Borgmester efter letbanemøde: Entreprenør forsøgte at trække flere penge ud af skatteborgerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efterårets udmeldinger fra letbanens hovedentreprenør om, at en åbning ved årsskiftet ikke var realistisk, var et forsøg fra Comsa på at lokke så mange penge som muligt ud af kommunekassen. Det mener Odenses borgmester. Fredag godkendte Økonomiudvalget letbanens forklaring på, hvorfor forsinkelsen først blev meldt 14 dage efter valget.
Selvom der i løbet af efteråret har været løbende meldinger om, at Odense Letbane ikke ville åbne ved årsskiftet, så var det først den 1. december, at Økonomiudvalget i Odense Kommune blev orienteret om den nye forsinkelse.
Derfor var Odense Letbane fredag indkaldt til forklaringsmøde med økonomiudvalget i Odense Kommune, og her accepterede udvalget Letbanens forklaring om, at det ikke havde været muligt at melde forsinkelsen ud tidligere.
Politikere undrer sig: Hvorfor blev ny forsinkelse af letbanen først meldt ud efter valget?
Onsdag blev det officielt meldt ud, at åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret. Men problemer med at få godkendt testkørsler har været kendt længe, og det får blå blok til undre sig over timingen i kommunikationen til offentligheden.
Ifølge Odense Letbane var det først efter et møde med den spanske hovedentreprenør onsdag den 17. november, at det stod klart, at det ikke ville være muligt at åbne til årsskiftet, som ellers har været den officielle åbningsdato siden marts i år.
Her stod det ifølge Odense Letbane endelig klart, at den spanske hovedentreprenør COMSA stadig ikke havde de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark på plads, og der ikke var nogen tidsplan for, hvornår tilladelserne ville være i hus.
Herefter traf Odense Letbane beslutningen om at udskyde åbningen til foråret, og onsdag morgen blev økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om den nye forsinkelse.
Skuffet, alvorligt og uskønt
- Jeg blev gal. Det her forløb har været uskønt. Vi sad til et møde 13. oktober, hvor vi fik en tidsplan, der sagde årsskiftet. Og så kommer man i dag og fortæller, at vi har en forsinkelse på fire til seks måneder. Jeg føler, at jeg er blevet holdt for nar, og det tror jeg også, at mange odenseanere føler, siger Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget.
- Det er alvorligt. Det er alvorligt ligesom første, anden og tredje gang letbanen blev forsinket. Og nu står vi her igen, og det der er det slemme, det er ikke at vi skal vente, men at odenseanerne skal leve med de store udfordringer, der er med letbanen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Odense Letbane er et selvstændigt selskab med egen bestyrelse. Selskabet er ejet 100 procent af Odense Kommune, og Odense Kommunes økonomiudvalg bliver løbende orienteret om fremdriften i projektet. Så sent som 13. oktober fik økonomiudvalget at vide, at letbanen kunne åbne omkring årsskiftet.
Derfor er Odenses borgmester også overrasket og skuffet over den nye forsinkelse.
- Det er dybt skuffende. Og at vi endnu ikke kan få en klar dato for åbningen, det er dybt utilfredsstillende. Det har vi meldt tilbage til letbanen. Det tror jeg hele byen har brug for at få svar på, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Kendte problemer
Problemerne for hovedentreprenøren COMSA med at få de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark til at lave testkørsler har været kendt af letbanen i månedsvis.
Blandt andet har Fyens Stiftstidende talt med flere kilder, der har kaldt det urealistisk, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
Men alligevel har Odense Letbane troet på forsikringer fra entreprenøren om, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
- Man kan kun gisne
De borgerlige politikere finder det dog påfaldende, at beslutningen om at udskyde åbningen til foråret 2022 først blev truffet efter kommunalvalget.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Søren Windell ved ikke om der er foregået noget fordækt, men siger:
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke, siger han.
Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår godt, at politikerne og odenseanerne kan undre sig over timingen i udmeldingen om den nye forsinkelse.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Manglende tilladelser
Ifølge et notat fra letbanedirektør Mogens Hagelskjær til Odense Kommune fremgår det, at den spanske entreprenør 7. september meddelte, at overdragelse af letbanen kunne finde sted 17. november. Efter overdragelsen går der 4-6 uger før letbanen kan være i drift, hvilket ville have muliggjort en igangsættelse omkring årsskiftet.
Men 3. november kan COMSA stadig ikke redegøre for om tilladelserne fra BaneDanmark er på plads, og om selskabet har det nødvendige mandskab til testkørsler, når tilladelserne forelægger.
Ifølge notatet bliver politikerne ikke orienteret om situationen.
Indikationer på udskydelse
På et nyt møde 17. november har COMSA stadig ikke klarhed over, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads, og hvordan entreprenøren vil skaffe mandskab til at gennemføre testkørsler, når godkendelserne er på plads.
I notatet konkluderer Mogens Hagelskjær, at ”der er tydelige indikationer, dog uden fasthed, fra COMSA´s side på, at ”handover”(overdragelse, red) er udskudt til det tidlige foråret 2022.”
På baggrund af dette møde anbefaler Odense Letbane søndag den 28. november til sin bestyrelse, at åbningen udskydes til medio foråret 2022.
Onsdag morgen bliver først stadsdirektøren i Odense Kommune orienteret og efterfølgende bliver økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om forsinkelsen, der gør, at letbanen formenligt først kommer i drift halvanden år efter den dato der var fastsat i den oprindelige tidsplan.
- Vi har fået rigtig gode forklaringer. Det har været et rigtig hårdt forhandlingsforløb, og der har været en underleverandør i Comsa, som er gået meget langt for at se, om de kunne få så mange penge som muligt ud af skatteborgerne i Odense ved afslutningen af letbanen. Derfor har det været nødvendigt, at Odense Letbane skulle være en benhård forhandler, lyder det fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
“Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme som, at det er rigtigt”
Også rådmand og medlem af Økonomiudvalget, Søren Windell (K), tog forklaringen fra Odense Letbane til efterretning.
- Det ser helt fint ud for mig med den proces, der har været. Vi har et selskab, der er inde i en forhandling med en entreprenør, og det skal vi også respektere, og de forhandler for borgernes penge, siger Søren Windell.
Accept ville have kostet penge
Ifølge Odense Letbane har de forskellige udmeldinger fra Comsa om, at tidsfristen ikke kunne overholdes været et forsøg på at presse flere penge ud af Odense Letbane.
- Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme, som at det er rigtigt, siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen.
- Det er den eneste måde en entreprenør i den situation kan forsøge at få flere penge på. Det er alment kendt, at det er den måde, mange entreprenører gør det på, at de meget sent i forløbet kræver tidsfristforlængelser, fordi så kan der bindes penge op på det, uddyber bestyrelsesformanden.
“Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på”
Ifølge direktøren for Odense Letbane ville det have kostet skattekroner, hvis Odense Letbane havde meldt forsinkelsen ud til offentligheden, og dermed accepteret, at Comsa ikke kunne holde tidsfristen.
- Hvis vi først slækker på tidsfristen, så er det et signal til dem om, at vi skal begynde at betale forceringsomkostninger, og det er ikke småpenge, hvis man går ind i den slags, siger Mogens Hagelskær efter mødet fredag.
Spansk entreprenør går i rette med letbanen om forsinkelse
Det spanske entreprenørfirma, Comsa, er ikke enig i Odense Letbanes udlægning af, hvorfor letbanen nu igen bliver forsinket.
Efter man i flere måneder havde holdt fast i, at Odense Letbane ville kunne åbne til årsskiftet, meldte Odense Letbane 1. december ud, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre.
I stedet forventer man, at det bliver i foråret 2022, at letbanen sættes i drift. Forsinkelsen skyldes ifølge Odense Letbane, at den spanske entreprenørvirksomhed Comsa endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.
Men den forklaring er Comsa uenig i. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud fredag aften.
- [...] Comsa ser sig nødsaget til at gå i rette med nogle af de udmeldinger, der er kommet fra Odense Letbane i de seneste dage, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Uenighed om kontrakt
Virksomheden er uenig med Odense Letbane i, hvem der er ansvarlig for at opnå den omtalte godkendelse fra Banedanmark, ligesom der er uenighed om, hvilken betydning pandemien har haft for arbejdet.
- Comsa er af den opfattelse, at det tydeligt fremgår af kontrakten, at ansvaret for grænsefladerne er hos Odense Letbane.
Med grænsefladerne menes der de områder, der grænser op til Banedanmark
- Comsa afviser enhver anden tolkning af kontrakten, taget i betragtning at OL (Odense Letbane red.) tydeligvis havde ansvaret for grænsefladen med Banedanmark. Dette var et fornuftigt og logisk arrangement, da Comsa er et udenlandsk entreprenørfirma, hvor Banedanmark og OL er offentligt finansierede instanser, som i sidste ende har samme andelshaver.
Den spanske entreprenør fastholder i pressemeddelelsen sin ret til økonomisk kompensation og til at forlænge fristen for aflevering af projektet.
Pandemi og begrænsninger
Ifølge Comsa har man i en lang periode rapporteret til Odense Letbane, at godkendelserne fra Banedanmark er afgørende. Ligeledes skriver Comas i pressemeddelelsen, at man månedligt har givet opdaterede estimater på, hvornår projektet kan være færdigt.
Derudover skriver man, at man i "lang tid" har kendt til risikoen for, at færdiggørelsen af projektet ville skride til ind i 2022, hvis ikke problemerne med godkendelser blev løst hurtigt.
Derfor bad man Odense Letbane sikre, at godkendelserne kunne nås i tide, lyder det.
- Ydermere har covid-19 pandemien også haft betydelig indflydelse på arbejdsprocessen i projektet som følge af de restriktioner og begrænsninger for at udføre nogle aktiviteter, skriver man.
Forklaringsmøde på vej
Der har i længere tid været indikationer på, at tidsplanen for letbanen ville skride. Comsa meddelte tilbage i september, at en overdragelse kunne finde sted senest 31. december, men det var betinget af, at man ved udgangen af oktober havde godkendelserne fra Banedanmark på plads.
Det var ikke opfyldt, da oktober var omme, men alligevel blev politikerne i Odense først informeret om forsinkelsen efter kommunalvalget, hvor letbanen var et centralt emne i valgkampen.
Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, valgte derfor torsdag at indkalde Odense Letbane til et møde med økonomiudvalget, hvor forløbet skal forklares.
Til TV 2 Fyn siger Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, at ansvaret ligger hos Comsa.
- Kontrakten efterlader ingen tvivl: Det er Comsa, der har ansvaret for at aflevere den færdigbyggede letbane. Det er set før, at når en entreprenør bliver presset til sidst, forsøger den at løbe fra sit ansvar, fortæller han.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker ikke at kommentere Comsas pressemeddelelse og henviser til, at det er et anliggende mellem Comsa og Odense Letbane. Han oplyser i øvrigt, at han afventer mødet mellem Økonomiudvalget og Odense Letbane.
Citaterne er oversat fra engelsk. Den fulde pressemeddelelse kan læses i sin originale form herunder.
- Det her handler om, at Comsa ikke har levet op til deres kontrakt og deres forpligtigelser. Vi har regnet på deres tidsplan, og er kommet frem til, at de også i november godt kunne nå tidsfristen, hvis de ønskede at sætte de rigtige ressourcer på, sætte de rigtige hold på og rykke lidt rundt på nogle af testene, lyder det fra direktøren.
Letbane med jernhandske
Odenses borgmester er tilfreds med forklaringen fra Odense Letbane.
- Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på og har taget fat i denne store spanske globale spiller for at sikre, at de passer på odenseanernes skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel, der kalder forsinkelsen af letbanen utilfredsstillende.
Venstres medlem af Økonomiudvalget er dog ikke overbevist om forklaringen fra Odense Letbane efter dagens møde.
Køreledninger på Odense Letbane revet ned på trafikeret vej
Et køretøj med lift har mandag eftermiddag ved et uheld revet køreledninger ned på Middelfartvej i Odense. Søg andre veje, lyder det fra politiet.
Flere køreledninger er mandag eftermiddag blevet revet ned, og flere master er blevet ødelagt på Odense Letbane ved Middelfartvej i Odense-bydelen Bolbro.
De nedrevne køreledninger ligger på vejen og giver trafikale udfordinger på Middelfartvej.
- Der er en varebil med en lift, som er stødt på ledningerne og har revet dem ned. De har så væltet en lyskrydsstander, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Køreledningene hænger i 5,5 meters højde. Et køretøj har en maksimumhøjde på fire meter, så der er tale om en betydelig overskridelse. Det er endnu for tidligt at sige, om episoden får konsekvenser for føreren af bilen. Det er politiet ved at undersøge, men der er umiddelbart tale om et uheld.
Søg andre veje
Uheldet skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Der er teknikere i gang med at reparere lyskrydset, men der kan gå lidt tid, før trafikken er normal.
- Man kan godt passere derude, men der kan hurtigt gå en time, så hvis det er muligt, så søg andre veje, siger vagtchefen.
Der er både politi, beredskab, folk fra letbanen og teknikere på stedet.
Odense Letbane reparerer skaderne
Odense Letbane oplyser, at der ikke var tændt for kørestrømmen på letbanestrækningen, da uheldet skete omkring klokken 16.20.
- Vi er i gang med at danne os et overblik over skaderne og i gang med at reparere køreledningerne, siger Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig hos Odense Letbane.
Der er mindst to master, der er blevet ødelagt som følge af mandagens uheld. Flemming Ø. Pedersen håber, at skaderne på Odense Letbane er repareret i løbet af tirsdag.
Øjenvidne: Det så voldsomt ud
Der var en del øjenvidner til uheldet. En af dem var Magnus Vilsgaard, der fortæller, at køretøjet tog alle ledningerne med sig, og at en lygtepæl væltede.
- Jeg er imponeret over, at der er ingen, der er kommet til skade. Det så voldsomt ud, siger Magnus Vilsgaard.
Letbanen er i gang med at blive testkørt på strækningen. Den er endnu ikke åbnet, og den forventes tidligst at åbne i 2022.
- Jeg er meget utilfreds med, at man går og putter med datoerne og ikke melder noget ud, og så må jeg konstatere, at de meldinger Comsa kom med, er dem der er blevet til virkelighed, siger Christoffer LIlleholt.
BaneDanmark gav onsdag langt om længe de nødvendige tilladelser til, at Odense Letbane kan genoptage testkørslerne. Det betyder, at letbanen allerede fra mandag igen vil lave testkørsler på hele strækningen.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.