Inger Støjberg efter kritik af Nyborg Fængsel: - Det er meget alvorligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
16 påbud om de psykiske arbejdsforhold i Nyborg Fængsel på seks måneder. Det bekymrer retsordførerne fra landets to største partier, som vil have flere fængselsbetjente.
En indsat, der havde stikvåben i sin celle, selvom personalet kendte til det. Vold i hverdagen. Og ansatte, der ikke føler sig trygge ved at gå på arbejde. Ifølge Arbejdstilsynets rapporter er der mange ting, der ikke fungerer i Nyborg Fængsel.
- Jeg mener, at det her er meget, meget alvorligt, siger Inger Støjberg til TV 2/Fyn.
Også i Socialdemokratiet ser retsordføreren bekymrende på rapporterne.
- Det er en dårlig situation, siger Jeppe Bruus.
Massive problemer i Nyborg Fængsel:
- Det føltes som en synkende skude
På seks måneder har Nyborg Fængsel fået 16 påbud om de psykiske arbejdsforhold. Alligevel mener institutionschefen, at Nyborg Fængsel har styr på det.
Vold som en del af hverdagen. Og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejdsopgaver. Det er forhold, Katrine Andresen kan nikke genkendende til.
- I starten følte jeg mig mere rustet til det, og jeg følte, at vi var personale nok. Sådan var det ikke til sidst.
“Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral”
Katrine Andresen bliver alvorlig, når vi taler om hendes tid i Nyborg Fængsel. I 13 år arbejdede hun som fængselsbetjent og værkmester i fængslet, men i juli 2018 fik hun nok.
- Det var en arbejdsplads, som føltes som en synkende skude, siger hun.
Vold og utrygge ansatte er bare nogle af de ting, man kan læse i de 16 påbud, Nyborg Fængsel har fået fra Arbejdstilsynet.
Store konsekvenser
I 2019 var der 39 voldsepisoder i Nyborg Fængsel, og i Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at de ansatte ikke føler, at der er tid til at tale om de konflikter, der kan opstå. Det kan påvirke arbejdsmiljøet for de ansatte, mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet.
- Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral, siger hun.
TV 2/Fyn har i flere måneder efterspurgt at komme ind i fængslet og se de forhold, der beskrives i rapporterne. Det har dog kun været muligt at tale med Henrik Marker, der er institutionschef i Nyborg Fængsel. Han understreger, at enhver form for vold og trusler mod ansatte er uacceptabelt.
- Vi tager det alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Gennem de senere år har der været et fald i vold mod personalet, så udviklingen har været positiv, siger Henrik Marker.
Men de ansatte føler sig stadigvæk ikke trygge ved at gå på arbejde. Er der ikke lang vej igen?
- Langt de fleste dage i fængslet er rolige, og så er der nogle episoder med indsatte, som er udadreagerende, men det er personalet uddannet til og trænet til.
Så de skal kunne håndtere de tilfælde?
- Ingen skal udsættes for vold og trusler på deres arbejde.
Vi kan ikke være det bekendt
Ifølge formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, har problemerne i Nyborg Fængsel stået på længe, og han synes ikke, fængslet kan være arbejdsforholdene bekendt - hverken over for de indsatte eller ansatte.
“I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det.”
- Vi har ikke mandskab til at drive forretningen. I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det, siger Bo Yde Sørensen.
Han mener desuden, at der skal store ændringer til for at forbedre forholdene i fængslet.
- Vi bliver nødt til at få det bedste ud af den tid, de er her. Vi må prøve at få nogle bedre mennesker ud af det, så de ikke går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane, siger Bo Yde Sørensen.
Spørger man Henrik Marker, er svaret et andet.
- Jeg tror helt sikkert, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.
“Til sidst arbejdede vi ikke med mennesker, men med sagsnumre.”
For Katrine Andresen er det ikke udelukket at vende tilbage til Nyborg Fængsel, hvis tiden en dag er der til at dyrke de relationer, der i første omgang gjorde, at hun valgte at uddanne sig til fængselsbetjent.
- Vi kom alle sammen derind, fordi vi gerne ville arbejde med mennesker. Men til sidst blev det ikke at arbejde med mennesker. Det blev at arbejde med sagsnumre, siger hun.
Kræver flere betjente
Det er ikke altid, at Venstre og Socialdemokratiet er enige, men når det kommer til problemerne i landets fængsler, er de enige om, hvor løsningen skal findes: flere fængselsbetjente.
- Vi er inde i en periode, hvor der kommer flere indsatte. Desværre samtidig med at der har været færre ansatte, siger Jeppe Bruus.
I Fængselsforbundet er man klar over, at Nyborg Fængsel bare er ét af de steder, hvor der er problemer. Men også at det er et af de steder, hvor det står værst til.
- Vi har ikke mandskab til at drive forretningen. I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det, siger Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet.
Mangel på fængselsbetjente på Fyn:
- Det går kun en vej, og det er ned ad bakke
Der er massiv mangel på fængselsbetjente, og det går ud over resocialiseringen af de indsatte, advarer formanden for Fængselsforbundet.
“Med den her krise vi har med mangel på fængselsbetjente, går det kun en vej, og det er ned ad bakke”
Fængselsbejtente låser døre og visiterer celler.
Men i dag gør de også meget mere end det. De skal sørge for at hjælpe indsatte på vej til et liv uden kriminalitet.
- Som udgangspunkt siger man jo, at Kriminalforsorgen har to ben at gå på og de to ben, de er ligeværdige. Sikkerheden fylder 50 procent, og det resocialiserende, støttende og motiverende fylder den anden halvdel af din arbejdsdag, forklarer fungerende formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.
Men i disse år oplever betjentene, at vægten er tippet.
- Situationen i øjeblikket er, at vi mangler omkring 20 procent af styrken på fængselsbetjentsiden. Med den her krise går det kun en vej, og det er ned ad bakke, for i øjeblikket har vi stort set kun personale til at bemande ringmuren, fortsætter han.
Og det er ifølge Bo Yde Sørensen et problem, fordi det går ud over den resocialisering af de indsatte, der skal forsøge at skubbe dem i retning af et liv uden kriminalitet - og i sidste ende de ansatte selv.
RESOCIALISERING I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I eksempelvis Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddannelse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Her er fordelingen, at omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i celle og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Kilde: Nyborg Fængsel
- Der er mange af mine kollegaer, der kommer og siger: “Jeg søger sgu noget andet, Bo. Jeg kan ikke se mig selv i kun at lave sikkerhedsopgaver, visitationer og lede efter mobiltelefoner." Vi har virkelig behov for, at der kommer nogle nye kollegaer ind, så vi igen kan komme i gang med rigtigt fængselsbetjent-arbejde, siger han.
Antallet af ansatte betjente er faldet med omkring 11 procent fra 2013 til 2017.
Flere kontroller
Samtidig med personalemanglen er det siden 2016 blevet besluttet, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug. Og det er et forkert fokus, mener juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger hun og fortsætter:
- Jeg har efterhånden forsket i det her fag i mange år, og jeg er aldrig - hverken nationalt eller internationalt - stødt på forskning, der viser, at det nytter at gøre det hårdt at sidde i fængsel.
Hos Kriminalforsorgen henviser direktør Thorkild Fogde til, at en af årsagerne til det øgede fokus på sikkerhed, blandt andet skyldes en udvikling af bandemedlemmer i fængslerne.
- I dag er der langt flere grupper i fængslerne, som er konfliktsøgende. Muligheden for resocialiserende arbejde afhænger af, om de indsatte er i stand til at tage imod. De indsatte fra især bandemiljøerne er mere forhærdede i forhold til, hvad de er indstillede på. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre det. Alt er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper, siger han.
UDVIKLINGEN AF DISCIPLINÆRSTRAFFE
Siden 2016 har fængselspersonale skullet føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
De såkaldte disciplinærstraffe straffes med advarsler, bøder og isolation i strafcelle.
Efterfølgende er der blevet uddelt 35 procent flere bøder.
Brugen af isolation i strafcelle er steget med 59 procent.
Kilde: Kriminalforsorgen
Nyborg Fængsel
Der er jo mange erhvervsgrupper, som er pressede på tid, som har mange arbejdsopgaver - skal I ikke bare arbejde lidt hurtigere?
- Jo, det skal vi, men jeg kan sige, at sidste år har mine kollegaer arbejdet over for 100 millioner kroner. Mine kollegaer arbejder mellem 12 og 16 timer i døgnet i øjeblikket, vi har stort set ikke normale otte-timers vagter tilbage, fordi så kan vi ikke bemande fængslerne. Selvom vi ansætter cirka 150 fængselsbetjente om året i øjeblikket, så stopper der over 200 om året. Vi kan ikke arbejde os ud af det her, det er ikke en mulighed længere, fortæller Bo yde Sørensen.
Men hvorfor skal vi overhovedet resocialisere?
- De her kriminelle kan jo blive din og min nabo, når de bliver løsladt, og så har du og jeg en kæmpe interesse i, at de ikke går ud og laver nøjagtig det samme engang til, som da de kom i fængsel, slutter han.
Ifølge Jeppe Bruus er de i gang med det arbejde, der gerne skal få flere fængselsbetjente ind i landets fængsler.
- Vi har lavet en plan, som løber frem til 2021. Den følger vi meget nøje. Det handler om at få uddannet flere og kunne fastholde nogle af de gode medarbejdere, som vi har ansat. Der har vi en udfordring i forhold til arbejdsmiljøet, så de ældre ansatte rent faktisk bliver, siger han.
Vil ikke kopiere Norge
Spørger man Fængselsforbundets formand, handler det – udover flere betjente – om en ændring i måden, vi arbejder med de indsatte på.
- Vi bliver nødt til at få det bedste ud af den tid, de er her. Vi må prøve at få nogle bedre mennesker ud af det, så de ikke går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane, siger Bo Yde Sørensen.
Ekspert om problemer i Nyborg Fængsel: I finder løsningen i Norge
Hvis store problemer med forholdene i Nyborg Fængsel skal løses, bør man se mod Norge. Det mener en af Danmarks førende eksperter i kriminologi.
39 tilfælde af vold mod ansatte i 2019 i Nyborg Fængsel er alt for mange tilfælde. Det mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet. Derfor bør man ifølge hende se mod Norge – og især fængslet Halden Fængsel.
- I Norge er der meget stort fokus på at støtte og motivere indsatte. Det er som om, at diskussionen i Danmark har været, at de ikke skal have det for godt. Det skal være træls at sidde i fængsel. Den tankegang stopper al udvikling inden for fængselssystemet, siger hun.
På et halvt år har Nyborg Fængsel fået 16 påbud af Arbejdstilsynet for det psykiske arbejdsmiljø i fængslet. Vold i hverdagen og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejde, er bare nogle af de ting, man kan læse i rapporterne.
- Der er elementer i det danske fængselssystem, der er gode, men vi skylder fængselsbetjentene nogle ordentlige strukturer at arbejde i. Vi kan ikke være bekendt at byde dem de arbejdsforhold, der er nu, siger Linda Kjær Minke.
I Halden Fængsel var der i 2019 12 tilfælde af vold mod ansatte. I Nyborg Fængsel var der altså over tre gange så mange tilfælde. Arbejdet med at skabe rutiner for de indsatte og motivere dem i hverdagen er noget af det, fængselslederen mener er grunden til det lave tal.
- Det allervigtigste er at skabe aktivitet i hverdagen, så livet bag murene kommer til at ligne livet uden for mest muligt, siger Are Høidal, der er fængselsleder i Halden Fængsel.
Fokus på omgivelserne
Halden Fængsel ligger midt i en skov i det sydlige Norge. Kigger man ud ad ruden, ser man bænke placeret i skoven. Lytter man godt efter, kan man høre fuglekvidder.
- I mange fængsler er der fængselsstøj. Det har vi ikke her. Der er naturlyde, og det gør noget ved mennesker, siger Are Høidal.
Indenfor er der alt fra undervisningslokaler til et musikstudie. Og så er der trykkeriet. Her er Yuynes Buytaliss, der er indsat i fængslet, i gang med at lave en plakat.
- Det bliver et samfund, hvor man går på arbejde og kommer hjem igen, siger han.
Halden Fængsel bliver kaldt verdens mest humane fængsel, og det er Yuynes Buytaliss glad for at være en del af. Han sidder inde for drab. Det er ikke første gang, han er i fængsel. Men det er første gang, han føler, at der er gode forhold, og at han er på rette vej.
- Jeg tror, at det er godt for en person at have faste rutiner. Hvis man er ung og ikke har rutiner, kan man ofte finde på dumme ting, siger han.
Arbejdsmiljø er altafgørende
Forholdet mellem ansat og indsat er noget af det, de fokuserer allermest på i Halden. To af de fængselsbetjente, der har været med i Halden Fængsel, lige siden det åbnede i 2010, er Erik Trebekk og Tunja Culbertson. På grund af arbejdsmiljøet tror de også, at de skal være der længe endnu.
- Jeg er altid tryg ved at komme på arbejde. Vi er et højsikkerhedsfængsel, men vi har gode rutiner. Vi skaber gode relationer med de indsatte, og det gør, at vi ved, hvem de er, siger Tunja Culbertson.
For både Tunja Culbertson og Erikk Trebekk er det vigtigt at give de indsatte en god tid i fængslet. Det er ifølge dem vejen til, at de kommer ud at leve et liv uden kriminalitet.
- Vi skal kunne samarbejde og sætte mål sammen. Vi har mange indsatte, som skal sone i mange år. Man lærer hinanden at kende – om man vil det eller ej, siger Erik Trebekk.
Vi kan altid blive bedre
Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener, at man tidligere har arbejdet på samme måde som i Halden Fængsel.
- Men på grund af personalereduktioner, besparelser, omlægninger og den politiske tilgangsvinkel til Kriminalforsorgen igennem år er vi havnet, hvor vi er nu, siger han og tilføjer:
- Det er den rigtige måde, man gør det på i Norge. Vi kan også se, at vores amerikanske kollegaer tager til Norge for at lære. Hvorfor kigger vi så til USA og siger: "Har vi nogle større nøgler og døre til at smække i for de indsatte?". Vi lukker bare de samme kriminelle ind igen, hvis ikke vi gør noget.
Spørger man Nyborg Fængsels institutionschef, Henrik Marker, er det heller ikke en afvisning, da vi spørger ham, om han tror, de kan lære af Halden Fængsel.
- Jeg tror altid, vi kan lære ved at se på andre systemer, men vi går også meget op i relationsarbejde i de danske fængsler. Det er en af kerneopgaverne for vores fængselsbetjente, så det bliver også prioriteret hos os, siger han.
Han er dog skeptisk, når det kommer til, hvor realistisk det er.
- Vi har de rammer, som vi har. Også de bygningsmæssige rammer. Vi er et ældre fængsel, og der er mange faktorer, der spiller ind. Men inspiration går man aldrig galt af, siger Henrik Marker.
På trykkeriet er Yuynes Buytaliss ved at være færdig med plakaten. Han er ikke i tvivl om, at det gode miljø i fængslet har hjulpet ham. Og især forholdet til de ansatte.
- Hvis man går med noget, prøver de at hjælpe og være der for dig, siger han.
Imens plakaten bliver printet, når han lige at tilføje.
- Jeg har valgt, at jeg skal ændre mig. Det har jeg ambitioner om, og jeg har sat mig et mål.
Ifølge ham vil det nemlig betyde, at de indsatte og ansatte kan arbejde mere med forholdet til hinanden. En væsentlig del – sammen med de fysiske omgivelser – til at få tingene til at fungere i fængslet, mener han. På trods af at det i Arbejdstilsynets rapporter fremgår, at de ansatte ikke føler, at der er tid til at arbejde på en relation til de indsatte, siger Inger Støjberg:
- I dag arbejder man meget med relationen mellem ansat og indsat. Når det er sagt, så har jeg ikke meget fidus til at gøre det til så gode forhold, at det nærmest er en badeferie.
Heller ikke Jeppe Bruus mener, at de indsatte skal have for gode forhold.
- Vi skal gerne sørge for, at du er motiveret til at flytte dig, når du sidder i et fængsel. Men det er klart, at de, der ikke er motiverede, og de, der er barske, må have en rimelig kontant afregning.
Nye tiltag på vej
I Nyborg Fængsel mener institutionschefen, at de er på vej i den rigtige retning. Og der er nye tiltag på vej i fængslet.
Blandt mordere og voldtægtsforbrydere: Sådan sætter 21-årige Mia sig i respekt
Selvom man er 21 år og kvindelig fængselsbetjent, kan man godt sætte sig i respekt over for nogle af landets farligste fanger, fortæller Mia Larsen.
Bag meterhøje murstensvægge med pigtrådshegn på toppen, på den anden side af foranstaltninger så sikre som i enhver lufthavn med respekt for sig selv. Her sidder nogle af Danmarks farligste fanger.
Fanger med forvaringsdomme og livstidsdomme.
Bag murene er også de fængselsbetjente, som sørger for god ro og orden i hverdagen hos de indsatte.
“Hvis jeg lod mig påvirke af et "fuck dig" eller et "møgso", så ville jeg ikke kunne være i det her fag.”
En af dem er Mia Larsen, der er ved at uddanne sig. Hun er 21 år, og udover den blå uniform med stjerner og Kriminalforsorgen-mærkat på, ligner hun en ganske almindelig ung kvinde.
- En fordel at være kvinde
For Mia Larsen handler det hverken om at have store overarme eller overskæg for at kunne arbejde i et fængsel. Faktisk tværtimod.
- Det kan være en fordel at være kvinde. For man kan gøre meget ved at snakke. Snak er magt.
FAKTA OM NYBORG FÆNGSEL
Nyborg Fængsel er opført i 1913
Fængslet er et lukket fængsel med plads til 312 indsatte
Der er fællesskabspladser, uddannelsespladser, behandlingspladser og udvisningspladser samt arrestpladser i fængslet
Kilde: Kriminalforsorgen
Mia sætter sig i respekt over for fængslets indsatte, ved at komme til dem som menneske og ikke som betjent, fortæller hun.
- Jeg er ikke bange for, at de vil gøre mig noget fysisk. Det bliver set ned på, hvis en indsat er fysisk over for en kvinde. Og ellers har jeg redskaber, der kan hjælpe mig, siger hun, mens hun rækker hånden ud efter sit bælte, der indeholder lige fra peberspray til håndjern.
Men hvornår er det en ulempe, at være ung kvinde i et fængselsbetjent-job?
- Hm. Det er faktisk mest, når jeg skal vinde respekt fra mine kollegaer. Nogle af dem har jo børn på min alder.
Hård jargon
Selvom det kan være en fordel at være kvinde i Nyborg Fængsel, skal man ifølge Mia også kunne klare en vis tone.
- Man kan godt kalde det værkstedshumor. Men jeg kan sku godt lide, at man ikke skal tænke over, hvad man siger. Jeg har også altid været lidt en drengepige, griner hun.
“Hvis jeg var bange for at gå på arbejde, var jeg det forkerte sted.”
Også selvom tonen fra de indsatte nogle gange kan overstige 'almindelig værkstedshumor. Deri ligger forskellen på de, der kan arbejde som fængselbetjent og de, der ikke kan.
- Hvis jeg lod mig påvirke af et "fuck dig" eller et "møgso", så ville jeg ikke kunne være i det her fag, siger Mia.
Det rigtige job - lige nu
Mia Larsen begyndte sin uddannelse i sommeren 2018. Her begyndte hun sammen med 53 andre nye fængselsbetjent-elever i den største klasse nogensinde.
Det skete efter, 144 fængselsbetjente, ifølge fængselsforbundet, i 2017 valgte at forlade ders job. En markant stigning i antallet af aftrædelser i forhold til de foregående år.
Alligevel mener Mia Larsen, at hun er landet på det rigtige sted.
- Hvis jeg var bange for at gå på arbejde, var jeg det forkerte sted. Og jeg kan godt lide at se de indsatte forbedre sig. Det er mit mål, at de ikke kommer ind igen, forklarer hun.
Også selvom jobbet kræver en vis psyke.
Tror du, at du vil kunne have det her job resten af dit liv?
- Ja, det tror jeg godt, jeg kan. Men jeg skal selvfølgelig også tænke på mig selv.
Udannelsen til fængselsbetjent tager tre år.
- Det er særligt at få medarbejdere og indsatte tættere på hinanden. Få struktureret hverdagen og få delt oplysninger med hinanden, så man altid ved, hvad der foregår, og hvad der er risikosituationerne. Så man kan forebygge, at der sker noget overhovedet, siger Henrik Marker.
Nyborg Fængsel har frist i maj og juni til at aflevere skriftligt materiale til Arbejdstilsynet og få rettet op på deres forhold, fortæller Henrik Marker og tilføjer:
- Så vi har god tid til at nå det og sætte det i værk.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.
Skole indfører online-onsdag
kopieret!
I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.
Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.
Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.
Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.
- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her