Fredag uden skole:
- De voksne skal tage ansvar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske unge strejkede fredag fra undervisningen for at få politikerne til at handle hurtigere for at bremse klimaforandringerne.
Fynske unge klimastrejkede fredag flere steder på Fyn for at råbe politikerne op.
- Jeg synes ikke, at de voksne gør nok. De laver ikke ændringer nok i vores hverdag, siger folkeskoleeleven Emma Vestergård Rasmussen fra Odense.
Strejkerne foregik parallelt i Svendborg, Middelfart og Odense og er en del af bevægelsen #FridaysForFuture, der vil have politikerne til at speede klimaindsatsen op. Og de føjer sig til den række af strejker, der allerede har været på Fyn i løbet af 2019.
“- Grunden til, at vi står her igen i dag, er, at vi stadigvæk ikke ser nogen handling”
- Grunden til, at vi står her igen i dag, er, at vi stadigvæk ikke ser nogen handling, siger Klara Stengaard Brewer, der er medarrangør af #FridaysForFuture-klimastrejken i Odense.
Elever dropper skolen:
- Vi vil ikke have en sort fremtid
Hundredevis af fynboer strejker fredag for klimaet. - Jeg har min dansklærers accept, fortæller gymnasieelev.
På Flakhaven i Odense er der fredag mødt et par hundrede mennesker op. De er gamle, unge, tykke, tynde, bærer bannere og råber i kor for klimaet.
På bannerne står der slogans som "There's no planet B", (der er ingen planet b, red.) og "Hvorfor gå i skole, hvis vi ingen fremtid har?"
Blandt dem er Alice Kaspersen, der til daglig er elev på Katedralskolen i Odense.
- Jeg er her, fordi vi kæmper for en grøn fremtid. Og for klimaet. Derfor har jeg ofret mit danskmodul for at strejke for det, fortæller hun og tilføjer:
- Med min dansklærers accept, faktisk.
Anledningen er, at fredag er dagen for den internationale klimastrejke. Ifølge hjemmesiden klimastrejke.org, er der arrangeret 1.769 strejker i 112 lande over hele kloden.
Her er der klimastrejker på Fyn
Flakhaven i Odense
Torvet i Svendborg
Rådhuset i Kerteminde
Rådhustorvet i Middelfart
Vil råbe politikerne op
I Danmark finder strejkerne sted i 27 byer. Fyn lægger ø til tre af dem i henholdsvis Odense, Kerteminde og Svendborg.
Strejkerne foregår i skole- og arbejdstiden, og deltagere som Alice Kaspersen håber, at det fanger politikernes opmærksomhed.
- Jeg håber, de lytter til os i dag og til alle de, der strejker verden over og i Danmark. Jeg synes, det er så vigtigt, at folk dukker op uanset, hvad de ellers skulle have lavet.
På Flakhaven i Odense sidder hun bøjet over et pap-skilt, som hun er ved at dekorere.
- Der skal stå "Vi vil ikke have en sort fremtid", fortæller hun.
- Vi vil have en grøn, miljørigtig og bæredygtig fremtid. En fremtid fyldt med håb og liv.
Den internationale klimastrejke 15. marts er startet af svenske Greta Thunberg, der vakte opsigt, da hun på egen hånd strejkede for klimaet. Historien om hende skabte international opmærksom, og dannede udgangspunktet for strejker over hele verden.
De voksne skal tage ansvar
På Gråbrødre Plads i Odense var skole- og gymnasieeleverne fredag formiddag mødt op med skilte og et budskab:
“- Jeg synes ikke, at de voksne gør nok. De laver ikke ændringer nok i vores hverdag”
- De voksne skal tage ansvar.
Ordene her kommer fra efterskoleeleven Kamille Sølyst Heinild. I hånden har hun et papskilt med ordene 'Our future is in your hands'.
- Vi unge kan jo ikke gøre noget. Vi kan ikke rigtig andet end at klimastrejke og ændre på vores hverdag, lyder det fra Kamille Sølyst Heinild, der var afsted med flere fra sin efterskole.
Det er vigtigt, at unge viser politikere og magthavere, at de unge vil se handling, lyder det.
- Jeg tror på, at de har de rigtige ambitioner. Men vi er nødt til at vise som folk, at vi vil se mere - og at vi vil se det nu, siger Klara Stengaard Brewer, der er medarrangør af klimastrejken i Odense.
16-årig indstillet til Nobels fredspris: Derfor strejker hundredevis af fynboer
Fredag dropper unge fynboer skole og arbejde i fire byer. Det gør de på grund af en svensk teenager, der er indstillet til Nobels fredspris.
“Hun er en helt. Selvom hun kun er 16 år, har hun allerede opnået rigtig meget.”
Den 16-årige svenske pige Greta Thunberg blev i sommer kendt verden over, fordi hun valgte skolen fra og gik på gaden for at strejke for klimaet.
Den internationale omtale har medført klimastrejker over store dele af verden, og fredag bliver der afholdt 1.769 strejker i 112 lande over hele kloden.
32 af dem finder sted i Danmark. Fire af dem på Fyn.
Nu er den svenske klimaaktivist oven i købet nomineret til Nobels fredspris. Det skriver The Guardian.
Greta Thunberg selv har reageret på nominationen på det sociale medie Twitter.
- Jeg er beæret og taknemmelig for nomineringen, skriver hun.
- I morgen afholder vi skolestrejker for fremtiden. Og vi vil blive ved så lang tid, det kræver.
Det er tre norske politikere, der har nomineret Greta Thunberg til prisen. En af dem er Freddy André Øvstegård, der udtaler til den norske avis Verdens Gang:
- Vi har nomineret Greta, fordi klimatruslen måske er en af de vigtigste årsager til krig og konflikt. Den massive bevægelse, Greta har sat gang i, er et meget vigtigt fredsbidrag.
Honoured and very grateful for this nomination ❤️ https://t.co/axO4CAFXcz
— Greta Thunberg (@GretaThunberg) 14. marts 2019
Greta er en inspiration for de fynske demonstrationer
På Fyn er hundredevis af fynboer troppet op til klimastrejker, der fredag afholdes i Odense, Kerteminde, Middelfart og Svendborg.
En af deltagerne ved demonstrationen i Svendborg er Sillas Andersen, der til daglig går på Musikefterskolen i Humble.
- Hun er jo fantastisk og en fantastisk initiativtager, siger han til TV 2/Fyn.
- Hun er ret meget et forbillede i det her. Hun er for fed.
Også til demonstrationen i Middelfart finder man hurtigt deltagere, der ser et forbillede i den unge svensker.
- Hun er en helt, siger Ninorta Hermiz, der går i 9. klasse på Lillebæltskolen.
- Hun er kun 16 år, og hun har allerede opnået rigtig meget her i livet i forhold til os andre på 16.
Hendes veninde Fie Lund Mortensen er enig.
- Jeg synes, hun gør en stor indsats. Samtidig er det jo ærgerligt, at der er nogen, der er nødt til at gøre noget så vildt, før folk handler på det.
Nobels fredspris 2019 deles ud i december. Der er indtil videre 301 kandidater - 223 personer og 78 organisationer - fremgår det af Nobelkomitéens hjemmeside.
- I fællesskab rykker det bare så meget
Ved strejken i Odense var der taler, musik og en række aktiviteter. For eksempel kunne man skrive en opfordring til politikerne eller potte en plante. Fællesskabet omkring klimastrejken er vigtigt, lyder det.
- Normalt som enkeltperson føler man måske ikke, at man kan gøre så meget, men ligeså snart man er i et fællesskab, så rykker det bare så meget, siger medarrangør Klara Stengaard Brewer.
Hun har været med til at arrangere flere af de tidligere strejker på Fyn. Ved strejken fredag dukkede omkring 300 personer op, vurderer arrangørerne.
- Det er så fedt at se, at folk stadig er engagerede, lyder det fra Klara Stengaard Brewer.
Fredag pjækker Fyn: Klimaet er vigtigere end uddannelse
Tre byer på Fyn holder fredag klimastrejke. Budskabet er klart; fremtiden skal være grøn.
“Vi vil ha’ en grøn længere fremtid, vi vil ha’ en grøn og længere fremtid, vi vil ha’ en grøn og længere fremtid”.
“Hvorfor burde jeg passe skolen, hvis ikke der er en fremtid for derude, fordi kloden er så ødelagt? Det her er bare starten. En slags revolution.”
Budskabet i Odense var fredag formiddag klart. Fremtiden skal være grøn.
Hvis ikke den er det, så er der ikke nogen fremtid, og så kan man lige så godt blive hjemme fra skole. Sådan lyder det fra Mads Gammelgaard, som går i 1.g på Odense Katedralskole.
- Det giver ikke mening for mig bare at sidde hjemme eller i skole i dag, når det står så slemt til, som det gør. Jeg bliver nødt til at råbe op til dem, som rent faktisk kan gøre noget (politikerne red.), siger Mads Gammelgaard.
Den 24. og 25. maj står i klimaweekendens tegn. 26 strejker i 24 forskellige byer i Danmark. På Fyn bliver der holdt tre. Det sker i henholdsvis Odense, Svendborg og Middelfart.
I Odense forventer arrangørerne, at der kommer mellem 500 og 1.000 mennesker til fredagens klimastrejke. Størstedelen af de deltagende er unge mennesker, som normalvis har undervisning fredag formiddag.
- Hvorfor burde jeg passe skolen, hvis ikke der er en fremtid for derude, fordi kloden er så ødelagt? Det her er bare starten. En slags revolution. Det bliver umuligt at ignorere os, og derfor kommer der på grund af de her demonstrationer til at ske store ændringer, forsikrer Mads Gammelgaard.
Borgmesteren holder tale for de unge
Og de unge mennesker bliver også hørt. De klimastrejkende i Odense marcherer fra Munkemose og op til Flakhaven. Ved Flakhaven vil Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) holde en tale for de unge.
Derefter vil der blive sat endnu mere fokus på klimaemner. Der vil blive serveret vegansk mad på Flakhaven, der kommer til at blive afholdt klimaquizzer og så kan de unge komme til at bytte tøj med hinanden - alt sammen for at sætte mere fokus på, hvordan man kan være mere klimavenlig.
- Min banner er faktisk lavet af min mormors gamle lagen. Det er blevet aflagt for mange, mange år siden, så jeg tror faktisk, hun ville være super stolt af, at jeg bruger det på denne her måde - det er jo godt for klimaet, og det er jo det vigtigste, siger Mads Gammelgaard.
Konceptet hedder “klimaet højere end uddannelse” og bygger på, at der ikke er nogen uddannelser i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget ved klimaet.
På Fyn - og i hele verden
Strejkerne på Fyn er en del af en global klimastrejke i byer verden over forud for FN-klimatopmødet mandag den 23. september, hvor verdens ledere skal diskutere klima.
Bevægelsen #FridaysForFuture blev startet for omkring et år siden, da den svenske klimaaktivist Greta Thunberg sidste efterår strejkede første gang foran det svenske parlament. Bevægelsen har siden spredt sig til store dele af verden.
Ifølge registreringerne på hjemmesiden Fridaysforfuture.org har der været over 8000 strejker verden over siden bevægelsens start. Vil du se et kort over alle tidligere og fremtidige klimastrejker verden over, kan du klikke her.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her