Boligboom: Odense kalder på investeringer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Man forventer, at der bliver bygget 5.000 nye boliger i Odense de næste fem år. Den nye bydel Gartnerbyen er en af de mange projekter.
Boligprojekter, investeringer og fremtidsplaner strømmer til byen.
- Odense er kommet efter den udvikling, som vi har set i resten af Danmark. Så når man siger, at det er ved at toppe nu i København, der tror jeg, vi har mange gode år foran os endnu i Odense, siger Allan Nielsen, direktør og ejer af H. Skjøde Knudsen.
PFA bygger 156 lejeboliger i Odense
Pensionsselskabet PFA investerer et trecifret millionbeløb i det nye boligområde Gartnerbyen i det vestlige Odense.
PFA Ejendommes investering i Gartnerbyen på over 300 millioner kroner går henholdsvis til boliger og arealudvikling på grunden.
Gartnerbyen er det areal i Odense-bydelen Bolbro, hvor gartnerivirksomheden GASA’s hovedkvarter i dag ligger.
PFA har indgået et partnerskab og totalentrepriseaftale med entreprenørfirmaet H. Skjøde Knudsen A/S om udviklingen af de to byggefelter, hvor PFA samtidig erhverver rettigheder til opførelse af 156 lejeboliger med et samlet areal på 12.399 kvadratmeter.
Der bliver tale om blandet bebyggelse med både rækkehuse og lejligheder fra 64 til 114 kvadratmeter.
36 af de 156 nye lejeboliger opføres efter PFA Seniorboligstandard. Området bliver udviklet i samarbejde med entreprenørfirmaet H. Skjøde Knudsen A/S og Odense Kommune.
Odense vokser
Befolkningstilvæksten i Odense har de seneste 10 år været på 15 procent. Det er den største vækst uden for hovedstaden, viser en analyse fra Instituttet for Fremtidsforskning, skriver parterne i en pressemeddelelse.
- Der er en stærk økonomisk udvikling i Odense og en solid befolkningstilvækst på niveau med større byer samtidig med, at der stadig er rum for en betydelig videreudvikling af byen. Vi ved, at fremtidens beboere i stigende grad efterspørger både grønne omgivelser og en bynær beliggenhed, og det mener vi, at man opnår i Gartnerbyen. I dette bygge- og byudviklingsprojekt opfører vi gode boliger til et bredt publikum samtidig med, at vi skaber fundamentet for et godt afkast til vores kunder, siger ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn i en pressemeddelelse.
Hele området Gartnerbyen kommer udover lejeboliger også til at indeholde ejerboliger, dagligvareforretninger, sundhedshus, et hotel og erhverv. Området ventes at stå færdigt om otte år.
- Det er fantastisk, at det nu lykkes, og det giver en væsentlig styrkelse, at PFA samtidigt indtræder som 50 procent. ejer af arealudviklingsselskabet og investor i boliger i området, så vi får en aktiv og stærk sparringspartner på den videre udvikling, siger ejer af H. Skjøde Knudsen A/S Allan Nielsen.
Fakta:
- Ved købet erhverver PFA Ejendomme 50 pct. af arealudviklingsselskabet Gartnerbyen P/S og Gartnerbyen Komplementar APS.
- Samtidig indgår PFA Ejendomme en administrations- og udviklingsaftale med entreprenørfirmaet H. Skjøde Knudsen A/S, som ligeledes er totalentreprenør på de to byggeområder, som PFA har erhvervet.
- PFA’s byggeri af de 156 lejeboliger går i gang nu (december 2017) og forventes færdigbygget til udlejning i tredje kvartal 2019.
- Det nye område er blevet døbt ‘Gartnerbyen’ ud fra den historiske tilknytning til gartnererhvervet på Fyn. I mere end 50 år har området huset hovedsædet for GASA, der handler med blomster, frugt og grønt i hele Europa.
- Området skal fremadrettet fremstå som byens grønne hjerte, hvor beboerne vil opleve at bo bynært samt nær grønne områder og parker.
- Den kommende letbane vil have holdeplads umiddelbart ved området, hvilket giver nem adgang til den indre by i Odense. Letbanen forventes at åbne i sommeren 2020.
Hans entrepenørvirksomhed står bag den kommende bydel i Odense V, Gartnerbyen. Her har H. Skjøde Knudsen været igang med at rive Gasa-bygningerne ned siden begyndelsen af november, og overtog reelt Gasa-grunden 1. december. Gasa Group bliver dog på stedet indtil dens nye domicil ved motorvejen er bygget.
Forvandlingen af erhvervsgrunden til 346 nye boliger er således i gang - og der er planer om flere boliger.
- Det er utrolig stort. Et projekt med 140.000 kvadratmeter. Det er ikke set før i Odense, tror jeg, siger han.
Hvis det går som forventet, er Gartnerbyens bygninger en del af 5.000 nye boliger, man forventer i Odense de næste fem år.
“ Alene over de sidste ti år, der flyttede 15.000 folk til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år også vil flytte 15.000 flere til”
Godt marked og god investering
Hos H. Skjøde Knudsen er de ikke i tvivl om, at Gartnerbyen nok skal blive en god forretning. Og spørger man chefanalytiker ved Nordea, Jan Størup Nielsen, er det ikke helt ved siden af.
Han forklarer, at mange er ved at få øjnene op for mulighederne i Odenses boligmarked. Han peger på to årsager:
- Den ene grund er, at der flytter rigtig mange folk til Odense. Alene over de sidste ti år er der flyttet 15.000 til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år vil flytte 15.000 flere til. Og det er klart, at det kalder på nogle investeringer.
GASA-grund: Sådan kommer Odenses nye bydel til at se ud
Odense får snart en helt ny bydel. Et byggeprojekt, der dækker over et areal, der er over dobbelt så stort som omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.
Gartnerbyen. Det er navnet på den nye bydel i Bolbro, som entrepenør-firmaet H. Skjøde Knudsen A/S vil skabe. Og det ca. 135.000 m2 store byggeprojekt skal ende ud i boliger for alle, både unge, børnefamilier og ældre. Både almene og private boliger.
- Vi synes, at det er et rigtig spændende projekt, og vi glæder os rigtig meget til det her. Vi ser mange muligheder i området, og det bliver sådan et lidt blandet kvarter. Det bliver ikke rent betonbyggeri, hvis det er det, man tænker. Det bliver spændende arkitektur, siger Lars Friis Christensen, direktør for H. Skjøde Knudsen A/S.
Det er planen, at der foruden de ca. 1.000 nye boliger skal bygges et lokalcenter på 3.000 m2, og så skal der også etableres en park. Byggeriet skal foregå over to etaper, men H. Skjøde Knudsen A/S vil starte med at bygge lokalcenteret og ungdomsboliger.
Siden 1964 har GASA Group, der sælger blomster og planter, ejet grunden, hvor den nye bydel nu skal ligge. Det er endnu ikke lykkedes GASA Group at finde en ny placering i Odense, men de er glade for, at de snart skal flytte.
- Vi har gerne ville flytte de sidste ti år, så vi er bare lykkelige for, at det nu endelig sker. Samtidig betyder det jo meget for os, at vi har fundet en god ejer, som vi ved kan bidrage med noget godt til Odense, siger Niels Søren Rasmussen, der er administrerende direktør for GASA Group.
Før byggeprojektet kan gå i gang, skal skal By- og Kulturudvalget først lige vedtage, at området må omlægges fra erhverv til beboelse. Den proces starter tirsdag, men ifølge by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) bliver det ikke et problem at finde politisk opbakning til projektet:
- Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger på, at det er en rigtig god nyhed på mange parametre. Vi skaber en helt ny bydel med nogle rigtig gode bosætningsmuligheder, samtidig med at en virksomhed, vi gerne vil holde på, får nogle optimale vilkår. Så jeg har svært ved at få armene ned af bare begejstring.
Hvis der er politisk opbakning til projektet, er det realistisk, at arbejdet med Gartnerbyen kan begynde i slutningen af 2017, og at de første kan flytte ind i de nye boliger i 2018. Det er forventningen, at bydelen vil stå helt færdig i 2025 eller 2026.
Desuden peger han på, at investorer og pensionskasser jagter afkast. Det kan de få ved at investere i fast ejendom, og at det er svært at finde investeringer, der er lige så attraktive.
En tredje årsag er, at det ifølge Jan Størup Nielsen er markant billigere at bygge i Odense end i København. Det kan de genkende hos H. Skøde Knudsen, der har projekter i begge byer.
- Det er billigere at bygge på Fyn. Ingen tvivl om det. Prisniveauet er måske 15 procent højere i København, fortæller direktør Allan Nielsen.
Risiko for overflod
Selvom markedet er er godt og renten har været lav længe, advarer Jan Størup Nielsen om, at det kan gå for stærkt:
- Præcis som vi så op til den sidste finanskrise, hvor der også blev bygget ekstremt meget, og hvor efterspørgslen pludselig forsvandt, siger han.
Første spadestik til 240 boliger i Odense
Fredag blev der taget første spadestik til 240 nye boliger i bydelen Østerbro i Odense.
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fik æren af at tage første spadestik til det store boligbyggeri. Det er Humlebo Gruppen A/S fra Odense, der bygger de 240 lejligheder på Østerlunden, der er den tidligere Coop-grund på Østerbro.
- Det er fantastisk at være nået så langt. Vi har arbejdet med det her projekt i rigtig lang tid, så det er fantastisk, at vi nu kan komme igang med at bygge, siger direktør Claus Ørtoft Rasmussen fra Humlebo Gruppen A/S.
Humlebo Gruppen A/S opfører boligerne for Topdanmark Ejendom.
- Det er en markant forandring for Østerbro. Østerbro har være igennem en fantastisk forandring gennem de sidste fem-ti år, hvor området er gået fra at være en bagside af midtbyen med efterladt industri og lidt spredte boliger. Nu er der kommet en stor vi-følelse i området, og beboerne har taget området til sig, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Lejlighederne bliver to, tre og fire-værelses i størrelser fra 59 kvadratmeter og op til 108 kvadratmeter. Alle lejlighederne opføres med altan eller terrasse. Bygningerne opføres i to til fem etager ud mod Østerbro.
- Med det der bliver bygget her på Østerlunden, kommer der masser af boliger, og der bliver noget for forskellige størrelser husholdninger. Det passer rigtigt godt til Østerbro, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Dansk Boligbyg i Odense opfører byggeriet i totalentreprise. Byggeriet er projekteret af Creo Arkitekter og Niras Rådgivende Ingeniører.
Lejlighederne forventes løbende klar til indflytning i perioden april 2019 til januar 2020.
Men det er de hos H. Skjøde Knudsen forberedt på. De bygger Gartnerbyen i etaper, og vurderer hele tiden, om markedet passer til det der bygges. De ser to år ud i fremtiden, og er forberedte på at skrue ned for anden etape af Gartnerbyen, hvis efterspørgslen falder.
Desuden laver de boliger til en målgruppe, de regner med stadig kommer til at mangle boliger, hvis renten skulle stige og bolighjulene gå i stå.
- Det er klart, at på et tidspunkt er markedet fyldt godt op. Så er spørgsmålet, hvad det er for nogle boliger, der er tilovers. Der tror vi på, at det er nogle af dem, der er meget dyrt prissat i vores tid. Vi går efter middelindkomster, som kan betale en husleje. Både når det går godt, men også når det går mindre godt, siger Allan Nielsen.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her