Demente Edith går i kirke - men hun har glemt præstens ord kort efter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gudstjenester til demente giver ro og glæde selv for dem, der glemmer, hvor de lige har været.
Tonerne fra orglet flyder langsomt ud i kirkerummet. Orange farver, kornneg og efterårets afgrøder pryder Vor Frelsers Kirke, som langsomt bliver fyldt med mennesker. Mange sidder i kørestol, og de fleste skal have en hjælpende hånd.
Langt de fleste af dem er demente, og gudstjenesten bliver afholdt specielt til dem. Nogle af dem er helt tomme i øjenene, andre kigger nysgerrigt rundt, enkelte udstøder af og til høje lyde, men de fleste ser allerede ud til at slappe af i kirkens velkendte rammer.
Husk dem der glemmer
Det er international Alzheimerdag, og det markeres i Odense ved et stort arrangement for og om demente og deres pårørende.
Den Internationale Alzheimerdag, 21. september, er en dag, hvor vi husker på dem, der glemmer. Dagen markeres over hele landet, og den skal, trods det alvorlige emne, ikke være en sorgens dag. Det skal være en fejring af de mange muligheder, der er for borgere med demens og deres pårørende.
Vigtigt at sætte fokus på demens
-Den Internationale Alzheimerdag er vigtig, fordi den er med til at sætte fokus på demensområdet - et område, vi ikke har råd til at ignorere, siger administrerende direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Gitte Østergaard, som også vil deltage i arrangementet med et oplæg om Odense Kommunes demensstrategi. Hun fortsætter:
- I takt med at vi bliver ældre, øges risikoen for demens, og I Odense Kommune ønsker vi at være i front for udviklingen på området, så vi på den bedste mulige måde kan støtte borgere med demens samt deres pårørende til at få en god tilværelse trods sygdommen.
Sang og foredrag
I Odense bliver dagen markeret med et arrangement i Seniorhus Odense. Dagen vil byde på en blanding af faglige og personlige oplæg, musikalske indslag i form af blandt andet fælles gospelsang, og der vil også være mulighed for at høre om alle de tilbud, der findes til demente og deres pårørende - både de kommunale og de private. Man kan for eksempel høre om mulighederne for aflastning for både den demente og de pårørende, aktivitetstilbud og plejeboliger samt om demenskurser.
En række eksperter, pårørende og demente vil på dagen fortælle om demens. Man kan blandt andet møde Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen, Steen Hasselbalch, professor i demenssygdomme og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift. Hun fortæller om at være pårørende.
Arrangementet er gratis og finder sted i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.
Fakta om demens
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil der i 2020 være 3005 personer med demens i Odense. Og dette tal forventes at stige til 3385 personer i 2025.
Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. Bl.a. vaskulær/kredsløbsbetinget demens, Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens.
Se med på TV2/ FYN kl. 14.10
Edith Hansen er 92 år. Hun er dement og glemmer hurtigt, hvad hun lige har lavet eller tænkt på. For første gang skal hun til demensgudstjeneste.
- Jeg glæder mig meget til at være med til det her. Jeg kan godt lide kirker og gudstjenester og sådan noget. Det går ind i mit hjerte. Der er noget varmt over det. Jeg føler mig helt varm indvendig, fortæller hun.
Mindre snak, mere musik
Sognepræst Camilla Balslev Fage-Pedersen står bag dagens demensgudstjeneste. I 2015 fandt hun og sognepræst Lars Dalum på at starte demensgudstjenesterne. Efterhånden er konceptet mere udbredt rundt om i landet, men dengang var Odenses kirker i samarbejde med Odense Kommune nogen af de første.
“Der var noget, som fik mig til at falde til ro, men jeg kan ikke huske, hvad det var”
Tanken var, at i stedet for at tage ud på plejecentrene og holdegudstjenester i en spisesal eller opholdsrum så skulle de demente ud i kirken, så de fik sanseoplevelsen af kirkerummet. Samtidig skulle gudstjenesterne tilpasses deres behov.
- Der er skåret kraftigt ned på antallet af ord, og prædiken er også i en anden form. Den er mere fortællende. Så der er skruet op for musikken og pynten, og ned for ordene, siger Camilla Balslev Fage-Pedersen.
Udover fløjespil, salmer og musik fra orglet, så synger Camilla Balslev Fage-Pedersen også små velkendte salmevers i sin prædiken, og flere af de ældre synger automatisk med. Helt uden opfordring eller tekst at støtte sig til.
- Hjertet er jo ikke ramt af demens. Det vil sige, at de erindringer, som knytter sig til musik, bliver genkaldt. Og man ved, at centret i hjernen, som handler om musik, er det sidste, der bliver ramt. Det vil sige, at man kan nå meget gennem musikken. Musikken kan nå os følelesmæssigt på en helt anden måde, end ordene kan, fortæller hun.
Lauge er demensven: - Man skal huske at være god mod demente
Elever fra 2.a på Odense Friskole uddannes som demensvenner i ny forsøgsordning. Lykkedes forsøget, skal uddannelsen spredes til flere skoler.
I trygge omgivelser på Odense Friskole bliver små kommende demensvenner undervist.
Torsdag startede eleverne i 2.a på demensvenner-uddannelsen. Inden dagen er omme bliver Lauge Søndergaard og klassekammeraterne certificerede demensvenner.
- Når man er dement, kan man ikke huske så godt. Man kan for eksempel ikke huske, hvor man har lagt sine nøgler. Det betyder, at hjernen er gået lidt i stykker. Vi har lært, hvordan man kan hjælpe dem, forklarer Lauge Søndergaard.
I Odense og omegn findes der godt 3.000 mennesker med demens, og Odense Kommune har derfor en strategi om at uddanne mindst lige så mange demensvenner.
Uddannelsen i skolen er en forsøgsordning, men kommunen håber, at uddannelsen kan spredes ud på flere skoler.
Uddannet til at give en hjælpende hånd
På Odense Friskole uddannes eleverne i demens og lærer, hvordan de kan hjælpe demente af Ane Caspersen, projektleder i Demensvenligt Odense.
“Når man er dement, kan man ikke huske så godt. Man kan for eksempel ikke huske, hvor man har lagt sine nøgler. Det betyder, at hjernen er gået lidt i stykker”
- De skal være klar til at give en hjælpende hånd til mennesker med demens, hvor de støder på dem. Det kan være i supermarkedet, i svømmehallen eller i gaden, hvor man bor. Så skal de være klar til at hjælpe, hvis der er noget at hjælpe med, fortæller hun.
Demensvennerne i Odense består blandt andet af buschauffører, bibliotekarer, civile og altså snart Lauge Søndergaard.
Hans fremtid som demensven virker strålende. I hvert fald hører han efter i undervisningen.
- Det er vigtigt at huske, når man møder en dement, at man ikke direkte skal hjælpe dem. Hvis det ligner, de har det svært, så skal man hjælpe dem. Man kan spørge dem, hvad de skal have hjælp til.
- Alle skal være demensvenner
Uddannede som demensvenner går turen for Lauge Søndergaard og klassekammeraterne videre mod Byhuset lige rundt om hjørnet, hvor faglig koordinator Anne-Mette Mundt Andersen og en gruppe demente venter.
- Vi skal allesammen være demensvenner i samfundet. Børnene har en stor åbenhed og er nysgerrige på det. Hvis de får det at være demensvenner ind allerede som små, synes jeg, vi er startet et godt sted, fortæller Anne-Mette Mundt Andersen.
Hun synes, at dagen med børnene og de demente er gået rigtig fint, og hun oplever, at de hygger sig i hinandens selskab. Lauge Søndergaard ved i hvert fald, hvordan han skal opføre sig.
- Man skal huske at være god mod folk, der er demente, siger han.
Glemt - men ikke uden gavn
Efter gudstjenesten får de ældre kaffe og kage, som frivillige har lavet til dem. Da vi snakker med Edith Hansen igen, kan hun ikke huske, at hun var med i et interview en halv time tidligere. Men hun fortæller, at hun nød gudstjenesten meget.
- Der var noget, som fik mig til at falde til ro, men jeg kan ikke huske, hvad det var. Det har jeg glemt. Prædiken kunne jeg godt lide at høre. Den lytter jeg meget efter, fortæller hun, men hun kan ikke huske, hvad der blev sagt.
- Nej, det kan jeg desværre ikke. For der er min hjerne ikke kvik nok mere, siger hun.
Helle Christiansen er koordinator for gruppen OK Aktiv, som står for arrangementerne. Hun oplever tit, at de demente hurtigt glemmer, at de lige har været til gudstjeneste. Alligevel kan hun mærke, at det gør en forskel for dem.
Gyngestol skal hjælpe demensramte
På Humble og Tullebølle plejecentre har beboerne fået to nye gyngestole, som skal gavne de demente beboere fysisk og mentalt.
Der er meget langt fra den klassiske trægyngestol med den høje ryg og sæde i flet til de nye gyngestole som de demente beboere på plejecentrene i Humble og Tullebølle fra fredag kan sætte sig i.
I de nye gyngestole er der ingen knirkelyde, når man vipper frem og tilbage. Derimod spiller de nye gyngestole beroligende musik, og så gynger de helt ad sig selv. Det kan måske virke som en overdrevet, ja ligefrem unødvendig luksus, i en gyngestol, men de to nye gyngestole er i høj grad med til at berolige de demente beboere.
“De skaber ro, balance og tryghed”
- De skaber ro, balance og tryghed. Vi ved at demente ældre kan have et skævt reaktionsmønster, også kan en gyngestol med musik i ørene have en beroligende effekt, siger Venstres sundheds-, ældre-, og psykiatriordfører, Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Og medarbejderne på de to plejecentre er da heller ikke i tvivl om, at de to nye gyngestole vil gavne beboerne. På begge plejecentre har de tidligere haft lignende gyngestole til låns, og erfaringerne med disse har været utroligt positive. Bedre trivsel og højere livskvalitet er blot nogen af de ting personalet har oplevet hos beboerne på de to plejecentre.
- Stolen er da udemærket. Der kunne jeg da godt sove, når min mand snorker i nat, siger Emmy Bech Nielsen, vis mand er ramt af demens og bor på Tullebølle, til TV 2/Fyn.
Det kan være svært at forstå, hvordan en selvgyngende stol, der spiller beroligende musik, kan have en så stor effekt, men gyngeterapi bliver mere og mere udbredt i behandlingen af demens. For en person med demens skulle 20 minutter i en af de nye gyngestole, have samme effekt som fem milligram Oxascand, en pille som modvirker angstanfald og almindeligvis brugt til demenspatienter, .
Trygfonden har doneret 141.987 kroner i forbindelse med indkøbet af de to gyngestole.
- Der er en helt anden ro i dem. Somme tider kører jeg selv bussen, og der var en dame, der en dag sagde: "Jeg ved ikke, hvad jeg har lavet i eftermiddag, men jeg ved, jeg har været et rigtig dejligt sted", fortæller hun. Derfor mener hun også, at det nytter noget med sådanne arrangementer, selvom de demente glemmer det hurtigt igen.
- Det er vigtigt at få givet stjernestunderne. Er det så væk en halv time efter, vi har gjort det, så er det lige meget. De har jo haft det godt i nuet, og det er det vigtigste, siger hun.
