Ekspert om problemer i Nyborg Fængsel: I finder løsningen i Norge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis store problemer med forholdene i Nyborg Fængsel skal løses, bør man se mod Norge. Det mener en af Danmarks førende eksperter i kriminologi.
39 tilfælde af vold mod ansatte i 2019 i Nyborg Fængsel er alt for mange tilfælde. Det mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet. Derfor bør man ifølge hende se mod Norge – og især fængslet Halden Fængsel.
Massive problemer i Nyborg Fængsel:
- Det føltes som en synkende skude
På seks måneder har Nyborg Fængsel fået 16 påbud om de psykiske arbejdsforhold. Alligevel mener institutionschefen, at Nyborg Fængsel har styr på det.
Vold som en del af hverdagen. Og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejdsopgaver. Det er forhold, Katrine Andresen kan nikke genkendende til.
- I starten følte jeg mig mere rustet til det, og jeg følte, at vi var personale nok. Sådan var det ikke til sidst.
“Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral”
Katrine Andresen bliver alvorlig, når vi taler om hendes tid i Nyborg Fængsel. I 13 år arbejdede hun som fængselsbetjent og værkmester i fængslet, men i juli 2018 fik hun nok.
- Det var en arbejdsplads, som føltes som en synkende skude, siger hun.
Vold og utrygge ansatte er bare nogle af de ting, man kan læse i de 16 påbud, Nyborg Fængsel har fået fra Arbejdstilsynet.
Store konsekvenser
I 2019 var der 39 voldsepisoder i Nyborg Fængsel, og i Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at de ansatte ikke føler, at der er tid til at tale om de konflikter, der kan opstå. Det kan påvirke arbejdsmiljøet for de ansatte, mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet.
- Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral, siger hun.
TV 2/Fyn har i flere måneder efterspurgt at komme ind i fængslet og se de forhold, der beskrives i rapporterne. Det har dog kun været muligt at tale med Henrik Marker, der er institutionschef i Nyborg Fængsel. Han understreger, at enhver form for vold og trusler mod ansatte er uacceptabelt.
- Vi tager det alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Gennem de senere år har der været et fald i vold mod personalet, så udviklingen har været positiv, siger Henrik Marker.
Men de ansatte føler sig stadigvæk ikke trygge ved at gå på arbejde. Er der ikke lang vej igen?
- Langt de fleste dage i fængslet er rolige, og så er der nogle episoder med indsatte, som er udadreagerende, men det er personalet uddannet til og trænet til.
Så de skal kunne håndtere de tilfælde?
- Ingen skal udsættes for vold og trusler på deres arbejde.
Vi kan ikke være det bekendt
Ifølge formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, har problemerne i Nyborg Fængsel stået på længe, og han synes ikke, fængslet kan være arbejdsforholdene bekendt - hverken over for de indsatte eller ansatte.
“I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det.”
- Vi har ikke mandskab til at drive forretningen. I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det, siger Bo Yde Sørensen.
Han mener desuden, at der skal store ændringer til for at forbedre forholdene i fængslet.
- Vi bliver nødt til at få det bedste ud af den tid, de er her. Vi må prøve at få nogle bedre mennesker ud af det, så de ikke går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane, siger Bo Yde Sørensen.
Spørger man Henrik Marker, er svaret et andet.
- Jeg tror helt sikkert, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.
“Til sidst arbejdede vi ikke med mennesker, men med sagsnumre.”
For Katrine Andresen er det ikke udelukket at vende tilbage til Nyborg Fængsel, hvis tiden en dag er der til at dyrke de relationer, der i første omgang gjorde, at hun valgte at uddanne sig til fængselsbetjent.
- Vi kom alle sammen derind, fordi vi gerne ville arbejde med mennesker. Men til sidst blev det ikke at arbejde med mennesker. Det blev at arbejde med sagsnumre, siger hun.
- I Norge er der meget stort fokus på at støtte og motivere indsatte. Det er som om, at diskussionen i Danmark har været, at de ikke skal have det for godt. Det skal være træls at sidde i fængsel. Den tankegang stopper al udvikling inden for fængselssystemet, siger hun.
På et halvt år har Nyborg Fængsel fået 16 påbud af Arbejdstilsynet for det psykiske arbejdsmiljø i fængslet. Vold i hverdagen og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejde, er bare nogle af de ting, man kan læse i rapporterne.
- Der er elementer i det danske fængselssystem, der er gode, men vi skylder fængselsbetjentene nogle ordentlige strukturer at arbejde i. Vi kan ikke være bekendt at byde dem de arbejdsforhold, der er nu, siger Linda Kjær Minke.
I Halden Fængsel var der i 2019 12 tilfælde af vold mod ansatte. I Nyborg Fængsel var der altså over tre gange så mange tilfælde. Arbejdet med at skabe rutiner for de indsatte og motivere dem i hverdagen er noget af det, fængselslederen mener er grunden til det lave tal.
- Det allervigtigste er at skabe aktivitet i hverdagen, så livet bag murene kommer til at ligne livet uden for mest muligt, siger Are Høidal, der er fængselsleder i Halden Fængsel.
Fokus på omgivelserne
Halden Fængsel ligger midt i en skov i det sydlige Norge. Kigger man ud ad ruden, ser man bænke placeret i skoven. Lytter man godt efter, kan man høre fuglekvidder.
- I mange fængsler er der fængselsstøj. Det har vi ikke her. Der er naturlyde, og det gør noget ved mennesker, siger Are Høidal.
For mange indsatte og for få senge: Nyborg Fængsel skal have ekstra pladser
De danske fængsler er fyldt til randen med indsatte. Så fyldte, at der faktisk er en belægning på 101 procent, hvilket nu kræver ekstra pladser i blandt andet Nyborg Fængsel.
Der er trængsel i landets fængsler. Siden januar 2019 har det nemlig været for mange indsatte til cellerne, og belægningsprocenten har været 101. Det er den højeste belægning i over 20 år.
- Den er meget alvorlig. Vi har et ganske højt belæg, og desværre ser det kun ud til at blive værre resten af året og ind i næste år. Så det er absolut en kritisk situation, siger Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand i Fængselsforbundet.
Antallet af indsatte er steget fra cirka 3400 i 2015 til 4000, og det presser fængslernes mure. Derfor vil man nu lave ekstra pladser i flere fængsler, heriblandt Nyborg Fængsel.
Stor udfordring
Det har ikke været muligt at åbne nye celler i takt med det øgede antal indsatte, da der er mangel på fængselsbetjente.
- Vi har brugt alle pladser i forvejen og har over 100 procents belægning. Det betyder, lidt karikeret sagt, at vi har de indsatte siddende i kosteskabet og sovende på bordtennisborde rundt omkring. Der er simpelthen ikke plads til flere fanger nu, siger Bo Yde Sørensen.
Og det har været en stor udfordring at rekruttere medarbejdere til fængslerne, også det i Nyborg.
- Det er en meget alvorlig opgave, for i øjeblikket kan vi simpelthen ikke skaffe de fængselsbetjente, vi skal bruge til at drive kriminalforsorgen i særdeleshed på Fyn og Sjælland. Og så er overbelægning noget af det, der historisk set slider allermest på personalet i et fængsel, understreger Bo Yde Sørensen.
Når der ikke er nok fængselsbetjente, er der heller ikke tid nok til de indsatte, og det giver et hårdt arbejdsmiljø. På den måde får de indsatte, ifølge Bo Yde Sørensen, nemlig ikke noget forhold til betjentene, så det er lettere for dem at have en voldelig adfærd.
Bliver ved med at stige
Kriminalforsorgen forventer at åbne 200 nye pladser frem mod næste sommer, da det gennemsnitlige belæg forventes at stige med knap 100 indsatte til næste år. Der vil altså være over 4000 indsatte på landsplan. Derfor er de ekstra pladser nødvendige for at holde belægningsprocenten under 100 procent.
- Vi har et højt belæg i øjeblikket, og det ser ud til at fortsætte. Derfor kigger vi også på, hvor vi kan åbne nye pladser næste år, men det er ikke bare ligetil, da det kræver personale. Vi er i ledelsen meget opmærksomme på udfordringerne – særligt i forhold til arbejdsmiljøet og vores fleksibilitet. Her er der to muligheder, der begge kan være problematiske: Enten får vi en høj belægningsprocent, eller også får vi underbemandede afdelinger med alle de negative konsekvenser, som det har. Men vi gør, hvad vi kan for at få det til at fungere, og medarbejderne rundt om på vores matrikler gør et kæmpe stykke arbejde hver dag, skriver Anne Marie Heckscher, der er områdedirektør for Kriminalforsorgen, til TV 2/Fyn.
Nyborg Fængsel er et af tre fængsler, hvor man planlægger at udvide. Lige nu er der 140 fængselsbetjente til 312 indsatte. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at huse flere indsatte i fængslet.
- Alt kan lade sig gøre, og vi skal jo løfte den opgave, som samfundet pålægger os. Der er bare nogle store udfordringer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sørge for, at der ikke er endnu flere, der stopper i jobbet, siger Bo Yde Sørensen.
Indenfor er der alt fra undervisningslokaler til et musikstudie. Og så er der trykkeriet. Her er Yuynes Buytaliss, der er indsat i fængslet, i gang med at lave en plakat.
- Det bliver et samfund, hvor man går på arbejde og kommer hjem igen, siger han.
Halden Fængsel bliver kaldt verdens mest humane fængsel, og det er Yuynes Buytaliss glad for at være en del af. Han sidder inde for drab. Det er ikke første gang, han er i fængsel. Men det er første gang, han føler, at der er gode forhold, og at han er på rette vej.
- Jeg tror, at det er godt for en person at have faste rutiner. Hvis man er ung og ikke har rutiner, kan man ofte finde på dumme ting, siger han.
Arbejdsmiljø er altafgørende
Forholdet mellem ansat og indsat er noget af det, de fokuserer allermest på i Halden. To af de fængselsbetjente, der har været med i Halden Fængsel, lige siden det åbnede i 2010, er Erik Trebekk og Tunja Culbertson. På grund af arbejdsmiljøet tror de også, at de skal være der længe endnu.
- Jeg er altid tryg ved at komme på arbejde. Vi er et højsikkerhedsfængsel, men vi har gode rutiner. Vi skaber gode relationer med de indsatte, og det gør, at vi ved, hvem de er, siger Tunja Culbertson.
Meningsløst arbejde i fynske fængselsceller: For mange laver julestjerner og kuverter
Alt for mange indsatte arbejder med meningsløse opgaver, mens de afsoner deres straf i fængslet. Det kan i sidste ende øge risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, mener eksperter.
“Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt”
Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.
- Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.
Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.
Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.
- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.
Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?
- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.
- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.
STIGNING I DISCIPLINÆRSTRAFFE
Disciplinærstraf gives som sanktion for en ikke-tilladt handling i kriminalforsorgen. Her kan anvendes advarsel, bøde og isolation i strafcelle.
I de senere år ses en stigning i både bøder og isolation i strafcelle, samtidig med at varigheden af anbringelserne er blevet længere.
Disciplinærstraf kan blandt andet skyldes ulovlig kommunikation, vold, trusler, upassende sprogbrug og rygning i eget opholdsrum. Banderelaterede ikendes i visse tilfælde skærpet disciplinærstraf.
Kilde: Kriminalforsorgen
At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.
- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.
Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
“Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på”
Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.
- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.
Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.
Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.
Flere bandemedlemmer
Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.
- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.
Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.
- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:
“Fængselsbetjentene har rigtig svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver”
- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.
- Hårdere straffe gør mig ikke bedre
I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.
Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?
Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.
I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.
Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.
For både Tunja Culbertson og Erikk Trebekk er det vigtigt at give de indsatte en god tid i fængslet. Det er ifølge dem vejen til, at de kommer ud at leve et liv uden kriminalitet.
- Vi skal kunne samarbejde og sætte mål sammen. Vi har mange indsatte, som skal sone i mange år. Man lærer hinanden at kende – om man vil det eller ej, siger Erik Trebekk.
Vi kan altid blive bedre
Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener, at man tidligere har arbejdet på samme måde som i Halden Fængsel.
- Men på grund af personalereduktioner, besparelser, omlægninger og den politiske tilgangsvinkel til Kriminalforsorgen igennem år er vi havnet, hvor vi er nu, siger han og tilføjer:
- Det er den rigtige måde, man gør det på i Norge. Vi kan også se, at vores amerikanske kollegaer tager til Norge for at lære. Hvorfor kigger vi så til USA og siger: "Har vi nogle større nøgler og døre til at smække i for de indsatte?". Vi lukker bare de samme kriminelle ind igen, hvis ikke vi gør noget.
Spørger man Nyborg Fængsels institutionschef, Henrik Marker, er det heller ikke en afvisning, da vi spørger ham, om han tror, de kan lære af Halden Fængsel.
- Jeg tror altid, vi kan lære ved at se på andre systemer, men vi går også meget op i relationsarbejde i de danske fængsler. Det er en af kerneopgaverne for vores fængselsbetjente, så det bliver også prioriteret hos os, siger han.
Rekordlavt antal prøveløsladelser:
- Det er dybt problematisk
I 2018 var der det højeste antal afslag på prøveløsladelser i ti år. Den mindskede mulighed for langsom løsladelse øger risikoen for tilbagefald til kriminalitet, mener eksperter.
“Det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed”
I 2018 fik 39 procent af dem, der søgte om prøveløsladelse efter at have afsonet to tredjedele af straffen, afslag. Det er næsten en fordobling siden 2014, og det er en ærgerlig udvikling, mener adjunkt ved Aalborg Universitet Annette Olesen, der er specialiseret i kriminologi.
- Prøveløsladelse er en periode, hvor man har noget ekstra støtte og en kontrolfunktion. Det vil sige, at hvis man har nogle udfordringer, så har man faktisk mulighed for at få noget hjælp. Og hvis vi ser, at vi bare lukker de løsladte ud efter endt afsoning, så har vi ikke mulighed for at tage hånd om dem på den her måde, for så er de frie borgere. Så det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed, siger hun.
Omkring halvdelen af de indsatte, der afsoner fuld straf i fængslet, falder tilbage til kriminalitet. For prøveløsladte er det en tredjedel.
FAKTA OM KRIMINALFORSORGEN
Kriminalforsorgen driver landets fængsler
På Fyn er det Søbysøgård Fængsel og Nyborg Fængsel
Organisationen har næsten 4.500 ansatte
De fører opsyn med omkring 12.000 mennesker
Omkring 4.000 sidder i fængsler og arresthuse, og cirka 8.000 er prøveløsladte eller dømte, der har fået en betinget dom, afsoner i fodlænke eller er idømt samfundstjeneste.
Kilde: Kriminalforsorgen.
Flere bandemedlemmer og disciplinærstraffe
En af årsagerne til de færre prøveløsladelser skyldes, at der i fængslerne sidder flere bandemedlemmer, som ikke har mulighed for at blive prøveløsladt. En anden er, at såkaldte disciplinærstraffe, som blandt andet gives for overtrædelser af forbud mod mobiltelefoner og upassende sprogbrug, er steget.
- Det er rigtig svært for de fleste at gå igennem en afsoning uden at få en disciplinærstraf. Og det kommer jo til at bide sig selv i halen, fordi disciplinærstraffen påvirker muligheden for prøveløsladelse, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke og fortsætter om perioden efter løsladelse:
- Forskning viser, at de første seks måneder er der, de pågældende er særligt sårbare for at begå kriminalitet igen.
UDVIKLING AF DISCIPLINÆRSTRAFFE
Siden 2016 har fængselspersonale skullet føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
De såkaldte disciplinærstraffe straffes med advarsler, bøder og isolation i strafcelle.
Efterfølgende er der blevet uddelt 35 procent flere bøder.
Brugen af isolation i strafcelle er steget med 59 procent.
Direktør hos Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, understreger, at visitationerne efter blandt andet mobiltelefoner har været nødvendige, og at de finder stadig færre. Men han er enig i, at det er en forkert udvikling i antallet af prøveløsladelser.
- Fra et fængselsfagligt synspunkt er det ikke godt, hvis alt for mange løslades uden prøveløsladelse. Det er i samfundets interesse, at vi løslader gradvist. Vi skal huske, at alle stort set løslades på et tidspunkt i Danmark. Derfor skal vi gøre det på en god måde, siger han.
I den forbindelse skal Kriminalforsorgen til at kigge på, hvordan de kan skærpe reglerne omkring tilsyn med prøveløsladte.
- Vi skal vende udviklingen ved at holde prøveløsladte under tættere opsyn, så de få, der svigter, ikke kan få lov til at ødelægge det for de mange, der overholder vilkårene. Et effektivt og ensartet tilsyn må være den ydelse, som befolkningen med rette kan kræve af Kriminalforsorgen, hvis de til gengæld skal acceptere de enkelte tilfælde, hvor det går galt.
PRØVELØSLADELSE
For at blive prøveløsladt skal man have et sted at bo og kunne klare sig økonomisk.
Kriminalforsorgen vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse.
Langt de fleste prøveløsladte får tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed.
Her bliver de fulgt op på med løbende samtaler. Typisk det første år af prøveløsladelsen.
Kilde: Kriminalforsorgen
Et paradoksalt problem
Det er Kriminalforsorgen, der vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse. For kun de, der udviser lav risiko bliver prøveløsladt. Ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen i Frihed, der fører tilsyn med de prøveløsladte.
Er det ikke meget paradoksalt, at de, der egentlig har mest brug for støtte og hjælp, så ikke får den, fordi de skal sidde deres straf?
- Jo, det kan du godt sige, men der ville være meget stor kritik, hvis man prøveløslader en, der går ud og begår kriminalitet bagefter. Det kan prøveløsladelsessystemet ikke rigtig holde til. Så det er jo en balance. Men Kriminalforsorgen ser alvorligt på, at de, der har siddet lange straffe og i fængslet fuld tid, ikke får noget hjælp, siger enhedschef i Kriminalforsorgen i Frihed i Odense, Jette Christensen.
Se andet afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering, her.
Han er dog skeptisk, når det kommer til, hvor realistisk det er.
- Vi har de rammer, som vi har. Også de bygningsmæssige rammer. Vi er et ældre fængsel, og der er mange faktorer, der spiller ind. Men inspiration går man aldrig galt af, siger Henrik Marker.
På trykkeriet er Yuynes Buytaliss ved at være færdig med plakaten. Han er ikke i tvivl om, at det gode miljø i fængslet har hjulpet ham. Og især forholdet til de ansatte.
- Hvis man går med noget, prøver de at hjælpe og være der for dig, siger han.
Imens plakaten bliver printet, når han lige at tilføje.
- Jeg har valgt, at jeg skal ændre mig. Det har jeg ambitioner om, og jeg har sat mig et mål.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg uden kommunale tilladelser
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Han havde direktør for Miljø. Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden, for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2 fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Pakkeshop oversvømmes med pakker
kopieret!
At der vælter 600-800 pakker ind ad døren om dagen er ikke unormalt for SuperBrugsen Ferritslev.
Det udfordrer Peter Bastholm, der til daglig er uddeler i den lokale SuperBrugsen. Butikken har nemlig svært ved at få plads til alle pakkerne.
Han har derfor en bøn til alle de shoppeglade fynboer: Hent dine pakker med det samme i stedet for at samle til bunke.
Peter Bastholm forklarer også, at det i sidste ende kan ende med, at de må sige nej til at modtage pakker, hvis lageret fyldes yderligere op.
Fynbo har indsamlet en million til efterladte børn
kopieret!
Indsamlingen til de to børn, der tilbage i juli måned mistede begge deres forældre i en dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er nu nået i mål.
Det fortæller nyborgenseren Jonas Patell Andersen til TV 2 Kosmopol. Han står bag indsamlingen, der i skrivende stund har rundet 1.025.000 kroner.
- Det er jo fuldstændigt vildt, at det er lykkedes at samle så mange penge ind, og så på så kort tid. Det er jo, selvom det er en meget tragisk sag, på en måde ret livsbekræftende, at folk kan stå sammen om en sag på den her måde.
Selv havde han da heller aldrig drømt om, at det ville være muligt at samle så mange penge ind til de to børn.
- Til en start tænkte vi på ingen måde, en million var et realistisk beløb at sigte efter. Det turde vi ikke engang drømme om, siger han til TV 2 Kosmopol.
Tirsdag startede retssagen mod en 24-årig mand, der er sigtet for uagtsomt manddrab, fordi politiet mener, han lå og kørte om kap med den billist, der kollidere med søskendeparret og deres forældre.
Tre dræbt ved siloulykke - men hvordan går det de sårede
kopieret!
Tre har allerede mistet livet siden ulykken på Flemløse Biogas for en uge siden.
Men endnu ved offentligheden ikke, hvordan det går med de kvæstede.
Seks blev kørt til behandling på fynske sygehuse efter et fald ned igennem en silo på 25 meter.
Hos OUH oplyser kommunikationståfgiver Lise Ravn Jedzini, at man ikke kan oplyse om de tilskadekomnes tilstand.
- Det følger af sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. I praksis betyder det, at vi er yderst varsomme med at udtale os om patienters tilstand. Det er en rettighed at komme på sygehuset uden at nogen andre kan få informationer om ens helbredstilstand. Dette gælder uanset om der er tale om presse, pårørende, offentlige myndigheder mv., hedder det i svaret til TV 2 Fyn.
Odense Bulldogs henter svensk målmand
kopieret!
Den rutinerede svenske målmand, Niklas Lundström, skal nu forsvare Odense Bulldogs mål på ishockeybanen. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Målmandens hockeyrødder går tilbage til AIK i Sverige, hvor han fik sin hockeyopvækst og spillede frem til 2014, inden han igen vendte tilbage til klubben i forrige sæson.
Lundström har også repræsenteret samtlige svenske ungdomslandshold fra U16 til U20, og deltog desuden som førstemålmand for Sverige ved VM for både U18- og U20-landsholdet. I 2011 blev Lundström draftet af NHL-holdet St. Louis Blues i femte runde.
Den 31-årige målmand har i denne sæson indtil nu holdt sig i form på isen, og nu går turen over Øresund og til Odense Bulldogs.
Ansatte faldt 25 meter ned da silotag kollapsede
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
Ansatte faldt 25 meter ned da silotag kollapsede
Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.
LYD
DEL
LYD
DEL
Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om underbetaling
kopieret!
Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.
Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.
Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.
Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.
- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.
Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Fandt ikke sted i Danmark
- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.
Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.
- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.
DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.
Fagforening stadig ikke tryg
Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.
- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.
OUH-entreprenør betaler millioner i forlig
Portugisisk entreprenør på Nyt OUH erkender at have krævet løn tilbagebetalt af deres medarbejdere. Nu skal de betale 4,5 millioner kroner for at have brudt overenskomsten.
Den portugisiske underentreprenør Vilaplano Construction har i et forlig med fagforbundet 3F erkendt, at selskabet lavede dobbelt lønregnskab mens det arbejdede på opførelsen af Nyt OUH.
Vilaplano Construction krævede ifølge Fagbladet 3F løn tilbage fra deres medarbejdere, når de kom hjem til Portugal.
Portugiserne har med forliget forpligtet sig til at betale 3,5 millioner kroner i erstatning for systematisk løndumping af 49 ansatte.
Underbetalingen er foregået i forbindelse med opførelsen af det nye Universitetshospital i Odense, Nyt OUH, hvor et stort antal udenlandske firmaer og arbejdere er i gang med byggeriet for Region Syddanmark.
En af de portugisiske bygningsarbejdere fortæller til Fagbladet 3F, at han, mens han arbejdede på Fyn, blev aflønnet med omkring 127 kroner i timen for, at få det til at se ud som om, at overenskomsten blev overholdt.
Men ved hjemkomsten til Portugal blev han og kollegerne mødt med et krav om at tilbagebetale en stor del af lønnen.
Inden afrejsen til Danmark havde han indgået en aftale om en timeløn på 14 euro svarende til 104 kroner. Han blev derfor mødt med at krav om alt tilbagebetale 6.680 euro (knap 50.000 kroner, red.) til Vilaplano Construction.
Beløbet var en nøje udregning af differencen på de 127 kroner, han havde fået i timeløn i de 18 måneder, han var i Danmark, og de 14 euro, som Vilaplano Construction havde lovet ham hjemmefra.
Ud over 3,5 millioner kroner i erstatning for underbetaling på Nyt OUH skal det portugisiske entreprenørselskab også betale en million kroner til 3F for at have snydt et stort antal ansatte for feriepenge på opførelsen af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund i perioden 2017-2019, skriver Fagbladet 3F.
Altså en samlet regning på 4,5 millioner kroner til portugiserne.
Vilaplano Construction er hyret af det italienske entreprenørselskab Itinera, som sidder på en stor del af milliardkontrakterne på både Nyt OUH og Sjællands Universitetshospital.
I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.
Egenkontrol på arbejdspladsen
På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.
Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.
DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her