Beboermøde efter skuddrab:
- Fædrene skal på banen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne i Vollsmose har fået nok af den seneste tids uroligheder i bydelen. Derfor var der tirsdag indkaldt til møde for at finde løsninger. En af dem er, at fædrene skal tage mere ansvar for opdragelse.
Tirsdag var der indkaldt til beboermøde i Vollsmose Kulturhus ovenpå den seneste tids uroligheder, som kulminerede med drabet på Abdinur Mohamed Ismail 24. juni.
En af de ting, der især skabte debat ved mødet, var opdragelse. Flere deltagere mente, at fædrene skal tage et større ansvar for deres børn.
- Når man tænker over det, finder man rigtig mange sociale initiativer og indsatser, som omfavner mødrene og kvinderne. Men hvad med fædrene? Hvor er de henne i billedet? siger Ibrahim El Hassan.
Fyns Politi bekræfter: Dykkere undersøgte relation til skuddrab
I sidste uge var dykkere fra Forsvaret i aktion i Odense Å. Fyns Politi bekræfter nu, at de undersøgte området i relation til skuddrabet 24. juni.
Torsdag og fredag i sidste uge undersøgte dykkere fra Forsvaret og politihunde Odense Å nær Vollsmose og vandkanten langs åen.
Nu bekræfter Fyns Politi, at undersøgelserne havde relation til skudsagen, hvor den 31-årige Abdinur Mohamed Ismail blev skudt og dræbt, og hvor en anden 31-årig mand blev såret af skud.
- En del af efterforskningen pegede os i sidste uge i retning af åen, og derfor har vi haft hjælp til at afsøge den. Af efterforskningsmæssige hensyn kan jeg på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om vi har fundet noget, men blot bekræfte, at vi har været der, og at det er i relation til skudsagen, siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Tilbageholdende med information
Ifølge vicepolitiinspektøren undersøger de en række forskellige tekniske spor i relation til sagen.
- Når vi arbejder i et miljø, hvor der ikke er særligt mange, der har lyst til at tale med os, så bliver de tekniske spor vigtige elementer i efterforskningen. Det er et tidskrævende arbejde, som vi fortsat er i gang med, og som vi derfor heller ikke kan sige noget om i øjeblikket, andet end vi stadig er meget interesserede i relevant video eller tips fra beboere i området, som måtte ligge inde med noget på for eksempel deres telefon.
Af samme grund er Fyns Politi tilbageholdende med at melde noget ud til offentligheden om sagen og efterforskningen, som de kalder krævende og kompleks.
- Vi er helt bevidste om, at der er et pres for, at vi holder medier og offentlighed orienterede i den her sag, men vi må også bare konstatere, at efterforske en drabssag i et miljø som det, vi har med at gøre her, det er tungt og komplekst. Vores højeste prioritet er at finde og stille gerningsmanden eller -mændene til ansvar i den her sag, men for at det skal lykkes, er vi nødt til at holde kortene tæt til kroppen, forklarer vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen i pressemeddelelsen.
Fortsat visitationszone
I forbindelse med flere skudsager har Fyns Politi indført visitationszone i Vollsmose og Korsløkke, og efter skuddrabet 24. juni er der også indført skærpet strafzone. begge zoner er fortsat gældende - indtil videre frem til 16. juli klokken 15.00.
Indtil videre oplyser politiet, at de blandt andet har fundet 12 knive, 11 peberspray og fire boldtræ.
Fund i visitationszone
Pr. 6. juli er følgende fundet:
- 12 knive
- 11 peberspray
- 4 boldtræ
- 2 hjulnøgler
- 1 jernrør
Ydermere er der afleveret to ældre, rustne pistoler. Både visitationszone og skærpet strafzone er gældende til den 16. juli kl 15.00.
Kilde: Fyns Politi
Politiet beder i samme omgang fortsat om tålmodighed i forbindelse med efterforskningen.
- Vi melder alt det ud, vi kan og som er forsvarligt i forhold til vores efterforskning – det er bare ikke særligt meget lige nu. Hvis vi siger for meget nu, kan det koste os dyrt i den anden ende ved enten at ødelægge efterforskningsspor eller i bedste fald at besværligøre det. Derfor er vi meget påpasselige. Det beklager vi, men det er nødvendigt, siger Richardt Jakobsen i pressemeddelelsen.
Fyns Politi fortsætter i den kommende tid med tryghedsskabende patruljering i Vollsmose.
Han er selv født og opvokset i bydelen og er medlem af bestyrelsen i Birkeparken.
- Jeg tror i høj grad, at det vil gavne boligområdet, hvis man begynder at have mere fokus på fædrene og giver dem ressourcer, som de kan bruge i opdragelsen af deres børn, siger Ibrahim El Hassan.
Det synspunkt deler initiativtageren til mødet, Thomas Skov Jensen.
- Der er heldigvis blevet gjort en kæmpe indsats for kvinderne herude, men vi mangler også at få både fædrene og de ældre brødre på banen, siger han.
Beboerne har taget initiativet
Mødet er arrangeret af folkene bag en facebookgruppe med navnet Vollsmose sammen mod vold og kriminalitet, som på kort tid har fået over 1.100 medlemmer.
Et panel af eksperter og lokale borgere skulle til mødet diskutere, hvilket ansvar borgerne selv har for bydelens udvikling og komme med bud på, hvad der skal til for at bekæmpe vold og kriminalitet.
- Vi har i høj grad fået noget brugbart med os. Heldigvis var der en til at tage referat, for der kom rigtig mange gode pointer på bordet, og folk var meget talelystne. Jeg er meget positiv - vi har allerede fundet tre spor, vi vil arbejde videre med, siger Thomas Skov Jensen.
Den her problematik er blevet taget op mange gange før. Hvordan skal det her gøre en forskel nu?
- For det første er det i min optik første gang, beboerne har taget initiativet. Ofte har det været kommunen eller sekretariatet eller andre. Her er det beboerne selv, der har oprettet en gruppe. Det er beboerne selv, der er til stede, og det er også beboerne selv, der kommer til at drive det videre, siger Thomas Skov Jensen.
Efter skuddrab i Vollsmose: Borgmester og politi mødes med nøglepersoner
Borgmesteren og politidirektøren vil mandag tale med nøglepersoner i Vollsmose i forlængelse af sidste uges skyderi.
Efter to skudepisoder i Odense-bydelen Vollsmose, hvor 31-årige Abdinur Mohamed Ismail natten til torsdag mistede livet, vil der mandag blive afholdt dialogmøder i Vollsmose og Korsløkkeparken.
Det er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og politidirektør Arne Gram, der mandag eftermiddag og aften afholder møder med nøglepersoner og beboere fra området. Det sker mellem klokken 17 og 21.
Møderne vil blandt andet finde sted i Korsløkkens Beboerhus, hvor repræsentanter fra lokale foreninger, børnehuse og plejehjem vil være til stede. Der er også møder på Vollsmose Kulturhus og Camp U. i Vollsmose med meningsdannere fra det somaliske miljø og andre.
Formålet er at tage hånd om situationen i de to områder efter skuddrabet, oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense.
Tilfældigt offer dræbt af skud
En 31-årig mand blev hårdt såret, mens en anden 31-årig mand døde, da de blev ramt af skud sent onsdag aften i Vollsmose.
31-årige Abdinur Mohamed Ismail sad i sin bil, da han blev skudt, og han kan have været et tilfældigt offer i en verserende konflikt mellem to grupper ved Odense.
Også i forrige uge var der skyderier i bydelen. Skyderierne i Vollsmose er allerede nået til højeste niveau på Christiansborg, hvor politikerne i øjeblikket er i gang med at forhandle det kommende politiforlig på plads.
Mere politi - mindre dialogkaffe
En række beboere fra Vollsmose var mødt op, og mange af dem havde taget idéer med, som skal hjælpe med at komme mange års kriminalitet til livs. En af dem er social- og sundhedsassistenten, Luul Hirsi Elmi.
- Det er jo ikke noget, der bare er sket her og nu. Det er sket i flere årtier. Man kan starte med at være lidt mere hård mod dem. Ikke alt det der dialogkaffe, det hjælper ikke noget, siger Luul Hirsi Elmi og fortsætter:
- Man kan også tilbyde nogle flere klubber. Vi har for eksempel en bokseklub. Det kunne også være svømmehaller og fodboldklubber.
En anden beboer, der var mødt op til mødet, er Janni Filstrup, som efterhånden føler sig utryg ved at bo i Vollsmose. Hun mener, den eneste løsning på problemet er, at der kommer mere politi til bydelen.
- Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er, at der kommer mere politi herud. At der ikke går flere timer, hvor vi ikke ser en eneste patruljebil herude, og at de gider komme, når vi ringer og anmelder noget, siger Janni Filstrup.
Video med skuddræbt: Han talte direkte til unge bandemedlemmer
Den 31-årige skuddræbte Abdinur Mohamed Ismael ville påvirke de kriminelle unge med video.
På de sociale medier florer der i øjeblikket en video af Abdinur Mohamed Ismael, der onsdag blev dræbt af et skud i Vollsmose.
I videoen tager han afstand fra de bandekriminelle i bydelen og tiltaler de unge i miljøet, som han mener er ude på et skråplan.
- Der, hvor de unge er, det er langt væk. Man kan ikke nå dem, siger Abdinur Mohamed Ismael på den grynede video.
- Må Gud vise de unges hjerter den rette vej. Må Han lade dem forstå sandheden.
Han kunne ikke forhindre det
Videoen er optaget i midten af 2019 og blev blandt andet til i forbindelse med den 31-åriges arbejde som frivillig støtte-kontaktperson for de unge i området.
Det fortæller beboerformanden i Egeparken, hvor drabet fandt sted, Abdinoor Adam Hassan.
I sit arbejde opfordrede Abdinur Mohamed Ismael som på videoen de unge til at vende kriminaliteten ryggen. Alligevel endte han selv som offer for det, han prøvede at bekæmpe.
- Det gør mig rigtig ked af det. Han vidste noget, han kunne tale til dem, men han kunne ikke forhindre det, siger Abdinoor Adam Hassan.
Mangler handling
Shabaz Aslam har boksetrænet unge i Vollsmose de seneste 20 år, og han efterlyser handling fra kommunen. Ifølge ham bliver det fremlagt, som om det går godt, og det hele er grønt i området.
- Men er der resultater med de unge mennesker? Det ser ikke sådan ud, siger han.
- Folk er trætte og vil gerne se handling nu. Efter drabet begynder folk at stå sammen, de gider det ikke mere.
Ifølge boksetræneren er det primært, fordi de unge i Vollsmose keder sig.
- De unge skal motiveres, der skal ske noget. De skal dyrke noget sport og komme væk fra de dårlige miljøer. Men der skal være nogen, der kan guide dem. Rollemodeller og ildsjæle, der kan tage fat i dem, siger bokseren.
- Det kan ikke passe, der skal være 50 unge, der styrer titusindvis af mennesker i området.
Eskalering i bandekriminaliteten
Egeparkens beboerformand er også medlem af byrådet for socialdemokraterne. Han er langt hen ad vejen enig i kritikken.
Men han peger også på en eskalering i bandekriminaliteten.
- Vi har gjort meget i kampen mod banderne, men nu har de konstitueret sig på en helt anden måde og er begyndt at vise sig frem igen, siger han.
- Vi skal komme i gang - vi har altid været i gang - men der skal gøres meget mere.
Ifølge formanden er det derfor borgmesteren, der igen skal have en dialog med Fyns Politi for at finde ud af, hvor der skal sættes ind.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Glatte veje flere steder
kopieret!
Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.
Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.
Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn
kopieret!
Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.
- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.
Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
kopieret!
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.