Ekspert om problemer i Nyborg Fængsel: I finder løsningen i Norge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis store problemer med forholdene i Nyborg Fængsel skal løses, bør man se mod Norge. Det mener en af Danmarks førende eksperter i kriminologi.
39 tilfælde af vold mod ansatte i 2019 i Nyborg Fængsel er alt for mange tilfælde. Det mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet. Derfor bør man ifølge hende se mod Norge – og især fængslet Halden Fængsel.
Massive problemer i Nyborg Fængsel:
- Det føltes som en synkende skude
På seks måneder har Nyborg Fængsel fået 16 påbud om de psykiske arbejdsforhold. Alligevel mener institutionschefen, at Nyborg Fængsel har styr på det.
Vold som en del af hverdagen. Og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejdsopgaver. Det er forhold, Katrine Andresen kan nikke genkendende til.
- I starten følte jeg mig mere rustet til det, og jeg følte, at vi var personale nok. Sådan var det ikke til sidst.
“Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral”
Katrine Andresen bliver alvorlig, når vi taler om hendes tid i Nyborg Fængsel. I 13 år arbejdede hun som fængselsbetjent og værkmester i fængslet, men i juli 2018 fik hun nok.
- Det var en arbejdsplads, som føltes som en synkende skude, siger hun.
Vold og utrygge ansatte er bare nogle af de ting, man kan læse i de 16 påbud, Nyborg Fængsel har fået fra Arbejdstilsynet.
Store konsekvenser
I 2019 var der 39 voldsepisoder i Nyborg Fængsel, og i Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at de ansatte ikke føler, at der er tid til at tale om de konflikter, der kan opstå. Det kan påvirke arbejdsmiljøet for de ansatte, mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet.
- Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral, siger hun.
TV 2/Fyn har i flere måneder efterspurgt at komme ind i fængslet og se de forhold, der beskrives i rapporterne. Det har dog kun været muligt at tale med Henrik Marker, der er institutionschef i Nyborg Fængsel. Han understreger, at enhver form for vold og trusler mod ansatte er uacceptabelt.
- Vi tager det alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Gennem de senere år har der været et fald i vold mod personalet, så udviklingen har været positiv, siger Henrik Marker.
Men de ansatte føler sig stadigvæk ikke trygge ved at gå på arbejde. Er der ikke lang vej igen?
- Langt de fleste dage i fængslet er rolige, og så er der nogle episoder med indsatte, som er udadreagerende, men det er personalet uddannet til og trænet til.
Så de skal kunne håndtere de tilfælde?
- Ingen skal udsættes for vold og trusler på deres arbejde.
Vi kan ikke være det bekendt
Ifølge formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, har problemerne i Nyborg Fængsel stået på længe, og han synes ikke, fængslet kan være arbejdsforholdene bekendt - hverken over for de indsatte eller ansatte.
“I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det.”
- Vi har ikke mandskab til at drive forretningen. I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det, siger Bo Yde Sørensen.
Han mener desuden, at der skal store ændringer til for at forbedre forholdene i fængslet.
- Vi bliver nødt til at få det bedste ud af den tid, de er her. Vi må prøve at få nogle bedre mennesker ud af det, så de ikke går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane, siger Bo Yde Sørensen.
Spørger man Henrik Marker, er svaret et andet.
- Jeg tror helt sikkert, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.
“Til sidst arbejdede vi ikke med mennesker, men med sagsnumre.”
For Katrine Andresen er det ikke udelukket at vende tilbage til Nyborg Fængsel, hvis tiden en dag er der til at dyrke de relationer, der i første omgang gjorde, at hun valgte at uddanne sig til fængselsbetjent.
- Vi kom alle sammen derind, fordi vi gerne ville arbejde med mennesker. Men til sidst blev det ikke at arbejde med mennesker. Det blev at arbejde med sagsnumre, siger hun.
- I Norge er der meget stort fokus på at støtte og motivere indsatte. Det er som om, at diskussionen i Danmark har været, at de ikke skal have det for godt. Det skal være træls at sidde i fængsel. Den tankegang stopper al udvikling inden for fængselssystemet, siger hun.
På et halvt år har Nyborg Fængsel fået 16 påbud af Arbejdstilsynet for det psykiske arbejdsmiljø i fængslet. Vold i hverdagen og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejde, er bare nogle af de ting, man kan læse i rapporterne.
- Der er elementer i det danske fængselssystem, der er gode, men vi skylder fængselsbetjentene nogle ordentlige strukturer at arbejde i. Vi kan ikke være bekendt at byde dem de arbejdsforhold, der er nu, siger Linda Kjær Minke.
I Halden Fængsel var der i 2019 12 tilfælde af vold mod ansatte. I Nyborg Fængsel var der altså over tre gange så mange tilfælde. Arbejdet med at skabe rutiner for de indsatte og motivere dem i hverdagen er noget af det, fængselslederen mener er grunden til det lave tal.
- Det allervigtigste er at skabe aktivitet i hverdagen, så livet bag murene kommer til at ligne livet uden for mest muligt, siger Are Høidal, der er fængselsleder i Halden Fængsel.
Fokus på omgivelserne
Halden Fængsel ligger midt i en skov i det sydlige Norge. Kigger man ud ad ruden, ser man bænke placeret i skoven. Lytter man godt efter, kan man høre fuglekvidder.
- I mange fængsler er der fængselsstøj. Det har vi ikke her. Der er naturlyde, og det gør noget ved mennesker, siger Are Høidal.
For mange indsatte og for få senge: Nyborg Fængsel skal have ekstra pladser
De danske fængsler er fyldt til randen med indsatte. Så fyldte, at der faktisk er en belægning på 101 procent, hvilket nu kræver ekstra pladser i blandt andet Nyborg Fængsel.
Der er trængsel i landets fængsler. Siden januar 2019 har det nemlig været for mange indsatte til cellerne, og belægningsprocenten har været 101. Det er den højeste belægning i over 20 år.
- Den er meget alvorlig. Vi har et ganske højt belæg, og desværre ser det kun ud til at blive værre resten af året og ind i næste år. Så det er absolut en kritisk situation, siger Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand i Fængselsforbundet.
Antallet af indsatte er steget fra cirka 3400 i 2015 til 4000, og det presser fængslernes mure. Derfor vil man nu lave ekstra pladser i flere fængsler, heriblandt Nyborg Fængsel.
Stor udfordring
Det har ikke været muligt at åbne nye celler i takt med det øgede antal indsatte, da der er mangel på fængselsbetjente.
- Vi har brugt alle pladser i forvejen og har over 100 procents belægning. Det betyder, lidt karikeret sagt, at vi har de indsatte siddende i kosteskabet og sovende på bordtennisborde rundt omkring. Der er simpelthen ikke plads til flere fanger nu, siger Bo Yde Sørensen.
Og det har været en stor udfordring at rekruttere medarbejdere til fængslerne, også det i Nyborg.
- Det er en meget alvorlig opgave, for i øjeblikket kan vi simpelthen ikke skaffe de fængselsbetjente, vi skal bruge til at drive kriminalforsorgen i særdeleshed på Fyn og Sjælland. Og så er overbelægning noget af det, der historisk set slider allermest på personalet i et fængsel, understreger Bo Yde Sørensen.
Når der ikke er nok fængselsbetjente, er der heller ikke tid nok til de indsatte, og det giver et hårdt arbejdsmiljø. På den måde får de indsatte, ifølge Bo Yde Sørensen, nemlig ikke noget forhold til betjentene, så det er lettere for dem at have en voldelig adfærd.
Bliver ved med at stige
Kriminalforsorgen forventer at åbne 200 nye pladser frem mod næste sommer, da det gennemsnitlige belæg forventes at stige med knap 100 indsatte til næste år. Der vil altså være over 4000 indsatte på landsplan. Derfor er de ekstra pladser nødvendige for at holde belægningsprocenten under 100 procent.
- Vi har et højt belæg i øjeblikket, og det ser ud til at fortsætte. Derfor kigger vi også på, hvor vi kan åbne nye pladser næste år, men det er ikke bare ligetil, da det kræver personale. Vi er i ledelsen meget opmærksomme på udfordringerne – særligt i forhold til arbejdsmiljøet og vores fleksibilitet. Her er der to muligheder, der begge kan være problematiske: Enten får vi en høj belægningsprocent, eller også får vi underbemandede afdelinger med alle de negative konsekvenser, som det har. Men vi gør, hvad vi kan for at få det til at fungere, og medarbejderne rundt om på vores matrikler gør et kæmpe stykke arbejde hver dag, skriver Anne Marie Heckscher, der er områdedirektør for Kriminalforsorgen, til TV 2/Fyn.
Nyborg Fængsel er et af tre fængsler, hvor man planlægger at udvide. Lige nu er der 140 fængselsbetjente til 312 indsatte. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at huse flere indsatte i fængslet.
- Alt kan lade sig gøre, og vi skal jo løfte den opgave, som samfundet pålægger os. Der er bare nogle store udfordringer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sørge for, at der ikke er endnu flere, der stopper i jobbet, siger Bo Yde Sørensen.
Indenfor er der alt fra undervisningslokaler til et musikstudie. Og så er der trykkeriet. Her er Yuynes Buytaliss, der er indsat i fængslet, i gang med at lave en plakat.
- Det bliver et samfund, hvor man går på arbejde og kommer hjem igen, siger han.
Halden Fængsel bliver kaldt verdens mest humane fængsel, og det er Yuynes Buytaliss glad for at være en del af. Han sidder inde for drab. Det er ikke første gang, han er i fængsel. Men det er første gang, han føler, at der er gode forhold, og at han er på rette vej.
- Jeg tror, at det er godt for en person at have faste rutiner. Hvis man er ung og ikke har rutiner, kan man ofte finde på dumme ting, siger han.
Arbejdsmiljø er altafgørende
Forholdet mellem ansat og indsat er noget af det, de fokuserer allermest på i Halden. To af de fængselsbetjente, der har været med i Halden Fængsel, lige siden det åbnede i 2010, er Erik Trebekk og Tunja Culbertson. På grund af arbejdsmiljøet tror de også, at de skal være der længe endnu.
- Jeg er altid tryg ved at komme på arbejde. Vi er et højsikkerhedsfængsel, men vi har gode rutiner. Vi skaber gode relationer med de indsatte, og det gør, at vi ved, hvem de er, siger Tunja Culbertson.
Meningsløst arbejde i fynske fængselsceller: For mange laver julestjerner og kuverter
Alt for mange indsatte arbejder med meningsløse opgaver, mens de afsoner deres straf i fængslet. Det kan i sidste ende øge risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, mener eksperter.
“Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt”
Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.
- Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.
Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.
Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.
- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.
Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?
- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.
- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.
STIGNING I DISCIPLINÆRSTRAFFE
Disciplinærstraf gives som sanktion for en ikke-tilladt handling i kriminalforsorgen. Her kan anvendes advarsel, bøde og isolation i strafcelle.
I de senere år ses en stigning i både bøder og isolation i strafcelle, samtidig med at varigheden af anbringelserne er blevet længere.
Disciplinærstraf kan blandt andet skyldes ulovlig kommunikation, vold, trusler, upassende sprogbrug og rygning i eget opholdsrum. Banderelaterede ikendes i visse tilfælde skærpet disciplinærstraf.
Kilde: Kriminalforsorgen
At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.
- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.
Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
“Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på”
Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.
- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.
Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.
Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.
Flere bandemedlemmer
Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.
- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.
Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.
- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:
“Fængselsbetjentene har rigtig svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver”
- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.
- Hårdere straffe gør mig ikke bedre
I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.
Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?
Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.
I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.
Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.
For både Tunja Culbertson og Erikk Trebekk er det vigtigt at give de indsatte en god tid i fængslet. Det er ifølge dem vejen til, at de kommer ud at leve et liv uden kriminalitet.
- Vi skal kunne samarbejde og sætte mål sammen. Vi har mange indsatte, som skal sone i mange år. Man lærer hinanden at kende – om man vil det eller ej, siger Erik Trebekk.
Vi kan altid blive bedre
Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener, at man tidligere har arbejdet på samme måde som i Halden Fængsel.
- Men på grund af personalereduktioner, besparelser, omlægninger og den politiske tilgangsvinkel til Kriminalforsorgen igennem år er vi havnet, hvor vi er nu, siger han og tilføjer:
- Det er den rigtige måde, man gør det på i Norge. Vi kan også se, at vores amerikanske kollegaer tager til Norge for at lære. Hvorfor kigger vi så til USA og siger: "Har vi nogle større nøgler og døre til at smække i for de indsatte?". Vi lukker bare de samme kriminelle ind igen, hvis ikke vi gør noget.
Spørger man Nyborg Fængsels institutionschef, Henrik Marker, er det heller ikke en afvisning, da vi spørger ham, om han tror, de kan lære af Halden Fængsel.
- Jeg tror altid, vi kan lære ved at se på andre systemer, men vi går også meget op i relationsarbejde i de danske fængsler. Det er en af kerneopgaverne for vores fængselsbetjente, så det bliver også prioriteret hos os, siger han.
Rekordlavt antal prøveløsladelser:
- Det er dybt problematisk
I 2018 var der det højeste antal afslag på prøveløsladelser i ti år. Den mindskede mulighed for langsom løsladelse øger risikoen for tilbagefald til kriminalitet, mener eksperter.
“Det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed”
I 2018 fik 39 procent af dem, der søgte om prøveløsladelse efter at have afsonet to tredjedele af straffen, afslag. Det er næsten en fordobling siden 2014, og det er en ærgerlig udvikling, mener adjunkt ved Aalborg Universitet Annette Olesen, der er specialiseret i kriminologi.
- Prøveløsladelse er en periode, hvor man har noget ekstra støtte og en kontrolfunktion. Det vil sige, at hvis man har nogle udfordringer, så har man faktisk mulighed for at få noget hjælp. Og hvis vi ser, at vi bare lukker de løsladte ud efter endt afsoning, så har vi ikke mulighed for at tage hånd om dem på den her måde, for så er de frie borgere. Så det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed, siger hun.
Omkring halvdelen af de indsatte, der afsoner fuld straf i fængslet, falder tilbage til kriminalitet. For prøveløsladte er det en tredjedel.
FAKTA OM KRIMINALFORSORGEN
Kriminalforsorgen driver landets fængsler
På Fyn er det Søbysøgård Fængsel og Nyborg Fængsel
Organisationen har næsten 4.500 ansatte
De fører opsyn med omkring 12.000 mennesker
Omkring 4.000 sidder i fængsler og arresthuse, og cirka 8.000 er prøveløsladte eller dømte, der har fået en betinget dom, afsoner i fodlænke eller er idømt samfundstjeneste.
Kilde: Kriminalforsorgen.
Flere bandemedlemmer og disciplinærstraffe
En af årsagerne til de færre prøveløsladelser skyldes, at der i fængslerne sidder flere bandemedlemmer, som ikke har mulighed for at blive prøveløsladt. En anden er, at såkaldte disciplinærstraffe, som blandt andet gives for overtrædelser af forbud mod mobiltelefoner og upassende sprogbrug, er steget.
- Det er rigtig svært for de fleste at gå igennem en afsoning uden at få en disciplinærstraf. Og det kommer jo til at bide sig selv i halen, fordi disciplinærstraffen påvirker muligheden for prøveløsladelse, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke og fortsætter om perioden efter løsladelse:
- Forskning viser, at de første seks måneder er der, de pågældende er særligt sårbare for at begå kriminalitet igen.
UDVIKLING AF DISCIPLINÆRSTRAFFE
Siden 2016 har fængselspersonale skullet føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
De såkaldte disciplinærstraffe straffes med advarsler, bøder og isolation i strafcelle.
Efterfølgende er der blevet uddelt 35 procent flere bøder.
Brugen af isolation i strafcelle er steget med 59 procent.
Direktør hos Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, understreger, at visitationerne efter blandt andet mobiltelefoner har været nødvendige, og at de finder stadig færre. Men han er enig i, at det er en forkert udvikling i antallet af prøveløsladelser.
- Fra et fængselsfagligt synspunkt er det ikke godt, hvis alt for mange løslades uden prøveløsladelse. Det er i samfundets interesse, at vi løslader gradvist. Vi skal huske, at alle stort set løslades på et tidspunkt i Danmark. Derfor skal vi gøre det på en god måde, siger han.
I den forbindelse skal Kriminalforsorgen til at kigge på, hvordan de kan skærpe reglerne omkring tilsyn med prøveløsladte.
- Vi skal vende udviklingen ved at holde prøveløsladte under tættere opsyn, så de få, der svigter, ikke kan få lov til at ødelægge det for de mange, der overholder vilkårene. Et effektivt og ensartet tilsyn må være den ydelse, som befolkningen med rette kan kræve af Kriminalforsorgen, hvis de til gengæld skal acceptere de enkelte tilfælde, hvor det går galt.
PRØVELØSLADELSE
For at blive prøveløsladt skal man have et sted at bo og kunne klare sig økonomisk.
Kriminalforsorgen vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse.
Langt de fleste prøveløsladte får tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed.
Her bliver de fulgt op på med løbende samtaler. Typisk det første år af prøveløsladelsen.
Kilde: Kriminalforsorgen
Et paradoksalt problem
Det er Kriminalforsorgen, der vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse. For kun de, der udviser lav risiko bliver prøveløsladt. Ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen i Frihed, der fører tilsyn med de prøveløsladte.
Er det ikke meget paradoksalt, at de, der egentlig har mest brug for støtte og hjælp, så ikke får den, fordi de skal sidde deres straf?
- Jo, det kan du godt sige, men der ville være meget stor kritik, hvis man prøveløslader en, der går ud og begår kriminalitet bagefter. Det kan prøveløsladelsessystemet ikke rigtig holde til. Så det er jo en balance. Men Kriminalforsorgen ser alvorligt på, at de, der har siddet lange straffe og i fængslet fuld tid, ikke får noget hjælp, siger enhedschef i Kriminalforsorgen i Frihed i Odense, Jette Christensen.
Se andet afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering, her.
Han er dog skeptisk, når det kommer til, hvor realistisk det er.
- Vi har de rammer, som vi har. Også de bygningsmæssige rammer. Vi er et ældre fængsel, og der er mange faktorer, der spiller ind. Men inspiration går man aldrig galt af, siger Henrik Marker.
På trykkeriet er Yuynes Buytaliss ved at være færdig med plakaten. Han er ikke i tvivl om, at det gode miljø i fængslet har hjulpet ham. Og især forholdet til de ansatte.
- Hvis man går med noget, prøver de at hjælpe og være der for dig, siger han.
Imens plakaten bliver printet, når han lige at tilføje.
- Jeg har valgt, at jeg skal ændre mig. Det har jeg ambitioner om, og jeg har sat mig et mål.
Brandvæsen rykkede ud til brand i golfklub
kopieret!
Seks brandfolk og to brandbiler rykkede ud til en brand i Faaborg Golfklub tirsdag aften. Det oplyser indsatsleder hos Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling, og det gjorde ejerne nervøse, så de slog alarm, siger indsatslederen og tilføjer, at anmeldelsen kom klokken 19.35 tirsdag.
Ifølge Henrik Lindekilde skyldtes den kraftige røgudvikling en defekt i et pillefyr, der gjorde, at nogle piller blev antændt uden for fyret.
Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket branden på lidt over en time, oplyser indsatslederen.
Hverken personer eller bygninger kom til skade i forbindelse med branden.
En montør skal onsdag reparere pillefyret, lyder det videre.
Godstog med løs container standset lige før Storebæltsbroen: - Jeg blev rigtig bange
kopieret!
En lokomotivfører blev natten til tirsdag mødt af et uhyggeligt syn på togskinnerne ved Ullerslev på Fyn. Her holdt et godstog med en løs container, der sad skævt.
Det bekræfter Banedanmark over for TV 2.
Ifølge Banedanmark blev godstoget standset i Ullerslev lige inden Storebæltsbroen, så et Intercity-tog kunne køre forbi.
Det var lokomotivføreren i det forbipasserende Intercity-tog, der opdagede, at en container sad skævt.
Skal undersøges i Nyborg
Godstoget med den løse container køres af DB Cargo, der er Europas største europæiske godsjernbaneselskab.
Toget har tirsdag holdt stille i Ullerslev, og DB Cargo samarbejder nu med Banedanmark om at undersøge vognen.
Banedanmark oplyser, at en undersøgelsesvagt er til stede, og at vognen skal fragtes til Nyborg efterfølgende, hvor den skal undersøges.
Læsning af togvognen er DB Cargos ansvar, og TV 2 har rakt ud til selskabet for at høre, hvordan containeren kunne sidde skævt.
I et skriftligt svar skriver DB Cargo, at godstoget blev standset, da et veksellad stod skævt på en af vognene, og at sagen nu er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen og Banedanmark. Selskabet har ingen kommentarer derudover.
Samme selskab som i Storebæltsulykke
Den skæve container på godstoget henleder tankerne til en lignende situation i 2019, der dog endte meget mere katastrofalt.
Her døde otte mennesker nemlig i et sammenstød på Storebæltsbroen, da et passagertog blev ramt af en vogn, der havde revet sig løs fra et godstog.
Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.
Det var også DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget, der forårsagede ulykken. Ingen er dog blevet holdt juridisk til ansvar for ulykken.
Ifølge en artikel fra DR i 2021 har DB Cargo haft seks hændelser efter ulykken på Storebæltsbroen med vogne, der ikke har været korrekt låst. Ifølge artiklen blev DB Cargo også gjort opmærksom på problemerne med en ny type lås, men fortsatte alligevel driften.
DB Cargo fremhævede dog som svar til DR i 2021, at vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og regler i Europa og Trafikstyrelsen.
"Jeg blev rigtig bange"
En af de passagerer, der tirsdag passerede den løse container, er Claus Bjerring Christiansen.
Han befandt sig i det passagertog, der blev ramt af en læssevogn på Storebæltsbroen i 2019, og derfor gjorde det ham meget utryg at passere godstoget ved Ullerslev.
- Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn. Det lignende fuldstændig togulykken fra 2019, siger han til TV 2.
I modsætning til togulykken fra 2019 er ingen kommet til skade i forbindelse med den løse container på godstoget i Ullerslev. Men derfor er det stadig dybt kritisabelt, at det overhovedet kan ske, mener Claus Bjerring Christiansen.
- Man har åbenbart ikke lært noget af den her ulykke, hvor der døde otte mennesker, når de stadig sender vogne ud i det her blæsevejr, siger han.
“Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn”
Gambler med liv
Også Kaj Aage Holdt, der er lokomotivfører hos DSB, mener, at det er et problem, at det ikke "har konsekvenser" for jernbanevirksomhederne, når der opstår problemer med vogne eller lasten på godstog.
Det kan nemlig udgøre et sikkerhedsmæssigt problem og i værste konsekvens ende ud i en ulykke, mener lokomotivføreren.
Han passerer tit godstog på sine køreture på skinnerne, og her plejer han at se lidt ekstra efter, om godset er forsvarligt sikret.
- Vi skal kunne stole på, at godset bliver stående på godstogene. Den tillid har jeg ikke altid 100 procent, for det er ikke første gang, at en enhed ikke er ordentligt sikret på en godsvogn siden ulykken på Storebælt. Det er mit og passagerernes liv, de gambler med, siger Kaj Aage Holdt til TV 2.
En er død, og tre er sigtet efter nytårstragedie: - Straffen bør være hård for det her
kopieret!
Kort efter midnat 1. januar eksploderede en stor, ulovlig krysantemumbombe i hovedet på en 24-årig mand på Nyborgvej i Odense.
Nu er tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet, oplyser Fyns Politi. De tre er sigtet for i fællesskab med den afdøde at have anskaffet den ulovlige bombe.
Ulykken har rystet naboerne i området, og flere mener, at især sælgere af denne type krudt bør straffes hårdt.
Sælger skal holdes ansvarlig
En af dem er Mathias Buch-Hansen, der netop er flyttet til Odense.
- Nu var det én, der blev ramt her, men hvad hvis det havde været flere? Jeg synes generelt set, at det her område (ulovligt fyrværkeri, red.) burde være langt mere overvåget, siger Mathias Buch-Hansen.
Han håber, at politiet finder frem til dem, der sælger den slags.
- De personer, der har solgt det, bør jo stå til ansvar. Straffen bør være hård for at sælge noget som det her.
På fortovet på Nyborgvej, hvor ulykken fandt sted, ligger der i dag massevis af røde roser, stearinlys er tændt, og der ligger håndskrevne breve til den afdøde.
Louise Ejlsborg er beboer i den opgang, hvor de unge mænd var til fest. Hun er forfærdet over, at det fandt sted - og at det er muligt at skaffe den slags fyrværkeri.
- Jeg synes, det er dybt skræmmende. Folk burde vide, at det er farligt. Nu har man hørt om så mange forfærdelige hændelser før, og det skræmmer mig, at man kan få fat på det overhovedet.
At de tre mænd nu er sigtet, finder Louise Ejlsborg kun rimeligt.
- Folk skal ikke have lov til sådan noget, det skal jo selvfølgelig straffes, siger hun og henviser til de tre sigtede.
Håber, nogle lærer noget
Claus Olsen, der er genbo til stedet, kalder ligeledes ulykken skrækkelig, men finder sigtelserne helt rimelige. Og så håber han, at der nu findes en masse unge mennesker, som kan opfordre til, at venner og bekendte lader være at bruge ulovligt krudt.
- Nu har vi forhåbentlig en masse ambassadører blandt unge mennesker, der kommer til at sige ”hold jer fra det”. Det kan det her forhåbentligt bidrage til.
TV 2 Fyn har talt med Fyns Politi, efter sigtelsen kom frem. Det er stadig sparsomt, hvad politiet vil fortælle om sagen.
- Man burde have vidst, at der kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig at kortlægge det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
Storm og kulde afholdte ikke aktiv pensionist fra en tur i havet
kopieret!
Strøm i vandet, vind i håret og gåsehud var ikke nok til at afskrække Inge Nytofte Jørgensen fra at hoppe i bølgen blå.
- Jeg går i vandet hele året, og når jeg er ved Svendborg Roklub, og der er mulighed for det, så går jeg i vandet, selvfølgelig, siger Inge Nytofte Jørgensen bestemt, selvom hun ikke er glad for blæsevejr.
Jane Grønbech blev inden døre i dag - til gengæld roede hun ti kilometer på en af de mange romaskiner.
- Det gør jeg hver tirsdag. Så ror jeg fra klokken 11 til 12, fortæller hun.
Efter aktiviteterne får kvinderne et stykke kage og lægger planer for næste tirsdag.
Odense sejrer i målorgie
kopieret!
Tirsdag vandt Odense Bulldogs 7-6 på hjemmebane over Rødovre Mighty Bulls efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.
Odense ligger nummer to i tabellen med 58 point.
Rødovre kom helt skidt fra land i Odense tirsdag. Der var blot spillet 18 sekunder af opgøret, da Joakim Thelin bragte fynboerne i front.
Og han skulle vise sig at blive et mareridt for Rødovre. Svenske Thelin scorede fire mål i kampen og assisterede ved yderligere to af hjemmeholdets scoringer.
Vild afslutning
Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.
Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.
Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.
For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.
Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.
Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.
Guldfugl udtaget til EM
kopieret!
Det blot 18-årige fynske stortalent Oliver Petersen er netop blevet udtaget til EM i MMA, fremgår det af fighting.dk.
Guldfuglen, der til daglig slår sine folder i Great Danes Fight Club i Odense, ridder på en bølge af succes for tiden og sluttede 2024 af med to sejre inden for en måned.
Den hårdtslående teenager har ofret sin uddannelse for at forfølge sin drøm, som er at kæmpe i verdens største organisation indenfor MMA, UFC.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
EM finder sted fra 14. til 23. februar i Beograd.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
På sine bedste dage drømte Jacob om Tour de France - da han stoppede, stillede han sig selv ubehageligt spørgsmål
kopieret!
For mange unge atleter bliver sporten en del af deres identitet, en livsstil og en vej mod store drømme.
Men hvad sker der, når det hele brister?
Det spørgsmål står den tidligere professionelle cykelrytter Jacob Hindsgaul midt i at besvare.
Med en lovende karriere, der kunne have ført ham til Tour de France, og et liv defineret af sporten, blev han pludselig nødt til at finde sig selv på ny.
Krudt i røven
Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.
Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.
- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.
Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.
Hvem er jeg nu?
At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.
- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?
Efter medaljen
Sporten bliver en del af deres identitet. Eliteatleter dedikerer ofte hele deres ungdom til sporten, men hvem er de, når sporten ikke længere kan være en del af deres liv?
I tre afsnit møder vi tre atleter, der ofrede alt for at nå til tops.
Første afsnit: Tidligere cykelrytter Jacob Hindsgaul
Andet afsnit: Tidligere verdensmester og OL-deltager, kajakroer Anne Lolk Thomsen
Tredje afsnit: Tidligere speedwaystjerne Nicki Pedersen
Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.
- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.
Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.
- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?
Fra cykelsædet til kontorstolen
Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.
Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.
- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.
Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.
- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.
At finde sig selv
Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.
Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.
- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?
For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.
Se den vilde video: Her anholder politi vanvidsbilist, der blæste afsted med 230 kilometer i timen
kopieret!
Det var tale om vanvidsbilisme ud over det sædvanlige, da en 28-årig mand fra Vestfyn blæste fra politiet med 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Jagten endte med, at manden blev anholdt i Nyborg, efter Fyns Politi havde opsat en vejspærring.
Bent Hansen, der bor i området, kørte tilfældigvis forbi, da Fyns Politi foretog anholdelsen, og med sit bilkamera fangede han øjeblikket.
- Det er fuldkommen sindssygt at bringe en masse liv i fare ved at køre så stærkt. Jeg afskyr det på det kraftigste, siger Bent Hansen til TV 2 Fyn.
Efterlyser vidner
I kølvandet på den heftige politijagt efterlyser Fyns Politi nu vidner, der har overværet vanvidsbilismen. Det oplyste vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn mandag.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, sagde han og fremhævede, at politiet er særligt interesseret i at tale med ejerne af en sort og en grå Mercedes, der cirka klokken 14.56 dels blev overhalet og dels måtte trække ind til siden for at undgå påkørsel.
Vidnernes beretninger skal indgå som bevismateriale i en eventuel retssag mod manden, der var både narkopåvirket, og som kørte uden kørekort i gerningsøjeblikket.
- Jeg håber, at han ender bag lås og slå. Det går simpelthen ikke, at have en så farlig mand rendende rundt ude i samfundet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at han så politiet undersøge bagagerummet i den sorte Seat Leon på papegøjeplader, som er bilen, der blev brugt til den vanvittige kørsel.
Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn mandag, at det forsøgte at bringe manden til standsning i Ørbæk. Det nægtede han, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og slutteligt Nyborg.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Voldsomt vejr skaber travlhed hos forsikringsselskaberne
kopieret!
Det eneste døgns voldsomme vejr har givet de danske forsikringsselskaber travlt. Især vand- og nedbørsskader har fyldt blandt skadesanmeldelserne hos forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark.
Lavtrykket "Floriane" har medført omkring 320 skadesanmeldelser til Tryg, skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.
65 procent af skadesanmeldelserne er vand- og nedbørsskader, hvor vand er trængt ind i boligen.
Topdanmarks kunder har anmeldt omkring 200 skader tirsdag.
I en pressemeddelelse oplyser Topdanmarks boligchef, Helene Ibsen, at de fleste skader er forårsaget af nedbør, og de resterende skader dækker blandt anden nedfaldne tagsten og væltede træer, der har ramt huse og hegn.
"Vi skal brage igennem døren" siger OB-boss om klubbens fremtid
kopieret!
OB skal være kendetegnet af stærk fysik og stor vilje, og så skal klubben igen klare sig godt i Superligaen. Det er nogle af ambitionerne for 2025, siger klubbens sportsdirektør Troels Bech i et interview med TV 2 Fyn.
OB overvintrer på førstepladsen i 1. division med en suveræn pointhøst, men oprykning til Superligaen er ikke et mål i sig selv, fastslår sportsdirektøren.
- Nej, det er en sideeffekt. Fordi den primære indsats består i, hvordan vi kan få samlet den her klub omkring det sundeste, vi har. Vi skal have den power, som skal være i OB, så stærk som muligt. Oprykning er en klar nødvendighed for at kunne sige, at vores kræfter er vokset, men det er ikke målet. Det er en sideeffekt, siger Troels Bech.
Fælles slagkraft
Troels Bech har været ansat i OB i syv måneder, og han har stadig fokus på at skabe en stærk kultur og et godt fællesskab i klubben. I sidste ende skal det medvirke til, at OB igen er en faktor i Superligaen.
- Vi skal have skabt så fælles en slagkraft, at vi kan række ud efter det, som vi har været forhindret i et stykke tid; nemlig både at spille i Superligaen og klare os godt i Superligaen, siger Troels Bech.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
Han glæder sig over, at OB har hentet ekstremt mange point i efterårets kampe i 1. division, men der er stadig er plads til forbedringer.
- Man må bare have respekt for det vanvittige pointsnit. Der er ingen, der burde kunne levere på så højt pointmæssigt niveau, som vi har gjort. Men vi kigger selvfølgelig også ind på, hvordan kan vi nå længere med de underliggende ting. Spillestilen skal blive tydeligere, og selvom det tager tid, skal vi nå længere med det arbejde, siger Troels Bech.
Stærk fysik og vilje
Og hvad betyder det med spillestilen så? Hvad skal kendetegne fremtidens OB. Det arbejder klubben ihærdigt på at tydeliggøre, og Troels Bech har allerede nogle overskrifter.
- Det kunne være åbne kampe med stor fysisk indsats og viljen til at løbe lidt længere end de andre, og helst gerne hurtigere, hvis vores spillere kan. Det handler om glæden over duelspil, og med troen på, at når man løber forgæves længe nok, og ofte nok, så kommer det også til at bære frugt, siger Troels Bech, inden han med et sprogligt billede prøver at beskrive den mentalitet, der skal herske i OB.
- Når der står en dør, så starter man ikke med at lede efter nøglehul og håndtag; så går man bare bragende igennem. Nogle af de karakteristikker skal gerne være synlige i vores spil. Så kan der være nogle kampe, hvor det ikke er muligt, men det at kunne gøre vores udtryk så tydeligt; det er en del af det, vi sigter mod, siger Troels Bech.
“"Når der står en dør, så starter man ikke med at lede efter nøglehul og håndtag; så går man bare bragende igennem."”
OB vil angribe
Han påpeger, at det er trænerstabens opgave at vælge den taktiske formation, og her har cheftræner Søren Krogh udtalt, at han vil foretrække at spille 4-4-2, som man så i flere af efterårets kampe.
Når OB åbner forårssæsonen med en udekamp mod Hillerød 21.februar, er det en ambition for Troels Bech, at holdet skal gå offensivt til værks.
- Vi skal angribe ligaen, og vi skal også kunne angribe den næste liga efterfølgende. Det kan vi jo ikke bare gøre hæmningsløst, men det er en væsentlig ting, og vi skal forsøge at angribe for at opnå fremfor at forsvare, fordi vi er bange for at miste noget. Nu har vi et forspring. Det skal ikke forsvares. Det skal angribes. Jeg håber meget, at den udvikling, der er i vores miljø, også holder til, at vi kan spille med mod og tænke offensivt; ikke kun spillemæssigt, men også i vores tilgang, siger Bech.
Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket
Når OB’s spillere og ledere sætter sig til det store julefrokostbord her i december, må det være med en blandet fornemmelse i kroppen. For selvom OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen, går det fynske hold på ferie efter et par svage præstationer i sæsonens sidste par kampe.
1-1 mod Vendsyssel og 3-3 mod B.93 var det skuffende udbytte af efterårets to sidste kamp, og de to point mod de to bundhold var ikke acceptable. Det var indsatsen heller ikke. Tværtimod var de to kampe en påmindelse om, at OB har et stykke vej til Superliga-niveau.
Spillemæssige udsving
Kigger man på sejre, point og tabel, kan OB glæde sig over et fremragende efterår. De 45 point i 18 kampe er imponerende, og OB har udvist kynisme og vindermentalitet som et tophold. Det er godt gået, og OB har med 14 sejre i 18 kampe gjort alle pessimisters bekymringer om en bøvlet sæson til skamme. Resultatmæssigt er OB’s efterår i NordicBet Ligaen til et 12-tal. Kursen er sat mod Superligaen, og med et forspring på 14 point til Esbjerg på tredjepladsen må det ikke gå galt.
Men, der er et men. For det første trækker det alvorligt ned, at OB led et skuffende nederlag i pokalturneringen mod Middelfart. For det andet - og det er mere alvorligt - har efteråret budt på en del spillemæssige udsving.
Bundniveuet har ganske enkelt været for lavt, og kun dårlig kvalitet fra modstanderne har gjort, at OB ikke har færre point. Kampene mod B.93 og Vendsyssel var eksempler på det.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Mange mål ind og ud
Defensivt har OB-holdet været skrøbeligt, hvilket 19 indkasserede mål vidner om. Kun seks gange har OB holdt modstanderen fra at score - seneste “clean sheet” blev leveret 30. august. OB er nu oppe på 10 kampe i træk med scoringer imod, og der er flere hold i divisionen, der er bedre end OB, når det kommer til at forsvare.
Offensivt startede OB som lyn og torden med Luca Kjerrumgaaard som den helt store stjerne, men også her er udviklingen gået i stå. Træner Søren Krogh har skiftet system undervejs, men OB leder stadig efter den helt rette succesformel og opskrift på scoringer.
De 45 scoringer i 18 kampe fortjener dog anerkendelse, for ingen andre hold i dansk fodbolds top har scoret lige så mange mål som OB dette efterår. Mange mål er scoret på dødbolde, hvilket er flot, men i det åbne spil savner man stadig at se en tydelig plan.
Vinterspørgsmål
Så selvom OB har kurs mod Superligaen, er der er nok at tænke over for både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Søren Krogh hen over julen.
Ejer og formand Thorborg må vurdere, om man investerer nok i trup, faciliterer og andre forhold til at kunne begå sig i Superligaen. De seneste uger har OB-holdet trænet på utilfredsstillende underlag, og budget-mæssigt er OB langt fra toppen af dansk fodbold.
Sportsdirektør Troels Bech skal nøje vurdere, hvordan truppen skal sammensættes. De kommende to transfervinduer byder på store beslutninger om køb, salg og forlængelser. Hvem har niveau til Superliga-fodbold? Og hvad koster de?
Træner Søren Krogh skal samtidig overveje, hvilket spilsystem OB bør praktisere fremadrettet, og hvilke spillere der passer til det. Hvordan skal OB vinde sine kampe, når virkeligheden hedder Superliga om et halvt års tid, og modstanderne kommer med meget mere kvalitet?
Det må være det overordnede spørgsmål, som OB-folket skal gruble over i vintermørket. OB’erne går på ferie 4. december og er tilbage i januar, hvor rejsen mod Superligaen fortsætter.
Nu starter retssag mod "Den Sorte Svane"
kopieret!
En retssag mod juristen Amira Smajic, der optrådte som muldvarp i dokumentaren Den Sorte Svane, starter 15. januar ved Retten i Odense.
Det fremgår af rettens liste over sager i uge 3.
Retssagen blev forsøgt afviklet i efteråret 2024, men Amira Smajic meldte sig syg, og derfor blev den aldrig afviklet.
Hun er tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Kreativ kriminalitet
I anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, er hun tiltalt for at snyde en forening for 1,2 millioner kroner ved brug af to såkaldte klientkonti.
Desuden har hun tilsyneladende forfalsket talrige dokumenter.
Her finder man eksempelvis et brev fra Socialstyrelsen, en mail fra Pressenævnet og et brev fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi. Dokumenterne mener politiet fremstillet for at skaffe Amira Smajic eller andre personlig vinding.
I tyveriforholdet fremgår det, at “Den Sorte Svane” i 2021 stjal en Audi A5 Sportsback, og i perioden fra 1. maj til 18. juni brugte hun den til at køre rundt på Sjælland.
Anklagerne ved Fyns Politi vil kræve Amira Smajic idømt en fængselsstraf, fremgår det i anklageskriftet.
Hun blev i august 2024 idømt en fængselsstraf for dokumentfalsk og afgivelse af falsk forklaring i Skifteretten.
Kæmpe overraskelse - Axelsen slået ud i første runde af stor turnering
kopieret!
Viktor Axelsen taber i første runde ved Super 1000-turneringen i Malaysia til Lee Yiu Lee med cifrene 17-21, 13-21.
På papiret var det et højst overraskende resultat, men i selve kampen var det tydeligt at se, at Axelsen var fysisk hæmmet, og til sidst gik han også mentalt ned.
Axelsen til at begynde med foran 5-2, men den asiatiske modstander hang godt med og udlignede til 5-5.
Det stod også 9-8 til Axelsen på pointtavlen, inden Lee Yiu Lee pludselig trak markant fra med syv point i træk.
Træneren fik råbt ind til Axelsen, at han skulle lade modstanderen lave fejlene og gøre duellerne længere. Men det hjalp ikke. Det endte med et stort nederlag til en slukøret Axelsen.
Fyns Politi: Meget stor krysantemumbombe dræbte 24-årig
kopieret!
Der var tale om en meget stor krysantemumbombe, som slog en 24-årig mand ihjel nytårsnat på Nyborgvej i Odense. Det kan Fyns Politi konkludere ud fra billede-materiale af fyrværkeriet, som det har set.
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet. I den sammenhæng lægger Fyns Politi vægt på, at man ikke kan være uvidende om, at en sådan bombe kan være dødbringende.
- Man burde have vidst, at der ville kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt, og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
Efterforskningen fortsætter
Det er Fyns Politis opfattelse, at den afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri.
Det er dog stadig uklart, hvor og hvordan de har købt den ulovlige bombe, siger Morten Ravn.
- Vi skal forsøge at klarlægge, hvor bomben kommer fra, og om der stadig er nogle lignende derude. En del af efterforskningen er også, at vi skal have fyrværkeri-eksperter ind over.
Morten Ravn understreger farligheden af denne type fyrværkeri og kommer med en kraftig opfordring.
- Der er en grund til at det er ulovligt, det er hamrende farligt. Det er kun professionelle, der skal håndtere den slags, siger han.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Hvad er en krysantemumbombe?
* Krysantemumbomber er et stykke kraftigt fyrværkeri, der består af en rund bombe, der affyres gennem et stærkt rør. Den kan variere i størrelse fra cirka en tennisbold til en stor fodbold.
* Bomben er lavet til at eksplodere i 100-200 meters højde. Når det sker, spredes indholdet af små brændende kugler sig med stor kraft til alle sider, hvilket danner et mønster på himlen.
* Sprængkraften er stor og spreder kuglerne ud, så diameteren på bomben kan blive omkring 130-140 meter i diameter.
* Navnet på fyrværkeriet skyldes mønstret på himlen, når fyrværkeriet eksploderer. Det ligner en blomst af typen krysantemum.
* Går en krysantemumbombe af ved jorden, kan de små brændende kugler fungere som projektiler.
* Kun professionelle fyrværkere må håndtere krysantemumbomber. Krysantemumbomber er ulovlige for private at sælge, købe og affyre.
Kilder: Den Danske Ordbog, Nordjyske, Politiken
/ritzau/
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her