Andreas er tilbage i skole:
- Jeg var bange for at spørge, om de ville lege
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det prisvindende tværfaglige forløb "Tilbage til skole" har hjulpet Andreas og familien ud af en skolekrise. Andreas er ikke længere bange for at gå i skole.
Det er en glad Andreas Breith Jensen, der hjemme i den odenseanske bydel Kirkendrup hopper rundt på trampolinen efter skole.
For bare et år siden så dagene anderledes ud for den 12-årige dreng.
- Jeg havde det svært med at komme i skole, jeg var ikke sammen med så mange andre. Jeg var meget alene, for jeg var bange for at spørge, om de ville lege, fortæller Andreas.
“Jeg er meget gladere. Jeg er sammen med mine venner nu.”
Andreas Breith Jensen er et af de børn, som projektet "Tilbage til skole" har hjulpet tilbage i skole. Inden da var Andreas ikke meget for at tage i skole.
- Jeg fik rigtig ondt i maven, jeg begyndte at svede rigtig meget, fordi jeg tænkte "hvad nu hvis der sker noget, eller noget er galt".
Hun turde snakke med sin kræft: Samtaler med kræften og familiens hund hjalp Sille gennem et hårdt forløb
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvc2lsbGUtMC5qcGc=/sille-0.jpg?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=72405687e9a401f3e6da23943a272fa4)
"Tilbage til skole" er et tværfagligt forløb, der hjælper børn og unge, som er udredt, færdigbehandlet og klar til at komme videre
Tilbuddet gælder børn fra seks år. Og hjælpen er til hele familien.
Ifølge socialrådgiver Hanne Holm, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, er der i høj grad brug for tilbuddet
Prisvinder
"Tilbage til skole" vandt i september den nationale innovationspris Nyt Sammen Bedre for arbejdet med at få børn med psykiske vanskeligheder tilbage i skole.
- Vi har kunnet se, at nogle af de børn og unge, som har været i forløb inde hos os, og som er blevet færdigbehandlet, de er kommet hjem igen - og kommet ud til støtte i kommunen, men er blevet genhenvist til os. Deraf har vi kunne se, at der ikke har været en god nok overgang fra den ene sektor til den anden, siger Hanne Holm.
Inden Andreas og familien Jensen Jeppesen blev en del af "Tilbage til skole"-forløbet, var det for lillebror Nicky en helt anden storebror, der spillede playstation på værelset.
- Det var meget svært for ham - han var nervøs og kunne ikke lide at være alene i skolen, fortæller er Nicky.
Andreas' forældre, Benjamin Jeppesen og Sandra Jensen, kan fortælle den samme historie:
- Han var ikke en glad dreng - han var ikke den dreng, han burde være. Nej, han fungerede ikke rigtig, det kunne vi godt mærke.
Fakta
44 familier har været igennem forløbet "Tilbage til skole".
40 børn er tilbage til normal skolegang.
I perioder var Andreas væk fra skole i op til seks uger, og ifølge psykolog Nini Ingbo, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, er det vigtigt at mindske fraværet.
- Det har ofte alvorlige konsekvenser både fagligt og socialt. Både for børn og familier, hvis de har massivt skolefravær, siger Nini Ingbo.
I skole på fuld tid og sammen med venner
Efter at være blevet en del af forløbet, har Andreas ikke været væk fra skole i længere tid.
- Jeg er meget gladere. Jeg er sammen med mine venner nu.
Og for familien har forløbet også gjort en stor forskel.
- Jeg tør slet ikke tænke på, hvis det var, vi ikke havde været igennem det. Nej, så havde vi ikke fundet det gyldne værktøj til at få ham afsted.
Rygning forbydes i hele skoletiden: - Det går ud over fællesskabet, siger elever
Fra næste sommer må eleverne på Syddansk Erhvervsskole ikke længere ryge i skoletiden, også selv om de forlader skolens område.
Som det er nu, skal eleverne på Syddansk Erhvervsskole gå uden for skolens område, hvis de vil tænde en smøg, men fra næste sommer bliver det også forbudt.
Skolen, der har 10.500 elever og 850 ansatte fordelt på 14 afdelinger i Syddanmark, vil gøre rygning forbudt i hele skoletiden.
- Vi har truffet beslutning om, at vi vil have røgfri skoletid fra næste sommer. Vi skal finde frem til, hvordan og hvorledes vi vil regulere det, siger direktør på Syddansk Erhvervsskole Lars Bregnehøj til TV 2/Fyn.
Kosmetikerelev: Det skal vi selv bestemme
En regel ligger dog fast. Når eleverne er i skole, er det slut med cigaretterne.
- Mens man har undervisningstid, ryger man ikke, uanset hvor man opholder sig, fastslår Lars Bregnehøj.
Det får blandede modtagelser blandt eleverne på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Stine Nielsen, der er kosmetikerelev på Syddansk Erhvervskole, mener, det bør være op til den enkelte, om rygning må foregå i skoletiden.
- Det synes jeg ikke er særlig fedt. Det er rart for mig at komme ud og slappe af i pauserne, siger Stine Nielsen til TV 2/Fyn.
- Jeg synes, man skal have lov til at gå ud og ryge en cigaret, fastslår hun.
“Det synes jeg ikke er særlig fedt. Det er rart for mig at komme ud og slappe af i pauserne”
Ryger: Vi må gøre, hvad vi har lyst til
Stine Nielsen bakkes op af Nicklas Matzeit Østerskov, der læser kommunikation, it og design på skolen.
- Folk skal gøre, hvad de har lyst til, ligesom nogle går i kantinen og køber noget chokolade, siger Nicklas Matzeit Østerskov, der selv ryger.
Daglig rygning er ifølge Statens Institut for Folkesundhed langt mere udbredt for erhvervsskoleelever sammenlignet med gymnasieelever.
“Folk skal gøre, hvad de har lyst til, ligesom nogle går i kantinen og køber noget chokolade”
Ryger mere end gymnasieelever
Erhvervsskoleelever, som ryger dagligt, ryger i gennemsnit 15 cigaretter om dagen - til sammenligning med gymnasieelever, som gennemsnitligt ryger 9 cigaretter om dagen.
Camilla Myrup Nielsen, som læser fysik og matematik, ryger ikke selv. Hun er dog klar over, at det bliver en omvæltning for skolens mange rygere.
- Det bliver hårdt for dem, der ryger. Det er en trang, men det er en god måde at få stoppet denne rygekultur, vi har i Danmark, siger Camilla Myrup Nielsen.
Går ud over fællesskabet
Hun frygter dog, at rygerne i klasserne kan blive mere urolige. Samme holdning finder man hos hendes klassekammerat Sune Storgaard Kjeldsen.
“Det er en god måde at få stoppet denne rygekultur, vi har i Danmark”
Han frygter ligeledes, at et komplet rygeforbud i skoletiden vil gå ud over fællesskabet. Både rygere og ikke-rygere oplever et fællesskab, når de kan gå udenfor og snakke sammen i fred og ro, når der ryges.
- Rigtig mange nyder det fællesskab, der kommer med rygningen. Man behøver ikke ryge for at stå herude, siger Sune Storgaard Kjeldsen.
- Det ødelægger fællesskabet, fastslår han.
Konsekvenser for brud på reglerne
Hvis nogen bryder reglerne, er det dog endnu uvist, hvilke konsekvenser det vil få for eleverne.
- Det er nogle af de ting, vi vil snakke om. Vi kan få hjælp fra regionen til at uddanne nogle ressourcepersoner, og vi ved, at kommunerne vil være behjælpelige med rygestopkurser, siger Lars Bregnehøj.
“Det ødelægger fællesskabet”
En del af eleverne tilbringer store dele af skoletiden i praktik væk fra skolen. Det er endnu ikke klarlagt, om reglerne også gælder for eleverne, når de opholder sig i virksomhederne.
- Vores elever er hovedsageligt på skolen i undervisningstiden. Det er dér, vi er røgfrie, forklarer Lars Bregnehøj.
Erhvervsskoleelev: Det bliver godt for ikke-rygerne
Der er også elever, der mener, at et rygeforbud i hele skoletiden er positivt.
- Det bliver godt. Der bliver knap så mange underlige pauser midt i undervisningen, hvor vi skal vente på andre, der er ude at ryge midt i det hele, siger Mads Kikkenborg Nielsen.
Han erkender dog, at det kan blive svært for nogle rygere at holde helt op med at ryge i dagtimerne.
- Rygerne vil få det svært og skal finde på noget andet. Lur mig, om de ikke nok skal prøve alle mulige andre måder at komme ud og ryge alligevel. For os, der ikke ryger, bliver det godt, siger Mads Kikkenborg Nielsen.
Skolen forsikrer, at retningslinjerne vil være på plads, inden reglerne træder i kraft næste sommer.
På Kroggårdsskolen, hvor Andreas går, oplever de, at det tværfaglige samarbejde har en afgørende betydning.
- Jeg er ikke sikker på, de alle var nået så langt. Det, at vi er flere omkring barnet, gør en væsentlig forskel, siger Rikke Lund Magnusssen, som er pædagog på Kroggårdsskolen.
"Tilbage til skole" begyndte som et projekt, men har bevist sit værd, og er nu en fast del af den daglige drift hos Børne- og Ungdomspsykiatri i Odense.
For Andreas har hans forløb været det hele værd. Han er godt på vej til at være helt tilbage i skole, og har et godt råd til andre børn, der måske oplever at have psykiske vanskeligheder.
- Bare prøv. Hvis du ikke gør det den dag, så prøv igen en anden dag.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTkvcmVnbi0xLTE3MzQ1OTMzNTkuanBn/regn-1-1734593359.jpg?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=831980e9898f98012934caad4b9d7fa6)
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMDgvMzAvMC0wOS1pbmRzbGFnLWNvbXNhLW11bmNrLXRhYmVyLWxldGJhbmUtdm9sZGdpZnRzc2FnLWNsZWFuLnBuZw==/0-09-indslag-comsa-munck-taber-letbane-voldgiftssag-clean.png?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=8a7799fb7fc8b6fc565ddd1d08925478)
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Kommune | Vækst på median |
---|---|
Assens | -0,8 pct. |
Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
Kerteminde | -0,8 pct. |
Langeland | -0,8 pct. |
Middelfart | -1,1 pct. |
Nordfyns | -1,6 pct. |
Nyborg | -0,4 pct. |
Odense | 1,1 pct. |
Assens | -1,5 pct. |
Ærø | -1,6 pct. |
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTkvNDEzNmUzNjktNjU4OS00MTc4LTkxZjktMzllMGI2NzM0NTMwLmpwZw==/4136e369-6589-4178-91f9-39e0b6734530.jpg?fm=jpg&w=944&h=862.92134831461&s=866844889cf7c4269623112dfcec5538)
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvc3Rvcm1mbG9kLWktc2VkZW4tc3RyYW5kLmpwZw==/stormflod-i-seden-strand.jpg?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=94caa2e9532996775edc60c291eb2c31)
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTgvMjAyNDA1MjMtMTMyMzM4LWwtMTkyMHgxMjgwd2ViLmpwZw==/20240523-132338-l-1920x1280web.jpg?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=ad6842df33d6e6b107615720b1091dbc)
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvbXVuY2stZG9taWNpbC5qcGc=/munck-domicil.jpg?fm=jpg&w=853&h=862.92134831461&s=66cdfdde1b8a9714cadbbbaa967d6aab)
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTgvZ3JhZmlrLSg3OCkucG5n/grafik-%2878%29.png?fm=jpg&w=3200&h=862.92134831461&s=65fb3d471d6ff082632b358d21c7f81d)
Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser
kopieret!
10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.
Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.
Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.
Store beløb
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.
- Dybt frustrerende
Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.
- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.
Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.
- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTgvKDBfMDApLW4xOC1ueWJvcmctYnJ1Z2VyLWZsZXJlLXBlbmdlLWVuZC1rb2Jlbmhhdm4tcGEtY2hlZmFmc2tlZGlnZWxzZXJfaW5nZXN0X2Fua3JmeDZfMTMxMS5teGYucG5n/%280_00%29-n18-nyborg-bruger-flere-penge-end-kobenhavn-pa-chefafskedigelser_ingest_ankrfx6_1311.mxf.png?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=2e4a2b4a2be7c2166ca0a0151b04895c)
- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.
Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?
- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.
DJØF står fast
Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.
Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.
- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTgvKDRfMDEpLW4xOC1ueWJvcmctYnJ1Z2VyLWZsZXJlLXBlbmdlLWVuZC1rb2Jlbmhhdm4tcGEtY2hlZmFmc2tlZGlnZWxzZXJfaW5nZXN0X2Z4Nl8xMDUzLm14Zi5wbmc=/%284_01%29-n18-nyborg-bruger-flere-penge-end-kobenhavn-pa-chefafskedigelser_ingest_fx6_1053.mxf.png?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=7e0cffe62134593164c6e94b5a2202f1)
Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.
I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMTIvMTgvMjAyMTExMDUtMTAwMTE4LWwtMTkyMHgxMjc3d2ViLmpwZw==/20211105-100118-l-1920x1277web.jpg?fm=jpg&w=1920&h=862.92134831461&s=f3a6502e2431e07286a74e043ed258f4)
Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet
kopieret!
En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.
- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.
Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej
kopieret!
Opdatering klokken 20.40
Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.
Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her