Der er langt fra freden i Assens til slagmarkerne i Europa og Mellemøsten. Men alligevel mener borgmesteren i Assens, at den sikkerhedspolitiske situation kræver, at Assens Kommune nu ændrer politik.
- Vi ved bare, at vi står i en usikker verden lige nu, hvor man kan sige investeringer i at forberede sig på krig, kan sikre freden, lyder det fra borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V).
Sagen er på Økonomiudvalgets dagsorden mandag. I første omgang vil borgmesteren have undersøgt, hvordan kommunens etiske retningslinjer kan udformes, så Assens Kommune kan investere i forsvars-, ammunitions- og våbensystemer.
- Kommunerne er store spillere i det her, fordi vi har mange milliarder, der bliver forvaltet i dag, siger borgmesteren.
Vil opretholde krigen
Men ikke alle politikere i Assens Kommune kan forstå borgmesterens argumenter for at investere kommunens likvide midler på en halv milliard kroner i våben.
- De eneste, der i sidste ende, er interesseret i at opretholde en krig, det er våbenfabrikkerne og våbenindustrien, og der vil jeg nødigt se, Assens Kommune som en der trækker den anden vej, når freden kunne nærme sig, fordi det skæpper så godt i kassen, siger Kaj Alstrup, der repræsenterer Enhedslisten i Assens Byråd.
Vesten har brug for våben
I Odense har et flertal allerede sagt ja til at undersøge, hvordan kommunen kan investere i virksomheder, der producerer militært isenkram.
- Der er brug for flere våben i verden, og der især brug for flere våben i Vesten. Vi kan se, hvordan Rusland investerer i det, og der er vi rigtigt langt bagud, siger Christoffer Lilleholt fra Venstre, der sammen med Konservative har rejst spørgsmålet i Odense.
Afviser ikke producenter af kemiske våben
Men selvom flertallet i Odense er på plads, så har de kapitalformidlere, der hjælper Odense og andre kommuner med investeringer, endnu ikke fundet investeringer, der lever op til kommunens etiske krav.
- I første omgang, så var der en barriere ved, at vi kun ønskede at investere i våbenproducenter, der kun solgte til NATO. Det viser sig, at det kan ikke lade sig gøre at finde de våbenproducenter, fordi våbenmarkedet nu engang er større end NATO, forklarer Christoffer Lilleholt.
Derudover har det også vist sig vanskeligt at placere de kommunale midler i våbenindustrien uden at investere i firmaer, der også har produktion af for eksempel klyngebomber eller kemiske våben.
Spørgsmål: Vil det være okay for Venstre at investere i et våbenfirma, som måske også producerer klyngevåben eller a-våben?
- I udgangspunktet nej, men jeg må også sige, at vi er pragmatiske i forhold til at få lov til at investere i våben. Så hvis det ikke kan lade sig gøre på nogle andre måder, og hvis det er en meget lille del af den samlede portefølje, der går til det her, så er vi ikke afvisende overfor det.
Men inden kapitalformidlerne, der typisk kommer fra landets banker, finder investeringer, som lever op til Odense Kommunes etiske krav, vil Enhedslisten onsdag i økonomiudvalget, forsøge helt at stoppe kommunens forsøg på at investere i våbenproduktion.
- Vi mener, at det skal gælde alle slags våben og krigsmateriel, som i princippet og i praksis kan ende i forkerte hænder. I et diktatur eller til terrororganisationer. Vi har som kommune ingen kontrol over, hvor de her våben vil ende, siger Reza Javid (Ø), der også sidder i kommunens Økonomiudvalg.
Signaler fra mange kommuner
I Assens tror borgmesteren dog, at kommunens kapitalformidlere vil finde investeringer i krigsindustrien, der lever op til kommunens etiske krav.
- Det tror jeg, at de kommer til at kigge på, fordi de får nogle signaler fra flere og flere kommuner og investorer, der siger, er det her ikke en mulighed, og vi ved jo bare, at vi står i en usikker verden lige nu, siger Søren Steen Andersen.