Fagforening undrer sig: Vi skal spare og fyre folk, men der er penge til to nye forvaltninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forhandlinger på en valgnat kan medføre mange forskellige resultater. I Odense endte det med, at der blev oprettet to nye forvaltninger og dermed to nye rådmændsposter. Fagforeningen Tekninsk Landsforbund er uforstående over, at Odense har råd til det.
En sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Det er de to forvaltninger, der blev lavet på valgnatten, da borgmester Peter Rahbæk Juel, og de andre partier skulle konstituere sig.
Det betød også, at der skulle vælges to nye rådmænd. Tim Vermund fra Socialdemokratiet blev klimarådmand og Tommy Hummelmose fra de Konservative blev sundhedsrådmand.
Borgmester erkender: Ny struktur blev først besluttet på valgnatten
Som en del af konstitueringsaftalen oprettes to nye forvaltninger i Odense: en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Beslutningen blev truffet på valgnatten og blev ikke nævnt med et ord i den foregående valgkamp.
Fra 1. januar skal Odense have to nye forvaltninger. Det blev vedtaget i konstitueringsaftalen efter tirsdagens kommunalvalg.
Men den pludselige nye struktur, der giver ekstra rådmandsposter til Socialdemokratiet og Konservative, møder kras kritik fra en landets førende professorer i offentlig økonomi.
Det bliver dyrt og giver administrativt meget lidt mening, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, som er ekspert og professor i offentlig økonomi.
I et interview med TV 2 Fyn erkender borgmester Peter Rahbæk Juel, at beslutningen om den nye struktur først blev taget på valgnatten.
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen, lyder det fra den genvalgte borgmester.
Her kan du læse en udskrift af et interview som borgmesteren gav til TV 2 Fyn torsdag.
Per Nikolaj Bukh kalder det både forringende og fordyrende at oprette de her to nye forvaltninger. Hvad siger du til kritikken?
- Først må jeg starte med at rette en faktuel fejl. Diskussionen om at ændre vores organisering på klimaområdet og sundhedsområdet er ikke startet på valgnatten. Det har vi skrevet ind i vores klimahandleplan, at vi skal kigge på og ind i vores seneste budget, fordi vi har set, at vi organisatoriske udfordringer på begge områder, så jeg deler simpelthen ikke den analyse, han har af det.
- Der har også været andre tidligere kommunale topchefer ude at sige, at det er det rigtige at gøre, hvis man vil have fokus på for eksempel klima. Og jeg må bare sige i forhold til sundhedsudgifterne i kommunen. Vi bruger over en milliard kroner på sundhed.
Hvis idéen ikke opstod i løbet af valgnatten, hvorfor i alverden nævnte I det så ikke under valgkampen? Har vælgerne ikke krav på at vide, at deres borgmester går og barsler med idéer og forslag som det her?
- Klima har fyldt rigtig meget i valgkampen. Jeg ser i virkeligheden det her som vores måde at indrette vores virksomhed på, så vi kan nå vores resultat bedst muligt. Sundhed har ikke fyldt så meget i valgkampen, men det er ikke nogen hemmelighed, at der er store forandringer på vej på sundhedsområdet. Der er en sundhedsreform, hvor der skal arbejdes med det nære sundhedsvæsen. Vi ved, at på OUH kommer der 140 færre sengepladser, og vi ser generelt, at der kommer flere sundhedsopgaver over på kommunen, så jo skarpere vi kan blive på sundhedspolitikken og jo sundere odenseanerne kan blive, jo færre udgifter vil der også være, siger Peter Rahbæk Juel.
Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor du ikke mener, at vælgerne burde vide, at det var den her plan, du har i tankerne. Simpelthen at samle det under separate forvaltninger?
- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen, der er blevet taget op. Tanken om at gå med en ny forvaltningsstruktur opstår jo i nogle samtaler, vi har haft politisk. Men vores organisering har vi politisk erkendt ikke var skarp nok på hverken klima eller på sundhed.
Har I en evaluering, der bekræfter, at det her er en god idé?
- Vi kan se på vores klimahandleplan idet, vi forhandler den, at for det første, så har vi - hvis vi tager alle beslutninger i byrådssalen - så har vi kun fat i 25 procent af byens CO2-udledning. Vi ved, at vi skal ud at lave partnerskaber med byen. Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2.
For bare to år siden stod du i spidsen for at skære i kultur, administration og anlæg for omkring 200 millioner kroner for at flytte det over på velfærd - altså børn, unge og ældre. Hvordan hænger det sammen med, at du nu vil skrue op for administrationen igen og bruge penge på det?
- Jeg ser det som en investering i at nå de mål, vi har. Vi bruger over en milliard kroner på sundhedsområdet. Per Nikolaj Bukh anslår, at det er fem millioner kroner, det vil koste om året at lave en ny sundhedsforvaltning. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt skævt. Vi har ikke finberegnet det, for vi har ikke skabt forvaltningen endnu.
- Men det svarer jo til fem promille af hele indsatsen. Kan det gøre, at vi bliver bare tre til fire procent skarpere på vores effekt af vores sundhed, så er de penge længe tjent hjem. Det samme gør sig også gældende på klimaområdet. Jeg ser det her som en investering i, at vi hurtigere kan nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030.
Per Nikolaj Bukh siger, at det ikke er effektivt, men forringende at bruge flere penge på forvaltninger. Hvorfor ikke bruge de fem millioner kroner om året på mere sundhedspersonale eller solceller, hvor man ved, at det har en effekt?
- Vi har en strategisk udfordring og et politisk ønske om at nå det, og det er det, vi prøver at ruste os til. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, og jeg synes måske lidt, I har spurgt grønthandleren om råd til at købe slagterkød, når han skal fortælle om, hvad der er bedst for at skabe sundhedsfaglighed, og hvad der er bedst for at fremme klimaet. Andre eksperter har rost Odense for det, vi gør på klimaområdet. Det har en tidligere kommunaldirektør også været ude at rose i dag (torsdag red.)
- Der er mange andre kommuner, der også laver særskilte klimaudvalg. Jeg kunne tælle to, der også har lavet en særskilt klimastruktur i forbindelse med det her valg, så jeg synes måske, at den i øvrigt dygtige økonomiprofessor kommer lidt for langt ud af en tangent, hvor han måske heller ikke helt har hjemmebane.
Du siger, at det har været længe undervejs, men var det på valgnatten, at I blev enige om, at det var den her form, at organiseringen skulle have - altså to nye forvaltninger?
- Der var et dybt politisk ønske om, at vi skulle styrke vores klimaindsats og vores sundhedsindsats, og så har vi diskussionen i forhold til organisering: Skal vi sætte gang i noget forberedende organisering, der kan tænke i rammer og det ene og det andet, eller skal vi prøve at skabe en fast struktur og en klar politisk retning.
Her er de nye rådmænd i Odense
Borgmesterforvaltningen: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet
By- og Kulturforvaltningen: Søren Windell, Konservative
Ældre- og Handicapforvaltningen: Brian Dybro, SF
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Christoffer Lilleholt, Venstre
Børn- og Ungeforvaltningen: Susanne Crawley, Radikale
Sundhedsforvaltning: Tommy Hummelmose, Konservative
Miljøforvaltning: Tim Vermund, Socialdemokratiet
- Den første opgave, som et nyt klimaudvalg og sundhedsudvalg får, bliver at kunne definere indholdet og putte en forvaltningsstruktur omkring det. Så vi valgte simpelthen at gå den vej, som var den mest direkte. Så nu ligger der et forberedende arbejde foran os, så vi kan udvalg og en effektiv forvaltningsstruktur, der gør, at vi kan nå vores mål på klimaområdet, og vi kan gøre odenseanerne sundere og spare en masse penge.
Så det var først på valgnatten?
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen.
Beslutningen om at oprette to nye forvaltninger har ført til en del spørgsmål. Fagforeningen Teknisk Landsforbund, hvis medlemmer primært er ansat som teknisk personale i blandt andet byggesager, har skrevet et åbent brev til lokalpolitikerne i Odense.
Som I måske ved, har de seneste år har været hårde for medarbejderne i Odense Kommune. Overskredne budgetter, massefyringer og et arbejdsmiljø under pres.
Sådan starter brevet til lokalpolitikerne, og det fortsætter med at forklare, hvordan deres medlemmer føler de skal løbe stærkere på deres arbejde, fordi der skal spares, og derfor kan de ikke forstå, hvorfor der er råd til at oprette to nye forvaltninger med de udgifter det medfører.
Hvordan kan de finde penge til det her?
Tillidsrepræsentant i Teknisk Landsforbund Syddanmark, Christina Hoff, kan heller ikke forstå, hvordan det hænger sammen, når hendes kollegaer oplever en presset hverdag og kan mærke besparelserne.
- Det ligger op til mange spørgsmål og frustrationer, fordi det ender med, at der skal spares på os, eller har pengene været der hele tiden, og hvorfor har vi så skulle spare indtil nu?
Christina Hoff fortæller, at hun oplever, at hendes kollegaer frygter, at de nye forvaltninger betyder, at de skal løbe endnu hurtigere.
- Hvis man skal flytte folk fra andre forvaltninger, så frygter jeg, at vi der er tilbage skal løbe hurtigere, og hvis der skal ud og ansættes nye, så koster det jo endnu flere penge. Jeg mangler bare svar på, hvad man tænker.
Professor kalder milliondyr 'rådmands-finte' for komisk og ringe
Professor i offentlig økonomi kalder det en dårlig idé, at Odense Kommune vil oprette to nye forvaltninger.
- Det er helt indlysende en helt komisk, ringe idé. Man kan simpelthen ikke gøre det til en god idé.
Sådan siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, om den plan, politikerne i Odense Kommune præsenterede efter en lang nats forhandlinger.
“Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej”
For tidlig onsdag morgen havde Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige lavet en konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).
Som en del af aftalen blev der også oprettet to nye rådmandsposter, som skal varetage sundhedsområdet samt klima- og miljøområdet.
Dårlig idé til 40 millioner kroner
Før forhandlingerne fandtes de to forvaltninger ikke i Odense Kommune.
- Det giver ingen mening. Det er så indlysende en dårlig idé, at jeg - uden at skulle tænke over det - kan påpege problemstillingerne, fortæller Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn.
- Det er meget tankevækkende, at man kan opfinde så mange rådmandsposter i en kommune, som man vil. Hvor går grænsen?
Ifølge professoren gør det velfærdssamfundet ringere, klima- og sundhedsindsatsen ringere og dyrere for kommunen. Han henviser til, at andre kommuner, der har lavet samme manøvre, nu har samlet områderne igen.
- De udfordringer, du står med omkring en klimadagsorden, løser du ikke ved at oprette en særskilt afdeling eller en rådmand, der skal tage sig af det. Det skal løses ude i driften i de områder, der har ansvaret. Det gælder også sundheden, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Hans beregninger siger, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.
Nej og nej
Per Nikolaj Bukh har netop torsdag været en del af et kursus for 25 økonomifolk og ledere.
- Alle er - fuldkommen ligesom jeg er - med på, at det her en rigtig, rigtig dårlig idé. Om nogen så skal mistænke politikerne for, at det er et led i nogle konstitueringer, fordi der ikke var flere bestyrelsesposter i zoologisk have, det skal andre gøre, siger professoren.
- Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel, så handler omstruktureringen om at skærpe fokus på de enkelte områder.
- Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2, siger han i et interview med TV 2 Fyn.
Christina Hoff siger, at det der fylder mest hos hende er de fyringer, hun har oplevet.
- Det, jeg står uforstående overfor, er, at vi har set kollegaer blive fyret på grund af besparelser, men der er råd til to helt nye forvaltninger.
Tavshed fra politikerne
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra de politikere, der er med i aftalen om at oprette to forvaltninger.
Borgmester Peter Rahbæk Juel vil ikke stille op til interview, siger han til TV2 Fyn.
Brian Dybro (SF), Søren Windell (K), Susanne Crawely, (B) Reza Javid (Ø) og Andreas Møller (D), er ikke vendt tilbage på vores henvendelser på SMS eller besvaret vores opkald.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her