15. jun. 2020 kl. 14:18
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Boligselskab truer med gebyr: Lejere har ikke sorteret affaldet godt nok

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan koste lejerne på Kanslergade i Odense ekstra, at restaffaldet ikke bliver sorteret ordentligt. Nu melder lejer sig med alternativ løsning.

“Man kan diskutere, om vi har lavet den rigtige formulering.”

— Jimmy Andersen, direktør, Odense Bolig

- Hvis ikke I bliver bedre til at sortere jeres affald, må vi meddele, at der vil ske opkrævning af de ekstra tømninger hos lejerne, og at der efterfølgende vil ske huslejestigninger.

Sådan står der i en mail fra boligselskabet Odense Bolig, der er sendt til selskabets lejere på Kanslergade i Odense.

Læs også: Fem råd: Sådan sorterer du dit skrald på lossepladsen
Gå tilbage Del
23. nov. 2018 kl. 8:30
Fyn

Fem råd: Sådan sorterer du dit skrald på lossepladsen

Mille Dyhr

Det kan være svært at sortere sit affald rigtigt, når man som 19-årige Patrick Oliver Rasmussen er vant til at få hjælp fra sine forældre.

- Nej, der skal du ikke ned, hr. Sådan lyder ordene fra genbrugsvejlederen Jan Ebersbach Henriksen på Villestofte Genbrugsstation.

19-årige Patrick Oliver Rasmussen er for første gang alene på genbrugspladen, hvor han skal sortere sit affald.

“Jeg plejer bare at putte det i posen her, og så tager mine forældre sig af det”

— Patrick Oliver Rasmussen

- Jeg plejer bare at putte det i posen her, og så tager mine forældre sig af det, fortæller han og viser en gennemsigtig pose fyldt med forskelligt affald.

Patrick ved godt, at han selv skal tage ansvar for sit affald, når han en dag skal flytte hjemmefra. Derfor forsøger han selv at give sit bud på, hvor skraldet skal placeres.

I samarbejde med genbrugsvejlederen Jan Ebersbach Henriksen udsprang fem råd til sortering af skrald, som Patrick Oliver Rasmussen stødte på på sin rundtur på pladsen.

Her er fem tips til sortering af skrald. Grafik: Line Sørine Kellner.

- De unge skal være bedre til at sortere deres affald. Vi oplever mange, der har problemer med det. Men det er ikke kun de unge, tilføjer genbrugsvejlederen.

“Jeg var sikker på, at mine gamle fodboldsko skulle i hårdt plastik. Jeg vidste slet ikke, at det var en blanding af nylon, plastik og stof, som skal i småt brændbart, fordi det ikke kan genbruges, når det er et blandingsprodukt”

— Patrick Oliver Rasmussen

Patrick Oliver Rasmussen havde problemer med sorteringen undervejs og fik af de fem nævnte kategorier én ud af fem rigtig.

- Overordnet gik det fint med Patrick, men det er vigtigt, at man spørger om hjælp, hvis man er i tvivl, siger Jan Ebersbach Henriksen.

Sortering af glas, batterier og dåser havde han helt styr på, men småt brændbart, var en af de nye kategorier, som kom bag på den19-årige gymnasieelev.

- Jeg var sikker på, at mine gamle fodboldsko skulle i hårdt plastik. Jeg vidste slet ikke, at det var en blanding af nylon, plastik og stof, som skal i småt brændbart, fordi det ikke kan genbruges, når det er et blandingsprodukt. Nu har jeg har lært mere om, hvor de forskellige ting skal hen, siger Patrick Oliver Rasmussen.

Mailen er dog skåret lidt for skarpt, lyder det fra direktør Jimmy Andersen.

- Man kan diskutere, om vi har lavet den rigtige formulering. Det er nok nærmere et gebyr, som skal pålægges dem, der ikke sorterer ordentligt. Der vil ikke være tale om en generel huslejestigning, og jeg kan godt forstå, hvis nogen har kunnet misforstå det, siger han til TV 2/Fyn.

Affald bliver ikke sorteret

Ifølge mailen har selskabet konstateret, at nogle af lejerne ikke er gode nok til at sortere det restaffald, de putter i lejemålenes affaldsskakter.

Der er blandt andet fundet madaffald, dåser, pap og papir, og den slags skal i containeren på parkeringspladsen.

Gebyret skal dække opkrævninger fra Odense Renovation, der bliver sendt til Odense Bolig.

Hvem gør det godt nok?

TV 2/Fyn har spurgt Jimmy Andersen, hvordan Odense Bolig planlægger at finde ud af hvem, der ikke sorterer godt nok.

- Det kan vi kun vide, hvis der er nogen lejere, der smider noget ud, hvor deres navne står på. Det har vi oplevet mange gange, siger han.

Læs også: Miljøzone: Ældre dieselbiler skal blive væk fra bymidten
Gå tilbage Del
1. jun. 2020 kl. 13:38

Miljøzone: Ældre dieselbiler skal blive væk fra bymidten

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dieseldrevne busser, lastbiler og varebiler uden partikelfiltre må fra 1. juli ikke længere køre ind i bymidten i Odense.

Nye krav til de såkaldte miljøzoner betyder, at ældre lastbiler, busser og varebiler fra 1. juli skal holde sig væk fra bymidten i Odense, medmindre de har et partikelfilter monteret.

I den her sammenhæng tæller alt, hvad der ligger inden for ring to som bymidte. Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for miljøzonerne. I de kommende år skærpes reglerne yderligere.

Formålet er at mindske miljømæssige og sundhedsmæssige gener af trafikken i storbyerne.

- Store byer vil have en mængde uundgåelig trafik i form af vareleverancer, håndværkere og anden erhvervskørsel. Derfor skal vi sikre os, at det foregår på en god og fornuftig måde for alle parter, hvilket indebærer, at vi stiller krav til køretøjerne om at leve op til en moderne standard, så vi mindsker generne, siger Jane Jegind (V), der er by- og kulturrådmand i Odense.

Odense Kommune har siden maj sidste år haft en miljøzone i bymidten. Også i Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og København er der miljøzoner.

Gamle biler forment adgang

Miljøkravene har indtil videre været rettet mod lastbiler og busser, men fra 1. juli gælder det også ældre varebiler. I denne sammehæng defineres "ældre" som værende indregistreret før 1. januar 2007.

Nye regler for miljøzoner

De er omfattet

 

Reglerne gælder for varebiler på op til 3,5 ton. Vejer de mere, og har de samtidig ni sæder eller mere, så tæller det som en bus. 

  • Trin 1: Fra 1. juli 2020: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
  • Trin 2: Fra 1. juli 2022: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
  • Trin 3: Fra 1. juli 2025: Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

Ældre biler kan få eftermonteret et partikelfilter.

 

For dieseldrevne busser og lastbiler på 3,5 tons eller derover, gælder følgende trinvise regler for kørsel i miljøzonerne:

  • Trin 1: Fra 1. juli 2020: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
  • Trin 2: Fra 1. juli 2022: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

 

De er undtaget

  • Veterankøretøjer
  • Køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle.
  • Køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet og lignende beredskabsmyndigheder, når der er opstået et ekstraordinært behov for at anvende køretøjet inden for en miljøzone.

Kilde: miljoezoner.dk

Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for zonerne. Alle berørte bilejere vil få direkte besked.

- Jeg er glad for, at vi orienterer direkte til alle berørte, så ingen bliver overraskede over de skærpede regler, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V),

Bøder fra efteråret

Orienteringen sker via digital post, som bliver sendt ud i uge 22. Modtagerne er alle, der ejer et køretøj, der ikke lever op til de nye krav. I mailen vil der også være information om eftermontering af partikelfilter og mulighed for dispensation.

Det er markeret ved alle indfaldsveje i Odense, når man kører ind eller ud af miljøzonen, men mellem 1. juli og 30. september vil der også være digital kontrol af miljøzonerne. Det vil ske via automatisk aflæsning af nummerplader.

I perioden vil man få en advarsel, hvis man kører ind i zonen i en ældre dieselbil. Fra 1. oktober er advarslernes tid ovre, og der vil i stedet blive udstedt bøder.

Hvis opgaver bliver det så at lede efter navne i restaffaldet?

“Jeg skulle gerne melde mig frivilligt.”

— Mette Vindheim, lejer

- Som udgangspunkt er det vores viceværter, der sørger for, at ejendommene ser ordentlige ud. Hvis de kan se, at der er nogen, der putter det forkerte i skraldespandene, og de kan dokumentere det, så er det deres opgave at notere det.

Ifølge Jimmy Andersen har Odense Bolig flere gange informeret beboerne om, at affaldet ikke bliver sorteret godt nok.

Lejerne modtog skriftlig orientering i november måned, og i forbindelse med den seneste mail havde selskabet vedhæftet en forklaring på, hvad der er mad- og restaffald.

- Så det er ikke sådan, at lejerne ikke har fået nogen information om det, siger direktøren.

Lejer melder sig frivilligt

TV 2/Fyn har mandag talt med flere lejere på Kanslergade 30 og 32, der har modtaget mailen fra Odense Bolig. En af dem er Mette Vindheim.

Læs også: Rekordmange rotter:
  • Mit gæt er, at der er dobbelt så mange
Gå tilbage Del
29. maj. 2020 kl. 15:57
Fyn

Rekordmange rotter:
  • Mit gæt er, at der er dobbelt så mange

Linda Kastrup, Scanpix

En våd og lun vinter har givet rotter optimale vilkår. Mange har været hjemme under corona og set skadedyrene.

Skadedyrsfirmaer har travlt med at lokalisere rottehuller og sætte kloakspær og smækfælder op.

For flere steder i landet har kommunerne modtaget ekstraordinært mange anmeldelser fra borgere, der har observeret rotter. Det gælder også på Fyn.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har de fået 70 procent flere henvendelser, mens der i Odense Kommune næsten er sket en fordobling. Her har de fået 1933 henvendelser de seneste tre måneder. I samme periode sidste år kom der 1147.

Det kan ifølge Kiltin, som står for bekæmpelse af rotter på Fyn og i Sønderjylland, skyldes at de store regnmægnder, der kom tidligere på året, har presset dem op fra kloakken, og at den milde vinter har givet dem gode betingelser, fortæller distriktchef Peder Madsen.

- De har kunne ynglet hele året rundt. Og så kan vi også mærke, der skete en voldsom stigning, da folk blev sendt hjem fra arbejde, siger han til TV 2/Fyn.

“Rotten bliver betegnet som en smittespreder, og her tænker man særligt på den dødelige sygdom Weils syge, der går i organerne”

— Peder Madsen, distriktchef, Kiltin

Først nu begynder det at klinge af

Sådan lyder et af buddene også fra Kolding, hvor de har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser.

- Folk har været hjemme og har haft tid til at opdage, at de har rotter. For eksempel er der en del, som kontakter os, fordi de har set rotter ved et foderbræt i haven, siger Karen Bjørnskov Petersen, sagsbehandler i kommunens afdeling for miljø, natur og klima.

Hos AJ Skadedyrskontrol, der holder til i hovedstaden, har de modtaget 30 til 40 procent flere henvendelser, fortæller skadedyrsspecialist John Mogensen.

- Mit gæt er, at der er dobbelt så mange rotter og mus i år.

Pligt til at melde rotterne

I Danmark betegnes rotter som skadedyr, og derfor har man pligt til at melde det til kommunen, hvis man ser en rotte på sin vej, fortæller Kiltins distrikschef.

“En rotte skal ikke have andet end en tommelfingers tykkelse, så kan den komme ind”

— Peder Madsen, distriktchef, Kiltin

Det er nemlig ikke kun materiel skade, der kan komme ud af et besøg af et af de lådne dyr.

- Rotten bliver betegnet som en smittespreder, og her tænker man særligt på den dødelige sygdom Weils syge, der går i organerne, siger Peder Madsen.

Han anbefaler, at man holder sin ejendom pæn, og tjekker for eventuelle huller eller sprækker i murene.

- En rotte skal ikke have andet end en tommelfingers tykkelse, så kan den komme ind, lyder det.

Hun fortæller, at hun har brugt en del tid på at tænke over, hvordan sagen kan håndteres mere positivt.

- Jeg har selv sorteret i årevis, og jeg har seks skraldespande oppe i min lejlighed til forskelligt affald. Men for andre er det sikkert ikke så nemt, siger hun.

Nyheden om potentielle ekstraomkostninger falder ikke i god jord hos hende.

- Jeg synes ikke, det er okay. Min pointe er, at hvis der bliver betalt ekstragebyr, så betaler vi i så fald for, at vi får lov til at svine.

Lejere kan hjælpe hinanden

Derfor overvejer hun at foreslå Odense Bolig, at lejerne selv hjælper hinanden med at blive skarpere til opgaven.

- Det kunne være med en form for vejledning til beboerne. Eller man kan bede boligselskabet om at gå rundt og spørge folk, om de har styr på sorteringen. Jeg skulle gerne melde mig frivilligt, siger hun.

Læs også: Odense Å bliver renset: Se, hvad der gemte sig på bunden
Gå tilbage Del
27. maj. 2020 kl. 18:09

Odense Å bliver renset: Se, hvad der gemte sig på bunden

Flemming Ellegaard. Redigering: Louise Koustrup. Foto: Alex Syrik.

Odense Å bliver onsdag renset. På bunden gemte der sig alt fra indkøbsvogne til transportmidler.

Tre mænd står i vand til knæene i Odense Å.

Med hver deres rive forsøger de at vriste noget fri af åens bund. Én af dem må tage hænderne i brug, før det lykkes, og snart bliver vandoverfladen brudt af endnu en rusten cykel.

- Odenseanerne har et lidt sjovt forhold til cykler og indkøbsvogne. De skal åbenbart i åen, siger Michael Theilmann, der er skov- og naturforvalter i Odense Kommune.

- Hvis man ikke tog det op, ville der være kæmpe bunker af rustner cykler og andet metal, så det er vi nødt til at gøre en gang om året, tilføjer han.

At dømme ud fra dagens fangst, er dette år ikke anderledes end så mange år før.

På bredden langs øen samler de tre mænd efterhånden en større bunke af indkøbsvogne, dåser, cykler og elektriske løbehjul.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alex Syrik
Bunken af rustne cykler fra åens bund blev større og større.

Har før fundet pengeskabe og et hammondorgel

Andre år har fangsten være noget mere opsigtsvækkende.

Ved tidligere rensninger er der blandt andet fundet pengeskabe, et hammondorgel, en trailer med plader og tasker med indbrudsværktøj, fortæller Michael Theilmann.

- En periode var det også meget moderne at stjæle computere, men det var kun harddisken, som tyvene var interesseret i. Resten havnede i Odense Å, siger han.

Odense Å er 54 kilometer lang og er Fyns længste å. Hvert år finder kommunen mellem 150 og 250 fremmedlegmer, når åen renses.

De ting, der bliver fundet i åen, køres til skrot.

Alex Syrik
Oprydningsholdet fandt også elektriske løbehjul under rensningen af Odense Å.

Den udstrakte hånd bliver hilst velkommen hos direktøren for Odense Bolig.

- Hvis der er nogen, der vil hjælpe til, så er det fantastisk. Alle de lejere, der vil være med til at sprede budskabet, de skal være velkomne, siger han.

2. jan. 2025 kl. 13:10
Tophistorie
Fyn

I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.

Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.

- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.

Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.

Landsdækkende eftersøgning

Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.

- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.

Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.

Dåb og bryllup til februar

Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.

Den 1. februar for at være nøjagtig.

Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.

- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.

Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06

2. jan. 2025 kl. 10:56
Tophistorie
Sune Jørgensen

Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.

Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.

Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.

Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.

Grafik TV 2 Vejret

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
2. jan. 2025 kl. 14:13
Fyn
Kasper Marquardtsen - TV2 ØST

Nu bliver det dyrere at tanke din bil

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.

For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.

Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.

Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.

Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.

For benzin er afgiftsstigningen mindre.

Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.

Benzin- og dieselbiler hitter

Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.

Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret.  Det har Skatterådet besluttet.

Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.

2. jan. 2025 kl. 12:31
Jakob Fenger, TV MIDTVEST

Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.

På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.

Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.

2. jan. 2025 kl. 11:12
Arkiv, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.

For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.

Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.

2. jan. 2025 kl. 10:14

Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet

LYT
Del
Link
kopieret!

I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.

- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.

- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.

Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.

Helikopter, droner og hunde

Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.

Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.

Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.

I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

To fynske øer undtaget taxiloven

LYT
Del
Link
kopieret!

Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.

Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.

I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.

2. jan. 2025 kl. 8:58

Flere tog aflyst på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.

Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.

- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.

2. jan. 2025 kl. 7:32

Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor

LYT
Del
Link
kopieret!

Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.

Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:

- Du er smuk.

Og så inviterede han hende med i byen samme aften.

Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.

Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:

- Vi har jo ingenting til fælles!

Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.

Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.

- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.

Morten Albek

Jeg sagde vist nok ja

For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:

- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.

Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.

Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.

Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?

Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.

- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.

Rasmus og Annette har været sammen siden 1991. Det har de ikke tænkt sig at ændre på.

Som nat og dag

Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.

Og så er de gode til at sige undskyld.

- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.

For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.

- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.

For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:

- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.

Morten Albek

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

2. jan. 2025 kl. 6:13

Glatte veje flere steder

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.

Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.

2. jan. 2025 kl. 6:00
Sune Jørgensen

Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.

- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.

- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.

Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
1. jan. 2025 kl. 19:06
Rasmus Rask

Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.

- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.

Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.

Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.

TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.

Læs også: 24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 8:23

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

Local Eyes

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her