Fyns største boligbyggeri: 456 boliger på vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nu går der ikke lang tid før 36.500 kvadratmeters boliger tager form i Cortex Park og på Østerbro Odense.
Nu går Fyns største samlede boligbyggeri i gang.
Det er totalentreprenøren Dansk Boligbyg a/s i Odense, der bygger 456 boliger med et samlet areal på 36.500 kvadratmeter.
De mange kvadratmeter spreder sig over tre projekter, der er igangsættes næsten samtidigt - altså nu. Hele projektet skal blive til 240 og 56 boliger på Østerbro samt 160 boliger i Cortex Park ved Syddansk Universitet i Odense.
Et af de største byggerier: 240 nye boliger i Odense
Topdanmark Ejendom investerer omkring 400 millioner kroner i fire nye boligkarreer på Østerbro i Odense. Boligerne bygges, hvor Coop tidligere havde lager.
Byggeriet på 18.500 kvadratmeter bliver et af de største enkeltstående boligbyggerier i Odense. I alt bliver der bygget 240 lejligheder på adressen Østerbro 41.
Byggeriet af de nye boliger begynder allerede i efteråret 2017, og lejlighederne forventes at blive på mellem 65 og 100 kvadratmeter.
Odense Kommune har gennemført en stor byudvikling på Østerbro, i 14 forskellige underprojekter er der etableret nye byrum og mødesteder og skabt bedre forhold for gående og cyklister.
- Da jeg en kold eftermiddag i januar måned i år kørte rundt i Odense, blev jeg overbevist om, at Østerbro bydelen skulle være stedet for pensionsselskabets næste store boligprojekt. Langs vejene stod der "Østerbro - et godt sted at bo", siger Topdanmark Ejendom A/S administrerende direktør Søren Kempf Holm.
Bebyggelsen opføres som fire boligkarreer i en åben struktur med grønne friarealer. Den første etape af byggeriet forventes at stå færdig i efteråret 2018.
Det er Humlebo Gruppen, som sælger det omfattende boligprojekt til Topdanmark Ejendom A/S.
- Det har været et utroligt tilfredsstillende forløb. Vi har fra dag et af haft et konstruktivt samarbejde med pensionsselskabet, hvor vi i fællesskab har udviklet projektet til det flotte byggeri, det ender med at blive, siger Vagn Rasmussen, indehaver af Humlebo Gruppen.
Borgmester og rådmand glæder sig
- Jeg er meget glad for at byde Topdanmark Ejendom velkommen i byen, ikke mindst fordi selskabet lægger op til at bygge boliger, som helt almindelige lønmodtagere har råd til, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Det er lykkedes at skabe en fælles identitet og en ny optimisme i Østerbro-kvarteret, og den her store investering vil skubbe yderligere til den positive udvikling, siger By- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
De første boliger kommer ifølge en pressemeddelelse til at stå færdige i 2018.
Og her kommer boligerne på Østerbro i Odense til at være med to, tre og fire værelser. Dog flest to-værelses lejligheder, da en analyse har vist, at det er det som de fleste har behov for. Størrelsen af de mange hjem bliver omkring 59, 93 og 108 kvadratmeter.
Boligerne i Cortex Park bliver ligesom de to andre projekter også to, tre og fire-værelses lejligheder. Her bliver størrelsen på hjemmene 64, 89 og 102 kvadratmeter.
Gensidig tillid
Grundlaget for boligbyggeriet er specielt – det bygger nemlig alene på gensidig personlig tillid og godt samarbejde i en årrække mellem Vagn Rasmussen, som er indehaver af Humlebo Gruppen, og Per Andersen, der er afdelingsleder og medejer af Dansk Boligbyg a/s.
De tre projekter har altså ikke været i udbud, men er udviklet i et tæt samarbejde mellem bygherre, totalentreprenør og rådgivere.
Østerbro - et godt sted at bo
Undervejs i udviklingsprocessen har Topdanmark Ejendom købt projektet af Humlebo Gruppen, da det passer fint størrelses- og beliggenhedsmæssigt med andre projekter som Topdanmark Ejendom beskæftiger sig med.
Og så blev den administrerende direktør for Topdanmark Ejendom også overbevist på en køretur i gennem Odense.
Thorborg bygger for millioner ved SDU
160 nye lejligheder i Cortex Park.
Den kendte fynske erhvervsmand Niels Thorborg vil bygge 160 lejligheder i Cortex Park ved siden af Syddansk Universitet.
Onsdag blev der taget første spadestik.
Om14 måneder er de første af 160 nye, moderne lejligheder i Cortex Park klar til indflytning.
Et halvt år senere står de sidste af de 64, 89 eller 102 kvadratmeter store lejligheder i bydelen færdige, oplyser bestyrelsesformand i 3C GROUPS, Jørn Tolstrup Rohde i en pressemeddelelse.
- Vi har en klar strategi om løbende og markant at investere i Odense og i byens udvikling, fordi vi interesserer os for byen og ser et stort potentiale i Odense. Cortex Park er et område tæt på den nye letbane, det nye sygehus, universitetet og motorvejen, og samtidig ligger lejlighederne med sydvendte altaner og terrasser tæt på skov og lidt vand. Alt i alt tror vi på, at lejlighederne bliver attraktive for både studerende og medarbejdere på områdets arbejdspladser, siger Jørn Tolstrup Rohde.
3C GROUPS har de seneste år styrket ejendomsinvesteringerne med bl.a. det nye Hotel ODEON, der åbner i 2018 og bliver byens største med sine 234 værelser.
Desuden er der investeret i flere udlejningsejendomme
Det er Humlebo Gruppen, der skal opføre byggeriet for 3C GROUPS. Byggeriet er projekteret af Archidea Arkitekter og OBH.
- Da jeg en kold eftermiddag i januar måned i år kørte rundt i Odense, blev jeg overbevist om, at Østerbro bydelen skulle være stedet for pensionsselskabets næste store boligprojekt. Langs vejene stod der "Østerbro - et godt sted at bo", sagde Topdanmark Ejendom A/S administrerende direktør Søren Kempf Holm til TV 2 /Fyn i juni.
Det glæder både borgmesteren og rådmanden:
- Jeg er meget glad for at byde Topdanmark Ejendom velkommen i byen, ikke mindst fordi selskabet lægger op til at bygge boliger, som helt almindelige lønmodtagere har råd til, sagde Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Det er lykkedes at skabe en fælles identitet og en ny optimisme i Østerbro-kvarteret, og den her store investering vil skubbe yderligere til den positive udvikling, sagde By- og kulturrådmand Jane Jegind (V).