Fynske kommuner vil investere i våben
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er krig flere steder i verden lige nu, og den usikre verdenssituation påvirker også de fynske kommuner. For flere lokale politikere vil nu gerne investere aktivt i våbenindustrien.
Der er langt fra freden i Assens til slagmarkerne i Europa og Mellemøsten. Men alligevel mener borgmesteren i Assens, at den sikkerhedspolitiske situation kræver, at Assens Kommune nu ændrer politik.
- Vi ved bare, at vi står i en usikker verden lige nu, hvor man kan sige investeringer i at forberede sig på krig, kan sikre freden, lyder det fra borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V).
Sagen er på Økonomiudvalgets dagsorden mandag. I første omgang vil borgmesteren have undersøgt, hvordan kommunens etiske retningslinjer kan udformes, så Assens Kommune kan investere i forsvars-, ammunitions- og våbensystemer.
- Kommunerne er store spillere i det her, fordi vi har mange milliarder, der bliver forvaltet i dag, siger borgmesteren.
Vil opretholde krigen
Men ikke alle politikere i Assens Kommune kan forstå borgmesterens argumenter for at investere kommunens likvide midler på en halv milliard kroner i våben.
Flertal i Odense Kommune vil investere i våben: - Nødvendigt for at sikre fred og sikkerhed i Europa
På et møde i Økonomiudvalget i Odense Kommune blev det onsdag besluttet at søge muligheden for at investere i virksomheder, der producerer militært isenkram.
Børnearbejde, tobak og våben er generelt fyord, når det kommer til kommunale investeringer.
Således også i Odense Kommune, hvor byrådet tidligere har besluttet ikke at investere ”i selskaber, der er involveret i produktion af tobak, atomvåben eller våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner.”
Men nu vil et politisk flertal se på, om det ikke er muligt at investere i vestlige forsvarsproducenter, der “producerer lovlig beskyttelse, ammunition, pansrede køretøjer, kampvogne og våben til lande, der er medlemmer af NATO og/eller Ukraine.”
Beslutning
"Økonomiudvalget ønsker, at Borgmesterforvaltningen optager dialog med kommunens kapitalforvaltere for at undersøge, om Odense Kommunes nuværende sammensætning af investeringsportefølje eller investeringsinstruks (kommunes økonomiske strategi) kan tilpasses.
Tilpasningen skal sikre, at Odense Kommune kan investere i vestlige forsvars- og beskyttelsesproducenter, der udelukkende sælger til NATO lande og Ukraine. Borgmesterforvaltningen vender tilbage til Økonomiudvalget inden sommerferien, og inden der eventuelt ændres i investeringssammensætningen."
Det er Venstres byrådsgruppe, der står bag forslaget, som bakkes op af Socialdemokratiet og Konservative. Rådmand Christoffer Lilleholt (V) forklarer, at forslaget kommer på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine:
- Vi kan hjælpe nok så mange ukrainere, der kommer til Danmark, og vi kan sende nok så mange generatorer til Ukraine, men det afgørende er, hvor mange våben de har, siger han til TV 2 Fyn og uddyber:
- Der er en bekymring for, om Ukraine har nok våben. Og det er der, fordi våbenindustrien ikke kan følge med. Der er udfordringer med at skaffe og producere ammunition. Selv de danske lagre er tomme, hvilket i sig selv er bekymrende, siger han.
Radikale Venstre: Vi skal ikke tjene penge på krig
Ved at give kommunens kapitalforvaltere mulighed for at investere i porteføljer, hvor vestlige våbenproducenter indgår, så mener Christoffer Lilleholt, at det kan styrke våbenproducenterne og dermed sikre ammunition og militært isenkram til ukrainerne.
Også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), mener, at det er tid til at kigge, om kommunen skal investere i lovlig våbenproduktion til NATO-lande og Ukraine.
- Verden har forandret sig, siden Putin invaderede Ukraine. Det er en anden situation, der gør, at det er helt på sin plads, hvis vi kan investere i lovlig våbenproduktion.
Det er dog langt fra et enigt Økonomiudvalg, der er bag beslutningen. Både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod.
- Det er vigtigt at opretholde etiske principper og værdier - også i krisetider. Vi mener i øvrigt heller ikke, at vi skal tjene penge på våbenindustrien, argumenterer Susanne Crawley Larsen (B).
Hun mener derudover, at det er på kanten af kommunens etiske retningslinjer for, hvordan de investerer.
Ekspert kalder beslutning "uproblematisk"
Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og forsker ved Aalborg Universitet, så er der dog ikke noget i vejen for, at kommunen ændrer sin investeringspolitik og begynder at investere i våben.
- Jeg synes, det er relativt uproblematisk. Når man lukker virksomheder ude af investeringslisterne, så er det typisk såkaldt uansvarlig minedrift og tobaksprodukter. Når vi kommer over i våben, så er det kun de producenter, der laver våben, man ikke må bruge i en krig - som klyngebomber og napalmbomber - man udelukker, siger han til TV 2 Fyn og slår fast:
- Det er kommunens egen politik, så den kan de bare lave om, hvis der er et flertal.
Han forudser dog, at det kan være svært at føre beslutningen ud i livet med det samme. Kommunerne kan nemlig ikke bare investere i de virksomheder, de ønsker.
- De skal investere i investeringsforeninger, der indeholder en vifte af de aktier, som man ønsker i henhold til sin investeringspolitik, siger han og uddyber:
- Man er nødt til at finde en investeringsforening, der indeholder den type aktier, man ønsker, og der er jeg i tvivl om, hvorvidt sådan en findes.
Kommunen skal undersøge markedet
Det er det arbejde, som kommunens borgmesterforvaltning nu skal kigge nærmere på, forklarer Peter Rahbæk Juel:
- Når kommunen investerer i aktier, så skal vi igennem en forvalter, der udbyder investeringspakker til kommunen. I dag er der ikke nogen forvalter, der har nogle våbenproducenter i deres portefølje, derfor kan vi ikke købe noget i dag, siger han og forsætter:
- Derfor vil vi rette kontakt til vores kapitalforvaltere for at få at vide, om de vil åbne for at gøre det muligt at investere i lovlig våbenproduktion. Men jeg kan jo se, at der er andre, der gør sig de samme overvejelser, og jo flere der gør det, jo tættere er vi nok på, at de her produkter kommer ind i sortimentet.
Hvis og såfremt det lykkedes at finde en kapitalforvalter, der har våbenproducenter i deres portefølje, så vil Susanne Crawley arbejde for, at den endelige beslutning om at investere tages i byrådet.
- Lad os nu se, hvor langt de kommer med at finde noget våbenindustri at investere i. Men for mig slutter sagen ikke her, slår hun fast.
For bare en lille måned siden, fik Fyn besøg af et amerikansk bombefly. Se billederne her.
- De eneste, der i sidste ende, er interesseret i at opretholde en krig, det er våbenfabrikkerne og våbenindustrien, og der vil jeg nødigt se, Assens Kommune som en der trækker den anden vej, når freden kunne nærme sig, fordi det skæpper så godt i kassen, siger Kaj Alstrup, der repræsenterer Enhedslisten i Assens Byråd.
Vesten har brug for våben
I Odense har et flertal allerede sagt ja til at undersøge, hvordan kommunen kan investere i virksomheder, der producerer militært isenkram.
- Der er brug for flere våben i verden, og der især brug for flere våben i Vesten. Vi kan se, hvordan Rusland investerer i det, og der er vi rigtigt langt bagud, siger Christoffer Lilleholt fra Venstre, der sammen med Konservative har rejst spørgsmålet i Odense.
Afviser ikke producenter af kemiske våben
Men selvom flertallet i Odense er på plads, så har de kapitalformidlere, der hjælper Odense og andre kommuner med investeringer, endnu ikke fundet investeringer, der lever op til kommunens etiske krav.
- I første omgang, så var der en barriere ved, at vi kun ønskede at investere i våbenproducenter, der kun solgte til NATO. Det viser sig, at det kan ikke lade sig gøre at finde de våbenproducenter, fordi våbenmarkedet nu engang er større end NATO, forklarer Christoffer Lilleholt.
Derudover har det også vist sig vanskeligt at placere de kommunale midler i våbenindustrien uden at investere i firmaer, der også har produktion af for eksempel klyngebomber eller kemiske våben.
Spørgsmål: Vil det være okay for Venstre at investere i et våbenfirma, som måske også producerer klyngevåben eller a-våben?
- I udgangspunktet nej, men jeg må også sige, at vi er pragmatiske i forhold til at få lov til at investere i våben. Så hvis det ikke kan lade sig gøre på nogle andre måder, og hvis det er en meget lille del af den samlede portefølje, der går til det her, så er vi ikke afvisende overfor det.
Parti: - Odenseanernes penge skal ikke anvendes til våben
Odense Kommunes ressourcer skal ikke anvendes til våbenindustri og militære formål. Så klart er budskabet fra Enhedslisten.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Budskabet - eller forslaget, som det retteligt bliver kaldt i pressemeddelelsen - har partiet tænkt sig at fremsætte på det kommende økonomiudvalgsmøde i Odense Kommune.
- Som kommune har vi en forpligtelse overfor odenseanerne om, at deres penge og ressourcer ikke skal anvendes til mistænksomme og potentielt farlige aktiviteter som spekulation i krig og våben og udvikling af produkter, som slår mennesker ihjel, siger Reza Javid, Enhedslistens politiske ordfører og medlem af økonomiudvalget.
Ifølge forslaget ønsker Enhedslisten, at det eksisterende forbud mod at investere i biologiske og kemiske våben skal gælde alle typer våben og krigsmateriel.
Partiet mener desuden, at kommunale selskaber som Odense Havn og Hans Christian Andersen Airport ikke skal beskæftige sig med aktiviteter, der har med våben og krig at gøre. Derfor skal ejerpolitikken ændres, fremgår det i pressemeddelelsen.
Økonomiudvalgsmødet finder sted 17. april.
Men inden kapitalformidlerne, der typisk kommer fra landets banker, finder investeringer, som lever op til Odense Kommunes etiske krav, vil Enhedslisten onsdag i økonomiudvalget, forsøge helt at stoppe kommunens forsøg på at investere i våbenproduktion.
- Vi mener, at det skal gælde alle slags våben og krigsmateriel, som i princippet og i praksis kan ende i forkerte hænder. I et diktatur eller til terrororganisationer. Vi har som kommune ingen kontrol over, hvor de her våben vil ende, siger Reza Javid (Ø), der også sidder i kommunens Økonomiudvalg.
Signaler fra mange kommuner
I Assens tror borgmesteren dog, at kommunens kapitalformidlere vil finde investeringer i krigsindustrien, der lever op til kommunens etiske krav.
- Det tror jeg, at de kommer til at kigge på, fordi de får nogle signaler fra flere og flere kommuner og investorer, der siger, er det her ikke en mulighed, og vi ved jo bare, at vi står i en usikker verden lige nu, siger Søren Steen Andersen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.