Dronning Margrethe deltager i folkefest i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Odense fejrer sit nye musik- og kulturhus Odeon med en stribe kulturarrangementer, bliver det med deltagelse af Dronning Margrethe.
Musik- og kulturhuset Odeon. der er Odenses og Danmarks nyeste kulturscene, bliver fejret i dagene fra den 29. april til 7. maj med en lang række arrangementer. Den 5. maj ankommer Dronning Margrethe i Kongeskibet og tager del i festlighederne.
De ni dage, festen varer, byder på mere end 100 arrangementer for alle aldre. Fra popmusik, børneteater, fællesspisning, Odense Symfoniorkester og elektronisk musikfest til dansearrangementer og fællessang.
Dronningen kommer den 5. maj til festens kulmination - et gallashow med blandt andre: Bisse, Søs Fenger/Nordstrøm, Thomas Warberg, Andrea Pellegrini & Jacob Binzer, Odense Symfoniorkester, Tip Toe Big Band, danse-, musical- og teaterindslag.
Billetter til gallashowet fredag den 5. maj koster fra 250 til 375 kroner og kan købes her.
Om Odeon
- Odenses nye musik-, teater-, og konferencehus.
- Husets store sal har plads til 1740 siddende gæster, eller omkring 3000 stående
- Beboere i huset: Odense Teater, Syddansk Musikkonservatorium, og Den Danske Scenekunstskole
- ODEON ejes af Odense Kommune der forpagter driften til operatør H.C. Andersen Kongres Center A/S
- ODEON var også navnet på de antikke, græske og romerske huse til sang, musik og poesi
- ODEON er det første, færdige byggeri på den nedlagte Thomas B. Thrigesgade
Jim Lyngvild afslører nye slotsplaner med Lego-arving
kopieret!
Den fynske kunstner Jim Lyngvild har efterhånden et par kuldsejlede slotprojekter på cv'et, men det skal ikke sætter en stopper for ham.
Tirsdag kan han nemlig fortælle, at han sammen med LEGO-arving Thomas Kirk Kristiansen vil skabe et læringsrum for børn med unikke evner på Sostrup Slot på Djursland.
Det oplyser han på sin facebookside.
Har ledt efter det rigtige sted
Læringstilbuddet kommer til at hedde Drakonheart, og skal efter planen åbnes i det kommende år, når vennerne Jim Lyngvild og Thomas Kirk Kristiansen overtager nøglerne den 1. januar 2025.
- Thomas Kirk og mig har i længere tid snakket om, hvordan vi kunne gøre noget godt for de her særlige børn, og nu var muligheden der endelig i form af Sostrup Slot på Norddjurs, fortæller han til TV 2 Fyn.
Jim Lyngvild fortæller, at idéen til læringstilbuddet kommer som refleksion på sin egen vej gennem skolesystemet.
- Drakonheart er til for børn, som ikke trives i det almindelige skolesystem, grundet deres kreative og krøllede hjerner. Jeg var selv et af de børn, hvor to plus to ikke gav fire, men alt muligt andet, fordi min kreativitet og fantasi ikke var indrettet til den almindelige skole.
Sexsygdomme spreder sig med lynets hast - udløser millionstøtte til klinikker
kopieret!
Region Syddanmark tager nu konsekvensen af, at der de seneste år er sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré.
Regionen har seks klinikker for seksuel sundhed, hvoraf to af dem findes i Odense. De har indtil nu været støttet af projektbevillinger, men mandag har Region Syddanmark besluttet at afsætte 2,7 millioner kroner til at gøre alle regionens klinikker permanente.
- Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S).
Sådan bliver vejret juleaften
kopieret!
Juleaftensdag er nu at finde på TV 2 Vejrets syvdøgnsskema. Og hvis man håber på en hvid jul, ser det ikke ligefrem lovende ud.
De kommende dage er der således udsigt til lunt decembervejr med blæst og regn i perioder. Ikke ligefrem noget, der rimer på en hvid jul.
I weekenden op til jul kan det måske blive lidt køligere med regn- og sludbyge – måske en enkelt snebyger, men et decideret snevejr er der ikke udsigt til.
Selve juleaftensdag ser ud til at blive med gråvejr og lidt regn med fem til otte grader.
Kulturministeriet deler millioner ud til kommuner - skal styrke børns læseglæde
kopieret!
Kulturministeriet har med egne ord tildelt en tidlig julegave på 22,8 millioner kroner, som skal styrke læseglæden hos børn og unge i 67 kommuner.
Lidt over 1,6 millioner kroner går til syv projekter i seks forskellige fynske kommuner. Af dem får Odense det største beløb på 750.000 kroner til at styrke læseglæden hos alle 3. klasser i kommunen.
Maike Rubenkamp, der er formand for de pædagogiske læringscentres forening i Østdanmark, kritiserer over for DR donationen for at have det forkerte fokus, da bøgerne ikke "hopper ud af reolerne af sig selv".
- Vi har brug for, at der kommer bemanding på skolebibliotekerne, så børnene møder nogle kvalificerede voksne, der kan hjælpe dem, siger hun.
Disse fynske kommuner får penge
Odense Kommune får 905.600 til to forskellige projekter.
Nyborg Kommune får 410.000 kroner.
Langeland Kommune får 103.500 kroner.
Assens Kommune får 98.000 kroner.
Ærø Kommune får 70.000 kroner.
Middelfart Kommune får 50.000 kroner.
Din julepakke kan gemme på uønsket skadedyr
kopieret!
Skadedyret skægkræ, der bliver fundet i flere danske boliger, på sygehuse og plejehjem, gemmer sig ofte i papemballage, fordi insekterne der finder både føde i form af cellulose og ly.
Derfor er der i juletiden med ekstra mange forsendelser af pakker også risiko for at få skægkræ med hjem, skriver Ingeniøren.
- Skægkræ er jo ikke et dansk dyr, men de kommer hertil via de globale transportsystemer.
- I og med at den globale transport bare øges i disse år, kommer der også flere og flere af dem i Danmark, siger Nikolaj Scharff, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet med speciale i insekter, til Ingeniøren.
Insektet skægkræ er en slægtning til sølvfisk.
Bilkabule tog dramatisk drejning
kopieret!
Det udviklede sig noget dramatik mellem to personer ved et supermarked i den vestfynske by Ejby fredag eftermiddag, fremgår det af politiets døgnrapport.
Hvad der startede som en såkaldt bilkabule, der er en mindre bule i en bil, typisk opstået i forbindelse med parkering, endte med et slag på underlæben.
Det skete efter, at forurettede havde påtalt over for en person, at denne havde ramt forurettedes bildør, da personen åbnede sin egen bildør.
“Parker ordentligt smatso”
Da forurettede gik hen for at tilse skaderne på sin bil, rullede personen vinduet ned og råbte: "Du kan bare lære at parkere ordentlig din smatso".
Den form for tiltale ville forurettede ikke finde sig i, og bad den anden person om at tale ordentligt.
Af døgnrapporten fremgår det, at situationen herefter eskalerede udi vold, da personen slog ud efter den forurettede, der blev ramt på underlæben.
Efter lidt diskussion frem og tilbage slog personen ifølge døgnrapporten igen ud efter forurettede, der dog ikke blev ramt igen.
Umiddelbart herefter forlod personen stedet i sin bil.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
kopieret!
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
En mild og mørk tirsdag i vente - her er dagens vejrudsigt
kopieret!
Tirsdag kan byde på småregn, men milde temperaturer.
Termometeret siger nemlig ni grader, når vi kommer op ad dagen, og med mindre blæst end mandag morgen.
Vinden aftager i det hele taget i løbet af dagen, som mestendels byder på tørvejr.
Til gengæld vil solen have svært ved at trænge igennem dagens skydække, fortæller TV 2 Vejrets meteorolog Andreas Nyholm.
Borgmester sender stikpille til modstandere, efter ny spidskandidat ser dagens lys
kopieret!
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) får muligvis en lidt anden modstander, end han havde regnet med, når det igen er tid til kommunalvalg.
Godt nok hedder kandidaten stadig Lilleholt, men fornavnet er skiftet ud. Nu er det nemlig ikke Christoffer, men hans far Lars Christian, der står til at blive Venstres borgmesterhåb.
- Hvis Venstre til februar vælger Lars Chr. Lilleholt som spidskandidat, så vil jeg byde ham velkommen tilbage til odenseansk politik. Han er en erfaren politiker med mange år på bagen både i Folketinget og tidligere i byrådet, lyder det fra borgmesteren.
Skulle Venstre-veteranen lykkes med et fynsk comeback, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres. Det har han udtalt til TV 2 Fyn.
Og det er noget, Peter Rahbæk Juel bider mærke i.
Håber på et skifte
Under Christoffer Lilleholts ledelse meldte Venstre sig i år ud af de politiske budgetforhandlinger, blandt andet fordi partiet ikke ønsker en udvidelse af letbanen.
- Jeg forstår, at Lars Christian Lilleholt gerne vil samle. Det synes jeg er en god ambition, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Derfor håber jeg også, at et skifte af spidskandidat vil føre til et skifte i Venstre, så de vil indtræde i de politiske aftaler, som de i dag har forladt eller ikke er en del af. Det vil helt klar kunne stille byens udvikling stærkere.
Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at Venstre skulle ændre mening, når det kommer til for eksempel letbanen.
- Jeg går til valg på, at vi ikke skal have mere letbane i Odense, siger Lars Chr. Lilleholt, som altså følger sønnikes linje.
Venstre i Odense vælger officielt sin spidskandidat ved et opstillingsmøde 4. februar.
Rosa Eriksen vil ikke ædes op af Christiansborg - nu tager hun ekstrajob
kopieret!
Moderaternes folketingspolitiker Rosa Eriksen genopstiller til Folketinget i Fyns Storkreds ved næste valg.
Men hun vil også genoptage sit arbejde som sygeplejerske.
I det nye år begynder hun derfor at tage vikarvagter på Odense Universitets hospital.
- Nu har jeg siddet to år i Folketinget og der er rigtig meget arbejde i at sidde i Folketinget, og det er et tillidshverv, som jeg skal passe. Men jeg har også brug for at komme ud og mærke, hvad der fylder for fynboerne og holde mit fag ved lige.
Den fynske politiker tror på, at hun vil kunne jonglere begge hverv, men hun ved samtidig godt, hvilket der er vigtigst.
“En tillidsøvelse”
Ifølge Rosa Eriksen bruger hun ugentligt 60-70 timer på landspolitikken.
- Derudover vil jeg måske en gang om måneden tage en enkelt vagt som sygeplejerske for netop at vide, hvad der der foregår, fordi jeg har ikke lyst til at blive ædt op af Christiansborg og være i en eller anden christiansborgboble.
Rosa Eriksen blev en del af Folketinget og SVM-regeringen i slutningen af 2022. Nu ser hun frem til at variere hverdagen lidt.
- Jeg synes faktisk, at det er en tillidsøvelse, at jeg sætter mig helt tæt på på dem, der har stemt på mig, hvilket jeg også gør til dagligt. Men det er selvfølgelig mit job i folketinget, som er det allervigtigste.
Moderaterne vandt vælgernes hjerter i 2022, men siden er meningsmålingerne gået ned.
Næste folketingsvalg vil senest blive afholdt i 2026.