Anja Følleslev er blevet Årets Fynbo 2017.
De studerendes kvinde blev Årets Fynbo 2017
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 38-årige leder af Studenterhuset i Odense Anja Følleslev vinder Fyens Stiftstidendes hæderpris Årets Fynbo lørdag formiddag.
Leder af Studenterhuset i Odense Anja Følleslev er lørdag blevet kåret til Årets Fynbo 2017 for sit utrættelige arbejde som frontspids for de studerendes hus.
Anja Følleslev tilføjes til en lang række af fynboer, der har vundet den fine pris. Blandt andet var Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille Årets Fynbo sidste år, mens musicalinstruktøren Carsten Friis også har vundet hædren et år.
Grev Ahlefeldt er Årets Fynbo
Årets Fynbo 2016 er fundet. I år ryger prisen til Kværndrup og Egeskov Slot.
Fyens Stiftstidende har kåret Årets Fund 2016.
Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille tilføjes en lang række af fynboer, der har vundet den fine pris.
- Jeg er jo stolt helt ind i sjælen, og det giver mig en sikkerhed i, at det, mine dygtige medarbejdere og jeg laver på Egeskov måske ikke, er helt forkert, siger greven kort efter prisoverrækkelsen.
I 1982 vandt grevens farmor, Nonni Ahlefeldt-Laurvig-Bille, samme pris, og derfor skal fadet, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille fik overrakt, stå ved siden af farmors pris.
- Jeg elskede min farmor, og det gør mig jo stolt som bare fanden og giver mig en smule nervøsitet i maven. Jeg er bare glad, fortæller greven.
Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille lover fremover meget mere Heartland-festival og kulturformidling.
Begrundelsen
Birgitte Sabina Weinberger fra OFF afslørede Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille som vinderen af Årets Fynbo 2016 med nedenstående tale.
Det har været en udsøgt fornøjelse for komiteen at gennemgå og diskutere det stærke felt af kandidater, der i år var indstillet til titlen som årets fynbo. Ikke mindre en 46 personer var nomineret, og alle har de formået at gøre sig særligt bemærket i det år, der er gået. Gjort noget der betyder noget, der har skabt mening for flere end dem selv. I deres baghave, eller på globalt plan, på deres arbejde, i deres fritid, for de ældre, for de nye, for kulturen og historien. Alle ildsjæle, der på forskelligvis har taget del i vores fælles verden og gjort en forskel.
Så lad mig først på juryens vegne sige tak for alle indstillingerne og de mange berettigede begrundelser for nomineringerne. Det er et privilegie at blive mindet om, at Fyn huser så mange lysende hoveder og gørende hænder, og samtidig vide, at der sidder endnu flere end de nominerede rundt om på hele øen, der også har mod og energi til at dele ud af lige præcis det, de kan for derved at gøre vores verden til et sjovere og mere meningsfuldt sted. Engagement, fællesskab og medmenneskelighed er det, der forener de forskelligartede kandidater, der endte på årets liste, og de har det alle i overflod.
Prisen til årets fynbo blev første gang uddelt i 1976, og når gæve kvinder og mænd igennem tiden har modtaget denne udmærkelse, er der opstået tradition for, at vinderen af titlen kun langsomt bliver afsløret i motivationstalen. Man kunne jo også bare afsløre navnet nu; udløse spændingen og motivere i fred og ro efterfølgende. Men en tradition er en tradition! Også dette års vinders identitet vil langsomt tone frem efterhånden som vi dynger roser på, og I må forblive spændte under hele denne strøm af ord.
Udvælgelseskomitéen kom på hårdt arbejde, men vi har fundet en vinder blandt dem som har formået at gøre noget ganske særligt til gavn for mange. En person, hvis store ideer står mål med de kræfter, der utrætteligt lægges i realiseringen af dem, og med det fabelagtige resultat, der kommer hele øen til gode.
Prisen i år går til en person, der gennem en årrække ikke blot har ydet en indsats for at revitalisere sit nicheområde, men har gjort det med kreativitet, åbenhed og legesyge. Personen har inviteret os inden for i sin verden og har igennem utraditionelle tiltag gjort historiefortælling relevant på ny.
Og faktisk skulle man tro, det hele var et eventyr (og det er det måske også), men årets Fynbo bor på intet mindre end et slot - det smukkeste renæssanceslot på Midtfyn. Ja faktisk betegnes det som en af Nordeuropas fineste renæssancebygninger.
Årets fynbo har åbnet sit hjem - sit slot - for det store publikum, som i dag er en af de største turistattraktioner på Fyn. Den tilhørende park hører til eliten i Europa med tidens hemmelighedsfulde haverum. Den gamle labyrint fra 1730, er anlagt som "legeplads" for adelsfamilien, engang kun et sanseligt fristed for herskabet, men i dag er hængebroen slået ned og modtager slottets mange tilrejsende gæster. Her er udstillinger med veteranbiler, eget galleri, motorcykler, dukkehuse, baner i træernes toppe og meget, meget mere. Her er vitterligt noget for alle - store som små.
Og seneste skud på stammen af tiltag, der fletter fortid og nutid på overraskende vis, er festivalen Heartland, der første gang så dagens lys i 2016. I tre dage udgjorde slottet den smukke historiske ramme omkring oplevelser med ambitioner, lækkerhed og kant.
På Heartland Festival kunne man opleve et program bestående af ny musik i topklasse, samtidskunst, samtaler og gastronomi - en begivenhed med kvalitet på alle niveauer som aldrig før har set sin lige i Danmark.
Selvom festivalen samlede internationale stjernenavne fra hele det kulturelle spektrum, var den samtidig en iscenesættelse af Fyn som Danmarks Provence: langt størstedelen af madprogrammet voksede fra den fynske muld, ligesom festivalen blev båret af fynske frivillige. Derfor er Heartland også meget mere end nogle fantastiske dage med bal på slottet. Det var ikke en eventyrlig ferie fra virkeligheden, men en bekræftelse for os der bor her, af at Fyn er mere end fin, og samtidig et vindue til en mulig fremtid, hvor Fyn er hjemsted for de nysgerrige, de kvalitetsbevidste, for dem der søger det gode liv - for dem der tror på et liv også uden for København (de findes).
Vi er naturligvis klar over, at det ikke er dagens hovedperson, der alene mand står bag hverken Egeskovs rivende udvikling og succes eller Heartland Festivalen for den sags skyld. Som en selvfølge står der en lang række stærke kræfter omkring Årets Fynbo. For bæredygtige successer er noget vi skaber sammen. Men drivkraften, sammenhængskraften, passionen og motivationen skal starte et sted.
Og når man betragter Årets Fynbos virke på afstand, er det nemlig slående, hvor stærk en sammenhængskraft, det udstråler - gennemsyret af ordenlighed, tydelige visioner, legesyge, værdighed og kærlighed. Det kan selvfølgelig snyde, men jeg tror det ikke. Det lader til, at der er blevet bygget en kernesund organisation, baseret på tillid, og det er det, man kan mærke som gæst. Når de besøgende har vurderet kvaliteten af Egeskov så højt, at Egeskov på tripadvisor har opnået Certifikate Of Excellence / Travellers Choice, så er det et tydeligt tegn på en veldrevet organisation med et godt produkt og gode mennesker på alle poster, og ikke mindst en god leder!
Men okay - det er jo også ulige hold, står I måske nu og tænker. Skal man virkelige have et slot, en tudsegammel labyrint, og en festival i baghaven for at blive årets fynbo, og lad mig berolige jer alle - for NEJ - det skal man ikke. Det trækker faktisk lidt ned i min bog, eller: Man skal i hvert fald gøre sig ekstra umage med at forvalte hvad man har, når man som udgangspunkt har så meget.
Dette års fynbo bliver derfor ikke kåret på baggrund af det, han har; prisen skal han have for den udvikling, han har formået at stået i spidsen for, og den ekstraordinære måde hvorpå han har udnyttet sit potentiale og de muligheder, der er ham givet. Selvfølgelig handler det også om overlevelse, men der er tydeligvis mere på spil. Hos ham er fortiden ikke kun til pynt, men til brug og stadig undersøgelse. Årets fynbo har åbnet porten til sit hjem som ramme om gode liv, de store oplevelser, de meningsfulde møder, vitaminer for hjernen, sansninger til sjælen. Det hele til gavn for de mange. Og det er så sejt!
Slottet har tilhørt slægten Ahlefeldt-Laurvig-Bille siden 1784, og siden 1992 har Årets Fynbo 2016 stået i spidsen for slottet. Årets Fynbo 2016 er et menneske, der med nærvær og smittende entusiasme har skabt en fantastisk kulturhistorisk perle, udviklet eventyret med sans for både leg og alvor, og gjort det relevant og vedkommende for et nyt årtusinde.
Mine damer og herrer - Årets Fynbo 2016 er (selvfølgelig) Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Kære Michael - tillykke med prisen. Og det er jo faktisk ikke første gang at en fra din familie modtager denne fornemme pris. Din farmor Nonni modtog hæderen som Årets Fynbo for 35 år siden i 1982. Den gang blev der også holdt tale, akkurat lige som jeg på komiteens vegne gør det i dag.
Om din farmor blev der blandt meget andet sagt følgende: Grevinde Nonni slår sig ikke til ro på livets solside, men gør en indsats for at andre får del i solens varmen." Du må slægte din farmor på, for af samme grund modtager du altså i dagen samme pris.
Det var i øvrigt en meget smuk tale, der blev holdt for 35 år siden. Det gav mig faktisk lidt præstationsangst, da jeg skulle skrive ordene til i dag, for manden der holdt talen til din farmor var ingen ringere end Piet Hein. Du må altså nøjes med mig, men jeg synes alligevel ikke at du skal snydes, så jeg har begået et lille vers specielt til dig som afslutning.
Kære Grev Michael
Det er ikke alle der har et slot
Men når man har det
Må man bruge det godt
Hjertelig tillykke med prisen!
Kilde: Fyens.dk
- Det betyder helt vildt meget for mig, og samtidigt er det meget mærkeligt, at jeg er Årets Fynbo. Det er helt urealistisk, for Årets Fynbo er sådan noget, man bliver, når man er greve og har lavet en Heartland Festival. Jeg er ung og har masser, jeg skal nå endnu, siger Anja Følleslev lige efter, at hun er blevet udnævnt til Årets Fynbo.
Hun er nummer 42 i rækken af Årets Fynbo'er.
Fyens Stiftstidendes hæderpris har været uddelt siden 1976 og lørdag blev dette års prismodtager afsløret i mediehuset på Banegårdspladsen, hvor det ikke bare var prismodtageren, der blev hyldet.
Også de øvrige fire nominerede multikunstner Tine Louise Kortermand, FilmFyn direktøren Bo Damgaard, forfatter Pia Sigmund og iværksætter Finn Gramvad blev hyldet og hædret lørdag formiddag i Odense.
Der skabes fælleskabet
Anja Følleslev blev kåret som Årets Fynbo, fordi hun er en utrættelig leder af Studenterhuset. I begrundelsen bliver der beskrevet, at hun har været med til at forvandle Studenterhuset fra at være en forhutlet ælling til at være en stærk svane med flyvehøjde og stort vingefang.
Og i sin tanketale, fortæller Årets Fynbo da også, at det har været noget af en forvandling af lokalerne, hvor Studenterhuset nu befinder sig i:
- Tak til politikerne, fordi de turde flytte et gammelt bibliotek, der har ligget det samme sted i mange år, så nogle autonome studenrende kunne få plads i stedet, siger hun og griner.
“Selvom det er mig, der står her nu, så kunne jeg ikke have gjort det alene”
Selvom prisen er gået til Anja Følleslev, så er det ifølge hende selv ikke en pris kun til hende.
- Selvom det er mig, der står her nu, så kunne jeg ikke have gjort det alene, siger hun i sin takketale og fortsætter:
- Det er vigtigt for mig at skabe noget, der kan bidrage til fælleskabet.
Og det må man sige, at Studenterhuset gør.
Gæsterne strømmer til Studenterhus Odense
Studenterhuset i Odense har flere aktiviteter, flere besøgende og bedre økonomi end nogensinde før.
I 2015 havde Studenterhus Odense 57.638 besøgende, mens tallet for 2014 var 42.713 gæster. Det svarer til en fremgang på over 35 procent på et år.
- Det er vi rigtigt glade for. Vi mærker en stigende interesse fra de studerende for Studenterhuset hele tiden, og de fleste ting i huset er drevet af de studerende selv. Samtidig rummer huset så meget forskellighed, og det er lige så meget et fagligt mødested, som socialt og kulturelt, fortæller Anja Følleslev.
Stigningen i antallet af gæster hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere aktiviteter i Studenterhus Odense de seneste år. I 2015 blev der afholdt 639 aktiviteter mod 476 året før. Og samtidig går det også økonomisk frem for huset, der for to et halvt år siden flyttede til Amfipladsen i Brandts Klædefabrik. Regnskabet for 2015 går i nul, hvilket er en forbedring på 90.000 kroner i forhold til 2014.
- Efter kun to et halvt år år i egne lokaler er vi utrolig stolte over, at vi kan ramme et rundt nul på bundlinjen, siger Morten Bang, der er formand for bestyrelsen i Studenterhus Odense.
Samtidig mener Studenterhus Odense, at de sætter præg på udviklingen i Odense.
- Jeg er stolt over at de ansatte samt de mange dygtige og arbejdsomme frivillige bidrager til den positive udvikling, som Odense er i gang med. Vi støtter op om alle initiativer, som kan støtte byen i sin udvikling. Og vi er glade for at være i hjertet af den udvikling, siger Morten Bang.
Foreningen Studenterhus Odense er nemlig baseret på frivilligt engagement, hvor studerende i fællesskab bidrager til Studenterhusets daglige drift.
Studenterhuset har både studiezoner, bar og caféområde med mulighed for socialt samvær og fællesskab for de studerende i Odense. Studenterhuset byder også på events som koncerter, filmfremvisninger, lounge aftener, udstillinger og ferniseringer, faglige foredrag og arrangementer med det fynske erhvervsliv.
Men for Anja Følleslev er der stadig en masse, der skal gøres.
- Vi er i gang med Studenterhuset version 2.0. I dag må der være 149 mennesker i bygningen, og med lidt penge kan vi få det op på 349, og det har vi virkelig brug for. Vi har koncerter, vi kunne sælge mange flere billetter til, og vi har studerende, vi må sige nej til, fordi de ikke kan være der. Når alle medicinerne starter, kan vi f.eks ikke sige samlet velkommen til dem, fordi de er 200. Det er det samme med pædagogerne - så det vil vi gerne have bedre plads til, siger hun til Fyens.dk
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.