Borgmestre vil sætte ind over for brændeovne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmestrene i landets tre største byer vil slukke brændeovne i områder med megen partikelforurening, hvor der samtidig er mulighed for fjernvarme eller naturgas.
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker sammen med sine socialdemokratiske kolleger i landets to andre storbyer, København og Aarhus, at få mulighed for at forbyde brændeovne, skriver avisen Danmark.
Ønsket kommer efter Socialdemokraterne i 2018 foreslog, at kommuner skal have mulighed for at forbyde brændeovne i områder med megen partikelforurening, hvor der samtidig er mulighed for fjernvarme eller naturgas.
Udbygger varmeanlæg ved Facebook: Grøn varme til 12.000 fynske hjem
Politikerne i Odense Kommune har sagt ja til Fjernvarme Fyns plan om at udbygge varmepumpeanlægget ved Tietgenbyen for 130 millioner kroner.
Om to måneder løber der grøn varme i rørene hos næsten 7.000 fynske hjem. Fjernvarme Fyn indvier til maj det nye store anlæg ved Tietgenbyen, som kan udnytte overskudsvarmen fra Facebooks datacenter.
Derudover har politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune sagt ja til energiselskabets yderligere planer om at udbygge varmepumpeanlægget for 130 millioner kroner.
Med den ekstra udbygning vil i alt 12.000 husstande få grøn fjernvarme fra varmepumpeanlægget. Anlægget bliver det største af sin art i landet.
- Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse - faktisk for første gang nogensinde på verdensplan, siger Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster.
Varmepumpeanlægget bliver udbygget i forlængelse af Tietgenbyens varmecentral. Det får nye eldrevne varmepumper og betyder, at Fjernvarme Fyn kan udnytte mere overskudsvarme fra Facebook og få erfaringer med energioptag fra luften.
Den nye udbygning går i drift ved årsskiftet. Planen er senere at opstille energioptagere, der også kan udnytte luft som varmekilde. Det er blæsere, der tager energi ud af luften og som kommer til at stå på marken over for den nye varmecentral.
- Vi skal have nogle erfaringer med det her. Nu undersøger vi det og sætter det i drift. Så får vi erfaringer, så vi kan være med til at udbrede varmepumper i hele det danske energisystem og vise andre, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller udviklingschef i Fjernvarme Fyn Kim Winther.
For forbrugerne påvirker det ikke prisen på fjernvarme, blandt andet fordi Facebook stiller overskudsvarmen til rådighed gratis.
Det er primært forbrugerne i lokalområdet, som vil få den grønne varme i radiotorerne. Det gælder blandt andre Allan Donsager på Væbnerhatten.
- Jeg synes, det er en god idé at bruge overskudsvarmen til noget fornuftigt, mener han.
Fjernvarme Fyn har sat sig et mål om reducere CO2 og udfase sit kulfyrede anlæg senest i 2025. Derfor investerer energiselskabet i anlæg med varmepumper og elkedler for at udnytte flere grønne energikilder. Det kan også være spildevand og kølevand fra kraftværket.
- Det, at vi kan udnytte overskudsvarmen fra Facebook, er en god energikilde, som gør, at vi kan lave et fonuftigt projekt, som ikke kommer til at påvirke varmeforbrugerne økonomisk, siger Kim Winther.
Fornuftig forretning
Kigger man på regnestykket for samfundsøkonomien i projektet, viser beregningerne et overskud på 70 millioner kroner over en 20-årig periode.
Den samlede emission af CO2 hos Fjernvarme Fyn reduceres med 100.000 ton af den samlede udledning på cirka 500.000 ton årligt.
- Det er en stor investering, men det er en fornuftig forretning. Vi får varmen gratis fra Facebook, og vi fortrænger en dyrere og sortere produktion ovre fra Fynsværket, siger Kim Winther.
Facebokk er ikke den eneste techgigant, der bygger i Danmark. Apple er i gang med at bygge et datacenter i Viborg, og Google bygger et datacenter i Fredericia. På Fyn har man som de første udnyttet overskudsvarmen fra Facebooks servere.
Besøgscenteret ved det nye anlæg i Tietgenbyen har allerede haft besøg af både kinesere, amerikanere og europæere fra branchen, som er interesserede i at se, hvad der er lykkedes på Fyn.
- Det er vigtigt, at vi som kommune har værktøjerne til at skride effektivt ind, når vi ved, at partikelforurening skaber sygdom og overdødelighed, siger Peter Rahbæk Juel til avisen Danmark.
Peter Rahbæk Juel fortæller til TV 2/Fyn, at man i Odense er i gang med at måle luftforureningen for at få et sikkert mål for luftkvaliteten i byen.
- Jeg er sikker på, at der er nogen steder, hvor det ikke er et problem, at der er brændeovne. Og jeg føler mig overbevist om, at der er andre steder, hvor vi skal være restriktive for at sikre sundheden, siger borgmesteren.
Artiklen fortsætter under interviewet med Peter Rahbæk Juel ...
Borgmestrene bakker samtidig op om S-regeringens oplæg til et lovforslag om en ejerskifteordning, hvor boligkøbere tvinges til at udskifte ældre brændeovne.
Forslaget er sendt i høring frem til 3. marts, og det er planen, at ordningen skal træde i kraft i 2021.
De ældre brændeovne udleder omkring fem gange så stor en partikelmængde som nye, men partikeludledningen fra en ny brændeovn er stadig 20 gange større end fra en gammel lastbil, som er forbudt i miljøzoner i byerne.
I Odense har stort set hele kommunen adgang til billig fjernvarme. Men alligevel er der ifølge en opgørelse fra 2018 12.000-13.000 brændeovne i kommunen, skriver avisen Danmark.
Byrådet har afsat penge til at kortlægge luftforureningen i kommunen fra i år, og det arbejde er så småt begyndt. Resultatet vil være afgørende for, hvor og om borgmesteren vil benytte sig af en mulighed for at forbyde brændeovne i specifikke områder.
Fynske elever betaler 14.000 kroner - regeringen vil stoppe dyre studieture
Både forstanderen på Dalum Landbrugsskole og fynsk V-politiker mener, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skyder ved siden af, når hun vil have loft på egenbetaling til studieture.
Den socialdemokratiske regering vil med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen sætte et prisloft over deltagerbetalingen til studieture på ungdomsuddannelserne.
Undervisningsministereren mener ikke, at man kan forvente at alle elever på en ungdomsuddannelse har råd til til studieture, der koster op mod 15.000 kroner.
Men det falder ikke i god jord hos elever på Dalum Landbrugsskole. Her betaler man op til 14.000 kroner for en studietur.
- Jeg synes ikke rigtig, det giver mening. I og med, vi er en erhvervsuddannelse med elevløn, så har vi også muligheden for at spare op til den selv, og vi ved at studieturene kommer, siger eleven Rasmus Christensen.
Regeringen foreslår, at en studietur ikke må koste over 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.
Men ifølge forstanderen på Dalum Landbrugsskole vil det gå ud over kvaliteten af uddannelsen.
- Vi arbejder med et erhverv, som er meget udadrettet, meget eksportorienteret. Derfor er det vigtigt, at vores unge får et kendskab til, hvem det er vi konkurrerer med, og hvem det er, vi samarbejder med, siger forstander Jens Munk Kruse, Dalum Landbrugsskole.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet findes der eksempler på gymnasier med internationale linjer, hvor man planlægger ture, hvor egenbetalingen rammer de 15.000 kroner. Blandt andet fordi man ønsker at tiltrække elever med ture til eksotiske destinationer.
- Det er ikke meningen, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere mod hinanden i kampen for at tiltrække elever. I stedet bør de samarbejde og på den måde give eleverne de bedst mulige uddannelser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Den fynsk-valgte venstrepolitiker og medlem af Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Marlene Ambo-Rasmussen, er ikke overraskende imod undervisningsministerens forslag.
- Det er et meget uhensigtsmæssigt forslag, og man kan undre sig over, hvor søren de her 3.000 kroner kommer fra.
- Og hvorfor skal vi sidde på Christiansborg og detailstyre det her. Det gør skolerne faktisk rigtigt godt, siger Marlene Ambo-Rasmussen, og peger på at de fleste skoler i forvejen har defineret et loft.
Hun gør også opmærksom på, at der er forskel på, hvor i landet ungdomsuddannelserne ligger. Og om det er elever med elevløn, eller om det er elever på SU.
- Vi ser allerede i dag, at skolerne løser det her rigtigt fint.
- Vi ser eksempler på elever, som har rejst penge til de klassekammerater som ikke har muligheden for at komme afsted.
- Og jeg synes, det er noget man skal lægge ud til forældrene sammen med skolen, at finde nogle gode løsningsforslag. Det kan de, og det gør de allerede.
I et svar til Venstre har Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet nævnt en række eksempler på studieture, hvor deltagerbetalingen efter regeringens mening er for høj.
Her optræder Dalum Landbrugsskole, som tilbyder to studieture på hovedforløbet af uddannelsen.
Den første studietur har en brugerbetaling på 5.000 kroner, og turene er blandt andet gået til Rumænien og Ukraine.
Den anden studietur har en brugerbetaling på mellem 7.000-18.000 kroner. Her er turene gået til blandt andet Sydafrika, Tanzania og USA.
Mønsteret er det samme i alle eksemplerne. Dog stikker den københavnske handelsskole Niels Brock ud med et studieophold på 13 uger i Californien, USA. Egenbetalingen er her 36.900 kroner, dertil kommer forplejning og lommepenge.
På Dalum Landsbrugsskole er de dyre studieture valgfri, men de laver også billigere alternativer. Derfor mener forstander Jens Munk Kruse ikke, at et egenbetalingsloft giver mening for dem.
- Er der steder, hvor vi kan se, at luftkvaliteten er ringe, vil jeg ikke tøve med at reagere. Det skylder vi de mennesker, der er ofre for luftforureningen, siger Odense-borgmesteren til avisen.
Minister vil tvinge boligkøbere til at udskifte brændeovne
Opdateret: Dødstal er præciseret
Køber man et hus, der har en brændeovn fra før 2003, skal den skiftes inden for et år, foreslår miljøminister.
Boligkøbere skal forpligtes til at udskifte gamle brændeovne. Det siger miljøminister Lea Wermelin (S) til JydskeVestkysten.
Inden for 12 måneder efter et huskøb skal brændeovnen være udskiftet, hvis den er fra før 2003, lyder forslaget fra ministeren. Ellers kan der vanke bøde.
- Vi ved, at brændeovnene står for en stor del, og at de partikler, de udleder, giver hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser. Pointen med forslaget er at tage de første skridt mod renere luft herhjemme, siger Lea Wermelin til mediet.
Både Enhedslisten og SF har tidligere foreslået en lignende ordning.
Partierne vil sætte ind på området, fordi brændefyring i Danmark står for størstedelen af partikelforureningen fra danske kilder.
Særligt de ældre modeller fylder i regnskabet, da de udleder op mod fem gange så mange partikler som nyere brændeovne.
"Ved modelberegninger udført af DCE, Nationalt center for Miljø og Energi, er det estimeret, at cirka 550 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes træfyring, idet det forudsættes, at alle typer af partikler, uanset størrelse og kemiske sammensætning, har samme effekt som fine partikler, hvor der er vist en klar sammenhæng med for tidlige dødsfald. Antal for tidlige dødsfald totalt forårsaget af al luftforurening i Danmark er senest beregnet til ca. 3.750 årligt", skriver Brændefyringsportalen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljøministeren lægger i forslaget op til, at Miljøstyrelsen skal føre tilsyn med, hvorvidt boligkøbere lever op til reglerne. Gør de ikke det, kan det mærkes på økonomien.
- Der kan komme sanktioner og gives bødeforlæg på 5000 kroner, siger Lea Wermelin til mediet.
Miljøministeriet har tidligere vurderet, at der er omkring 200.000 brændeovne i Danmark, som er fra før 1995.
Regeringen forventer, at hvis lovforslaget træder i kraft, vil 12.000 brændeovne blive udskiftet alene det første år som følge af den nye ordning.
Kilde: Ritzau
Peter Rahbæk Juel håber, at odenseanerne i mellemtiden vil bruge den skrotningsordning, der resten af året giver borgerne 2.000 kroner til skrotning af brændeovne fra før 1995.
Han håber også, at den fynske virksomhed Exodraft får held til at sælge sine partikelfiltre til brændeovne.
- Jeg forestiller mig, at de, der bruger brændeovne i Odense, for det meste gør det for hyggens skyld. Men det er ikke så hyggeligt, når man ser på de sundhedsmæssige risici og de 400 dødsfald, der årligt kan ledes tilbage på partikelforurening fra brændeovne. Når vi har den viden, ser jeg det også som en bunden opgave at komme i gang med at omstille samfundet på en god og social ordentlig måde, så vi kan få alle med, siger Peter Rahbæk Juel til avisen Danmark.
Fakta: Der står 700.000 brændeovne i danske hjem
S-regeringen vil forpligte danskerne til at skrotte brændeovne fra før 2003, når de køber ny bolig.
Regeringen vil udfase gamle brændeovne, der sender skadelige partikler ud i luften.
Læs om udspillet her:
- Boligkøbere forpligtes til at udskifte gamle brændeovne til en nyere model inden for 12 måneder, hvis de køber en bolig med en brændeovn fra før 2003.
- Hvis der er tvivl om alderen på brændeovnen, skal der indhentes en erklæring fra skorstensfejeren.
- Det er Miljøstyrelsen, der skal stå for kontrollen. Hvis man ikke overholder reglerne, kan det udløse et bødeforlæg på 5.000 kroner.
- Det skønnes, at der er cirka 700.000 brændeovne i Danmark. Det gør Danmark til et af de lande, der har flest brændeovne per indbygger.
- Brændefyring står for størstedelen af udledningen af skadelige partikler fra kilder i Danmark.
- Partiklerne er med til at forårsage kortere levetid og øge risikoen for alvorlige sygdomme.
- Regeringen forventer, at der vil blive udskiftet 12.000 brændeovne det første år med den nye ordning.
- Over en periode på ti år forventes der at blive tale om udskiftning af 55.000 ovne.
- Det vil betyde 6000 ton færre partikler over en periode på ti år.
- Kakkelovne, masseovne, antikke brændeovne og åbne pejse vil blive undtaget fra ordningen.
- Lovforslaget er i høring frem til 3. marts 2020.
- Det er planen, at ordningen skal træde i kraft i 2021.
Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, avisen Danmark
Prisen på filtre kan halveres
Filtrene fra Exodraft kan fjerne 95 procent af partiklerne fra forbrændingen, og Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, mener, at det bør være ved lov at at anvende partikelfiltre i brændeovne.
Et filter fra Exodraft koster i øjeblikket 14.000 kroner, men virksomheden regner med, at prisen vil falde til 7.000-8.000 kroner, hvis efterspørgslen øges.
- Selv moderne brændeovne udsender ganske mange partikler, og derfor er det formentlig nødvendigt med et filter. Det er fornuftigt, vi får lavet regler, for der er menneskeliv på spil her. Derfor kan vi godt tillade os at have forventninger til, at der sker noget, siger Jacob Bundsgaard, og mener, at det kan kun være brændeovnsejeren, der skal betale regningen.
Frank Jensen, overborgmester i København, ser hellere, at brændeovne udfases, fordi filtrene kun reducerer partikeludledningen og ikke kan fjerne den helt.
Ny forening vil forhindre Fyn-Als-forbindelse
Thomas Lundsfryd vil sammen med andre fynboer starte en forening mod den mulige forbindelse mellem Fyn og Als. Han mener, at der kun bliver vist én side af sagen - den positive side.
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for den forbindelse, der muligvis skal laves mellem Fyn og Als. Thomas Lundsfryd fra Svanninge er en af initiativtagerne bag en ny forening, der grundlæggende er uenig i, at der er et behov for en bro og motorvej i området.
- Alle argumenter i sagen bliver ikke hørt, og der bliver malet et lyserødt billede af, hvad en bro vil komme til at gøre for vores region. Det billede er vi bare ikke enige i, siger Thomas Lundsfryd.
Thomas Lundsfryd frygter særligt, at en forbindelse mellem Fyn og Als vil påvirke naturen og miljøet negativt og også skabe mere trafik i området.
- Det vil have uoprettelig virkning på vores miljø og dyreliv, og det er min primære motivationsfaktor. Min familie og jeg bruger naturen rigtig meget i alle mulige sammenhænge, og jeg har ikke lyst til at få mange tusind biler igennem her hvert døgn, siger Thomas Lundsfryd.
Konsekvenser for miljøet
Og netop broens miljøpåvirkning skriver Vejdirektoratet om i en rapport fra 2019, der analyserer de konsekvenser, en forbindelse mellem Als og Fyn vil have.
I rapporten skriver Vejdirektoratet blandt andet:
- En fast forbindelse mellem Als og Fyn vil have konsekvenser for miljøet både i anlægs- og driftsfasen.
Vejdirektoratet skriver dog i rapporten, at der kan gennemføres en række foranstaltninger og tiltag for at reducere belastningen på miljøet.
Forbindelsen skal ligge i Natura 2000-område
Farvandet mellem Als og Fyn er et såkaldt Natura-2000 område, og derfor vil det, uanset linjeføringen over vandet, være nødvendigt at passere området.
Ved EU-domstolen er det blevet fastlagt, at ny infrastruktur gennem Natura-2000 områder kun er tilladt at anlægge, hvis projektet varetager hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Og det mener Thomas Lundsfryd ikke, at projektet gør.
- Selvfølgelig er man nødt til at bøje lokale ønsker nogle gange, hvis det kommer flertallet til gode. Jeg mener bare ikke, at det er en farbar vej at lave motorvej og bro her, siger Thomas Lundsfryd og fortsætter:
- Der er en masse andre tiltag, man kunne vælge i stedet. Man kunne udvide og gøre den eksisterende landevej mere sikker. Og hvis det viser sig, at der er mange, der vil over til Als, kunne man købe batterifærger lige som på Ærø, siger han.
Fynboer går også ind for projektet
Der findes dog mange, som er fortalere for projektet. Eksempelvis har foreningen Als-Fynbroen omkring 1.500 medlemmer.
Idéen bag broen og den tilhørende motorvej er at skabe en forbindelse, der vil knytte både Fyn, men også resten af Danmark tættere sammen med Tyskland. Og det er en idé, mange kan se fornuften i.
Senest er to fynskvalgte EU-politikere, Pernille Weiss (K) og Christel Schaldemose (S), trådt ind i Als-Fyn-broens komité. Det glæder borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (A).
- Det startede som et lokalt projekt, så kom der regionalpolitikere ind og derefter landspolitikere. Nu er der så også to europæiske politikere, som kan se, at Als-Fyn kan løfte vores del af landsdelen, siger Hans Stavnsager.
Med forbindelsen forudses det af Als-Fyn-broen, at en køretur fra Odense eller Sjælland vil blive forkortet med op til en time i myldretiden og på en tur fra Sydfyn vil man kunne spare op til to timer, hvis man skal til den dansk-tyske grænse.
Ser ikke positivt på projektet
Da medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss tidligere på ugen trådte ind i Als-Fyn-broens komité, kaldte hun det for et interessant projekt, som vil knytte Fyn meget tættere til Tyskland.
- Dermed kan broen for alvor trække Danmark længere ind i det indre marked, siger Pernille Weiss.
For Thomas Lundsfryd er der dog ikke meget positivt ved det mulige projekt.
- Jeg er i tvivl, om de positive ting, der bliver sagt om broen, passer. Jeg frygter, at man ødelægger uberørt natur, som har ligget her i mange år. Det, synes jeg, ville være synd, siger Thomas Lundsfryd.
Foreningen imod en fast forbindelse mellem Fyn og Als holder stiftende generalforsamling 17. marts på Byskolen i Faaborg.
- Der er ingen grund til, at vi tillader den mindste forurening fra brændeovne i områder, hvor vi har god, klimavenlig fjernvarme, siger han til avisen Danmark.
Frank Jensen har tidligere foreslået, at den nuværende skrotningsordning hæves til 5.000 kroner per brændeovn, og at der samtidig kommer forbud mod at etablere nye brændeovne i boliger med adgang til fjernvarme.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.