10. jul. 2020 kl. 13:28
Masoud Jafari Pouia

Bestormet af gæster: Zoo indfører nye adgangskrav

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Zoo har haft så mange gæster i de seneste dage, at de nu indfører krav om, at gæsterne skal have købt billet hjemmefra for at komme ind.


Fynboerne har besøgt Odense Zoo i stor stil, de seneste dage. Faktisk har interessen været så stor, at haven er tæt på at nå loftet for, hvor mange de vil lukke ind.

- Vi havde 5.500 gæster inde i går. Det kan vi godt håndtere, men så heller ikke mange flere, siger Bjarne Klausen, som er direktør i Odense Zoo.

Derfor indfører Odense Zoo nu et krav om, at gæsterne skal bestille en billet på forhånd, hvis de vil besøge haven.

- Den vejrudsigt, der er for næste uge, kombineret med at der er halv pris, og at folk holder ferie i Danmark, gør, at vi forudser endnu flere gæster, siger Bjarne Klausen.

Læs også: Broløbet over Storebælt er aflyst
Gå tilbage Del
10. jul. 2020 kl. 10:52

Broløbet over Storebælt er aflyst

arkiv

Det store motionsløb, der skulle have fundet sted på Storebæltsbroen i september er aflyst. Løbsledelsen satser på at vende tilbage i 2021.


Opdatering

Artiklen er opdateret med citater fra løbsleder på den fynske side af Storebælt, Carl Haals.

Der bliver ikke noget løb over Storebælt i år. Det har deltagerne fået at vide på en mail fra løbets ledelse fredag formiddag.

- Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Broløbet Storebælt ikke som planlagt kan afvikles lørdag d. 19. september 2020. Det er ikke for nuværende muligt at få oplyst hygiejne- og sikkerhedskrav i forbindelse med COVID 19 situationen for en sikker gennemførelse, står der blandt andet i mailen.

Tidligere på ugen aflyste Lillebælt Halvmarathon med begrundelsen, at de mangler retningslinjer fra myndighederne for, hvad der er tilladt efter 1. september. Det samme nævner Broløbet.

- Som ansvarlig arrangør ser vi derfor ingen anden mulighed end at aflyse dette års løb, i det de manglende retningslinjer for større arrangementer i resten af året betyder, at vi ikke kan tilpasse en forsvarlig og sikkerhedsmæssig gennemførelse af løbet, står der i mailen.

Nyt løb i 2021

I mailen fremgår det, at arrangørerne forsøger at finde en ny dato næste år, men at det endnu ikke er på plads.

- Vi vil bruge sommerferien til at blive klar med det hele herunder en ny løbsdato – en ting er dog sikkert: Vi skal løbe i 2021, står der.

Deltagerne kan vælge at få flyttet deres tilmelding til løbet på et senere tidspunkt, eller de kan få billetprisen refunderet minus et håndteringsgebyr.

Flere andre motionsløb er også blevet aflyst i de senere dage. Blandt andet har Lillebælt Halvmarathon valgt at aflyse deres løb i september, mens HCA Marathon indtil videre har valgt at fortsætte som planlagt med deres løb i samme måned.

Tidligere på sommeren blev også det store motionsløb Royal Run aflyst.

Bump på vejen

Carl Haals, som er løbsleder for Broløbet på den fynske side, siger, at de havde håbet at kunne gennemføre løbet til det sidste.

- Vi har kæmpet og kæmpet, men vi har ikke fundet nogen løsninger. Vi har set, at andre har lukket ned, og vi skal ikke være dét arrangement, der spreder smitte, siger Carl Haals til TV 2/Fyn.

Løbslederen er især ærgerlig, fordi det ikke er første gang, løbet oplever problemer.

- Broløbet er unikt, og det betyder, at der er stor interesse. Men vi må erkende, at der har været bump på vejen i den seneste tid. Den kraftige debat i 2017 om trafiksikkerheden på broen var tæt på at lukke os helt, og nu dette. I dag er vi kede af det, men vi satser på 2021, siger Carl Haals.

Udbydes i "vinduer"

Der vil blive sat 5.500 billetter til salg om dagen fordelt ud over hele åbningstiden. På den måde vil haven sikre, at der ikke er for mange gæster på samme tid.

Med det antal daglige billetter, forventer man at der højst vil være 3.000-3.500 gæster i haven på én gang.

Hvis man vil undgå for mange mennesker, anbefaler Odense Zoo, at man ankommer efter klokken 14.00.

Billetterne bliver udbudt til enkelte dage og tidpunkter i "vinduer". Hvis ét vindue bliver udsolgt, må man vælge et andet eller vente til en anden dag.

Læs også: Politiet vil uddele bøder: Næsten fordobling i støj-anmeldelser
Gå tilbage Del
10. jul. 2020 kl. 12:30

Politiet vil uddele bøder: Næsten fordobling i støj-anmeldelser

Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Sammenlignet med sidste år, har Fyns Politi oplevet næsten dobbelt så mange anmeldelser af larm og høj musik. Nu opfordrer politiet til at skrue ned.


Sommervarmen har trukket fynboerne udenfor, og de har taget deres soundboks med.

I forhold til sommeren sidste år, har Fyns Politi modtaget næsten dobbelt så mange anmeldelser om larm og høj musik. Det er det, der hos politiet hedder 'musik til ulempe'.

- Vi har i den seneste tid oplevet en voldsom stigning i anmeldelser om musik til ulempe. En stor del af anmeldelserne kommer fra private arrangementer, hvor naboer eller andre beboere føler sig generet af larm og støj, siger Sten Sørensen, som er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Nu opfordrer politiet derfor til, at man udviser hensyn og orienterer sine naboer, inden man holder en højlydt fest.

- Vi henstiller derfor kraftigt til, at man udviser hensyn, når man sætter gang i festen. Det er ærgerligt at få os på besøg, når man holder fest, siger Sten Sørensen.

Bøder og forbud

Konkret har Fyns Politi modtaget 357 anmeldelser om musik til ulempe i perioden fra 1. juni til 6. juli. I samme periode sidste år modtog politiet 189 anmeldelser.

- Det vi ser i øjeblikket er voldsomt. Næsten 200 af de 357 anmeldelser om musik til ulempe vedrører private fester. De resterende er fra grønne områder og på gaden. At vi får så mange anmeldelser er formentligt en naturlig konsekvens af, at flere er hjemme og at bylivet lukker tidligt. Vi kan godt forstå de unge mennesker, men den voldsomme stigning i anmeldelser gør, at vi er nød til at handle på det, siger Sten Sørensen.

De fleste anmeldelser kommer fra Odense, Svendborg og Middelfart.

Politiet har flere muligheder for at handle på anmeldelser om larm og støj.

På offentlige områder kan politiet forbyde højttalere og musikanlæg, hvis musikken vurderes at være til væsentlig gene for beboere i området eller forbipasserende.

- Hvis der ikke bliver taget de nødvendige hensyn, kan politiet skride ind - og det har vi altså tænkt os at gøre nu. Vi vil allerhelst klare det med dialog, men vi er der nu, hvor vi kommer til at give flere bøder – og det kan jo nemt ødelægge den gode stemning, siger Sten Sørensen i pressemeddelelsen.

Kan konfiskere din 'Soundboks'

Et af de steder, der er særligt populært om aftenen er Munke Mose i Odense. Her er det ikke tilladt at spille musik efter klokken 19.00.

Politiet har også mulighed for at konfiskere højttalere eller den populære højtspillende 'Soundboks'.

For at undgå bøder eller konfiskering opfordrer politiet til, at man snakker med sine naboer, før man holder fest.

- Måske kan man blive enige om et tidspunkt, hvor der skrues ned. Hvis man kender et tidspunkt for, hvornår musikken stopper, bliver ens tolerance måske også lidt højere. Man skal også huske på, at særligt de unge lige nu fejrer nogle af livets store begivenheder, og det skal der også være plads til – inden for rimelighedens grænser naturligvis, siger Sten Sørensen.

Kan stadig komme ind fra gaden

Hvis der skulle være nogen, der ikke har set, at man skal bestille på forhånd, vil der alligevel være mulighed for at købe billet ved indgangen og komme ind. Man må dog affinde sig med, at der kan være ventetid.

- Hvis man alligevel møder op, kan man godt komme ind, men man kan blive nødt til at vente, til nogen har forladt haven, siger Bjarne Klausen.

Der vil dagligt være et antal billetter, som er forbeholdt dem, der har årskort. De kan altså frit møde op, som de plejer og komme ind uden reservation.

Læs også: Tiger fra Odense Zoo dræber dyrepasser
Gå tilbage Del
4. jul. 2020 kl. 20:23

Tiger fra Odense Zoo dræber dyrepasser

Odense Zoo

Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor en dyrepasser i zoologisk have i den schweiziske by Zürich befandt sig i samme indelukke som en tiger.


En sibirisk tiger har lørdag angrebet og dræbt en dyrepasser i zoologisk have i den schweiziske by Zürich.

Den 55-årige kvinde døde på stedet på trods af redningsmandskabs forsøg på at redde hende.

Det oplyser myndigheder i Schweiz.

Den fem år gamle huntiger, Irina, kom til den zoologiske have i Zürich fra Odense Zoo for et år siden.

Irina erstattede en anden huntiger, som var død efter at have været i slåskamp med havens hantiger, Sayan på fire år.

Omstændighederne omkring ulykken lørdag er fortsat uklare. Det er stadig uvist, hvorfor dyrepasseren og tigeren opholdt sig i tigeranlægget samtidig.

- Det er et ungt dyr, som indtil videre har opført sig fuldkommen naturligt for en tiger, siger Severin Dressen, der er zoodirektør i Zürich.

Tigeren Irina er ikke blevet aflivet efter den tragiske hændelse.

Det var en gæst i zoologisk have, der slog alarm om tigerangrebet. Dyrepassere formåede at få lokket tigeren væk fra det 55-årige offer og ind i et aflukke. Men kvinden blev erklæret død på stedet.

Øjenvidner og ansatte er tilbudt krisehjælp.

Zürich zoo genåbnede for en måned siden, efter at haven har været lukket på grund af coronaudbruddet.

Det er kun omkring et halvt år siden, at den zoologiske have i Zürich oplevede en anden episode, hvor et af dyrene angreb en dyrepasser.

Det skete i december, hvor en krokodille smækkede kæberne sammen om en dyrepassers hånd, da vedkommende var i gang med at gøre rent i krokodillens indelukke.

Krokodillen endte med at blive skudt og dræbt, da den ikke ville slippe dyrepasserens hånd, skriver nyhedsbureauet dpa.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

For 3 timer siden
Tophistorie

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

For 13 minutter siden

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

For 1 time siden
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

For 4 timer siden

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

For 5 timer siden
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

I dag kl. 15:18
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

I dag kl. 15:07

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her