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggende tiltag ikke effektivt reducerer de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, samt at de ikke sikrer, at de ansatte effektivt bearbejder kontakten til de ansatte."
Desuden oplever de ansatte ifølge rapporten, at fængslets ledelse fejer de ansattes frustrationer af.
Overbelægning og personalemangel
“De indsatte er mere voldsparate end tidligere, og der er blandt de indsatte negativt "stærke" fanger. Der er indsatte, der betaler løsepenge for at være i fred på afdelingen, og der er indsatte, der overfaldes, mens ansatte afledes af andre indsatte.”
Men ifølge Kim Østerbye skyldes problemerne overbelægning - altså alt for mange indsatte - og mangel på mandskab til at passe på de indsatte.
- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye.
Og det går altså ud over de ansattes sundhed. Der står i Arbejdstilsynets rapport:
"Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med indsatte i Nyborg Fængsel, udsætter de ansatte for en sundhedsmæssig risiko."
De ansatte har ifølge Arbejdstilsynet forøget risiko for at få stress, angst, depression og hjerte-kar-sygdomme som følge af stress.
Vold og våbenproduktion
I Nyborg Fængsel oplever de ansatte blandt andet, at de indsatte forsøger at aflede deres opmærksomhed. Og idet de ansatte bliver afledt, begår nogle indsatte vold mod svagere indsatte.
For at komme den slags situationer til livs, skal der mere personale til, vurderer Kim Østerbye. Men det er ikke sådan lige at finde.
- Vi slås jo om den samme lille gruppe unge mennesker på arbejdsmarkedet. Og som forholdene er i fængslerne lige nu, så er vi ikke nogen særlig attraktiv arbejdsplads, siger han.
Af frygt for overfald er der også våbenproduktion i cellerne:
"De (de ansatte, red) finder mange tilvirkede våben på cellerne med baggrund i, at indsatte forventer at blive overfaldet."
Desuden står der i rapporten:
"De indsatte er mere voldsparate end tidligere, og der er blandt de indsatte negativt "stærke" fanger. Der er indsatte, der betaler løsepenge for at være i fred på afdelingen, og der er indsatte, der overfaldes, mens ansatte afledes af andre indsatte."
Der er også eksempler på, at indsattes familier blandes ind i konflikterne.
Arbejdstilsynet har givet Nyborg Fængsel frist til 1. januar 2019 til at få bragt forholdene i orden.
Raporten beskriver, at de ansatte i Nyborg Fængsel ofte oplever vold mellem de indsatte, at svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.
Samtidig beskrives det i raporten, at de ansatte ikke føler, at de kan beskytte de svage indsatte mod andre indatte.
Hårdere straf
Efter overfaldet i Nyborg Statsfængsel har blandt andre Fængselsforbundet og Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, foreslået højere straf.
Men da det ifølge Knud Theil Nielsen er en lille del af de kriminelle i fængslet, frygter han, at strengere straffe kommer til at gå ud over de andre indsatte.
- Hovedparten af de indsatte har en fornuftig omgangstone med personalet, og det vil være kedeligt, hvis de skal rodes ind i det her, siger han.
Ekspert advarer mod hårdere straffe: Hårdt mod hårdt hjælper ikke
Efter overfaldet på en fængselsbetjent i Nyborg vil politikere have strengere straffe, men det mener ekspert ikke er vejen frem.
Efter at en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel onsdag fik knytnæveslag og flere spark, da han skulle flytte en indsat med relation til banden Loyal To Familia, lyder det nu fra flere sider, at man bør hæve straffen specifikt for den slags overfald.
Blandt andet sagde socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen torsdag aften i TV 2/Fyn således:
- Vi har at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler der gælder, og som kan finde på at slå fængselsbetjente ned, og så er der desværre kun en vej, og det er en hårde vej, og derfor synes jeg vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned, det må give en ordentlig tillægsstraf.
Fængselsforbundet har foreslået, at det udløser et år til rocker- og bandemedlemmer, hvis de begår et sådant overfald.
Men det er ikke løsningen, mener forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.
Betjenten, der blev overfaldet, og hans kollega var nødt til at proceduren, da overfaldet skete.
Ifølge reglerne skal der fire betjente til, når farlige indsatte flyttes. Men på grund af mangel på mandskab var de kun to betjente, da fangen pludselig overfaldt den ene betjent og det har, foruden fængselsbetjentene, fået både eksperter og politiker til at røre på sig.
En ærgelig tendens
Siden 2002 har skiftende folketing vedtaget mindst 67 strafskærpelser. Det viser en opgørelse fra Jyllands-Posten sidste år.
Med såkaldte bandepakker og respekt-pakker har politikerne ad flere omgange sat hårdt ind mod organiseret kriminalitet.
Det er blandt andet slut med prøveløsladelser for indsatte, der er dømt efter rocker- og bandebestemmelserne, medmindre de er i et exit-forløb.
Derudover kan skyderier i det offentlige rum nu straffes med yderligere 50 procent.
Og efter den seneste episode i Nyborg Fængsel vil både politikere og Fængselsforbundet hæve straffen for overfald mod fængselsbetjente.
Men højere straffe gør ingen forskel - i bedste fald ændrer det ingenting - og i værste fald gør det bare de kriminelle endnu mere kriminelle. Sådan lyder det fredag fra forskningleder Linda Kjær Minke ved Juridisk Institut fra Syddansk Universitet.
- Jeg synes jo overordnet, at man skal se på den her problemstilling med nogle nye øjne. Forskning viser, at hårdt mod hårdt ikke hjælper. De strengere straffe har ikke nogen effekt, når det gælder risikoen for at falde tilbage i kriminalitet efter endt straf, siger Linda Kjær Minke.
Og det er afgørende at finde en måde, hvor man sikrer, at indsatte holder sig fra kriminalitet både i fængslet og når de kommer ud, mener Linda Kjær Minke.
- Hvad man gør, mens de er bag lås og slå, hvordan man støtter og motiverer til at leve kriminalitetsfrit fremadrettet, det er virkelig centralt, siger hun.
Fængslets ordlyd
Martin Sørensen, som er fællestillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel er meget berørt af situationen.
- Hver gang en kollega bliver overfaldet, betyder det meget.
Hans kollega fik onsdag aften knytnæveslag i ansigtet og flere spark på kroppen af en indsat. Derfor hilser han strengere straffe velkommen.
- Jeg synes, det er den rigtige vej at gå. Det er er en fuldstændig uacceptabel adfærd, som vi ser ved en gruppe af indsatte. Det hverken må eller kan vi acceptere. Så det skal selvfølgelig have nogle konsekvenser, når man gør sådan noget.
Han håber og tror på, at hårdere straffe kan få indsatte til at tænke sig om en ekstra gang.
- Strengere straffe er et skridt på vejen. Et af de andre skridt man skal tage, er at kigge på vilkårene for fængselsbetjente, så der kommer flere fængselsbetjente ind i fængslerne. Så de kan være med til at håndtere de indsatte, når de sidder derinde.
Ifølge Linda Kjær Minke risikerer situationen bare at blive værre – både for fængselsbetjente og indsatte, hvis Trine Bramsens forslag om hårdere straffe bliver til virkelighed.
- Jeg kan være bekymret over, at de her strategier i virkeligheden virker konfliktoptrappende. Jeg tror stadigvæk på, at det er muligt at møde de pågældende med dialog og på den måde finde en løsning på det her problem.
Men kan du ikke forstå, at nogen er desperate og kalder på handling?
- Jo bestemt, hvis man synes, at det skal koste noget mere at overfalde en medarbejder, så fair nok, man skal bare ikke sælge den som løsning på problemet. Man skal sætte sig ned og prøve at reflektere over det her og prøve at tage det i opløbet. Man skal have fat i disse unge mennesker, inden de for alvor kommer ind i banderne.
- Hvis man laver nogle stramninger, som kommer til at omfatte noget generelt, så kan jeg frygte, at den fornuftige dialog, der er i mange henseender, stille og roligt kan flyde ud, siger han.
