Overfald, spark i ansigtet og psykisk vold: Nyborg Fængsel får tre strakspåbud fra Arbejdstilsynet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Fængsel har på få måneder fået flere strakspåbud af Arbejdstilsynet. Det sker samtidig med, at der er flere indsatte, end fængslet har plads til.
Tre gange inden for blot fire måneder har Arbejdstilsynet udstedt et strakspåbud til Nyborg Fængsel.
Strakspåbuddene kommer i forlængelse af, at TV 2/Fyn flere gange har fortalt om massive problemer i fængslet, der blandt andet har alt for få ansatte fængselsbetjente til alt for mange indsatte. I perioder har belægningsprocenten været på over 100, altså flere indsatte end der overhovedet er plads til.
Oven i det har Nyborg Fængsel i løbet af bare fire måneder fået hele tre strakspåbud af Arbejdstilsynet på grund af arbejdsforhold, der ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige – blandt andet fordi fængselsbetjentene ofte må arbejde alene.
“.. hvor man har ligget i fuldstændig hjælpeløs tilstand og må forsøge på at få tilkaldt hjælp, efter man eksempelvis er blevet sparket gentagne gange i ansigtet og andre ting. Og det kan vi simpelthen ikke leve med.”
Det viser en aktindsigt i afgørelserne fra Arbejdstilsynet.
- Det er et kæmpe problem. For du står fuldstændig alene – uden rygdækning. Både i forhold til det psykiske pres, men også i forhold til overfaldssituationer. Det er meget utrygt at være alene som fængselsbetjent, siger Bo Yde Sørensen, der er formand for fængselsbetjentenes fagforbund, Fængselsforbundet, og tidligere selv har været ansat som fængselsbetjent i Nyborg Fængsel i 14 år.
Fængselspersonalet må i en række tilfælde både arbejde alene og uden mulighed for at komme direkte i kontakt med kollegaer, hvis det er nødvendigt.
Arbejdstilsynet peger i de tre afgørelser blandt andet på faren ved alenearbejde under ledsaget udgang, og når de indsatte er på sygeafdelingen.
”Virksomheden påbydes at alenearbejde, med indsatte på sygeafdelingen, uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. I skal efterkomme påbuddet straks”, skriver Arbejdstilsynet i en af de tre afgørelser.
For mange indsatte og for få senge: Nyborg Fængsel skal have ekstra pladser
De danske fængsler er fyldt til randen med indsatte. Så fyldte, at der faktisk er en belægning på 101 procent, hvilket nu kræver ekstra pladser i blandt andet Nyborg Fængsel.
Der er trængsel i landets fængsler. Siden januar 2019 har det nemlig været for mange indsatte til cellerne, og belægningsprocenten har været 101. Det er den højeste belægning i over 20 år.
- Den er meget alvorlig. Vi har et ganske højt belæg, og desværre ser det kun ud til at blive værre resten af året og ind i næste år. Så det er absolut en kritisk situation, siger Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand i Fængselsforbundet.
Antallet af indsatte er steget fra cirka 3400 i 2015 til 4000, og det presser fængslernes mure. Derfor vil man nu lave ekstra pladser i flere fængsler, heriblandt Nyborg Fængsel.
Stor udfordring
Det har ikke været muligt at åbne nye celler i takt med det øgede antal indsatte, da der er mangel på fængselsbetjente.
- Vi har brugt alle pladser i forvejen og har over 100 procents belægning. Det betyder, lidt karikeret sagt, at vi har de indsatte siddende i kosteskabet og sovende på bordtennisborde rundt omkring. Der er simpelthen ikke plads til flere fanger nu, siger Bo Yde Sørensen.
Og det har været en stor udfordring at rekruttere medarbejdere til fængslerne, også det i Nyborg.
- Det er en meget alvorlig opgave, for i øjeblikket kan vi simpelthen ikke skaffe de fængselsbetjente, vi skal bruge til at drive kriminalforsorgen i særdeleshed på Fyn og Sjælland. Og så er overbelægning noget af det, der historisk set slider allermest på personalet i et fængsel, understreger Bo Yde Sørensen.
Når der ikke er nok fængselsbetjente, er der heller ikke tid nok til de indsatte, og det giver et hårdt arbejdsmiljø. På den måde får de indsatte, ifølge Bo Yde Sørensen, nemlig ikke noget forhold til betjentene, så det er lettere for dem at have en voldelig adfærd.
Bliver ved med at stige
Kriminalforsorgen forventer at åbne 200 nye pladser frem mod næste sommer, da det gennemsnitlige belæg forventes at stige med knap 100 indsatte til næste år. Der vil altså være over 4000 indsatte på landsplan. Derfor er de ekstra pladser nødvendige for at holde belægningsprocenten under 100 procent.
- Vi har et højt belæg i øjeblikket, og det ser ud til at fortsætte. Derfor kigger vi også på, hvor vi kan åbne nye pladser næste år, men det er ikke bare ligetil, da det kræver personale. Vi er i ledelsen meget opmærksomme på udfordringerne – særligt i forhold til arbejdsmiljøet og vores fleksibilitet. Her er der to muligheder, der begge kan være problematiske: Enten får vi en høj belægningsprocent, eller også får vi underbemandede afdelinger med alle de negative konsekvenser, som det har. Men vi gør, hvad vi kan for at få det til at fungere, og medarbejderne rundt om på vores matrikler gør et kæmpe stykke arbejde hver dag, skriver Anne Marie Heckscher, der er områdedirektør for Kriminalforsorgen, til TV 2/Fyn.
Nyborg Fængsel er et af tre fængsler, hvor man planlægger at udvide. Lige nu er der 140 fængselsbetjente til 312 indsatte. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at huse flere indsatte i fængslet.
- Alt kan lade sig gøre, og vi skal jo løfte den opgave, som samfundet pålægger os. Der er bare nogle store udfordringer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sørge for, at der ikke er endnu flere, der stopper i jobbet, siger Bo Yde Sørensen.
- Vi ser meget alvorligt på de her sager, i særdeleshed omkring alenearbejde. Det er noget, vi har haft fokus på i årevis i Kriminalforsorgen. Og jeg har faktisk så sent som for 14 dage siden peget på det over for den øverste ledelse i Kriminalforsorgen. Vi er nødt til at se på det her alenearbejde, siger Bo Yde Sørensen,
De tre strakspåbud til Nyborg Fængsel er udstedt i henholdsvis marts, april og juni i år.
65 episoder med vold og trusler
De seneste år er flere fængselsbetjente i Nyborg Fængsel også blevet overfaldet af indsatte. Senest i juli hvor en ansat blev overfaldet med slag og spark.
Institutionschef Henrik Marker fra Nyborg Fængsel erkender, at der har været flere episoder. I de første otte måneder af 2019 har der samlet set været 65 episoder med vold og trusler mod ansatte i fængslet.
Ifølge ham er det ikke opgjort, hvor mange af de 65 tilfælde der baserer sig på episoder, hvor personalet har stået alene i den givne situation.
Henrik Marker fortæller, at det altid bygger på en konkret vurdering, når personalet arbejder alene.
Fængselsbetjent fik tæsk - indsat nægtede at rydde op
En fængselsbetjent blev onsdag slået i ansigtet og baghovedet i Nyborg Fængsel, oplyser Fængselsforbundet.
En kvindelig fængselsbetjent blev onsdag overfaldet af en indsat i Nyborg Fængsel. Det oplyser Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Overfaldet skete, fordi den indsatte nægtede at efterkomme en ordre om at rydde op efter sig selv.
I stedet råbte den indsatte fængselsbetjenten ind i hovedet og uddelte flere knytnæveslag i ansigtet og baghovedet, inden personalet fik lagt vedkommende i håndjern.
Den pågældende fængselsbetjent blev kørt på skadestuen.
Hos Fængselsforbundet kalder man det endnu et eksempel på, at der er et bemandingsproblem i landets fængsler.
- Måske er det på tide at slå autopiloten fra hos den øverste ledelse i Kriminalforsorgen og træde ind i fængselsbetjentenes virkelighed, siger formand Bo Yde Sørensen i pressemeddelelsen.
- I de tilfælde, hvor vi har fængselsbetjente, der går alene på en afdeling, der er det altid efter en helt konkret sikkerhedsvurdering, som vi har lavet på forhånd, og som vi jævnligt evaluerer. Så det er noget, vi har taget stilling til på forhånd. Og lige præcis sikkerhedsvurderinger og risikovurderinger er det, vi er allerbedst til. det er en af vores kerneopgaver.
Men alligevel får I et strakspåbud fra Arbejdstilsynet?
- Ja. Arbejdstilsynets vurdering og vores syn på vores sikkerhedsvurderinger har ikke været helt ens. Så der pågår også noget skriftligt korrespondance mellem os og Arbejdstilsynet. Og så har vi iværksat nogle yderligere tiltag, for eksempel øget kameraovervågning, yderligere skriftlige instrukser til personalet og tættere ledelsesopfølgning, siger Henrik Marker.
(Artiklen fortsætter under videoen)
De tiltag giver Fængselsforbundet og Bo Yde Sørensen ikke meget for. Det er ikke godt nok, mener forbundsformanden.
- Nej. Og det er jo heller ikke Arbejdstilsynets holdning, at kameraer og radioer løser problemet med alenearbejde. Man skal være to, og man skal være i øjenkontakt med hinanden, før der ikke er tale om alenearbejde. Du får ikke en større tryghed, fordi du har en radio eller en telefon i bæltet. Du skal have en kollega omkring dig, siger Bo Yde Sørensen.
Spark i ansigtet
Formanden for Fængselsforbundet fortæller, at der har været flere ’rigtig grimme overfald’ på personalet i Nyborg Fængsel - også hvor personalet har været alene.
- Og hvor man har ligget i fuldstændig hjælpeløs tilstand og må forsøge på at få tilkaldt hjælp, efter man eksempelvis er blevet sparket gentagne gange i ansigtet og andre ting. Og det kan vi simpelthen ikke leve med. Der skal være en vilje til at gøre noget ved det, og det er altså ikke en ekstra radio eller et kamera, siger forbundsformanden.
Justitsministeren efter kritik af fængselsforhold:
- Det er meget smukt, men virkeligheden er en anden
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender vigtigheden af meningsfyldt arbejde i fynske fænglser, men ressourcerne skal bruges på sikkerhed, siger han.
Fængslerne er fyldte i Danmark. Antallet af ansatte betjente er faldet med omkring 11 procent fra 2013 til 2017. Og ifølge ansatte i Kriminalforsorgen går det ud over det resocialiserende arbejde.
“Justistminister Søren Pape Poulsen har ikke leveret. Han lovede højt og helligt, at der ville der blive styr på de pressede forhold.”
- Virkeligheden er desværre, at vi har fået langt hårdere typer i fængslerne. Jeg skal først og fremmest tænke på betjentenes sikkerhed, og derfor har vi været nødt til at prioritere, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og fortsætter:
- Men jeg så også gerne, at man i højere grad kunne have resocialiserende arbejde.
Siden 2016 er det blevet politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug. Alt sammen noget, der har været nødvendigt, mener justistministeren.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Al forskning peger på, at resocialiserende tiltag er det, der gør, at kriminelle ikke falder tilbage til kriminalitet. Bider det så ikke sig selv i halen, at man fokuserer på sikkerhed frem for resocialiserende arbejde?
- Det er meget smukt, og det kan man sidde og forske i på nogle støvede kontorer, men virkeligheden ude i fængslerne er bare, at vi har 450 bandemedlemmer, som er meget voldsparate, og dem er vi nødt til at sætte ind overfor, siger han.
- Vi har haft et mistillids-regime
Den prioritering er gruppeformand for Socialitisk Folkeparti, Jacob Mark, ikke tilfreds med.
- Vi har haft et mistillids-regime over de seneste fire år. Der er kommet flere regler, og man vil styre mere inde fra Christiansborg, fordi man vil virke slagkraftig. Men problemet lige nu er, at når personalet skal føre flere kontrolopgaver, så har de ikke tid til at give de indsatte, hvad de har brug for, siger han.
Jacob Mark mener, at der bør sættes større fokus på uddannelse og relevant arbejde i fængslerne.
- Vi står over for kæmpe betjentmangel. Vi vil sætte flere i fængsel, men der er ikke folk nok til at tage sig af dem. Og dem der er, de er megapressede, og kan ikke opfylde de ting, de skal, fordi de skal udføre kontrolopgaver, siger han.
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. For at mindske risikoen, for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt, viser forskning fra Justitsministeret. Men det er ifølge eksperter og ansatte i Kriminalforsorgen ikke en prioriteret sag lige nu.
I Nyborg Fængsel arbejder for mange eksempelvis med meningsløse opgaver, fortæller de. 30 procent af de indsatte samler julestjerner og kuverter i deres celle 37 timer om ugen. Det skyldes ifølge justitsministeren også manglen på betjente.
- Der er en svær periode lige nu i Kriminalforsorgen. Det skal jeg være den første til at sige. Det er simpelthen brug for flere folk, siger han og fortsætter:
- Når det gælder de mere hårde fængsler og hårde indsatte, så er der et større fokus på sikkerhed i øjeblikket, og det skal der være, når vi mangler folk.
“Jeg synes, det resocialiserende arbejde er godt, men man er nødt til at fokusere på, hvad man skal gøre i fængslet ud fra de ressourcer, man har.”
- Justistministeren har ikke leveret
Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet er enig i, at der skal være fokus på at sikre fængselsebetjentenes sikkerhed - men resocialiseringen skal blive bedre.
- Om noget ønsker vi i Socialdemokratiet at prioritere resocialiseringen. Det er afgørende. Det, der er det største problem lige nu i forhold til fængselsbetjentene, er, at der er massiv mangel på betjente, siger hun og fortsætter:
- Justistminister Søren Pape Poulsen har ikke leveret. Han lovede højt og helligt, at der ville der blive styr på de pressede forhold. I alle mine år som retsordfører har det aldrig stået så galt til, og det må justitsministeren få styr på, siger hun.
Flere betjente
På baggrund af manglen på betjente, er der sat flere inititaver i gang, som ifølge justitsministeren skal rette op på ubalancen. Det vil blive intensiveret de kommende år.
- Vi har for eksempel lavet en ekstra fængselsbetjentuddannelse i Vestdanmark. Simpelthen for at få flere folk til at søge ind, siger Søren Pape Poulsen.
Han mener, at resocialiserende arbejde også skal have en rolle i fængslerne fremover.
- Jeg synes, det resocialiserende arbejde er godt, men man er nødt til at fokusere på, hvad man skal gøre i fængslet ud fra de ressourcer, man har, siger han.
Han understreger, at fængselspersonalet arbejder med farlige mennesker, som samfundet ikke ønsker at have gående på fri fod.
- Man er altså nødt til at have nogle vilkår, så vi kan være trygge i det arbejde, vi skal udføre med dem, siger Bo Yde Sørensen.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.