Ekspert roser klimahandlingsplan: Odense lægger sig i front
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Sebastian Mernild, der er en af verdens førende klimaforskere, lægger Odense Kommune sig i front som landets mest ambitiøse med den nye klimahandlingsplan.
Sebastian Mernild er professor på SDU, hvor han forsker i klimaforandringer og glaciologi. Han er blandt de førende klimaforskere i verden, og tager umiddelbart godt imod klimahandlingsplanen fra Odense.
- Med det her udspil lægger Odense sig i førersædet med de planer, der er lagt op til. Men èn ting er at have en plan, noget andet er at få den implementeret og få det til at ske. Det bliver spændende at følge, siger han.
Sebastian Mernild er en af de seks medlemmer af den taskforce af klimaeksperter, som er kommet med 10 anbefalinger til, hvordan Odense bliver klimaneutral senest i 2030.
Odense skal være CO2-neutral i 2030: Sådan skal målet nås
Odense Kommune skal begrænse CO2-udledningen frem mod 2030. Tirsdag præsenterer byrådet kommunens klimahandlingsplan.
Giv Odense en grøn fremtid, står der på forsiden af Odense Kommunes Klimahandleplan 2022. Det er kommunens udspil til, hvordan den lever op til sin ambition om at være klimaneutral i år 2030, og der er sat 50 millioner kroner af til arbejdet i budget 2022.
I december 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om ny Klimalov for Danmark. Her er ambitionen lidt mindre, nemlig et mål om 70 procents reduktion i CO2-udledning på landsplan i 2030 og fuld klimaneutralitet i 2050.
Men Odense Kommune har ambitioner om at opnå fuld klimaneutralitet allerede i 2030.
Det mål skal opnås gennem syv overordnede indsatser:
1. Klimavenlig energi
Odense Kommune vil reducere CO2-udledningen fra energiområdet med samlet 300.000 ton frem mod 2030.
Det skal blandt andet ske igennem såkaldt CO2-fangst, hvor man vil undersøge teknologiske løsninger til lagring og bortskaffelse af den indfangede CO2, udfasning af olie- og gasfyr samt brug af vedvarende energi i form af solceller på både offentlige og private bygninger.
2. Bæredygtig mobilitet
CO2-udledningen fra transportområdet i Odense reduceres med samlet 150.000 ton frem mod 2030.
Det svarer til, at den samlede fossile trafik reduceres med 57 procent, svarende til 2,5 millioner kilometer i døgnet mindre end nu.
Her er ambitionen, at flere skal cykle, flere skal bruge den kollektive trafik i Odense, der skal være flere nulemissionskøretøjer i byen og lavere hastigheder på vejene. Andelen af elbiler skal være 40 procent i 2030. Nu er tallet under fire procent.
3. Et grønnere Odense
Odense Kommune sætter med Klimahandleplan 2022 et mål om, at CO2-optaget fra naturen i Odense øges med samlet 20.000 ton frem mod 2030.
Odense vil fordoble sit skovareal fra 2009 til 2030. Der skal også udtages lavbundsjord, der fastholder CO2, og så skal der plantes ålegræs i Odense Fjord.
4. Odense Kommune som virksomhed
Odense Kommune vil med Klimahandleplan 2022 gå foran i forhold til at skabe en omlægning af Odense Kommune som virksomhed og forpligte sig til at arbejde aktivt med at nedbringe kommunens samlede CO2-udledning mest muligt frem mod 2030.
Kommunen vil blandt andet gå forrest i forhold til brug af elbiler, affaldssortering, energioptimering af egne bygninger, grønne udbud og indkøb og løbende tjek af organisationen for at arbejde bæredygtigt.
5. Cirkulær tænkning
Visionen i rammeaftalen ”Klimaneutral 2030” er, at Odense som by skal være klimaneutral senest i 2030.
Task Force Klimaneutral 2030 anbefalede, at Odense reducerer CO2-udledningen med 20.000 ton CO2 årligt tilsammen gennem Odense Kommunes egne aktiviteter og en række tiltag, eksempelvis udledning fra spildevand, landbrug og erhverv.
Der skal mere cirkulær tænkning i Odense, og kommunen skal blive bedre til at være innovative og finde nye veje, så ressourcerne udnyttes bedre.
Det betyder, at der smides mindre ud, og alle skal genbruge mere.
6. Klimavenlig adfærd
Odense Kommune vil gøre den grønne dagsorden synlig, blandt andet ved at etablere et klimahus, der skal motivere kommunens borgere til at foretage flere klimavenlige valg i hverdagen.
Der skal etableres bilfri zoner i områder omkring skolerne i Odense, og der skal laves borgerklimaråd, der involverer odenseanerne.
7. Partnerskaber
Selvom Odense Kommune som organisation kun står for en lille del af kommunens samlede CO2-udledning, er det vigtigt, at kommunen går forrest.
Men for at nå ambitionen om at være klimaneutral, er det afgørende, at man indgår partnerskaber mellem kommune, borgere og erhvervslivet.
Kommunen vil lave klimapartnerskaber med uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forsyningsselskaber.
Endelig skal borgerne inddrages, og kommunen skal være med til at få odenseanerne til at være aktive medspillere i klimaindsatsen.
Du kan læse hele Klimahandleplan 2022 her:
- I udspillet ser de ud til at følge vores anbefalinger for reduktioner stort set en til en. Dermed er vejen banet. Man er enige om målet, og det vigtigste er bare, at vi når reduktionerne, siger han.
Efterlyser fossilfri zoner
Der er dog knaster i kommunens klimahandlingsplan, der skal høvles af, før man kommer i mål. Det er især den del, der handler om biltrafikken og den store mængde, CO2, bilerne udleder.
Ifølge klimahandlingsplanen skal CO2-udledningen fra transportområdet i Odense reduceres med samlet 150.000 ton frem mod 2030.
Det svarer til, at den samlede fossile trafik reduceres med 57 procent elller til 2,5 millioner kilometer i døgnet mindre end nu.
“Der er ikke taget stilling til nulemissionszoner. Det er et sprængfarligt politisk emne.”
Eksperterne anbefaler, at kommunen indfører nulemissionszoner i Odense inden 2030. Det er områder, hvor vejene kun må bruges af biler uden forbrændingsmotor.
Taskforcen anbefaler, at politikerne laver en konkret plan for indfasningshastigheden for nulemsissionszonerne og et mål for omstillingen af elbiler, som skal vedtages senest i 2023.
Det skal ske for at borgere og erhvervsliv har tid til at indstille sig efter beslutningen.
Eksperterne foreslår derfor en model for indfasning af nulemissionszoner, hvor zonerne gradvist udrulles indefra og ud, hvor man starter med ring 1, herefter ring 2 og så ring 3.
- Der er ikke taget stilling til nulemissionszoner. Det er et sprængfarligt politisk emne. Vi synes i taskforsken, at de er vigtige, for ellers kan det godt blive udfordrende at komme i mål. Hvilke virkemidler vil de tage i brug, hvis de ikke tager nulemissionszoner? Det bliver interessant, siger Sebastian Mernild.
Afskedigelser og ringere serviceniveau: Langeland skal spare kæmpe millionbeløb
Bygningsforbedringer må vente, ringere service til ældre og afskedigelser på beskæftigelsesområdet, samt børn med særlige uddannelsesbehov. Det er nogle af de områder, der må spares på for at lappe et hul i Langeland Kommunes budget.
Langeland Kommune fik færre penge fra en pulje fra staten end regnet med, og det viser sig nu i budgettet, hvor de må spare for 20 millioner kroner. Og det vil komme til at give et ringere serviceniveau i ældreplejen, samt færre hænder til unge med særlige uddannelsesbehov.
360,4 millioner kroner i en særlig pulje fra staten skulle fordeles til 17 kommuner, der er særligt udfordrede. Langeland Kommune fik 37 millioner kroner, men havde søgt om og forventet at få 69 millioner kroner.
Det giver et hul i budgettet, der gør ondt at lappe.
- Man kan vende det om og sige, at vi har en regering og nogle folketingspolitikere, som vi hele tiden kan høre, der taler om velfærdsløft og så videre, og så kan vi bare konstatere, at det ikke gælder på de 298 kvadratkilometer, der udgør Langeland Kommune. Og det gør ondt. Det er uretfærdigt, og det er ikke fair for den langelandske befolkning, siger borgmester i Langelands Kommune Tonni Hansen (SF).
Underlig situation
Til mødet i Indenrigsministeriet, hvor Langeland Kommune præsenterede sit budget og udfordringer, blev der ikke stillet nogen spørgsmål, siger Tonni Hansen.
- Derfor går vi fra mødet og tænker, at det godt kan være, vi ikke får hele beløbet, men der er i hvert fald en forståelse for og en accept af, at vi har de her specielle udfordringer i Langeland Kommune. Derfor kommer det fuldstændig bag på os, da vi får samme beløb, som vi gjorde året før, og som i øvrigt er tre millioner lavere, end vi fik året før igen. Så jeg ved ikke, hvad der skete, men underligt, det er det, siger Tonni Hansen.
Resultatet bliver, at kommunen skal spare 32 millioner kroner.
I maj fandt de allerede 6,2 millioner kroner i budgettet, og herefter bliver yderligere seks millioner lånefinansieret. Det betyder, at det resterende hul, der skal lappes er på 20 millioner kroner.
Ingen afskedigelse af varme hænder på ældreområdet
De første fire millioner skal findes i ældreplejen på to måder. Den første er at finde to millioners besparelser på en bedre organisering i forhold til drift og udkørende pleje.
- Den anden er på selve serviceniveauet i plejen. Der skal sundhedsudvalget kigge på vores servicekatalog og finde nogle områder, hvor vi kan give en mindre service, end det vi gør i dag, siger Tonni Hansen.
Hvilke præcise områder det bliver, vil først blive afgjort senere på året eller starten af næste. Derfor kan Tonni Hansen ikke endnu svare på, hvor de ældre vil mærke besparelsen.
- Det er sådan, og det er det underlige ved et kommunalbudget, men vi har faktisk skruet op for ældreområdet. Men så skruer vi ned igen med fire millioner. Så derfor er det lidt svært at sætte ord på i dag, hvor det kan mærkes. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at give en lidt mindre god service, end det vi har gjort hidtil. Og det er vi absolut ikke tilfredse med som lokalpolitikere, siger Tonni Hansen.
Besparelsen kommer med al sandsynlighed ikke til at betyde, at der skal fyres nogen på ældreområdet, fortæller Tonni Hansen.
- Allerede nu har vi jo ubesatte stillinger. Så det bliver noget med at gøre det bedre og smartere. Alle landets kommuner mangler jo arbejdskraft inden for ældreområdet, så jeg tror ikke, vi kommer til at afskedige, men måske omplacere, siger Tonni Hansen.
Fyringer på beskæftigelsesområdet og børn med særlige behov
Det efterlader 16 millioner, der skal findes over en bred kam ifølge Tonni Hansen. Eksempelvis vil vinduerne på rådhuset ikke blive skiftet, selvom vinden piber ind ad dem om vinteren.
- Så på bygningsforbedringer, der henter vi nogle af pengene. Vi henter også nogle af pengene ved at sige, at nu gør vi en indsats på nogle bestemte områder, og derfor bringer vi nogle mennesker ud af nogle sociale ydelser. Det er den brede palet. Og så lukker vi nogle ting. Nogle tilbud til undervisning af unge med særlige behov. Og der bliver også beskæftigelsesprojekter, som bliver nedlagt, siger Tonni Hansen.
Modsat ældreområdet vil der til gengæld blive afskediget nogle på beskæftigelsesområdet og dem, der underviser børn med særlige behov. Men derudover er skoler og daginstitutioner friholdt for besparelser.
Langeland Kommune vil nu arrangere et borgermøde 22. september, hvor borgerne kan få svar på spørgsmål og blive inddraget i processen.
- Vi vil fremlægge det her for borgerne og tage en drøftelse med dem samt svare på de spørgsmål, der måtte være. Det er vores måde at prøve at kommunikere ud til vores egen befolkning, hvorfor vi er i den her situation, siger Tonni Hansen.
Ifølge eksperterne vil indførelse af en nulemissionszone indenfor ring 2 medføre en CO2-reduktion på ca. 92.000 ton i 2030, hvis elbiler samtidig udgør 40 procent af bilerne i Odense.
Defor skal politikerne sørge for tiltag, som understøtter ændringer i transportadfærden, så flere tager cyklen, bussen eller letbanen i hverdagen.
