22. mar. 2023 kl. 11:00
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

Fjernvarme Fyn brugte forkert klausul: Entreprenør kunne uden risiko underbetale ansatte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fjernvarme Fyn udbød biokedel-projekt med sine egne arbejdsklausuler, men skulle have brugt de kommunale arbejdsklausuler. En ekspert undrer sig over fjernvarmens enegang.

Det har været uden risiko for hovedentreprenøren på det store biokedel-projekt på Fjernvarme Fyn, når en eller flere af deres underleverandører har underbetalt deres medarbejdere.

For da det finske firma Andritz indgik kontrakt med fjernvarmeselskabet om opførelse af en biokedel, skrev de under på betingelser - arbejdsklausuler - der på afgørende punkter er forskellig fra dem, der ellers gælder for virksomheder, som arbejder for Odense Kommune.

Det kan Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afsløre.

Kommunens arbejdsklausuler er sat i verden for at sikre medarbejdere løn- og arbejdsvilkår, der mindst svarer til overenskomsten på området, og hvis de ikke bliver overholdt, kan kommunen komme efter arbejdsgiveren med sanktioner i form af bod eller ophævelse af kontrakten, hvis det er helt grelt.

Ingen sanktioner

De to medier har bedt advokat Henrik Karl Nielsen, der sidste år skrev en ph.d.-afhandling om arbejdsklausuler, om at gennemgå de klausuler, som Fjernvarme Fyn har brugt, og dem, som er gældende for Odense Kommune.

Advokatens konklusion er klar:

- Forskellen er sanktionerne. I klausulerne fra Odense Kommune er der mulighed for at kræve bod, men det er der ikke i klausulerne fra Fjernvarme Fyn. Her kan man kun kræve forholdene bragt i orden, og hvis det ikke hjælper, har man reelt ikke så mange andre muligheder end at erklære aftalen for misligholdt og opsige den.

Arkivfoto
Ifølge Borgmesterforvaltningen skal Odense Kommunes arbejdsklausul bruges i de kommunale selskaber i den foreliggende form.

- Det vil dog indebære en risiko, som man ofte ikke vil have lyst til at løbe, fordi det kan ende med et erstatningskrav, hvis en domstol måtte nå frem til, at forholdet ikke var alvorligt nok til at opsige kontrakten, siger Henrik Karl Nielsen, som undrer sig over sagen.

- Det første, jeg tænkte, var: Hvorfor har de (Fjernvarme Fyn, red.) overhovedet lavet deres egne klausuler? Det slog mig som det første, at det virker umiddelbart underligt.

Underbetaling for millioner

Som Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn har afdækket i de seneste dage, har syv af 11 underleverandører til den finske hovedleverandør Andritz givet sine medarbejdere for lidt i lønningsposen i 2022.

Det er fundet i kontroller, som kontrolenheden i Odense Kommune og Fjernvarme Fyn har lavet.

Ifølge fjernvarmechef Jan Strømvig har de underbetalte medarbejdere fået tilbagebetalt 1,2 millioner af de 1,5 millioner lønningskroner, de skulle have haft, men derudover skal arbejdsgiverne ikke bekymre sig om hverken bod eller at blive losset ud af projektet.

Jan Strømvig afviser, at der er tale om væsentlige forskelle mellem fjernvarmeselskabets og kommunens klausuler.

- Forpligtelserne i vores arbejdsklausuler er de samme som Odense Kommunes. Forskellen er den bodsbetaling, der er i Odense Kommunes arbejdsklausuler. Hvis man ikke leverer dokumentation eller lever op til klausulen, så kan Odense Kommune give en bod for manglende overholdelse, siger Jan Strømvig.

Selvstændig juridisk enhed

Ifølge Odense Kommune skulle Fjernvarme Fyn have brugt de arbejdsklausuler, som Odense Byråd vedtog for 10 år siden. Det mener fjernvarmechefen dog ikke.

- Ved Fjernvarme Fyn vil en manglende opfyldelse af klausulen medføre, at der vil blive tilbageholdt et beløb i forbindelse med afleveringen. Fjernvarme Fyn er jo en selvstændig juridisk enhed, så vi har selvfølgelig vores egne udbudsbetingelser. Der pågår en dialog med Odense Kommune om opdatering af de her arbejdsklausuler, og de skal selvfølgelig være nogenlunde enslydende.

- Når du siger, I er en selvstændig juridisk enhed, betyder det så, at I kan have jeres egne arbejdsklausuler?

- Det kan vi. Vi skal have vores egne udbudsbetingelser – de kan godt være ens med Odense Kommune, men vi er nødt til at have et sæt Fjernvarme Fyn-leveringsvilkår og udbudsbetingelser. Der kan ikke bare henvises til, at man skal overholde Odense Kommunes vilkår, siger Jan Strømvig.

Kommune modsiger fjernvarmechef

Fjernvarmechefens udlægning står i skarp kontrast til et svar, stadsdirektør Stefan Birkebjerg har givet byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S) i december 2022, da byrådsmedlemmet spurgte ind til sagen.

- Selskaberne Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Letbane, Odense Renovation og VandCenter Syd er via ejerpolitikken forpligtet til at overholde Odense Byråds til enhver tid gældende beslutninger om arbejdsklausuler og sociale klausuler.

- Disse selskaber er således forpligtet til at anvende Odense Kommunes arbejdsklausul i den foreliggende form, når de udbyder egne tjenesteydelses-, bygge- og anlægsopgaver, skrev stadsdirektøren med direkte adresse til Fjernvarme Fyn, skrev Stefan Birkebjerg.

Vil overveje sanktioner

Fjernvarmedirektøren erkender, at de manglende muligheder for at give firmaer, der lønner i strid med klausulerne en sanktion, kan være et problem, da det værste, de risikerer er, at de skal betale det, de skal gøre i forhold til kontrakten.

Svarer det ikke til at køre uden billet i toget, og så når man bliver snuppet af billetkontrolløren, så skal man bare betale for det, man alligevel skulle have gjort? Slipper de ikke for let?

- Jo det kan du godt have ret i. Vi opkræver alene den manglende betaling fra de pågældende firmaer, der er jo ikke en bøde eller en sanktionsmulighed, og det er da noget man bør overveje fremadrettet.

- Måske skal vi kigge ind i om der bør være en sanktion udover, at de skal gøre skaden god igen, siger Jan Strømvig.

Forvirring i borgmesterforvaltningen

Heller ikke administrationen i borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har tilsyneladende helt styr på, hvor og hvordan Odense Byråds arbejdsklausuler bliver anvendt.

Fjernvarme Fyn indgik kontrakt - med deres egne arbejdsklausuler med Andritz i marts 2021 – men først sidste år blev kommunen opmærksom på det.

- Tidligere på året blev kommunens kontrolenhed opmærksom på, at Fjernvarme Fyn anvendte en anden arbejdsklausul. Dette gav efter en dialog med Økonomiudvalget anledning til, at Borgmesterforvaltningen indskærpede overfor de kommunale selskaber, at arbejdsklausulen skal bruges i den af byrådet vedtagne form, skriver stadsdirektør Stefan Birkebjerg i et svar til byrådsmedlem Claus Skjoldborg.

Samtidig fremgår det af korrespondancen mellem stadsdirektøren og Claus Skjoldborg, at Borgmesterforvaltningen tilsyneladende ikke er klar over konsekvenserne af, at Fjernvarme Fyn har brugt sin egen klausul.

Klar fordel for virksomhed

- Borgmesterforvaltningen har ikke foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt de arbejdsklausuler, som Kontrolenheden har fået kendskab til i forbindelse med kontroller for Fjernvarme Fyn, giver ringere mulighed for sanktionering end Odense Kommunes arbejdsklausul.

- Borgmesterforvaltningen har desuden ikke kendskab til, hvilken eller hvilke formuleringer af arbejdsklausulen, der generelt har været anvendt i Fjernvarme Fyn, oplyser stadsdirektøren.

For advokat Henrik Karl Nielsen er det åbenlyst, at en virksomhed har en klar fordel af at skrive under på en kontrakt uden sanktioner fremfor en kontrakt, hvor de risikerer at blive idømt en stor bod.

- Det ene bud er, at man bevidst har valgt at anvende en mere slap klausul i forhold til sanktioner. For så er der ikke den samme risiko ved at benytte for.eksempel billig arbejdskraft fra Østeuropa, og så kan ordregiver oplagt få tilbudt en lavere pris, fordi der så er bedre mulighed for at benytte billig arbejdskraft, som vi jo ser mange eksempler på. Den anden mulighed er, at man enten har glemt at få vedhæftet de rigtige arbejdsklausuler eller ikke har været opmærksom på det. At det ikke er blevet set som noget, der var væsentligt, siger han.

Direktør Jan Strømvig er sammen med bestyrelsen for Fjernvarme Fyn onsdag indkaldt til møde i Økonomiudvalget, som har krævet en forklaring på, hvordan der har kunnet finde social dumping sted på det kommunalt ejede fjernvarmeværk.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her